Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 21. april 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke længere end tidshorisonten for vores nettoopkøb af aktiver. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, er vi, som det blev besluttet den 10. marts 2016, begyndt at udvide vores månedlige opkøb under opkøbsprogrammet til 80 mia. euro fra det hidtidige beløb på 60 mia. euro. Som nævnt ved tidligere lejligheder skal disse opkøb efter planen fortsætte indtil udgangen af marts 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål for inflationen. I juni vil vi desuden gennemføre den første operation i en ny serie målrettede langfristede operationer (TLTRO II), og vi vil begynde at foretage opkøb under programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP). Nærmere oplysninger om visse aspekter af gennemførelsen af CSPP offentliggøres efter pressekonferencen på ECB's websted.

Efter den omfattende pakke af beslutninger, som vi traf i begyndelsen af marts, er de overordnede finansieringsforhold i euroområdet blevet bedre. Gennemslaget af den pengepolitiske stimulus til virksomheder og husholdninger – især gennem banksystemet – er ved at blive styrket. Der er dog stadig usikkerhed på globalt plan.

Fremadrettet er det meget vigtigt at fastholde en tilstrækkelig lempelig pengepolitik, så længe det er nødvendigt, for at understøtte momentum i den økonomiske genopretning i euroområdet og fremskynde en tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. Styrelsesrådet vil fortsætte den nøje overvågning af udviklingen i udsigterne for prisstabilitet og – hvis det er nødvendigt for at nå dets mål – handle ved brug af alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat. Under de nuværende forhold er det helt afgørende at sikre, at det meget lave inflationsniveau ikke bider sig fast og bliver til anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal til kvartal i 4. kvartal 2015. Stigningen blev understøttet af den indenlandske efterspørgsel, men samtidig dæmpet af en relativt svag udvikling i eksporten. Nye tal for 1. kvartal 2016 peger i retning af en vedvarende produktionsvækst, stort set i samme tempo som i 4. kvartal 2015. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske genopretning fortsætter. Navnlig den indenlandske efterspørgsel understøttes fortsat af vores pengepolitiske foranstaltninger. Investeringerne nyder godt af foranstaltningernes gunstige effekt på finansieringsforholdene og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet. Desuden bør vores lempelige pengepolitik, den fortsatte fremgang i beskæftigelsen som følge af tidligere strukturelle reformer og olieprisen, som stadig er relativt lav, fortsat understøtte husholdningernes disponible realindkomst og det private forbrug. Hertil kommer, at finanspolitikken i euroområdet er marginalt ekspansiv. Samtidig dæmpes den økonomiske genopretning i euroområdet stadig af den igangværende tilpasning af balancerne i en række sektorer, et utilstrækkeligt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer og afdæmpede vækstudsigter på vækstmarkederne.

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er stadig nedadrettede. Vores seneste pengepolitiske beslutninger har forbedret de overordnede finansieringsforhold, hvilket bør understøtte udsigterne for forbrug og investeringer. Der er dog stadig usikkerhed på en række områder, som især vedrører udviklingen i verdensøkonomien og geopolitiske risici.

Ifølge Eurostat var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,0 pct. i marts 2016 (-0,2 pct. i februar), hvilket hovedsagelig afspejler en stigning i priserne på tjenesteydelser. Fremadrettet kan inflationen på baggrund af de aktuelle futureskontrakter på energi igen blive negativ i de kommende måneder, inden den begynder at stige i 2. halvår 2016. Derefter bør inflationen stige yderligere i 2017 og 2018, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og den ventede økonomiske genopretning.

For så vidt angår den monetære analyse, var der fortsat en robust vækst i det brede pengemængdemål (M3) i februar 2016, hvor den årlige vækstrate var 5,0 pct. og dermed uændret. Som i de foregående måneder blev den årlige vækst i M3 hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 10,3 pct. i februar 2016 (10,5 pct. i januar 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,6 pct. i januar 2016 til 0,9 pct. i februar. Udviklingen i lån til virksomheder afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 1,4 pct. i januar 2016 til 1,6 pct. i februar.

Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 1. kvartal 2016 viser yderligere forbedringer af kreditforholdene for virksomhederne samt af efterspørgslen på lån inden for alle kategorier af udlån. Den øgede efterspørgsel efter banklån blev understøttet af det lave renteniveau, finansieringsbehovet til investeringsformål og udsigterne for boligmarkedet.

Alt i alt har de pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, klart forbedret lånebetingelserne for både virksomheder og husholdninger samt kreditstrømme i hele euroområdet. Den omfattende pakke af nye pengepolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget i marts i år, understøtter det aktuelle opsving i udlånsvæksten og dermed genopretningen af realøkonomien.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af at fastholde en tilstrækkelig lempelig pengepolitik for at sikre en tilbagevenden til en inflationsudvikling, der nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. hurtigst muligt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Som det gentagne gange er blevet påpeget af Styrelsesrådet, og som det også klart er kommet til udtryk i både europæiske og internationale politiske drøftelser, er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere effektivt bidrag både på nationalt og europæisk plan, for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger. Strukturpolitiske tiltag er helt afgørende på grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet. Navnlig tiltag til at øge produktiviteten og forbedre erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur, er absolut nødvendige for at øge investeringerne og jobskabelsen. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men også gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, samtidig med at den overholder bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. Tilliden til vores finanspolitiske rammer afhænger af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.