Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Malta, 22. oktober 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Jeg vil gerne takke nationalbankdirektør Josef Bonnici for den store gæstfrihed og sende en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet. Vi vil nu orientere om resultatet af vores møde.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECB's officielle renter. Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, forløber implementeringen af opkøbsprogrammet planmæssigt, og det har fortsat en gunstig indvirkning på virksomheders og husholdningers omkostninger og adgang til kredit.

Styrelsesrådet har nøje overvåget nye data siden vores møde først i september. Selv om den indenlandske efterspørgsel i euroområdet fortsat er robust, peger bekymringer om vækstudsigterne på vækstmarkederne og mulige konsekvenser for økonomien af udviklingen på de finansielle markeder og råvaremarkederne fortsat i retning af nedadrettede risici for vækst- og inflationsudsigterne. Især styrken og varigheden af de faktorer, der i øjeblikket forsinker en tilbagevenden til en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, kræver en grundig analyse. Det vil i denne sammenhæng være nødvendigt at tage den ekspansive pengepolitik op til fornyet vurdering på vores pengepolitiske møde i december, når Eurosystemets stabs nye makroøkonomiske fremskrivninger foreligger. Styrelsesrådet har viljen til og muligheden for at handle og vil i den forbindelse anvende alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat, for at fastholde en pengepolitik, der er tilstrækkeligt ekspansiv. Styrelsesrådet gør især opmærksom på, at opkøbsprogrammet er tilstrækkelig fleksibelt og kan tilpasses med hensyn til størrelse, sammensætning og varighed. I mellemtiden vil vi fortsat gennemføre de månedlige opkøb af aktiver på 60 mia. euro i fuld udstrækning. Opkøbene skal efter planen fortsætte indtil udgangen af september 2016, eller om nødvendigt endnu længere, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering af den tilgængelige information og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Væksten i realt BNP i euroområdet steg med 0,4 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2015 efter en stigning på 0,5 pct. i det foregående kvartal. Resultatet for 2. kvartal afspejlede positive bidrag fra både den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten. De seneste konjunkturbarometre viser, at væksten i realt BNP er fortsat i stort set samme tempo i 3. kvartal 2015. Overordnet forventer vi, at det økonomiske opsving fortsætter, selv om det bliver dæmpet af især en svagere end forventet udenlandsk efterspørgsel. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Desuden bør faldet i oliepriserne understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Stigningen i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet dæmpes dog fortsat af de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

Risiciene knyttet til vækstudsigterne for euroområdet er stadig nedadrettede, hvilket især afspejler øget usikkerhed i relation til udviklingen i vækstøkonomierne, som har potentiale til yderligere at påvirke den globale vækst og den udenlandske efterspørgsel efter eksport fra euroområdet negativt. Der er på det seneste opstået en øget usikkerhed med hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, som kan have negative konsekvenser for euroområdets indenlandske efterspørgsel

Ifølge Eurostat faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,1 pct. i august 2015 til -0,1 pct. i september. Dette afspejler primært et yderligere fald i energiprisinflationen i forhold til den foregående måned. På grundlag af de foreliggende oplysninger og de aktuelle futurespriser på olie vil den årlige HICP-inflation forblive meget lav i nærmeste fremtid. Den årlige HICP-inflation ventes at stige ved udgangen af året, bl.a. som følge af basiseffekter i forbindelse med faldet i oliepriserne i slutningen af 2014. Det ventes, at inflationen vil stige yderligere i løbet af 2016 og 2017 hjulpet på vej af det forventede økonomiske opsving, gennemslaget af tidligere fald i eurokursen og forventningen om noget højere oliepriser i de kommende år som aktuelt afspejlet i markedet for oliefutures. Der er dog risici som følge af de økonomiske udsigter og udviklingen på de finansielle markeder og råvaremarkederne, som yderligere kan bremse den gradvise stigning i inflationen til et niveau, der liggere tættere på 2 pct. Disse risici overvåges nøje af Styrelsesrådet.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en solid vækst i det brede pengemængdemål (M3), selv om den årlige vækst i M3 faldt fra 5,3 pct. i juli 2015 til 4,8 pct. i august. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat hovedsagelig af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 11,4 pct. i august (12,2 pct. i juli).

Udviklingen i udlån fortsatte sin bedring. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,3 pct. i juli til 0,4 pct. i august og fortsatte således den gradvise stigning siden begyndelsen af 2014. På trods af disse forbedringer afspejler udviklingen i lån til virksomheder fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,9 pct. i juli 2015 til 1,0 pct. i august. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 3. kvartal 2015 bekræfter, at efterspørgslen efter banklån er steget, understøttet af det generelle renteniveau, behov for finansiering af investeringer og udsigterne for boligmarkedet. Desuden blev kreditstandarderne yderligere lempet for lån til virksomhederne, hvilket især skyldes et stigende konkurrencepres i detailbanksektoren, mens der skete en vis stramning af standarderne for lån til husholdningers boligkøb. Alt i alt understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden juni 2014, klart forbedringer både af lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af, at Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger bliver gennemført fuldt ud, og at al relevant ny information overvåges nøje for at følge deres indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. Navnlig tiltag til at forbedre erhvervsmiljøet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur, er afgørende for at øge de produktive investeringer, jobskabelsen og produktiviteten. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forventninger om en vedvarende stigning i indkomsten og øge fordelene ved reformerne og dermed gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Tilliden til vores finanspolitiske rammer er afhængig af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser