SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter

Sprogpolitik for dette websted

På dette websted kan du finde oplysninger om Den Europæiske Centralbanks aktiviteter på de 24 officielle EU-sprog.

Alle oplysninger findes på engelsk, men vi sørger for, at vigtigt indhold, især information, som med stor sandsynlighed er af interesse for europæiske borgere, også findes på andre officielle EU-sprog.

Hvad kan du finde på dit sprog?

Startsiden, alle sider i afsnittene "Om ECB", "Explainers" og "Euroen" og indgangssiden til alle ni afsnit findes på engelsk og andre officielle EU-sprog. Det samme gælder for ECB's pengepolitiske beslutninger, årsberetningen og udvalgte informationer om den pengepolitiske strategi samt andre tekster.

En del af indholdet på webstedet er oversat til udvalgte EU-sprog og findes muligvis i et sprog, som du forstår, selvom det ikke er dit modersmål. Nogle af formandens og andre direktionsmedlemmers taler, interview og blogindlæg findes også på andre sprog end engelsk. Pressemeddelelser offentliggøres normalt på engelsk – og på andre officielle EU-sprog, hvis de er relevante for den bredere offentlighed, og ikke kun for eksperter.

ECB's retsakter offentliggøres almindeligvis på alle officielle EU-sprog og findes på EUR-Lex.

Oplysninger i forbindelse med ECB's offentlige høringer findes på flere sprog. Vi accepterer bidrag til offentlige høringer på alle officielle EU-sprog.

Du kan også finde oplysninger om euroen og andre relaterede emner på dit valgte sprog på de nationale centralbanker i EU's websteder.

Anvendelsen af ECB's sprogpolitik

Hvis du accepterer cookies, hjælper du os med at indsamle statistik om efterspørgslen efter oversættelser af de enkelte sider og afsnit på webstedet. Det gør, at vi fremover bedre kan danne os et overblik over, hvilke sider der skal oversættes. Hvis en webside endnu ikke findes på det sprog, du har valgt, vil dette være angivet på siden.

Det er ECB's Generaldirektorat for Kommunikation, der er ansvarlig for anvendelsen af sprogpolitikken.

Hvis du har et spørgsmål til Den Europæiske Centralbank, kan du skrive til os på info@ecb.europa.eu på et hvilket som helst officielt EU-sprog.

Alle sider i dette afsnit