SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Et hurtigt overblik over vores pengepolitiske erklæring – september 2022

Hvad besluttede vi?

Vi forhøjede vores renter med 0,75 procentpoint

Dette er et stort skridt, som skal sikre, at inflationen vender tilbage til vores 2 pct.-mål. Flere skridt vil følge. De vil afhænge af, hvordan inflationsudsigterne udvikler sig.

Hvad sker der i økonomien?

Inflationen er stadig alt for høj og vil være høj et stykke tid endnu

Ekstremt høje energipriser, især gaspriserne, skubber inflationen op. Virksomheders forsyningsproblemer, forbrugernes efterspørgsel og en svagere euro presser også priserne op i flere og flere sektorer i økonomien.

Økonomien er stabil indtil videre, primært på grund af turismen

Folk rejser igen og bruger penge på tjenesteydelser. Et rekordhøjt antal personer er i arbejde. Men virksomhederne lider under høje energipriser og har stadig problemer med mangel på materialer og udstyr. Udsigterne for de kommende måneder forværres.

Der vil være en betydelig afmatning af økonomien senere i år

Den høje inflation lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og på forbruget. Den understøttende virkning af genåbningen af vores økonomi vil blive svækket. En lavere efterspørgsel fra resten af verden påvirker økonomien negativt. Privatpersoner og virksomheder har langt mindre tillid, fordi udsigterne er meget usikre.

Hvordan ser vi den økonomiske udvikling?

Vi forventer, at den økonomiske vækst vil aftage markant for derefter at stabilisere sig igen.

Den økonomiske vækst i euroområdet i 2021 og fremskrivninger for i år og de kommende år
(fremskrivninger fra september 2022)

Vi forventer, at inflationen stadig vil ligge højt indtil videre og kun falde langsomt.

Inflationen i euroområdet i 2021 og fremskrivninger for i år og de kommende år
(fremskrivninger fra september 2022)

SE OGSÅ

Se flere detaljer

PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER

Her findes de beslutninger, som Styrelsesrådet traf om ECB's renter og instrumenter på sit seneste møde.

Pressemeddelelse

PENGEPOLITISK ERKLÆRING

Læs vores forklaring af baggrunden for de seneste pengepolitiske beslutninger.

Pengepolitisk erklæring
VIL DU VIDE MERE? SE VORES EXPLAINER
FÅ MERE AT VIDE
Hvad er pengepolitik?