- INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
PRESSEKONFERENCE
Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 16. juli 2020
Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.
Nye data siden vores seneste pengepolitiske møde i begyndelsen af juni signalerer fornyet vækst i den økonomiske aktivitet i euroområdet, selvom aktiviteten forbliver et godt stykke under niveauet før coronaviruspandemien (covid-19), og udsigterne fortsat er meget usikre. Både højfrekvente indikatorer og undersøgelsesdata nåede et vendepunkt i april og viste en betydelig, omend ujævn og delvis, genopretning i maj og juni samtidig med inddæmningen af virussen og lempelsen af nedlukningsforanstaltningerne i forbindelse hermed. Samtidig påvirkes forbruget og investeringerne fortsat negativt af det faktiske og forventede tab af arbejdspladser og indkomst og den usædvanlig store usikkerhed om pandemiens udvikling og de økonomiske udsigter. Den samlede inflation dæmpes af lavere energipriser, og prispresset forventes at forblive meget afdæmpet som følge af det kraftige fald i væksten i realt BNP og den betydelige stigning i den uudnyttede kapacitet i økonomien, der er forbundet hermed.
På denne baggrund er en meget lempelig pengepolitik fortsat nødvendig for at understøtte den økonomiske genopretning og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Vi besluttede derfor at bekræfte vores meget lempelige pengepolitik.
Vi fastholder ECB's officielle renter. Vi forventer, at de forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil vi har konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der er tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for vores fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens er blevet konsekvent afspejlet i den underliggende inflationsudvikling.
Vi fortsætter opkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), der har en samlet ramme på 1.350 mia. euro. Disse opkøb bidrager til at lempe pengepolitikken generelt og hjælper derved med til at udligne den forskydning nedad i inflationen, der ventes som følge af pandemien. Opkøbene vil fortsat blive gennemført på en fleksibel måde over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Dette gør det muligt for os effektivt at afværge risici i tilknytning til den gnidningsløse transmission af pengepolitikken. Vi vil foretage nettoopkøb under PEPP i hvert fald indtil udgangen af juni 2021, og i alle tilfælde indtil Styrelsesrådet vurderer, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre. Vi vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2022. Under alle omstændigheder vil den fremtidige udfasning af PEPP-porteføljen blive styret, så den ikke indvirker på den passende pengepolitiske linje.
Nettoopkøbene under vores opkøbsprogram (APP) vil fortsætte på et månedligt niveau på 20 mia. euro sammen med opkøbene under den midlertidige ramme på yderligere 120 mia. euro indtil årets udgang. Vi forventer stadig, at de månedlige nettoopkøb under APP fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før vi begynder at forhøje ECB's officielle renter. Det er vores hensigt at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor vi begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.
Vi vil også fortsat stille rigelig likviditet til rådighed ved hjælp af markedsoperationerne. Især ved den seneste operation i den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III) var tildelingen meget høj, hvilket understøtter bankernes långivning til virksomheder og husholdninger.
De pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden begyndelsen af marts, har været helt afgørende med hensyn til at understøtte genopretningen af økonomien i euroområdet og sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. De understøtter bl.a. likviditets- og finansieringsforholdene i økonomien, hjælper med til at understøtte strømmen af kreditgivning til husholdninger og virksomheder og bidrager til at bibeholde gunstige finansieringsforhold inden for alle sektorer og jurisdiktioner. Samtidig er det i den nuværende situation præget af høj usikkerhed og en betydelig uudnyttet økonomisk kapacitet Styrelsesrådets klare intention – inden for sit mandat – at gøre alt det, der er nødvendigt for at støtte alle borgere i euroområdet, så de kan komme igennem denne ekstremt udfordrende tid. Dette gælder først og fremmest vores rolle med hensyn til at sikre transmissionen af vores pengepolitik til alle dele af økonomien og til alle jurisdiktioner i bestræbelserne på at opfylde vores mandat til at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet er derfor fortsat rede til, i givet fald, at justere alle sine instrumenter for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet og i overensstemmelse med forpligtelsen til symmetri.
Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. De seneste data og konjunkturbarometre tyder på, at den økonomiske aktivitet forbedredes betydeligt i maj og juni i forhold til lavpunktet i april sideløbende med den fortsatte inddæmning af virussen og lempelsen af nedlukningsforanstaltningerne i denne forbindelse. Samtidig ligger de økonomiske indikatorer stadig et godt stykke under niveauet før pandemien, og genopretningen befinder sig i en tidlig fase og forløber fortsat uensartet på tværs af sektorer og jurisdiktioner. Efter et fald på 3,6 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 2020 forventes realt BNP i euroområdet generelt at være faldet yderligere i 2. kvartal, hvilket er stort set i overensstemmelse med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2020. Der er begyndende tegn på en genopretning af forbruget, alt imens industriproduktionen igen er steget betydeligt. Samtidig påvirker afdæmpede arbejdsmarkedsforhold og husholdningernes opsparing af forsigtighedshensyn det private forbrug negativt. Svage udsigter for erhvervslivet og en høj usikkerhed dæmper investeringerne, samtidig med at den svage globale økonomi lægger en dæmper på den udenlandske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra euroområdet.
Aktiviteten i euroområdet ventes at stige igen i 3. kvartal, i takt med at inddæmningsforanstaltningerne lempes yderligere, understøttet af gunstige finansieringsforhold, en ekspansiv finanspolitik og fornyet vækst i den globale aktivitet, selvom der fortsat er stor usikkerhed om stigningens hastighed og omfang. Overordnet set vil omfanget af nedgangen og genopretningen helt afhænge af inddæmningsforanstaltningernes varighed og effektivitet, i hvor høj grad politikkerne til at mindske den negative effekt på indkomster og beskæftigelse lykkes, og i hvor høj grad udbudskapaciteten og den indenlandske efterspørgsel bliver varigt påvirket. Samlet set er det Styrelsesrådets vurdering, at risikobalancen i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet stadig er nedadrettet.
Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,1 pct. i maj til 0,3 pct. i juni. Faldet afspejlede hovedsagelig en mindre negativ energiprisinflation. Baseret på de nuværende oliepriser og futurespriserne på olie – og idet den midlertidige nedsættelse af momsen i Tyskland tages i betragtning – vil den samlede inflation sandsynligvis falde igen i de kommende måneder for derefter at stige i begyndelsen af 2021. På mellemlangt sigt vil en svagere efterspørgsel lægge et nedadrettet pres på inflationen, som kun delvis vil blive udlignet af opadrettede pres i forbindelse med udbudsbegrænsninger. Markedsbaserede indikatorer for inflationsforventningerne på langt sigt er fortsat med at stige fra det historisk lave niveau i midten af marts, men er generelt stadig afdæmpede. Selvom konjunkturbarometrenes indikatorer for inflationsforventningerne er faldet, siden pandemien begyndte, har forventningerne på længere sigt været mindre påvirkede end forventningerne på kort og mellemlangt sigt.
For så vidt angår den monetære analyse, steg væksten i den brede pengemængde (M3) fra 8,2 pct. i april til 8,9 pct. i maj 2020. Den kraftige pengemængdevækst afspejler bankernes kreditgivning, der i stort omfang stadig er drevet af det akutte behov for likviditet i økonomien. Den store økonomiske usikkerhed udløser endvidere et skift i retning af pengebeholdninger af forsigtighedshensyn. På denne baggrund kommer det største bidrag til væksten i den brede pengemængde fortsat fra det snævre pengemængdemål (M1), der omfatter de mest likvide former for penge.
Udviklingen i udlånet til den private sektor blev også fortsat påvirket af coronavirussens effekt på den økonomiske aktivitet. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg yderligere fra 6,6 pct. i april til 7,3 pct. i maj 2020, hvilket afspejler virksomhedernes behov for at finansiere deres løbende udgifter og driftskapital i sammenhæng med de stadig svækkede indtægter. Samtidig var den årlige vækst i udlån til husholdningerne uændret på 3,0 pct. i maj efter at være faldet to måneder i træk i en situation med vedvarende begrænsninger i forbruget.
Resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 2. kvartal 2020 giver et yderligere indblik i denne udvikling. Hvad angår virksomhederne, viser de en fortsat kraftig opadrettet virkning af pandemien på efterspørgslen efter lån, som hovedsagelig kan tilskrives akutte likviditetsbehov, hvorimod behovene for finansiering til anlægsinvesteringer faldt. Kreditstandarderne for lån til virksomheder var stort set uændrede. Stramningen som følge af de forværrede økonomiske udsigter og den hermed forbundne forringelse af virksomhedernes kreditværdighed blev stort set opvejet af de politiske foranstaltningers lempende effekt, navnlig ECB's likviditetsstøtteforanstaltninger og statsgarantier på udlån. Bankerne forventer dog fremover en nettostramning af kreditstandarderne for lån til virksomheder, som delvis er relateret til statsgarantiordningernes forventede ophør. Hvad angår lån til husholdninger, blev kreditstandarderne strammet, hvilket navnlig afspejlede en nedgang i husholdningernes indkomst- og beskæftigelsesudsigter i forbindelse med pandemien.
Sammen med de foranstaltninger, der er vedtaget af nationale regeringer og EU-institutioner, vil vores pengepolitiske foranstaltninger generelt fortsat understøtte adgangen til finansiering, herunder til dem, der er hårdest ramt af konsekvenserne af pandemien.
Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at der er behov for en meget lempelig pengepolitik for at sikre en solid konvergens i inflationen i retning af et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.
For så vidt angår finanspolitikken, er en ambitiøs og koordineret finanspolitik fortsat altafgørende i lyset af den bratte nedgang i euroområdets økonomi. De foranstaltninger, der træffes som reaktion på den pandemiske nødsituation, bør så vidt muligt være målrettede og midlertidige. De tre sikkerhedsnet, som Det Europæiske Råd har tilsluttet sig for arbejdstagere, virksomheder og stater, og som udgør en pakke til en værdi af 540 mia. euro, yder vigtig finansiel støtte i denne sammenhæng. Samtidig opfordrer Styrelsesrådet til yderligere kraftig og rettidig indsats for at forberede og understøtte genopretningen. Vi glæder os derfor over Europa-Kommissionens Next Generation EU-forslag, som skal understøtte de regioner og sektorer, der er hårdest ramt af pandemien, styrke det indre marked og føre til en varig og fremgangsrig genopretning. Det er vigtigt, at Europas ledere hurtigt bliver enige om en ambitiøs pakke.
For at få det fulde udbytte af EU's genopretnings- og resiliensfacilitet er det nødvendigt, at den bliver forankret i sunde strukturpolitikker, der udarbejdes og gennemføres på nationalt plan. Hensigtsmæssige strukturpolitikker kan bidrage til en hurtigere, kraftigere og mere ensartet genopretning oven på krisen og derved være med til at gøre pengepolitikken i euroområdet mere effektiv. Målrettede strukturpolitikker med fokus på at øge investeringerne på prioriterede områder, som fx den grønne og den digitale omstilling, er især vigtige for at sætte nyt skub i vores økonomier.
I er nu velkommen til at stille spørgsmål.
Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt