SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

Maj 2012

Den økonomiske, monetære og finansielle situation

Centralbankers overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter ECB skal overvåge centralbankerne i EU's overholdelse af forbuddet fastsat i traktatens artikel 123 og 124 og de relaterede forordninger, godkendte Styrelsesrådet den 3. maj 2012 rapporten for 2011. ECB's årsberetning 2011, som blev offentliggjort den 25. april 2012, indeholdt et afsnit med yderligere oplysninger om dette emne.

Markedsoperationer

Skabeloner på enkeltlånsniveau til nye klasser af asset-backed securities

I tråd med Styrelsesrådets beslutning af december 2010 (se Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd – december 2010) om gradvist at indføre oplysningskrav på enkeltlånsniveau for belånbarheden af flere klasser af asset-backed securities (ABS) inden for Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse godkendte Styrelsesrådet den 10. maj 2012 skabelonerne for forbrugslån-ABS, leasing-ABS og billån-ABS. Denne beslutning supplerer Styrelsesrådets beslutning af 29. april 2011 om godkendelse af skabelonerne for mortgage-backed securities med sikkerhed i erhvervsejendomme og værdipapirer med sikkerhed i lån til små og mellemstore virksomheder. Alle disse skabeloner findes på ECB's websted.

Finansiel stabilitet og tilsyn

Financial Stability Review - juni 2012.

Den 15. maj 2012 gav Styrelsesrådet tilladelse til offentliggørelsen af "Financial Stability Review – June 2012". Publikationen indeholder en omfattende vurdering af euroområdets finansielle systems kapacitet til at modstå forstyrrelser og undersøger de vigtigste risikokilder for systemet samt dets sårbarheder. Financial Stability Review offentliggøres på ECB's websted.

Eurosystemets bidrag til Europa-Kommissionens offentlige høring om "bail-in"

Den 15. maj 2012 godkendte Styrelsesrådet Eurosystemets bidrag til Europa-Kommissionens offentlige høring om gældsnedskrivningsværktøjet ("bail-in"), som Kommissionen iværksatte med henblik på færdiggørelsen af dens kommende lovforslag om genopretning og afvikling af banker. Eurosystemets bidrag vil snarest blive offentliggjort på ECB's websted.

Rådgivning om lovgivning

ECB's udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde og om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde

Den 25. april 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/32 på anmodning af Rådet for Den Europæiske Union.

ECB's udtalelse om begrænsning af adgangen til at foretage kontant betaling i Spanien

Den 8. maj 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/33 på anmodning af det spanske finansministerium og ministerium for offentlig forvaltning.

ECB's udtalelse om beskyttelse mod falskmøntneri og kvaliteten af kontantomsætningen i Tyskland

Den 10. maj 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/34 på anmodning af det tyske finansministerium.

ECB's udtalelse om driftsomkostninger vedrørende tilsynsvirksomhed i Belgien

Den 10. maj 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/35 på anmodning af Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique på vegne af det belgiske finansministerium.

ECB's udtalelse om begrænsninger i adgangen til frigørelse ved kontantbetaling i Litauen

Den 10. maj 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/36 på anmodning af det litauiske finansministerium.

Corporate governance

Formandskab for Markedsoperationskomiteen (MOC)

Den 18. april 2012 udnævnte Styrelsesrådet Ulrich Bindseil, der pr. 1. maj 2012 tiltrådte som ECB's generaldirektør for markedsoperationer, til formand for MOC med virkning fra ovenstående dato. Hans embedsperiode som formand for MOC slutter den 31. august 2013, således at den falder sammen med udløbet af embedsperioden for alle formænd for Eurosystem-/ESCB-komiteerne, som blev (gen)udnævnt af Styrelsesrådet den 22. juli 2010 for en treårig periode.

Udstedelse af sedler og mønter/Sedler

Ændring af lovrammen for producenter af eurosedler

Den 26. april 2012 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2012/7 om ændring af afgørelse ECB/2010/22 om proceduren for kvalitetsgodkendelse for producenter af eurosedler og afgørelse ECB/2012/8 om ændring af afgørelse ECB/2011/8 om procedurerne for miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse af produktionen af eurosedler. Begge afgørelser vil snarest blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt