Vores pengepolitiske erklæring – et hurtigt overblik – januar 2024
Hvad besluttede vi?
Vi fastholdt vores officielle renter
Vores tidligere renteforhøjelser hjælper os med at nedbringe inflationen. Fremtidige beslutninger vil afhænge af, hvordan vi ser på udviklingen i økonomien og inflationen.
Hvad sker der i økonomien?
Inflationen er stadig på vej nedad
Priserne på fødevarer, varer og tjenesteydelser stiger ikke længere så meget som før. Energipriserne falder, men langsommere.
Økonomien er svag i øjeblikket
Vi forventer en gradvis genopretning af over tid. Men regionale konflikter og deres effekter på handlen har gjort fremtiden mere usikker.
Den nuværende svækkelse mærkes på tværs af økonomien.
Industrivirksomhederne har igen skåret ned på produktionen, og for de detailhandlende er salget faldet yderligere.
Mange er i arbejde
Arbejdsløsheden er igen på det laveste niveau siden euroens indførelse. Flere søger arbejde og finder det. Men færre virksomheder opslår ledige stillinger.
Privatpersoner og virksomheder genovervejer deres planer, fordi det er dyrt at optage lån.
Højere renter betyder højere låneomkostninger. Og det er også blevet lidt sværere at få lån i bankerne.
Nærmere oplysninger
PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER
Her findes de beslutninger, som Styrelsesrådet traf om ECB's renter og instrumenter på sit seneste møde.
PressemeddelelsePENGEPOLITISK ERKLÆRING
Læs vores forklaring af baggrunden for de seneste pengepolitiske beslutninger.
Pengepolitisk erklæring