Eurosystemets konsoliderede balance pr. 10. februar 2012

14. februar 2012

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 10. februar 2012, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 0,1 mia. euro til 277,5 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar
Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
9. februar 2012 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 3,7 mia. USD 4,1 mia.

De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,9 mia. euro til 341,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 1,5 mia. euro til 870 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 0,5 mia. euro til 84,1 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 5,3 mia. euro til 58,4 mia. euro. Onsdag den 8. februar 2012 udløb en primær markedsoperation på 115,6 mia. euro, og en ny på 109,5 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 219 mia. euro, og der var modtaget nye indskud til samme værdi med en løbetid på en uge.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 1,2 mia. euro (mod 2,8 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 507,9 mia. euro (mod 511,4 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 0,1 mia. euro til 282,7 mia. euro. Stigningen skyldtes afviklede opkøb under Securities Markets Programme og det andet program til opkøb af covered bonds samt indfrielsen af værdipapirer under det første program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 10. februar 2012, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 219,3 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 57,6 mia. euro og 5,8 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 0,7 mia. euro til 83,2 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 423.446 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 245.107 −905
2.1 Tilgodehavender hos IMF 85.520 −190
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 159.587 −715
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 100.629 194
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 23.936 −244
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 23.936 −244
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 787.255 −7.723
5.1 Primære markedsoperationer 109.462 −6.117
5.2 Langfristede markedsoperationer 676.505 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 1.213 −1.586
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 74 −20
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 70.338 −2.981
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 624.299 1.071
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 282.686 145
7.2 Andre værdipapirer 341.613 925
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 31.176 0
9 Andre aktiver 349.598 4.246
Aktiver i alt 2.655.784 −6.343
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 869.974 −1.535
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 812.062 −3.173
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 83.209 −705
2.2 Indlånsfacilitet 507.876 −3.562
2.3 Indskud med fast løbetid 219.000 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 1.977 1.095
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.215 197
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 94.255 450
5.1 Offentlig forvaltning og service 84.121 517
5.2 Andre forpligtelser 10.133 −66
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 118.781 −3.693
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 5.014 1.473
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 7.319 −2.265
8.1 Indlån og andre forpligtelser 7.319 −2.265
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 55.942 0
10 Andre forpligtelser 214.318 2.202
11 Revalueringskonti 394.028 0
12 Kapital og reserver 81.877 0
Passiver i alt 2.655.784 −6.343

Medie- og pressehenvendelser