Eurosystemets konsoliderede balance pr. 11. januar 2008

15. januar 2008

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 11. januar 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 40 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004) og en anden centralbank i Eurosystemets nettokøb af guldmønter.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 1 mia. euro til 154,2 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner.

Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,9 mia. euro til 97,3 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 11,4 mia. euro til 659,4 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 3 mia. euro til 47,1 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 22,5 mia. euro til 419,5 mia. euro. Onsdag den 9. januar 2008 udløb en primær markedsoperation på 128,5 mia. euro, og en ny på 151,5 mia. euro blev afviklet.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,2 mia. euro (mod 0,6 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 0,7 mia. euro (mod 0,6 mia. euro i ugen før).

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 37 mia. euro til 180,6 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 201.704 −40
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 140.648 2.653
2.1 Tilgodehavender hos IMF 9.143 −3
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 131.505 2.656
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 38.713 −2.985
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 14.531 −174
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 14.531 −174
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 420.172 22.626
5.1 Primære markedsoperationer 151.500 23.001
5.2 Langfristede markedsoperationer 268.487 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 184 −376
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 1 1
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 26.987 775
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 97.302 −873
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 38.705 0
9 Andre aktiver 332.300 3.290
Aktiver i alt 1.311.062 25.272
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 659.395 −11.420
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 181.285 37.071
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 180.614 36.962
2.2 Indlånsfacilitet 665 111
2.3 Indskud med fast løbetid 0 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 6 −2
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 345 −4
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 55.043 −2.528
5.1 Offentlig forvaltning og service 47.098 −3.014
5.2 Andre forpligtelser 7.945 486
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 45.604 20
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 1.105 −486
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 18.795 1.201
8.1 Indlån og andre forpligtelser 18.795 1.201
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 5.311 0
10 Andre forpligtelser 126.791 3.098
11 Revalueringskonti 147.665 0
12 Kapital og reserver 69.723 −1.680
Passiver i alt 1.311.062 25.272

Medie- og pressehenvendelser