Eurosystemets konsoliderede balance pr. 2. marts 2012
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 2. marts 2012, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 26,2 mia. euro til 250,9 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).
Valørdato | Transaktionstype | Forfaldent beløb | Nyt beløb |
1. marts 2012 | Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage | USD 3,6 mia. | USD 3,5 mia. |
1. marts 2012 | Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 84 dage | USD 50,7 mia. | USD 14,5 mia. |
De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 4,8 mia. euro til 347,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 3,2 mia. euro til 870,6 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 6,9 mia. euro til 135,4 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 47,1 mia. euro til 72,9 mia. euro. Onsdag den 29. februar 2012 udløb en primær markedsoperation på 166,5 mia. euro, og en ny på 29,5 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 219,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud til samme værdi med en løbetid på en uge. Torsdag den 1. marts 2012 udløb en langfristet markedsoperation på 38,6 mia. euro, og en ny på 6,5 mia. euro med en løbetid på 91 dage blev afviklet. Samme dag udløb en langfristet markedsoperation på 49,8 mia. euro med en løbetid på 203 dage. Og også torsdag den 1. marts 2012 blev en langfristet markedsoperation på 529,5 mia. euro afviklet med en løbetid på 1.092 dage.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,8 mia. euro (mod 1,0 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 820,9 mia. euro (mod 477,3 mia. euro i ugen før).
Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 0,5 mia. euro til 284,1 mia. euro. Stigningen skyldtes afviklede opkøb under det andet program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 2. marts 2012, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 219,3 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 57,2 mia. euro og 7,6 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 2,3 mia. euro til 91,4 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 423.445 | 0 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 246.981 | 1.703 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 86.843 | 1.326 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 160.138 | 377 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 72.110 | −27.763 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 23.269 | −532 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 23.269 | −532 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 1.130.352 | 310.670 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 29.469 | −137.021 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 1.100.076 | 447.979 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 783 | −237 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 24 | −51 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 59.261 | −5.402 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 631.714 | 5.239 | |
7.1 | Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde | 284.080 | 471 | |
7.2 | Andre værdipapirer | 347.633 | 4.768 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 31.176 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 404.851 | 46.646 | |
Aktiver i alt | 3.023.159 | 330.561 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 870.556 | 3.160 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 1.148.864 | 355.464 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 91.402 | −2.274 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 820.819 | 343.494 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 219.500 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 17.143 | 14.244 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 7.368 | 5.039 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 147.146 | −6.494 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 135.375 | −6.863 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 11.771 | 369 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 90.890 | −24.961 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 4.413 | −358 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 7.861 | 524 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 7.861 | 524 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 55.942 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 213.100 | −2.814 | |
11 | Revalueringskonti | 394.029 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 82.990 | 1.000 | |
Passiver i alt | 3.023.159 | 330.561 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt