SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Fem ting, der er værd at vide om Maastrichttraktaten

15. februar 2017 (opdateret 1. februar 2020)

Traktaten lagde fundamentet for Den Europæiske Union, som vi kender den i dag.

Maastrichttraktaten, officielt kaldet traktaten om Den Europæiske Union, lagde fundamentet for Den Europæiske Union, som vi kender den i dag.

Den var resultatet af flere års drøftelser mellem regeringerne og blev undertegnet i den hollandske by Maastricht, som ligger tæt ved grænsen til Belgien og Tyskland. Her er fem ting, der er værd at vide om Maastrichttraktaten.

1.

Maastrichttraktaten førte til oprettelsen af Den Europæiske Union

Større samarbejde

Maastrichttraktaten medførte et væsentligt større samarbejde mellem de europæiske lande på en række nye områder:

Unionsborgerskab

Med traktaten blev unionsborgerskabet indført. Det betyder, at borgerne frit kan bosætte sig i og rejse mellem medlemslandene.

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Med traktaten blev der indført en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der havde "beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser og uafhængighed" som mål.

Retlige og indre anliggender

Traktaten skabte et tæt samarbejde inden for retlige og indre anliggender for at sikre unionsborgernes sikkerhed og tryghed.

2.

Maastrichttraktaten blev underskrevet af 12 lande

Repræsentanter fra 12 lande underskrev traktaten 7. februar 1992

Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Storbritannien

Det nationale parlament i hvert land ratificerede derefter traktaten, i nogle tilfælde, efter at der var afholdt en folkeafstemning. Maastrichttraktaten trådte officielt i kraft 1. november 1993, og dermed var Den Europæiske Union officielt oprettet.

Siden da har yderligere 16 lande sluttet sig til EU* og vedtaget reglerne i Maastrichttraktaten eller de senere traktater.

*Efter at Storbritannien udtrådte af EU, er der nu 27 EU-medlemslande.

3.

Maastrichttraktaten skabte grundlaget for euroen

En fælles valuta for europæerne

Maastrichttraktaten banede vej for indførelsen af en fælles valuta: euroen. Den dannede også grundlag for oprettelsen af Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske System af Centralbanker og indeholder en beskrivelse af deres formål. ECB's hovedmål er at fastholde prisstabilitet, dvs. at værne om euroens værdi.

Traktaten var kulminationen på flere årtiers debat om en udvidelse af det økonomiske samarbejde i Europa. De europæiske ledere tog debatten om en fælles valuta op igen i 1986, og i 1989 forpligtede de sig til en overgangsproces i tre faser.

Maastrichttraktaten fastsatte formelt disse faser:

Fase 1 (1.7.1990 til 31.12.1993)

Indførelse af kapitalens frie bevægelighed mellem medlemslandene.

Fase 2 (1.1.1994 til 31.12.1998)

Større samarbejde mellem de nationale centralbanker og en øget indbyrdes tilpasning af medlemslandenes økonomiske politikker.

Fase 3 (1.1.1999 til i dag)

Gradvis indførelse af euroen samt gennemførelse af en fælles pengepolitik, som ECB har ansvaret for.

4.

Maastrichttraktaten fastsatte de kriterier, som landene skal opfylde for at indføre euroen

Traktaten indførte også regler om, hvordan euroen skulle fungere i praksis. Bl.a. regler om, hvad et land skal gøre for at blive optaget i euroområdet.

Formålet med disse særlige regler, som også kaldes Maastrichtkriterierne eller konvergenskriterierne, er at sikre prisstabilitet i euroområdet, selvom nye lande slutter sig til valutaen.

Reglerne skal sikre, at de lande, der tiltræder euroområdet, er stabile på følgende områder:

Inflation

Et lands gennemsnitlige inflation må ikke overstige inflationstakten i de tre EU-lande, der har opnået de bedste resultater, med mere end 1,5 procentpoint over en etårig observationsperiode.

Offentlig gæld

Et lands årlige budgetunderskud må ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), og den samlede offentlige gæld må ikke overstige 60 pct. af BNP.

Renter

Et lands lange rente må ikke overstige den lange rente i de tre medlemslande, der har opnået de bedste resultater, med mere end 2 procentpoint over en etårig observationsperiode.

Valutakurs

Et land skal opretholde en stabil valutakurs. Det betyder, at kursen skal have overholdt udsvingsmargenerne inden for valutakursmekanismen (ERM2) i mindst de to foregående år.

5.

Maastrichttraktaten var et kvantespring fremad for den europæiske integration

Europa er rykket tættere sammen

Efter underskrivelsen af Maastrichttraktaten er de europæiske lande vokset tættere sammen. Nogle politikområder, fx den økonomiske politik og finanspolitikken, føres dog stadig på nationalt plan. De europæiske ledere er blevet enige om at tage yderligere skridt til at fremme integrationen mellem de europæiske lande, eksempelvis:

Stabilitets- og vækstpagten

Stabilitets- og vækstpagten blev indgået i 1997 for at sikre, at landene følger en holdbar budgetpolitik.

Den europæiske stabilitetsmekanisme

Den europæiske stabilitetsmekanisme blev oprettet for at yde finansiel bistand til lande i euroområdet, som har eller er i risiko for at få alvorlige finansieringsproblemer.

Bankunionen

Den Fælles Tilsynsmekanisme og Den Fælles Afviklingsinstans blev oprettet efter den finansielle krise for at gøre det europæiske banksystem sikrere og for at øge den finansielle integration og stabilitet.

I dag nyder over 440 millioner borgere fra 27 medlemslande godt af det europæiske samarbejde.

I de år, der er gået, siden køreplanen for indførelsen af euroen blev vedtaget, er euroen blevet verdens næstmest handlede valuta og en del af hverdagen for 340 millioner borgere i 19 lande.