SØGEMULIGHEDER
Home Medier Explainers Forskning & Publikationer Statistik Pengepolitik Euroen Betalinger & Markeder Karriere & Job
Forslag
Sortér efter


Hvad er inflation?

En generel stigning i priserne

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere. Nogle priser stiger, andre priser falder. Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at du kan købe mindre for 1 euro i dag, end du kunne i går. Eller sagt på en anden måde: inflation mindsker valutaens værdi over tid.

Nogle prisændringer betyder mere end andre

Når den gennemsnitlige prisstigning beregnes, gives priserne på de varer og tjenester, vi bruger flest penge på – fx elektricitet – større vægt end priserne på dem, vi ikke bruger så mange penge på – fx sukker eller frimærker.

Se vores tegnefilm om inflationsmonstret og prisstabilitet

Forskellige mennesker køber forskellige ting

Husholdninger har forskellige forbrugsmønstre. Nogle har en bil, og andre benytter sig altid af offentlige transportmidler. Nogle spiser kød, og andre er vegetarer. Husholdningernes gennemsnitlige forbrugsmønster bestemmer, hvor meget vægt de forskellige varer og tjenester gives i forbindelse med målingen af inflation.

Når inflationen måles, medregnes alle varer og tjenester, som husholdningerne forbruger. Det vil sige:

  • dagligvarer (fx fødevarer, aviser og benzin)
  • varige forbrugsgoder (fx tøj, pc'er og vaskemaskiner)
  • tjenester (fx besøg hos frisøren, forsikring og lejebolig)

Sammenlign prisen på indkøbskurven fra år til år

Alle varer og tjenester, som forbruges af husholdningerne i årets løb, fremstilles som en "varekurv". Alle kurvens varer og tjenester har en pris, som kan variere over tid. Den årlige inflationsrate er prisen på den samlede kurv i en bestemt måned sammenlignet med dens pris samme måned året før.

Eksempel til beregning af inflation*
Antal indkøbt i referenceåret Pris (referenceår) Pris (1 år senere) Pris (2 år senere)
pr. stk. i alt pr. stk. i alt pr. stk. i alt
150 brød 1,50 € 225 € 1,30 € 195 € 1,60 € 240 €
100 kopper kaffe 2,40 € 240 € 2,40 € 240 € 2,15 € 215 €
12 klipninger 20,00 € 240 € 22,00 € 264 € 23,00 € 276 €
1 vinterjakke 145,00 € 145 € 176,00 € 176 € 160,00 € 160 €
Kurvens samlede pris 850 € 875 € 891 €
Prisindeks 100,0 102,9 104,8
Inflationsrate 2,9 pct. 1,8 pct.

* Forbrugerprisinflationen i euroområdet udregnes hver måned af Eurostat. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) dækker i gennemsnit ca. 700 varer og tjenester. Indekset afspejler husholdningernes gennemsnitlige udgifter i euroområdet til en kurv af varer. Alle varer og tjenester, som dækkes af HICP og de aktuelle inflationsrater.

Inflation i euroområdet

I euroområdet måles inflation i forbrugerpriserne ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks, ofte bare omtalt som HICP (den engelske forkortelse for "Harmonised Index of Consumer Prices"). At indekset er "harmoniseret", vil sige, at alle lande i EU anvender den samme metode til beregningen. Det sikrer, at data for et land kan sammenlignes med data for et andet land.

Dette mål er en god måde til at følge, hvordan priserne ændrer sig i økonomien. Det er ligesom et kort, der hjælper os i ECB med at træffe de rigtige beslutninger.

Det er vores opgave at fastholde prisstabilitet. Det gør vi ved at sikre, at inflationen – den takt, hvormed priserne ændrer sig over tid – hele tiden er lav, stabil og forudsigelig, dvs. på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Hvorfor er det så vigtigt at fastholde prisstabilitet?

International sammenlignelighed

Inden euroen blev indført som fælles valuta i euroområdet, havde de enkelte lande deres egne nationale metoder til og procedurer for målingen af inflation. Med euroens indførelse blev det nødvendigt at indføre en ensartet metode til at måle inflation i hele euroområdet, uden manglende data eller overlapning, og på en måde, som gjorde det muligt at sammenligne inflationen på tværs af landegrænser. Det er lige netop, hvad HICP gør ved hjælp af et sæt retligt bindende standarder.

Varer og tjenesters vægt i HICP

De enkelte prisændringers betydning for HICP afhænger af, hvor meget husholdningerne gennemsnitligt bruger på den pågældende vare eller tjeneste.

Et par eksempler: Kaffe har (sammen med te og kakao) en vægt på 0,4 pct. Det betyder, at ændringer i prisen på kaffe ikke har den store betydning for det samlede HICP.

Benzin har (sammen med andre brændstoffer til biler og smøremidler) en vægt på 4,6 pct. Det betyder, at den samme procentvise prisændring som for kaffe får en ca. 10 gange så stor indvirkning på HICP.

Hvordan beregnes HICP?

  1. Indsamling af priser – Hver måned indsamler prisindsamlere omkring 1,8 millioner priser i mere end 200.000 detailforretninger. Dette sker i næsten 1.600 store og mindre byer i hele euroområdet. Priser på, i gennemsnit, ca. 700 repræsentative varer og tjenester indsamles i hvert enkelt land. Det præcise antal varierer fra land til land. For hver vare eller tjeneste indsamles flere priser fra forskellige forretninger i forskellige egne af landet. Eksempel: Bogpriser tager højde for forskellige typer af bøger (litteratur, faglitteratur, håndbøger, osv.), som sælges i boghandler, supermarkeder og via internettet.
  2. Vægtning af de forskellige varegrupper – Vægtningen sker i henhold til gruppernes betydning i et gennemsnitligt husholdningsbudget. For at sikre, at indekset forbliver relevant og afspejler ændrede forbrugsmønstre, opdateres vægtene regelmæssigt. De beregnes ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelser, hvor husholdningerne bliver bedt om at skrive ned, hvad de bruger deres penge til. Vægtene er nationale gennemsnit, der afspejler alle forbrugertypers udgifter (rige og fattige, unge og gamle, osv.).
  3. Vægtning af lande – Lande vægtes i henhold til deres andel af de samlede forbrugsudgifter i euroområdet.

Efter gennemgangen af den pengepolitiske strategi i 2021 besluttede Styrelsesrådet at støtte idéen om at medtage omkostninger ved at bo i ejerbolig i HICP for bedre at afspejle folks erfaringer med stigende priser.

Det vil tage tid at implementere dette. Eurostat arbejder på at medtage omkostninger ved at bo i ejerboliger i HICP.

Indtil da vil vi i ECB anvende andre inflationsmål, der afspejler omkostninger ved at bo i ejerbolig, til at give os en større forståelse af, hvordan priserne ændrer sig i økonomien.

Hvem beregner HICP?

… i landene? Alle lande i euroområdet har et nationalt statistikkontor. Her beregnes HICP for det pågældende land.

… for euroområdet? De nationale statistikkontorer sender deres tal til Eurostat, Den Europæiske Unions statistikkontor. Eurostat beregner derpå HICP for hele euroområdet. Eurostat kontrollerer også kvaliteten af de nationale tal ved at sikre overholdelse af de retligt bindende standarder. Se også Eurostat.

Beregn din egen inflation

Opfattet inflation

Forbrugerundersøgelser viser ofte, at folk har opfattelsen af, at inflationen er højere, end prisindeksene reelt viser. Hvorfor opfatter folk inflation, som de gør? En række akademiske studier er kommet frem til følgende resultat:

  • Vi lægger mere mærke til prisstigninger end til stabile eller faldende priser – Vi husker også prisstigninger i længere tid. Vi lægger ikke så meget mærke til stabile eller faldende priser, selvom de også tæller, når den gennemsnitlige inflation beregnes.
  • Vi lægger mere mærke til priserne på dagligvarer – De senere år har prisstigningerne på nogle varer og tjenester, som vi tit køber, ligget over gennemsnittet. Eksempler på sådanne varer er benzin, brød og busbilletter. Prisændringer på disse varer og tjenester fylder ofte for meget i vores bevidsthed, når vi tænker på inflation. Det kan medføre, at vi ender med at overvurdere den faktiske inflation.
  • Vi lægger mindre mærke til priserne på sjældne indkøb og direkte debiteringer – En betydelig del af vores husholdningsbudget går til at betale for varer og tjenester, som vi ikke køber så tit. Eksempler herpå er biler og ferier. Og så er der de varer, som vi ofte betaler via betalingsservice (direkte debiteringer og stående ordrer), som fx husleje og telefonregninger. Vi er tilbøjelige til at lægge mindre mærke til disse udgifter og ændringer i disse priser, når vi tænker på inflation.
  • "Personlig" inflation – Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bygger på en gennemsnitlig kurv af varer og tjenester, som er repræsentativ for alle husholdninger. Husholdninger, som oplever en inflation over gennemsnittet, lægger nok mere mærke til den end husholdninger, som oplever en inflation under gennemsnittet.

    Eksempel: Hvis benzinpriserne stiger meget mere end priserne på andre varer og tjenester, kan folk, der tit kører bil, have opfattelsen af, at inflationen er højere end HICP, fordi deres personlige udgifter til benzin er højere end gennemsnittet. De, der kun sjældent eller aldrig kører bil, vil derimod opleve en lavere "personlig" inflation.

  • Inflationen måles på årsbasis, men vores hukommelse går længere tilbage i tiden – HICP opgives normalt som en årlig vækstrate. Det betyder, at det generelle prisniveau i et givet tidsrum – fx januar 2009 – sammenlignes med samme periode året før – nemlig januar 2008. Når folk tænker på inflation, tænker de måske på priserne flere år tilbage. Over en lang periode har priser tendens til at stige væsentligt, selv når den årlige inflation er lav. Hvis HICP's årlige ændringstakt fx er 2 pct., vil det generelle prisniveau være steget med over 20 pct. efter 10 år.
  • Prisændringer kontra kvalitetsændringer – Vi betragter ofte ændringer i prisen på en vare eller en tjeneste som inflation. Men sommetider skyldes prisstigninger også kvalitetsændringer. HICP tager højde for dette ved at trække den ændring fra, som skyldes kvalitet.

    Eksempel: Bilpriser kan være steget, men nye modeller har ofte standardudstyr, der tidligere blev solgt som ekstraudstyr (fx satellitnavigationssystemer, aircondition og airbags). I sådanne tilfælde skyldes prisstigningen delvis en højere kvalitet og ikke kun inflation. Stiger bilpriserne med fx 5 pct. i gennemsnit, hvoraf 1 pct. i gennemsnit udgøres af kvalitetsforbedringer, indgår en stigning på 4 pct. i HICP for denne vares/tjenestes vedkommende.

Se nærmere på dataene

Forbrugerprisinflation i euroområdet siden 1961

I 1970'erne og 1980'erne havde mange lande i Europa en høj inflation. Men siden midten af 1990'erne har inflationen været betydeligt lavere takket være landenes forberedelser til at indføre euroen og ECB's pengepolitik.

Hvad er den drivende kraft bag den seneste inflationsrate?

Det er ikke altid de varer og tjenester, som oplever de største prisændringer, der påvirker indekset mest. Inflationsraten afhænger også af den enkelte vare eller tjenestes andel i husholdningernes gennemsnitlige forbrugsudgifter – med andre ord varens eller tjenestens "vægt".

Se nærmere på de seneste data ved hjælp af et interaktivt dashboard

Tjek de seneste data og historiske data tilbage til 1996. Se på de enkelte lande og zoom ind på de enkelte grupper af varer og tjenester. Når du vælger en tidslinje, vises inflationsudviklingen måned efter måned i en animation.

Alle sider i dette afsnit