SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PRESSEMEDDELELSE

ECB vedtager udtalelse om udnævnelse af den kommende næstformand for ECB

25. februar 2026

  • Styrelsesrådet har ingen indvendinger mod den foreslåede kandidat, Boris Vujčić

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag vedtaget en udtalelse om en henstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af næstformanden for ECB.

Styrelsesrådet havde ingen indvendinger mod den foreslåede kandidat, Boris Vujčić, der som krævet i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er en person, som er værdig i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen. Boris Vujčić er i øjeblikket direktør for Hrvatska narodna banka.

Efter Styrelsesrådets udtalelse og en udtalelse fra Europa-Parlamentet vil den nye næstformand for ECB blive udnævnt af Det Europæiske Råd. Styrelsesrådets udtalelse, som om kort tid offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, vil være tilgængelig på alle EU's officielle sprog på ECB's websted.

Boris Vujčić vil have en embedsperiode på otte år, som ikke kan forlænges, med virkning fra 1. juni 2026, og efterfølger Luis de Guindos, hvis mandat som næstformand for ECB udløber 31. maj 2026.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Mila Quacquarelli, tlf.: +49 170 6324603.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt