- PRESSEMEDDELELSE
Pengepolitiske beslutninger
24. januar 2019
På mødet i dag besluttede Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB), at renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten fastholdes på henholdsvis 0,00 pct., 0,25 pct. og −0,40 pct. Styrelsesrådet forventer, at ECB's officielle renter forbliver på deres nuværende niveau til mindst hen over sommeren 2019, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.
For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, er det Styrelsesrådets hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet (APP), efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.
Formanden for ECB redegør for disse beslutninger på en pressekonference i dag kl. 14.30 CET.
Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt