Pengesedler

Både ECB og de nationale centralbanker i euroområdet har lovhjemmel til at udstede eurosedler. I praksis er det dog kun de nationale centralbanker, der fysisk udsteder og inddrager eurosedler. ECB har ikke et kontor for eurosedler og -mønter og deltager ikke i nogen kontanttransaktioner. Euromønterne kan ifølge lovgivningen kun udstedes af eurolandene. Europa-Kommissionen koordinerer alle spørgsmål i relation til mønter i euroområdet. Yderligere oplysninger findes på Europa-Kommissionens websted.

ECB's og de nationale centralbankers ansvarsområder

ECB er ansvarlig for at føre tilsyn med de nationale centralbankers aktiviteter og for at fremme en yderligere harmonisering af kontanttjenester i euroområdet. De nationale centralbanker er ansvarlige for, at deres nationale kontantdistributionssystemer fungerer. De nationale centralbanker sætter pengesedler og -mønter i omløb via banksystemet og i mindre omfang via detailhandelen. ECB kan ikke udføre disse operationer, da banken ikke har de relevante tekniske afdelinger (som fx distributionsafdelinger og seddelhåndterings- og boksanlæg).

"Euroen"