Ostend

Hvor by og flod mødes

Grossmarkthalle i Frankfurts Ostend-kvarter, 2002

Grossmarkthalle i Frankfurts Ostend-kvarter, 2002

© ECB/KingAir Luftfoto

Den Europæiske Centralbanks (ECBs) nye hovedsæde opføres på Grossmarkthalle-grunden, hvor engrosmarkedet for frugt og grønt tidligere havde til huse. Grunden er beliggende, hvor by og flod mødes. Det meget heterogene Ostend-kvarter har været under stadig udvikling siden 1990'erne. Den bymæssige struktur i umiddelbar nærhed af grunden er bl.a. blevet omorganiseret. På den anden side af jernbanesporene ligger havneanlægget Osthafen, som stadig har et industrielt præg, hvilket indtil for nylig også var tilfældet omkring Grossmarkthalle. De to fredede kraner på kajen foran Grossmarkthalle skal minde om denne industrielle fortid.

Strukturel forandring

Under kranerne på Ruhrorter Werft

Under kranerne på Ruhrorter Werft

© Robert Metsch

Det tidligere industriområde vest for Grossmarkthalle-grunden langs Main-flodens bred er gradvis ved at udvikle sig til et attraktivt boligområde med grønne områder. Her ses den strukturelle og byggemæssige forandring i Frankfurts Ostend tydeligst.

Bybillede i forandring

Nye bygninger ved Weseler Werft

Nye bygninger ved Weseler Werft

© Robert Metsch

Den fortsatte strukturelle forandring fra fremstillings- til servicesektoren har forvandlet bybilledet i Frankfurts Ostend de senere år. Områdets centralakse for udvikling er Hanauer Landstrasse, der som en magnet tiltrækker et stigende antal tjenesteudbydere og kulturrelaterede institutioner.