Navigation Path: Home > The European Central Bank > Undervisningsmateriale
Kender du ECB og Eurosystemet? Test din viden med dette quizspil!
Du skal besvare spørgsmål om ECB's, Eurosystemets og Det Europæiske System af Centralbankers rolle og opgaver. Besvar spørgsmålene korrekt, indsaml syv briefingdokumenter og aflever dem på øverste etage, inden starten på Styrelsesrådets møde, hvor renterne i euroområdet fastsættes. Spil
Kan du holde inflationen under kontrol? Du skal holde den stabil og på et lavt niveau – lige under 2 %.
Ved du, hvad forskellen er på deflation, prisstabilitet, høj inflation og hyperinflation? Det kan du lære i spillet Inflation Island.
Kunne du tænke dig at arbejde i Den Europæiske Centralbank som praktikant, under ECB's Graduate Programme eller i en ph.d.-stilling? Skriver du speciale eller afhandling om centralbankvirksomhed eller et relateret emne inden for økonomi? Find flere oplysninger om ECB og om pengepolitik på vores websted, hvor der også er links til vores publikationer. Her kan du også se de forskellige muligheder, der er for at arbejde i ECB, og se vores stillingsopslag.
Er du interesseret i økonomi? Så tilmeld dig priskonkurrencen for elever af eurogenerationen, Generation Euro Students' Award. Gymnasieelever i euroområdet, der vil vide mere om prisstabilitet, ECB og pengepolitik, kan deltage i konkurrencen. Vinderne deltager i en europæisk prisuddeling i Frankfurt og vil få overrakt en pris af formanden for ECB.
Euro-skolen er et nyt koncept, som bygger på en blanding af forskellige undervisningsmaterialer, der omfatter spil, interaktive præsentationer, publikationer og en udstilling.
Formålet med Euro-skolen er at informere om eurosedler og -mønter og deres sikkerhedselementer på en interessant og underholdende måde.
Informationspakken, der henvender sig til de yngste teenagere og deres lærere, forklarer, hvorfor prisstabilitet er vigtig set ud fra den endelige forbrugers perspektiv. Den består af en video på otte minutter, et elevhæfte og en lærervejledning.
10 videoer om forskellige aspekter ved centralbankvirksomhed i euroområdet.
ECB sigter mod at holde inflationen på lige under 2 %. Hvordan beregnes inflationen? Hvad påvirkede den mest i sidste måned?
FAKTA-materialet består af en række slides og handouts, som lærere og oplægsholdere kan anvende i en præsentation. Materialet giver et overblik over centralbankvirksomhed i EU. Det henvender sig til et publikum, som i forvejen har et grundlæggende kendskab til emnet.
Du kan browse gennem de forskellige slides og tekster efter emne: