Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
15. april 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference.

På baggrund af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter.

Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, begyndte vi 9. marts at opkøbe eurodenominerede værdipapirer udstedt af den offentlige sektor som led i det udvidede program til opkøb af værdipapirer, som også omfatter opkøb af asset-backed securities og dækkede obligationer. Det er planen, at opkøbene skal foretages indtil udgangen af september 2016, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Når Styrelsesrådet foretager sin vurdering vil det følge sin pengepolitiske strategi og koncentrere sig om inflationstendenserne. Der ses bort fra uventede udsving, til den ene eller den anden side, i den målte inflation, hvis de vurderes at være forbigående og uden nogen indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Gennemførelsen af vores programmer til opkøb af værdipapirer forløber problemfrit og er af et omfang, der svarer til de annoncerede 60 mia. euro pr. måned. Derudover er der tydelige tegn på, at de pengepolitiske foranstaltninger, vi har indført, virker efter hensigten. Gennem de seneste måneder er forholdene på de finansielle markeder blevet betydeligt bedre, og den private sektors udgift til ekstern finansiering er mindsket markant. Samtidig er låneforholdene for virksomheder og husholdninger blevet mærkbart bedre og kreditefterspørgslen steget.

Fremadrettet vil vi holde fokus på den fulde gennemførelse af vores pengepolitiske foranstaltninger. Med disse foranstaltninger vil vi bidrage til en yderligere forbedring af de økonomiske udsigter, en nedgang i den ledige kapacitet i økonomien og en tiltagende vækst i pengemængden og kreditgivningen. Samlet set vil denne udvikling bidrage til, at inflationen vender varigt tilbage til et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, og understøtte den faste forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt.

Lad mig give en nærmere forklaring af vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 2014. Den indenlandske efterspørgsel, navnlig det private forbrug, var fortsat den vigtigste faktor bag det aktuelle opsving. De seneste økonomiske indikatorer, herunder konjunkturbarometre frem til marts, tyder på, at euroområdets økonomi er blevet yderligere styrket siden udgangen af 2014. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske bedring vinder frem og gradvist bliver styrket. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive yderligere understøttet af løbende forbedringer af de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og med hensyn til de strukturelle reformer. Endvidere bør de lavere oliepriser fortsat understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og herved også det private forbrug og investeringerne. Eksportefterspørgslen ventes desuden at blive styrket af den forbedrede priskonkurrenceevne. Bedringen i euroområdet vil dog sandsynligvis fortsat blive dæmpet af de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det træge tempo i gennemførelsen af de strukturelle reformer.

Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter i euroområdet er fortsat nedadrettede, men de er blevet mere afbalancerede som følge af de seneste pengepolitiske beslutninger, faldet i oliepriserne og den lavere eurokurs.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet på -0,1 pct. i marts 2015, hvilket er en stigning fra -0,6 pct. i januar og -0,3 pct. i februar. Dette mønster afspejler primært en stigning i oliepriserne målt i euro siden midten af januar. På baggrund af den forhåndenværende information og de aktuelle futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at forblive meget lav eller fortsat negativ i de kommende måneder. Inflationen forventes dog at stige senere på året og at blive endnu højere i løbet af 2016 og 2017 hjulpet på vej af den positive indvirkning, som vores pengepolitiske foranstaltninger har på den samlede efterspørgsel, effekten af den lavere eurokurs, antagelsen om basiseffekter og forventningen om en noget højere oliepris i de kommende år.

Styrelsesrådet vil fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. I denne sammenhæng vil vi især fokusere på gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger, samt på den geopolitiske udvikling og udviklingen i valutakursen og energipriserne.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data den gradvise stigning i den underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 steg fra 3,7 pct. i januar 2015 til 4,0 pct. i februar. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat af pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 9,1 pct. i februar.

Udviklingen i udlån blev også gradvist yderligere forbedret. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var på -0,4 pct. i februar 2015, mod -0,9 pct. i januar, og fortsatte den gradvise bedring i forhold til lavpunktet på -3,2 pct. i februar 2014. Udlånsundersøgelsen fra april 2015 bekræfter i denne sammenhæng, at forbedringer i udlånsbetingelserne især for virksomhedernes vedkommende understøtter et yderligere opsving i lånevæksten. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag og afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg yderligere til 1,0 pct. i februar 2015 fra 0,9 pct. i januar. De pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet, bør understøtte yderligere forbedringer i både virksomhedernes og husholdningernes låneomkostninger samt i kreditstrømmene i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af at gennemføre Styrelsesrådets seneste beslutninger fuldt ud. En fuldstændig gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger vil give den nødvendige støtte til bedringen i euroområdet og få inflationen til at nærme sig et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger skal andre politiske områder yde et effektivt bidrag. På grund af en fortsat høj strukturel arbejdsløshed og lav potentiel produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive foranstaltninger på udbudssiden. For at sætte gang i investeringerne og jobskabelsen samt løfte produktiviteten er det især nødvendigt, at både produkt- og arbejdsmarkedsreformer og tiltag, der skal forbedre erhvervsmiljøet for firmaer, styrkes i flere lande. En hurtig og effektiv implementering af disse reformer vil føre ikke blot til større holdbar vækst i euroområdet, den vil også øge forventningerne om en vedvarende øget indtjening samt tilskynde husholdninger til at øge deres forbrug og virksomheder til at øge deres investeringer i dag, hvorved den nuværende økonomiske bedring styrkes. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af pagten er afgørende for at bibeholde tilliden til vores finanspolitiske rammer. Da det er nødvendigt at forstærke indsatsen for at gennemføre strukturelle reformer i en række lande er det også vigtigt, at proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer gennemføres effektivt for at takle de uforholdsmæssigt store ubalancer i enkelte medlemslande.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser