Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 3. juni 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter.

Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, forløber implementeringen af opkøbsprogrammerne godt. Som jeg tidligere har forklaret, er det planen, at vores månedlige opkøb af værdipapirer for 60 mia. euro skal fortsætte indtil udgangen af september 2016, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Når Styrelsesrådet foretager sin vurdering, vil det følge sin pengepolitiske strategi og koncentrere sig om inflationstendenserne, idet der ses bort fra udsving, til den ene eller den anden side, i den målte inflation, hvis de vurderes at være forbigående og uden nogen indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Vores pengepolitiske foranstaltninger har bidraget til en bredt funderet bedring af de finansielle forhold og en genopretning af inflationsforventningerne samt mere gunstige låneforhold for virksomheder og husholdninger. Virkningerne af disse foranstaltninger spreder sig i hele økonomien og bidrager til økonomisk vækst, nedgang i den ledige kapacitet i økonomien og vækst i pengemængden og kreditgivningen. En fuldstændig gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger vil give euroområdets økonomi den nødvendige støtte, føre til en varig inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, og understøtte den faste forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt.

Lad mig give en nærmere forklaring af vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. I 1. kvartal 2015 steg realt BNP i euroområdet 0,4 pct. kvartal-til-kvartal mod 0,3 pct. i 4. kvartal 2014. I de seneste kvartaler var den indenlandske efterspørgsel og navnlig det private forbrug de vigtigste faktorer bag det igangværende opsving. De seneste data frem til maj tyder stadig på en fortsat beskeden vækst i 2. kvartal. Fremadrettet forventer vi, at det økonomiske opsving spreder sig. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Desuden bør de lave oliepriser fortsat understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Eksportefterspørgslen ventes endvidere at blive styrket af den forbedrede priskonkurrenceevne. Den økonomiske vækst i euroområdet vil dog sandsynligvis fortsat blive dæmpet af de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af de strukturelle reformer.

Denne vurdering er også stort på linje med de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som Eurosystemets stab har foretaget i juni 2015. Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på 1,5 pct. i 2015, 1,9 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017. Sammenlignet med de makroøkonomiske fremskrivninger, som ECB's stab foretog i marts 2015, er fremskrivningen af væksten i realt BNP stort set uændret i fremskrivningsperioden.

Selv om risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter for euroområdet stadig er nedadrettede, er de blevet mere afbalancerede som følge af vores pengepolitiske beslutninger og udviklingen i olieprisen og eurokursen.

Inflationen nåede lavpunktet i begyndelsen af året. Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,0 pct. i april til 0,3 pct. i maj 2015 efter at have været -0,6 pct. i januar. På grundlag af den forhåndenværende information og de aktuelle futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at forblive lav i de kommende måneder. Derefter forventes den at stige mod slutningen af året, også som følge af basiseffekter i forbindelse med faldet i oliepriserne i slutningen af 2014. Inflationen ventes at stige yderligere i 2016 og 2017 hjulpet på vej af det forventede økonomiske opsving, effekten af den lavere eurokurs og en forventning om noget højere oliepriser i de kommende år, som kan udledes af markedet for oliefutures.

Denne vurdering er også stort set på linje med junifremskrivningerne for euroområdet, som Eurosystemets stab har foretaget. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,3 pct. i 2015, 1,5 pct. i 2016 og 1,8 pct. i 2017. I forhold til ECB's stabs martsfremskrivninger er inflationsfremskrivningen blevet opjusteret for 2015, mens den forbliver uændret for 2016 og 2017.

Styrelsesrådet vil fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. I denne sammenhæng vil vi især fokusere på gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger samt på den geopolitiske udvikling og udviklingen i valutakursen og energipriserne. Vi erkender, at stabens fremskrivninger er betingede af den fuldstændige gennemførelse af alle de pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet. Vi tager også højde for, at usikkerheden ved prognosen bliver større i takt med, at fremskrivningsperioden forlænges.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data stigningen i den underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 steg fra 4,6 pct. i marts til 5,3 pct. i april 2015. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat af pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 10,5 pct. i april.

Udviklingen i udlån blev gradvist yderligere forbedret. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var på -0,1 pct. i april 2015, mod -0,2 pct. i marts, og fortsatte den gradvise bedring i forhold til lavpunktet på ‑3,2 pct. i februar 2014. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag. Dette afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg yderligere til 1,3 pct. i april 2015 fra 1,1 pct. i marts. De pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet, vil understøtte yderligere forbedringer både i virksomheders og husholdningers låneomkostninger og i kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af en stabil pengepolitisk kurs, der sikrer, at Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger bliver gennemført. En fuldstændig gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger vil give den nødvendige støtte til det økonomiske opsving i euroområdet og en varig inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af en fortsat høj strukturel arbejdsløshed og lav potentiel produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. For at sætte gang i investeringerne og jobskabelsen samt løfte produktiviteten er det især nødvendigt, at både produkt- og arbejdsmarkedsreformer og tiltag, der skal forbedre erhvervsmiljøet for firmaer, styrkes i flere lande. En hurtig og effektiv implementering af disse reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til større holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forhåbninger om en vedvarende stigning i indkomsten. Den vil derfor både tilskynde husholdningerne til at øge deres forbrug og virksomhederne til at øge deres investeringer i dag og dermed styrke det nuværende økonomiske konjunkturopsving. For så vidt angår udviklingen i de offentlige finanser, der hovedsagelig afspejles i konjunkturopsvinget og de lave renter, forventes euroområdets samlede offentlige underskud i henhold til fremskrivningerne at falde gradvist fra 2,1 pct. af BNP i år til 1,5 pct. i 2017. Den offentlige gældskvote forventes at falde gradvist fra 91,5 pct. af BNP i år til 88,4 pct. i 2017. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af pagten er afgørende for at bibeholde tilliden til vores finanspolitiske rammer.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Medie- og pressehenvendelser