PRESSEMEDDELELSE

Den Europæiske Centralbanks årsregnskab for 2011

8. marts 2012

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag godkendt ECB’s reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2011.

ECB’s regnskab viser et overskud på 1.894 mia. euro i 2011. Til sammenligning var overskuddet i 2010 på 1,334 mia. euro. Styrelsesrådet besluttede at overføre 1.166 mio. euro til risikohensættelsen pr. 31. december 2011, hvilket – sammen med Eesti Panks bidrag på 13 mio. euro i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten – betød, at den nåede den aktuelt tilladte øvre grænse på 6.363 mio. euro. Formålet med risikohensættelsen er at dække valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici, som løbende overvåges. Størrelsen og nødvendigheden af denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering.

ECB’s nettoresultat for 2011 blev som følge af overførslen til risikohensættelsen på 728 mio. euro (mod 171 mio. euro i 2010). Styrelsesrådet besluttede, at en del af indtægten fra ECB’s andel af seddelomløbet på 652 mio. euro skulle fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet den 3. januar 2012. Styrelsesrådet besluttede på mødet i dag at fordele det resterende beløb på 76 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet den 12. marts 2012.

ECB’s ordinære indtægter stammer primært fra afkastet på valutareserven og egenporteføljen, renteindtægterne fra ECB’s andel på 8 pct. af det samlede seddelomløb og nettorenteindtægterne fra værdipapirer, som er opkøbt af pengepolitiske grunde i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds (det første program løb fra juli 2009 til juni 2010, og det andet startede i november 2011) samt Securities Markets Programme (startede i maj 2010).

I 2011 var nettorenteindtægten på 1.999 mio. euro (mod 1.422 mio. euro i 2010). Den omfatter renteindtægter på 856 mio. euro fra ECB’s andel af eurosedler i omløb (mod 654 mio. euro i 2010), nettorenteindtægter på 166 mio. euro (mod 140 mio. euro i 2010) fra værdipapirer opkøbt under programmet til opkøb af covered bonds og nettorenteindtægter på 1.003 mio. euro (mod 438 mio. euro i 2010) fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme. ECB udbetalte de nationale centralbanker i euroområdet 434 mio. euro i rente på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, som de har overført til ECB (mod 346 mio. euro i 2010), mens renteindtægten fra valutareserveaktiver udgjorde 290 mio. euro (mod 366 mio. euro i 2010).

Realiserede gevinster på finansielle operationer udgjorde 472 mio. euro (mod 474 mio. euro i 2010). Højere nettovalutagevinster på udstrømning af fremmed valuta blev opvejet af lavere realiserede nettobørskursgevinster på salg af værdipapirer.

I 2011 beløb nedskrivninger, som hovedsagelig skyldtes urealiserede tab på andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, sig til 157 mio. euro (mod 195 mio. euro i 2010).

ECB’s administrationsomkostninger til personale, husleje, honorarer og andre varer og tjenester udgjorde 442 mio. euro i 2011 (mod 415 mio. euro i 2010) inklusive afskrivninger på anlægsaktiver på 11 mio. euro. Størstedelen af omkostningerne i forbindelse med opførelsen af ECB's nye hovedsæde er kapitaliseret og ikke indregnet i denne post.

Årsregnskabet for regnskabsåret 2011 offentliggøres sammen med ledelsens beretning den 25. april 2012 i ECB’s årsberetning.

Information til pressen

  1. ECB’s regnskabspraksis: I henhold til artikel 26.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten) har Styrelsesrådet udarbejdet en fælles regnskabspraksis for Eurosystemet, herunder ECB, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. [1] Selv om den fælles regnskabspraksis generelt er baseret på internationalt anerkendt regnskabspraksis, blev der ved udarbejdelsen taget særlig hensyn til de unikke forhold, der gælder for centralbankerne i Eurosystemet. De omfatter værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, der klassificeres som holdt-til-udløb), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta. Omsættelige værdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket kurstab. Der lægges særlig vægt på princippet om forsigtighed, da de fleste af centralbankerne i Eurosystemet er meget følsomme over for valutakursudviklingen. Forsigtighedsprincippet vedrører især forskelle i behandlingen af urealiserede gevinster og urealiserede tab i forbindelse med resultatføringen, og forbuddet mod at modregne et urealiseret tab på et aktiv i en urealiseret gevinst på et andet. Urealiserede gevinster overføres direkte til revalueringskonti, hvorimod urealiserede tab ultimo året, der overstiger det relaterede indestående på revalueringskontiene, behandles som omkostninger. De nationale centralbanker har alle pligt til at følge denne praksis, når de som en del af Eurosystemet indberetter operationer, som indgår i Eurosystemets ugentlige konsoliderede balance. De nationale centralbanker anvender desuden alle frivilligt stort set samme praksis som ECB, når de udarbejder deres årsregnskab.
  2. Forrentning af valutareserveaktiver overført til ECB: Når de nationale centralbanker kommer med i Eurosystemet, erhverver de, når de overfører valutareserveaktiver til ECB, et forrentet tilgodehavende hos ECB svarende til værdien af det overførte beløb. Styrelsesrådet har besluttet, at disse tilgodehavender denomineres i euro, og at deres forrentning udregnes dagligt på grundlag af den senest foreliggende marginale rente ved Eurosystemets auktioner i de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten.
  3. Fordeling af ECB’s indtægt fra eurosedler i omløb og ECB’s nettoindtægt fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme (programmet vedrørende værdipapirmarkederne): Styrelsesrådet har besluttet, at disse indtægter forfalder til betaling til de nationale centralbanker i euroområdet i det regnskabsår, hvor indtægten optjenes. Indtægten fra eurosedler i omløb skal fordeles den anden arbejdsdag det følgende år, mens indtægter fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme skal fordeles den sidste arbejdsdag i januar det følgende år. [2] I begge tilfælde gælder det, at indtægten fordeles fuldt ud, medmindre Styrelsesrådet, på grundlag af et begrundet skøn, forventer, at ECB’s nettoårsresultat er mindre end ECB’s indtægt fra eurosedler i omløb og nettoindtægten fra værdipapirer købt i henhold til Securities Markets Programme og under forudsætning af, at Styrelsesrådet inden udgangen af regnskabsåret træffer beslutning om at hensætte en del af eller hele denne indtægt til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.
  4. Fordeling af overskud/dækning af tab: I henhold til artikel 33 i ESCB-statutten kan op til 20 pct. af et års overskud overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af ECB’s kapital. Det resterende nettooverskud fordeles til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres andel af den indskudte kapital. Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt, efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet, af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.


[1]Afgørelse ECB/2006/17 af 10. november 2006, EUT L 348, 11.12.2006, s. 38, med senere ændringer, som indeholdt en nærmere gennemgang af den af ECB anvendte regnskabspraksis, blev med virkning fra 31. december 2010 ophævet og erstattet af afgørelse ECB/2010/21 af 11. november 2010, EUT L 35, 9.2.2011, s. 1.

[2]Afgørelse ECB/2010/24 af 25. november 2010 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb og fra værdipapirer købt i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkederne (omarbejdning) EUT L 6, 11.1.2011, s. 35.

Publications

Medie- og pressehenvendelser