Konvergenskriterierne vedrører

Prisudviklingen

Traktatens bestemmelser

  • I henhold til trakatens artikel 140, stk. 1, første led, skal der opnås:
    "en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet".
  • Det fremgår af artikel 1 i protokollen (nr. 13) om konvergenskriterierne, som der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, at:
    "Kriteriet vedrørende prisstabilitet som nævnt i artikel 140, stk. 1, første led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde betyder, at en medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag, der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner."

Anvendelse af traktatens bestemmelser

  • For så vidt angår en "gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før undersøgelsen", beregnes inflationstakten som stigningen i det senest tilgængelige 12-måneders gennemsnit af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) i forhold til det foregående 12-måneders gennemsnit.
  • Begrebet "de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet", som bruges i definitionen af referenceværdien, anvendes ved at bruge et ikke-vægtet aritmetisk gennemsnit af inflationstakten i de tre lande med den laveste inflation, medmindre der er "outliers". Prisudviklingen i et land kan anses for at være en "outlier", hvis landets inflationstakt er betydeligt lavere end inflationstakten i de andre medlemsstater som en følge af akkumulerede landespecifikke faktorer (læs mere om dette i ECB's konvergensrapport for 2010).

Udviklingen i de offentlige finanser

Traktatens bestemmelser

  • I henhold til trakatens artikel 140, stk. 1, andet led, skal der opnås:
    "holdbare offentlige finanser; dette vil fremgå af, at medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel 126, stk. 6".
  • Det fremgår af artikel 2 i protokollen (nr. 13) om konvergenskriterierne, som der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, at kriteriet:
    "betyder, at medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsafgørelse som omhandlet i traktatens artikel 126, stk. 6, om, at den pågældende medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort underskud".

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Artikel 126 fastlægger proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I henhold til artikel 126, stk. 2 og 3, skal Europa-Kommissionen udarbejde en rapport, hvis et medlemsland ikke overholder kravene om budgetdisciplin, og især hvis:
  1. den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet (BNP), overstiger en given referenceværdi (defineret som 3 pct. af BNP i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud), medmindre:
    • denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceværdien, eller
    • overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på referenceværdien.
  2. den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger en given referenceværdi (defineret som 60 pct. af BNP i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud), medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.

Supplerende bestemmelser

  • Af Europa-Kommissionens rapport skal det fremgå, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, og der skal tages hensyn til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlangt sigt.
  • Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver udtalelse om Kommissionens rapport.
  • Endelig fastslår Rådet i henhold til artikel 126, stk. 6, med kvalificeret flertal, idet stemmer afgivet af den berørte medlemsstat ikke medregnes, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til de bemærkninger, som det pågældende medlemsland måtte ønske at fremsætte, efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

Proceduremæssige spørgsmål og anvendelse af traktatens bestemmelser

Med det formål at vurdere konvergens, fremsætter ECB sin vurdering af udviklingen i de offentlige finanser. For at vurdere de offentlige finansers holdbarhed undersøger ECB en række væsentlige indikatorer for udviklingen i den relevante periode, betragter udsigterne og udfordringerne for de offentlige finanser og fokuserer på sammenhængen mellem underskuds-og gældsudvikling.

Valutakursudviklingen

Traktatens bestemmelser

  • I henhold til trakatens artikel 140, stk. 1, tredje led, skal der opnås:
    "overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for euroen".
  • Det fremgår af artikel 3 i protokollen (nr. 13) om konvergenskriterierne, som der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, at:
    "Kriteriet vedrørende deltagelse i Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme som nævnt i traktatens artikel 140, stk. 1, tredje led, betyder, at en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for euroen."

Anvendelse af traktatens bestemmelser

Traktaten henviser til kriteriet vedrørende deltagelse i det europæiske valutasamarbejde, ERM2 (som afløste ERM i januar 1999).
  • For det første undersøger ECB, om landet har deltaget i ERM2 "i mindst de seneste to år før undersøgelsen", som fastlagt i protokollen (13).
  • For det andet fokuseres der ved vurderingen af valutakursstabiliteten over for euroen på, om valutakursen er tæt på centralkursen i ERM2, men der tages desuden højde for faktorer, som kan have medvirket til en appreciering, hvilket er i overensstemmelse med den tidligere fremgangsmåde. I den henseende berører udsvingsbåndets bredde i ERM2 ikke vurderingen af kriteriet om valutakursstabilitet.
  • For det tredje belyses spørgsmålet om "alvorlige spændinger" generelt ved at undersøge, hvor meget valutakurserne er afviget fra centralkurserne i ERM2 i forhold til euroen. Dette gøres ved hjælp af nøgletal som fx valutakursvolatilitet i forhold til euroen samt de korte rentespænd over for euroområdet og udviklingen i disse nøgletal. Desuden vurderes betydningen af valutakursinterventionerne og internationale programmer for finansiel støtte, når det gælder stabiliseringen af valutaen.

Udviklingen i de langfristede rentesatser

Traktatens bestemmelser

  • I henhold til trakatens artikel 140, stk. 1, fjerde led, skal følgende være opnået: "den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med dispensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekansimen, som afspejlet i de langfristede rentesatser".
  • Det fremgår af artikel 4 i protokollen (nr. 13) om konvergenskriterierne, som der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, at:
    "Kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som nævnt i traktatens artikel 140, stk. 1, fjerde led, betyder, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. Rentesatserne måles på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarende værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner“.

Anvendelse af traktatens bestemmelser

  • For det første, med hensyn til "en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats“ observeret over "en periode på et år før undersøgelsen“, er den langfristede rentesats beregnet som et aritmetisk gennemsnit over de seneste 12 måneder, for hvilke HICP-data forelå.
  • For det andet er begrebet "i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet", der bruges i definitionen af referenceværdien, anvendt ved at bruge et ikke-vægtet aritmetisk gennemsnit af de langfristede rentesatser i de samme tre medlemsstater, som indgik i beregningen af referenceværdien for prisstabilitetskriteriet. Rentesatserne er målt på grundlag af harmoniserede langfristede rentesatser, som er udviklet med det formål at vurdere konvergens.