European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

ECB's navn og logo kan misbruges

Er ECB bekendt med typer af svindel, hvor ECB's navn eller logo misbruges?

Ja. Borgerne indberetter regelmæssigt tilfælde af svindel, hvor ECB's navn og/eller logo misbruges, eller hvor svindlerne udgiver sig for at være ECB- medarbejdere. I andre tilfælde bruger de kriminelle telefonnumre, der ligner ECB-numre.

Hvis du modtager en e-mail, hvor du har på fornemmelsen, at noget ikke stemmer, må du ikke klikke på links i e-mailen, åbne vedhæftede filer eller svare på invitationer eller vise interesse for kampagner.

Hvis du bliver kontaktet af én, som siger, at vedkommende arbejder for ECB og har penge, der tilhører dig, er det et svindelnummer. ECB er ikke en forretningsbank, så offentligheden kan ikke oprette en konto hos os.

Hvis du modtager en uopfordret henvendelse fra et nummer, der ser ud som et ECB-telefonnummer (dvs. +49 69 1344 XXXX), må du ikke give personlige eller finansielle oplysninger. 

ECB ville aldrig bede dig om dine personoplysninger pr. e-mail, telefon, sms eller chat. Medlemmer af Direktionen ville aldrig kontakte dig vedrørende din personlige formue eller dine økonomiske forhold.

Hvad er de typiske former for svindel?

Svindelnumre begås oftest af svindlere, som

  • fortæller folk, at ECB opkræver gebyrer for grænseoverskridende overførsler

  • siger, at ECB er en forretningsbank, der tilbyder netbankydelser
  • beder folk om at foretage en betaling ved hjælp af en falsk ECB-netbank eller en falsk ECB-kundeserviceafdeling
  • beder folk om at foretage en betaling, fordi ECB blokerer en pengeoverførsel
  • beder dig om at foretage en betaling, fordi ECB tager imod indskud eller betalinger for at købe/indløse bitcoin eller andre kryptoaktiver, eller fordi ECB forsøger at inddrive midler til ofre for svindel
  • opfordrer folk til at optage et lån i ECB på meget fordelagtige vilkår
  • ringer fra det, der ser ud som et ECB-telefonnummer (dvs. +49 69 1344 XXXX) uden indlysende grund eller uden forudgående udveksling.

Hvis du står i en af disse situationer, er du blevet udsat for et svindelnummer!

Hvordan kan jeg genkende svindel, der involverer ECB's navn og/eller logo?

Beskeder fra svindlere ser ofte ud, som om de kommer fra ECB, men de indeholder typisk fejl. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at genkende sådanne beskeder:

  • Kontrollér afsenderen af e-mailen: En e-mail sendt af ECB kommer altid fra en e-mailadresse, der ender med @ecb.europa.eu eller @ecb.int. Stol aldrig på en videresendt e-mail.
  • Kontrollér, om der i teksten er usædvanlige formuleringer eller stave-/skrivefejl.
  • Kontrollér linkene i e-mailen ved at holde cursoren hen over dem (men uden at klikke på dem). Dette vil vise linkets fulde tekst. Nogle e-mailprogrammer viser teksten nederst på din skærm. Hvis linket ikke indeholder "ecb.europa.eu", er e-mailen sandsynligvis svindel.
  • Vær generelt mistroisk over for uventede e-mails, der beder dig om straks at foretage en handling (fx hurtigst muligt at overføre penge), eller hvor indholdet synes at være for godt til at være sandt.
  • Kontrollér det nummer, der ringes uopfordret fra: Hvis det ser ud som et ECB-telefonnummer (+49 69 1344 XXXX), kan du være udsat for "telefon-spoofing". Det er, når den, der ringer, bevidst giver falske oplysninger for at skjule det nummer, vedkommende ringer fra.

Hvad kan du gøre for at beskytte dig selv?

Overfør aldrig penge uden at vide, hvem der skal modtage dem, og videregiv aldrig oplysninger som fx din bankkonto, personnummer eller andre personlige oplysninger.

ECB kan ikke holdes ansvarlig, hvis dens navn, logo og/eller adresse og/eller telefonnumre misbruges med det formål at bedrage offentligheden. Vi råder dig til at indberette tilfælde af svig til dine lokale retshåndhævende myndigheder eller søge rådgivning hos de relevante kompetente nationale myndigheder.

Vil du vide mere om ECB's ansvarsfraskrivelse og ophavsretspolitik?

Mere