European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Stil spørgsmål

Vi tilstræber at være gennemsigtige og tilgængelige og at blive forstået af alle borgere

ECB er centralbank for over 340 millioner europæiske borgere i euroområdet. Vi arbejder på at holde priserne stabile og hjælper til med at holde bankerne sikre.

Vil du vide mere om os, hvad vi arbejder med, og hvordan det påvirker dig? Klik på et af emnerne nedenfor og find svarene på de mest almindelige spørgsmål, eller scroll helt ned på siden og stil dit eget spørgsmål!

Om ECB

Hvad er ECB?

Den Europæiske Centralbank (ECB) er euroområdets centralbank, som forvalter mængden af penge, der er i omløb. Vores hovedmål er at bevare stabile priser, og det gør vi først og fremmest ved at fastsætte passende renter.

Vi er også ansvarlige for at føre tilsyn med banker inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism (SSM)).

Explainer: Hvad er en centralbank? ECB og Eurosystemet forklaret på tre minutter SSM forklaret på tre minutter

Grundlaget for vores handlinger er principperne om gennemsigtighed, uafhængighed og ansvarlighed.

Explainer: Hvorfor er ECB uafhængig? ECB forklarer: ansvarlighed
Yder ECB lån direkte til enkeltpersoner eller virksomheder?

ECB er ikke en forretningsbank, der leverer banktjenester til enkeltpersoner og virksomheder. Vi kontakter ikke borgere for at tilbyde lån eller opsparingskonti, og vi har heller ikke en netbank.

ECB ville heller aldrig:

  • være involveret i pengeoverførsler
  • opkræve gebyrer for grænseoverskridende overførsler
  • modtage indskud fra tredjeparter
  • blokere midler eller udstede attestation for frigivelse af midler.
Hvilket sprog tales i ECB?

Der er i øjeblikket 24 officielle EU-sprog, og du kan kommunikere med os på et hvilket som helst af disse sprog. Det afhænger af målgruppen og de konkrete omstændigheder, hvilket sprog vi bruger til at kommunikere med borgerne. ECB offentliggør retsakter på alle officielle EU-sprog, og vores arbejdssprog er engelsk.

Hvem ejer ECB?

ECB ejes af centralbankerne i alle EU-landene i fællesskab. De enkelte landes andel af ECB's kapital svarer til deres befolkning og bruttonationalprodukt (BNP), som vægtes ens. De EU-lande, der anvender euroen, indbetaler mere kapital end de lande, der ikke gør det. Disse faktorer udgør tilsammen den såkaldte fordelingsnøgle, som afgør, hvilket beløb den enkelte nationale centralbank skal betale.

Explainer: Hvem ejer ECB?
Giver ECB overskud eller underskud?

ECB skaber overskud og lider tab ligesom andre institutioner. ECB's nettooverskud og -tab fordeles mellem de nationale centralbanker i euroområdet. Det er fastsat i ESCB-statutten, at op til 20 pct. af et eventuelt overskud kan holdes som reserver, mens det resterende overskud skal fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres andel i den indskudte kapital. Eventuelle tab kan dækkes med midler fra ECB's almindelige reservefond, årets indtægter eller de beløb, der fordeles mellem de enkelte nationale centralbanker.

Explainer: Giver ECB overskud?
Hvilke foranstaltninger har ECB truffet i forbindelse med krigen i Ukraine?

Styrelsesrådet har udtrykt sin fulde støtte til den ukrainske befolkning.

Vi har gennemført de sanktioner, som er indført af EU og europæiske regeringer, og vi er rede til at gøre alt, hvad der kræves, for at sikre prisstabilitet og finansiel stabilitet i euroområdet.

Få mere at vide:

Pressemeddelelse af 25. februar 2022 Mere om Ruslands invasion af Ukraine Ofte stillede spørgsmål om invasionen af Ukraine og ECB Banktilsyn

Pengepolitik

Hvilken pengepolitik fører ECB?

ECB's pengepolitik omfatter alle de beslutninger, der er truffet for at påvirke prisen på og adgangen til penge, således at vi kan opfylde vores mål om prisstabilitet. Vores primære pengepolitiske instrument er ECB's officielle renter. Enhver ændring i disse rentesatser påvirker – med en tidsforsinkelse på flere måneder – renterne på tværs af hele økonomien, særlig renten på de lån, som forretningsbanker yder til private og virksomheder. Om nødvendigt kan vi også bruge andre værktøjer til at hjælpe os med at nå vores hovedmål om prisstabilitet.

De seneste pengepolitiske beslutninger Vores målsætning om prisstabilitet og gennemgangen af den pengepolitiske strategi Christine Lagarde: Interview med Redaktionsnetzwerk Deutschland
Hvorfor er prisstabilitet så vigtig?

Som det fremgår af artikel 127 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er hovedmålet for ECB at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet vurderer, at den bedste måde at fastholde prisstabilitet på er ved at sigte mod en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt, som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Stabile priser gør det lettere for borgere at planlægge deres udgifter, og de motiverer virksomheder til at investere. De kan også bidrage til at bevare tilliden til valutaen ved at stabilisere mængden af varer og tjenester, der kan købes med et givet eurobeløb.

Explainer: Hvorfor er det vigtigt, at priserne er stabile? Hvorfor er inflationsmålet 2 pct.?
Hvilket mål anvendes til at vurdere prisstabilitet?

Vi anser det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for at være et velegnet mål til at vurdere, om målsætningen om prisstabilitet er nået.

HICP måler forbrugerprisinflationen – dvs. de ændringer, som priserne på forbrugsvarer og tjenesteydelser indkøbt af husholdningerne i euroområdet gennemgår over tid.

HICP er "harmoniseret", fordi alle EU-lande anvender samme metode. Det sikrer, at data for ét land kan sammenlignes med data for et andet land.

HICP udarbejdes af Eurostat og nationale statistiske kontorer på grundlag af harmoniserede statistiske metoder.

Hvorfor er inflationen så høj for tiden?

Det nuværende høje inflationsniveau skyldes primært tre faktorer. For det første presser de højere energipriser inflationen op, da olie, gas og elektricitet er blevet dyrere. For det andet stiger priserne også, fordi efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet, samtidig med at virksomhederne har svært ved at følge med, mens de genopbygger de forsyningskæder, der blev ramt af pandemien. For det tredje var priserne usædvanlig lave, da pandemien var på sit højeste. Når man sammenligner de højere priser i dag med de meget lave priser sidste år, ser forskellene store ud.

Explainer: Hvorfor er inflationen så høj for tiden? Christine Lagarde: Interview med Redaktionsnetzwerk Deutschland Isabel Schnabel Interview med Jung & Naiv (findes kun på tysk)
Hvorfor er renterne lave?

Når inflationen på mellemlangt sigt forventes at ligge under målet på 2 pct., forsøger ECB at stimulere økonomien ved hjælp af ECB's officielle renter og andre værktøjer. Sættes renten lavt, kan bankerne nemmere låne penge ud billigt, og dette øger investeringerne og forbruget i økonomien. Lave renter øger også værdien af aktiver (såsom pensioner og boliger). Det fremmer desuden forbruget. Alt dette udmønter sig i mere aktivitet og vækst – som øger inflationen.

Explainer: Hvorfor er renterne lave?
Hvad er formålet med opkøb af aktiver?

Opkøb af aktiver indebærer, at centralbanken køber aktiver som fx statsobligationer eller virksomhedsobligationer med det formål at reducere de lange renter, når der er risiko for, at inflationen forbliver lav. Dette hjælper økonomien, da det sætter skub i forbrug og investeringer og i sidste ende bidrager til opbygningen af prispres, der kan bringe inflationen op på 2 pct.-målet.

Explainer: Sådan fungerer aktivopkøb
Hvad er ECB's nye pengepolitiske strategi?

Vi offentliggjorde vores nye pengepolitiske strategi den 8. juli 2021. Siden ECB's seneste gennemgang af strategien i 2003 har økonomien i euroområdet og verdensøkonomien gennemgået en række gennemgribende forandringer. Følgerne af nedsat produktivitet, ændret demografi og eftervirkningerne af finanskrisen har begrænset vores mulighed for at opnå vores mål udelukkende ved at ændre de pengepolitiske renter. Desuden udgør faktorer som globalisering, digitalisering, truslen mod miljømæssig bæredygtighed og ændringer i det finansielle system alle en udfordring for gennemførelsen af pengepolitikken.

Selvom vores mandat er fastsat i traktaterne, er det op til os at udforme den pengepolitiske strategi. Denne strategi beskriver, hvordan vi agter at nå det primære mål om prisstabilitet i euroområdet ved at anvende et passende sæt pengepolitiske instrumenter. Med den nye strategi sigter ECB mod et symmetrisk inflationsmål på 2 pct. Det betyder, at en inflation, der ligger under målet, er lige så uønsket som en inflation, der er for høj.

Mere om gennemgangen af den pengepolitiske strategi
Har du flere spørgsmål om vores pengepolitik?

Vil du vide mere om vores pengepolitiske værktøjer, foranstaltninger og beslutninger?

Mere om pengepolitikken

Vil du vide mere om de vigtigste erfaringer fra gennemgangen af den pengepolitiske strategi?

Spørgsmål og svar om gennemgangen af den pengepolitiske strategi

Banktilsyn

Hvad er banktilsyn?

Formålet med det europæiske banktilsyn er at sørge for sikkerhed og soliditet i det europæiske banksystem, øge den finansielle integration og stabilitet og sikre et konsekvent tilsyn.

ECB forklarer: Europæisk banktilsyn
Hvad er SSM?

Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) er EU's banktilsynssystem. SSM består af ECB Banktilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande.

Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) forklaret på tre minutter
Er ECB Banktilsyn ansvarlig for forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge?

Nej, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge ligger uden for ECB's ansvarsområde og er derfor fortsat de nationale myndigheders ansvar. Hvis du ønsker at klage over din bank, bedes du kontakte din bank direkte eller rette din klage til den relevante nationale myndighed.

Kompetente nationale myndigheder Bekæmpelse af hvidvaskning af penge
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har mistanke om, at EU-retten overtrædes?

Vi opfordrer alle til at indberette formodede overtrædelser af den relevante EU-ret direkte til os via vores whistleblowingplatform. ECB sikrer en passende beskyttelse af både de personer, der indberetter overtrædelser, og de personer, der beskyldes for overtrædelser, samt alle personoplysninger i den forbindelse.

Hvordan kan jeg anmode om specifikke oplysninger om banker under tilsyn?

Hos ECB anser vi det for meget vigtigt, at information er tilgængelig. Vi sigter mod at være så gennemsigtige som muligt, samtidig med at vi sikrer fortrolighed, hvad angår måden, vi udfører vores opgaver på.

Oplysninger om de enkelte banker under tilsyn er konkret beskyttet af en række krav om tavshedspligt, der er fastsat i EU-retten (fx kapitalkravsdirektivet).

Reglerne for aktindsigt i ECB's dokumenter er fastsat i afgørelse ECB/2004/3 af 4. marts 2004 med senere ændringer. I overensstemmelse med vores forpligtelse til åbenhed og gennemsigtighed har vi oprettet et offentligt register over dokumenter, der skal muliggøre og lette forskning.

Se det offentlige dokumentregister
Hvilke banker fører ECB tilsyn med?

Banker, som ECB fører direkte tilsyn med, kaldes signifikante institutter, mens de banker, vi fører indirekte tilsyn med, kaldes mindre signifikante institutter.

Fortegnelse over enheder under ECB's tilsyn
Hvad er SREP?

Tilsynsmyndighederne vurderer bankernes risici og kontrollerer, at de er i stand til at håndtere disse risici korrekt. Dette kaldes tilsynskontrol- og vurderingsprocessen eller SREP (Supervisory Review and Evaluation Process). Denne proces skal gøre det muligt at foretage en ensartet vurdering af bankernes risikoprofiler og at træffe afgørelser om nødvendige tilsynsforanstaltninger.

Læs mere om SREP på banktilsynets websted
Hvad er en stresstest?

Tilsynsmyndighederne anvender stresstest til at vurdere, hvor godt bankerne kan modstå finansielle og økonomiske stød. Resultaterne af stresstest hjælper tilsynsmyndighederne med at identificere bankernes sårbarheder og afhjælpe dem på et tidligt tidspunkt som led i deres tilsynsdialog.

Læs mere om vores stresstest på banktilsynets websted
Har du flere spørgsmål om banktilsyn?

Euroen og betalingssystemer

Hvilke fordele har euroen givet os europæere?

Indførelsen af euroen var et imponerende skridt i retning af at bringe Europas befolkning sammen. Euroen gjorde det nemlig meget lettere og mere sikkert at rejse, studere og arbejde i udlandet. Maastrichttraktaten var en af de vigtigste milepæle i den europæiske integrationsproces. Den banede blandt andre ting vejen for indførelsen af en fælles valuta.

Hvilke fordele har euroen givet os europæere?
Hvad er en digital euro?

ECB er ved at undersøge muligheden for at indføre en digital euro, Det ville være en elektronisk form for penge udstedt af Eurosystemet. En digital euro ville være centralbankpenge og dermed risikofri. I øjeblikket er kontanter de eneste centralbankpenge, der anvendes til detailbetalinger. En digital euro ville være en anden måde at foretage betalinger i euro på, som ikke erstatter, men snarere supplerer kontanter. Den ville kunne konverteres (en-til-en) til alle andre former for euro, fx eurosedler.

Mere om den digitale euro
Hvilke fordele ville der være ved en digital euro?

En digital euro ville kombinere et digitalt betalingsinstruments effektivitet med centralbankpenges sikkerhed. Den ville hjælpe EU med fortsat at være uafhængig af digitale betalingsmetoder, der indføres og kontrolleres af lande uden for euroområdet. Desuden ville den sikre finansiel stabilitet, monetær suverænitet og bidrage til at bevare tilliden til betalinger i den digitale tidsalder.

Hvorfor ville en digital euro ikke være et kryptoaktiv eller en stablecoin?

Kryptoaktiver er grundlæggende forskellige fra centralbankpenge. Prisen på dem svinger ekstremt meget, og de er derfor svære at bruge som betalingsmiddel eller regnskabsenhed. Kryptoaktiver har ingen indre værdi, og der er ingen offentlig institution, som står bag dem. Det samme gælder stablecoins. Deres pålidelighed afhænger i sidste ende af den udstedende enhed og de underliggende aktiver. De er også afhængige af, at udstederen overholder sit løfte om at holde værdien af valutaen stabil over tid.

En digital euro ville derimod være centralbankpenge. Det betyder, at den ville blive udstedt af en centralbank og være udformet til at opfylde borgernes behov. Den ville både respektere privatlivets fred og være risikofri.

Hvordan kunne den digitale euro se ud?

Eksperter fra Eurosystemet har fastsat en række grundlæggende krav for at hjælpe os med at se, hvordan en digital euro kunne se ud. Den skal bl.a. være let tilgængelig, robust, sikker, effektiv, respektere privatlivet fred og overholde lovgivningen. En digital euro vil blive udformet, så den kan fungere sammen med eksisterende betalingstjenester. Det vil gøre det lettere at tilbyde fælleseuropæiske betalinger og andre tjenester til forbrugerne.

Hvorfor planlægger ECB at forny eurosedlernes design?

ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet er ansvarlige for at beskytte eurosedlernes integritet og bevare offentlighedens tillid til dem. I december 2021 begyndte ECB at undersøge et nyt tema og nye designelementer til eurosedlerne, således at de europæiske borgere bedre kan identificere sig med dem. Desuden ønsker man at sikre, at eurosedlernes sikkerhedselementer bygger på den bedste tilgængelige teknologi.

Der vil ikke blive truffet endelig beslutning om at producere og udstede nye pengesedler, før undersøgelsesprocessen er afsluttet i 2024.

Pressemeddelelse om fornyelsen af eurosedlernes design
Er 500-eurosedler stadig gyldige?

500-eurosedlerne udstedes ikke længere. De er dog fortsat gyldige og vil også fremover kunne anvendes som betalingsmiddel og til værdilagring.

Mere om 500-eurosedlen
Hvordan kan jeg anvende billeder af eurosedlerne?

Billeder af eurosedler kan anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål uden vores forudgående tilladelse, så længe du overholder alle gældende regler (navnlig artikel 2 i afgørelse ECB/2013/10), som sikrer, at gengivelsen aldrig kan forveksles med en ægte pengeseddel (da dette ville kunne skade tilliden til euroen).

Hvis du ønsker at anvende højopløsningsbilleder af eurosedler til erhvervsmæssige formål, skal du sende en e-mail til Euro-Banknotes-Images@ecb.europa.eu, så vi kan tage stilling til din sag. Hvis din anmodning bliver godkendt, sender vi dig de relevante elektroniske billeder.

Hvad er Target2?

Target2 er et betalingssystem, der ejes og drives af ECB og de nationale centralbanker. Det er den mest almindeligt anvendte platform til store betalinger, som foretages af centralbanker og kommercielle banker. ECB og de nationale centralbanker kan ikke give oplysninger om status for individuelle bankoverførsler, hverken inden for euroområdet eller internationalt.

Flere oplysninger om Target2
Hvad er TIPS?

TIPS er en markedsinfrastrukturtjeneste, der blev lanceret af ECB og de nationale centralbanker i 2018. Den gør det muligt for betalingstjenesteudbydere at tilbyde deres kunder pengeoverførsler i realtid døgnet rundt. Takket være TIPS kan straksbetalinger nu foretages både hurtigt og sikkert.

Flere oplysninger om afvikling af straksbetalinger
Har du flere spørgsmål om euroen og vores betalingssystemer?

Hvilken kontantstrategi har ECB? Hvorfor er kontanter vigtige? Hvordan foretrækker folk i euroområdet at betale?

Find svarene på disse spørgsmål her

Hvorfor er betalingssystemer så vigtige?

Gå til afsnittet om betalinger og markeder på vores websted

Klimaændringer

Hvordan påvirker klimaændringer pengepolitikken?

De stadig hyppigere og voldsommere naturkatastrofer har en negativ indvirkning på økonomien og det finansielle system. De kan påvirke den økonomiske vækst, inflationen og den måde, hvorpå pengepolitikken slår igennem hos mennesker og virksomheder. Dette har konsekvenser for prisstabiliteten, som er ECB's primære mandat. Derfor har vi integreret klimahensyn i vores pengepolitiske ramme.

Hvordan tages der hensyn til klimaspørgsmål i de pengepolitiske beslutninger?
Hvad er ECB's klimacenter?

På basis af intern ekspertise udformer klimacentret vores klimadagsorden i tæt samarbejde med de forskellige forretningsområder, som ECB består af. Centrets opgaver spænder fra pengepolitik til tilsynsmæssige funktioner. Vi har også besluttet at investere en del af ECB's egenportefølje i Den Internationale Betalingsbanks eurodenominerede grønne obligationsforening.

Pressemeddelelse om klimacentret
Hvordan ser ECB's køreplan for en "grønnere" pengepolitik ud?

Som et resultat af gennemgangen af den pengepolitiske strategi har ECB's styrelsesråd vedtaget en ambitiøs køreplan med henblik på at integrere klimahensyn i vores arbejde.

Pressemeddelelse om handlingsplanen til inddragelse af klimahensyn i den pengepolitiske strategi
Investerer ECB i grønne obligationer?

På nuværende tidspunkt holder ECB ca. en femtedel af de godkendte grønne virksomhedsobligationer. Udstedelsen af grønne obligationer er typisk koncentreret i sektorer som forsyningsvirksomhed, infrastruktur, transport og bygge- og anlægssektoren. Virksomheder inden for disse sektorer udsteder grønne obligationer til at finansiere indførelsen af mere effektive teknologier, mindske deres CO2-fodaftryk og orientere deres energiporteføljer mod vedvarende ressourcer.

Selvom centralbanker ikke er den vigtigste aktør, når vi taler om kampen mod klimaændringer, er det tydeligvis et spørgsmål, der påvirker vores primære mandat om prisstabilitet og har en indvirkning på vores pengepolitiske strategi.

Vil du vide mere om, hvordan ECB forholder sig til spørgsmålet om klimaændringer?

Mere om klimaændringer og ECB
Hvorfor skal bankerne bekymre sig om klimaændringer?

Klimarelaterede og miljømæssige risici bliver stadig vigtigere for bankerne. Find ud af, hvordan ekstreme vejrforhold kan påvirke bankerne, og hvad de kan gøre for at bevare deres vigtige rolle som långivere og bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi.

Video: Hvorfor skal bankerne bekymre sig om klimaændringer? Pressemeddelelse: ECB Banktilsyn lancerer klimarisikostresstesten 2022

Vores reaktion på coronavirussen

Hvad gjorde ECB under coronapandemien?

I 2020 og 2021 indførte ECB en række pengepolitiske foranstaltninger og banktilsynsforanstaltninger for at mindske pandemiens indvirkning på økonomien i euroområdet og støtte alle borgere i EU.

Vores reaktion på pandemien

Den 10. februar 2022 meddelte vi ophøret af den sidste midlertidige hjælpeforanstaltning, som stadig var til rådighed for bankerne.

Svarene på disse ofte stillede spørgsmål indeholder nærmere oplysninger om de pandemirelaterede foranstaltninger, som ECB Banktilsyn gennemførte i 2020 og 2021.

Hvad er PEPP?

Opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) er et program til opkøb af aktiver, som blev iværksat i marts 2020 for at imødegå de negative virkninger af coronapandemien. Formålet med PEPP var at hjælpe borgere, virksomheder og regeringer med at få adgang til de midler, de havde brug for, på gunstige vilkår, og hjælpe økonomien med at klare de udfordringer, som pandemien gav.

Hvad er opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP)? Pressemeddelelse om PEPP
Hvordan understøtter ECB adgangen til kredit?

Vi tilbød bankerne langfristet finansiering for at bidrage til at understøtte långivningen til husholdninger og virksomheder (herunder små og mellemstore virksomheder). Renten på denne finansiering var blevet nedsat for at motivere bankerne til at øge långivningen. Vi udvidede også listen over aktiver, som bankerne kunne anvende som sikkerhed (sikkerhed er en form for forsikring, når banker låner af ECB). Alt i alt bidrog disse foranstaltninger til at opretholde bankernes långivning til husholdninger og virksomheder gennem hele pandemien.

I tekst: Hvad er sikkerhed?
Hvordan holder ECB øje med bankernes IT- og cyberrisici?

Under pandemien er antallet af cyberhændelser, der er indberettet til ECB, er steget med 54 pct. i 2020 i forhold til 2019. Det er meget vigtigt at beskytte kritiske tjenester (såsom adgangen til det finansielle system) mod angreb og afbrydelser. På grundlag af rammen for rapportering af cyberhændelser og de fælles tilsynsteams gennemgang af bankernes besvarelser af et årligt spørgeskema om IT-risiko måler ECB bankernes eksponering over for IT-risici og vurderer deres risikostyring. Målet er at gøre EU's finansielle sektor stærkere og mere digitalt robust.

Læs artiklen: IT and cyber risk: a constant challenge
Har bankerne lov til at udbetale udbytte?

På baggrund af den øgede systemiske usikkerhed og den økonomiske stress, der opstod som følge af pandemien, henstillede ECB den 27. marts 2020 – som en ekstraordinær foranstaltning – at bankerne midlertidigt skulle suspendere alle udbetalinger af udbytte og aktietilbagekøb. Kapitalbevarelse var nødvendig for at sikre en forsigtig kapitalplanlægning, og for at bankerne kunne bevare deres evne til at støtte økonomien. 

Den 23. juli 2021 besluttede ECB ikke at forlænge denne henstilling om udbytte ud over september 2021.

Vær opmærksom på

ECB's navn og logo kan misbruges

ECB er ikke en forretningsbank, som yder banktjenester. ECB's identitet misbruges til tider i forbindelse med falske finansielle transaktioner og anden svindel. Svindlere kan også udgive sig for at være medarbejdere i ECB, eller medarbejderes navn nævnes i et svindelnummer. ECB's navn og logo kan også blive misbrugt.

Læs mere om misbrug af ECB's navn, og hvad du kan gøre

Forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge falder uden for ECB's mandat

Opgaver, som fx forbindelserne mellem banker og deres kunder (forbrugerbeskyttelse), og bekæmpelse af hvidvask af penge ligger uden for vores ansvarsområde og hører fortsat ind under de nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområde.

Information om bekæmpelse af hvidvask af penge

Hvordan kan du komme i kontakt med os?

Du kan sende dine spørgsmål, kommentarer eller forslag vedrørende vores opgaver og aktiviteter i en e-mail eller et brev på et af de 24 officielle EU-sprog. Du kan også kontakte os pr. telefon mandag til fredag kl. 10.00-12.00 og kl. 14.00-16.00 CET.

Alle sider i dette afsnit