Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 19. januar 2017

Mine damer og herrer, lad mig først ønske Dem et godt nytår. Det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer fortsat, at de forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb. For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at vi vil fortsætte opkøbene inden for opkøbsprogrammet APP på det nuværende månedlige niveau på 80 mia. euro indtil udgangen af marts 2017, og at det fra april 2017 er hensigten, at nettoopkøbene fortsætter på et månedligt niveau på 60 mia. euro indtil udgangen af december 2017 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder, indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Nettoopkøbene vil blive foretaget parallelt med, at afdragene på hovedstolen på værdipapirer opkøbt inden for APP geninvesteres, efterhånden som de forfalder.

I dag traf Styrelsesrådet også beslutning om de nærmere detaljer vedrørende Eurosystemets køb af aktiver med en lavere forrentning end renten på indlånsfaciliteten under programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor. Disse beslutninger offentliggøres i en separat pressemeddelelse kl. 15.30 CET.

Ved hjælp af de pengepolitiske beslutninger, der blev truffet i december 2016, er det lykkedes at fastholde de meget gunstige finansieringsforhold, som er nødvendige for at sikre en vedvarende konvergens i inflationen i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger påvirkes fortsat positivt, efterhånden som vores foranstaltninger slår igennem. Som forventet er den samlede inflation steget på det seneste, hvilket for størstedelens vedkommende skyldes basiseffekter i energipriserne. Det underliggende inflationspres er dog stadig afdæmpet. Styrelsesrådet vil fortsat se bort fra ændringer i HICP-inflationen, som vurderes at være forbigående og uden indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

En meget lempelig pengepolitik er nødvendig for at opbygge et inflationspres i euroområdet, som kan understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet vil handle, hvis det bliver nødvendigt for at nå dets mål, og i den forbindelse benytte alle redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat. Styrelsesrådet er således klar til at udvide opkøbsprogrammet med hensyn til omfang og/eller varighed, hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt i retning af en vedvarende justering i inflationsudviklingen.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2016 efter en tilsvarende vækst i 2. kvartal. De seneste tal, navnlig konjunkturbarometre, peger i retning af en noget kraftigere vækst i 4. kvartal 2016. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske vækst bliver yderligere styrket. Gennemslaget fra vores pengepolitiske foranstaltninger understøtter den indenlandske efterspørgsel og fremmer den igangværende nedgearing. De meget gunstige finansieringsforhold og forbedringer af virksomhedernes rentabilitet fortsætter med at fremme opsvinget i investeringerne. Endvidere understøttes det private forbrug – via stigninger i husholdningernes disponible realindkomst – af en fortsat fremgang i beskæftigelsen, som også bliver styrket af tidligere strukturelle reformer. Samtidig er der tegn på en noget kraftigere global genopretning. Den økonomiske vækst i euroområdet forventes imidlertid at blive dæmpet af et langsomt tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer og balancetilpasninger, som stadig er påkrævet i en række sektorer. De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er fortsat nedadrettede og vedrører primært globale faktorer.

Ifølge Eurostat steg den årlige HICP-inflation i euroområdet markant fra 0,6 pct. i november 2016 til 1,1 pct. i december 2016. Stigningen afspejlede hovedsagelig en kraftig årlig stigningstakt i energipriserne, mens der endnu ikke er nogen overbevisende tegn på en opadrettet tendens i den underliggende inflation. Fremadrettet er det – på baggrund af de nuværende futurespriser på olie – sandsynligt, at den samlede inflation vil stige yderligere på kort sigt. Stigningen vil for størstedelens vedkommende skyldes bevægelser i den årlige ændring i energipriserne. Mål for den underliggende inflation forventes dog at stige mere gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den forventede økonomiske genopretning og den dertil svarende gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) fortsat robust. Den årlige vækstrate steg således til 4,8 pct. i november 2016 (4,4 pct. i oktober 2016). Den årlige vækst i M3 blev som i de foregående måneder hovedsagelig understøttet af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 8,7 pct. i november 2016 (8,0 pct. i oktober 2016).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber var 2,2 pct. i november 2016 (2,1 pct. i oktober 2016). Den årlige vækst i udlån til husholdningerne var 1,9 pct. i november 2016 (1,8 pct. i oktober 2016). Selv om udviklingen i bankernes kreditgivning fortsat afspejler den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer, understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og dermed kreditstrømme i hele euroområdet. Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 4. kvartal 2016 viser, at der er sket en bredt funderet stabilisering af kreditstandarderne for udlån til virksomheder, mens efterspørgslen efter lån er fortsat med at stige i et robust tempo inden for alle kategorier af udlån.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for hurtigst muligt at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et meget mere målrettet bidrag både på nationalt og europæisk plan. Gennemførelsen af strukturelle reformer skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge investeringerne, produktiviteten og væksten i produktionspotentialet i euroområdet. Strukturelle reformer er nødvendige i alle lande i euroområdet. Der er især behov for reformer, som forbedrer erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur. Videreudviklingen af de nuværende investeringsinitiativer, fremskridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og reformer, som fremmer afviklingen af misligholdte lån, skal desuden gives prioritet. Finanspolitikken bør også understøtte den økonomiske genopretning, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten over tid og på tværs af lande er stadig afgørende for at sikre tilliden til de finanspolitiske rammer. Samtidig er det vigtigt, at alle lande øger deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser