PRESSEKONFERENCE

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 14. december 2017

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde jer velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af formand for Eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem, og af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi venter fortsat, at de forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for vores nettoopkøb.

For så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, bekræfter vi, at vi fra januar 2018 har til hensigt at fortsætte nettoopkøbene inden for opkøbsprogrammet APP på et månedligt niveau på 30 mia. euro indtil udgangen af september 2018 – eller om nødvendigt endnu længere – og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets inflationsmål. Hvis udsigterne bliver mindre gunstige, eller hvis de finansielle forhold ikke længere stemmer overens med yderligere fremskridt mod en vedvarende justering af inflationsudviklingen, er vi klar til at udvide omfanget og/eller varigheden af APP. I en længere periode efter at Eurosystemet ophører med nettoopkøbene af aktiver, og i hvert fald så længe det er nødvendigt, vil afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP blive geninvesteret, efterhånden som de forfalder. Dette vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitisk stilling.

Vores pengepolitiske beslutninger har fastholdt de meget gunstige finansieringsforhold, som stadig er nødvendige for en vedvarende tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct. De seneste data, herunder stabens seneste fremskrivninger, viser et højt tempo i den økonomiske vækst og væsentligt forbedrede vækstudsigter. Den kraftige konjunkturudvikling og den betydelige nedgang i den uudnyttede kapacitet i økonomien giver større tiltro til, at inflationen vil nærme sig vores mål for inflationen. Samtidig er det indenlandske prispres fortsat moderat overordnet set og viser endnu ingen overbevisende tegn på en vedvarende opadrettet tendens. En høj grad af pengepolitisk stimulus er derfor fortsat nødvendig, for at et underliggende inflationspres kan fortsætte med at opbygges og understøtte den samlede inflation på mellemlangt sigt. Denne fortsatte pengepolitiske støtte tilvejebringes af de yderligere nettoopkøb, som vi traf beslutning om på vores pengepolitiske møde i oktober, de betydelige beholdninger af erhvervede aktiver og de kommende geninvesteringer samt vores forward guidance om renterne.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Den økonomiske vækst i euroområdet fortsatte i 3. kvartal 2017, hvor realt BNP steg med 0,6 pct. kvartal til kvartal efter en stigning på 0,7 pct. i 2. kvartal. De seneste data og konjunkturbarometre peger i retning af et solidt og bredt funderet vækstmomentum. Vores pengepolitiske foranstaltninger, der har fremmet nedgearingen, fortsætter med at understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug understøttes af den fortsatte fremgang i beskæftigelsen, som også styrkes af tidligere arbejdsmarkedsreformer, og af en stigende formue i husholdningerne. Erhvervsinvesteringerne styrkes fortsat på baggrund af de meget gunstige finansieringsforhold, stigende rentabilitet i virksomhederne og en styrket efterspørgsel. Boliginvesteringerne er også steget yderligere i løbet af de seneste kvartaler. Desuden understøttes euroområdets eksport af den bredt funderede globale vækst.

Denne vurdering stemmer i store træk overens med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2017. I henhold til fremskrivningerne vil den årlige vækst i realt BNP stige med 2,4 pct. i 2017, 2,3 pct. i 2018, 1,9 pct. i 2019 og 1,7 pct. i 2020. Sammenlignet med ECB’s stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2017 er udsigten for væksten i realt BNP blevet opjusteret væsentligt.

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for euroområdet er stadig stort set afbalancerede. På den ene side kan den kraftige konjunkturudvikling, understøttet af den fortsat positive udvikling i flere tillidsindikatorer, på kort sigt føre til yderligere overraskende positive væksttal. På den anden side er der fortsat nedadrettede risici, primært i tilknytning til globale faktorer og udviklingen på valutamarkederne.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 1,4 pct. i oktober til 1,5 pct. i november. Samtidig er mål for den underliggende inflation blevet en smule mere afdæmpede på det seneste, hvilket delvis skyldes særlige faktorer. På grundlag af de nuværende futurespriser på olie aftager den årlige samlede inflation sandsynligvis i de kommende måneder – hovedsagelig på grund af basiseffekter i energipriserne – inden den stiger igen. Den underliggende inflation forventes at stige gradvist på mellemlangt sigt, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den fortsatte økonomiske vækst, den gradvise absorbering af uudnyttet kapacitet i forbindelse hermed og en stigende lønvækst.

Denne vurdering er også stort set på linje med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2017. Her ventes en årlig HICP-inflation på 1,5 pct. i 2017, 1,4 pct. i 2018, 1,5 pct. i 2019 og 1,7 pct. i 2020. I forhold til ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2017 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet opjusteret, hovedsagelig på grund af højere priser på olie og fødevarer.

For så vidt angår den monetære analyse, er væksten i det brede pengemængdemål (M3) stadig robust. Den årlige vækstrate var 5,0 pct. i oktober 2017 (5,2 pct. i september), hvilket afspejlede effekten af ECB's pengepolitiske foranstaltninger og de lave alternativomkostninger ved at have de mest likvide indskud. Som følge heraf var det snævre pengemængdemål M1 fortsat hovedbidragyderen til væksten i den brede pengemængde, hvor den årlige vækst var på 9,4 pct. i oktober (9,8 pct. i september).

Opsvinget i udlån til den private sektor, som er blevet observeret siden begyndelsen af 2014, fortsætter. Den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber steg til 2,9 pct. i oktober 2017 (2,4 pct. i september), mens den årlige vækst i udlån til husholdningerne forblev stabil på 2,7 pct.

Gennemslaget af de pengepolitiske foranstaltninger, som er gennemført siden juni 2014, understøtter fortsat i betydelig grad lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger, adgangen til finansiering – især for små og mellemstore virksomheder – og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræftede et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at en meget lempelig pengepolitik fortsat er nødvendig for at sikre en varig tilbagevenden til en inflationsudvikling, der nærmer sig et niveau under, men tæt på 2 pct.

For at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et målrettet bidrag til at styrke vækstpotentialet på langt sigt og reducere sårbarheder. Gennemførelsen af strukturelle reformer i alle lande i euroområdet skal intensiveres betydeligt for at øge modstandskraften, nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og øge produktiviteten og vækstpotentialet i euroområdet. For så vidt angår finanspolitikken, styrker den stadig mere solide og bredt funderede vækst argumentet for at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Det er især vigtigt i lande, hvor den offentlige gæld stadig ligger på et højt niveau. Alle lande kunne med fordel øge deres bestræbelser på at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. En fuldstændig, gennemsigtig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer – over tid og på tværs af lande – er stadig afgørende for at øge modstandskraften i euroområdets økonomi. En styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union prioriteres fortsat. Styrelsesrådet hilser de igangværende drøftelser af fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen samt en yderligere forbedring af den institutionelle opbygning af Den Økonomiske og Monetære Union velkommen.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Medie- og pressehenvendelser