Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 10. marts 2016

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser har vi foretaget en grundig vurdering af pengepolitikken, hvor vi også tog højde for vores stabs nye makroøkonomiske fremskrivninger, der rækker ind i 2018. Som resultat heraf har Styrelsesrådet vedtaget en række foranstaltninger som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet. Denne omfattende pakke vil udnytte synergivirkningerne mellem de forskellige instrumenter og er blevet tilpasset med henblik på at lempe finansieringsvilkårene yderligere, stimulere ny långivning og dermed styrke momentum i det økonomiske opsving i euroområdet og fremskynde en tilbagevenden til et inflationsniveau under, men tæt på 2 pct.

For det første besluttede vi for så vidt angår ECB's officielle renter at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 5 basispoint til 0,00 pct. og renten på den marginale udlånsfacilitet med 5 basispoint til 0,25 pct. Renten på indlånsfaciliteten blev nedsat med 10 basispoint til -0,40 pct.

For det andet besluttede vi at udvide de månedlige opkøb under opkøbsprogrammet fra de nuværende 60 mia. euro til 80 mia. euro. Ifølge planen skal de fortsætte indtil udgangen af marts 2017, eller om nødvendigt endnu længere, og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. For at sikre en fortsat smidig gennemførelse af vores opkøb besluttede vi desuden at hæve grænserne for opkøb pr. udstedelse og udsteder i forbindelse med værdipapirer, der er udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker, fra 33 til 50 pct.

For det tredje besluttede vi at tilføje "investment grade"-obligationer denomineret i euro udstedt af selskaber (bortset fra banker), der er etableret i euroområdet, til listen over aktiver, der er godkendt til regelmæssige opkøb inden for et nyt program til opkøb af virksomhedsobligationer. Dette vil yderligere styrke gennemslaget af vores opkøb i finansieringsbetingelserne i realøkonomien. Opkøb inden for det nye program vil begynde hen imod udgangen af 2. kvartal 2016.

For det fjerde besluttede vi fra juni 2016 at lancere fire nye målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO II), hver med en løbetid på fire år. Disse nye operationer vil styrke både ECB's lempelige pengepolitik og transmissionen af pengepolitikken ved at give bankerne yderligere incitamenter til at yde lån til realøkonomien. Modparter vil få ret til at låne op til 30 pct. af deres beholdninger af godkendte lån pr. 31. januar 2016. TLTRO II-renten fastsættes for hver enkelt operations løbetid til den gældende rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer på starttidspunktet. For banker, hvis nettoudlån overskrider et benchmark, vil en lavere TLTRO II-rente gøre sig gældende. Den kan være lige så lav som den gældende rente på indlånsfaciliteten på starttidspunktet. Der vil ikke være krav om obligatoriske førtidige tilbagebetalinger i henhold til TLTRO II, og skift fra TLTRO I vil være tilladt.

Endelig, og idet der tages højde for de nuværende udsigter for prisstabiliteten, forventer Styrelsesrådet fremadrettet, at ECB's officielle renter forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke længere end tidshorisonten for vores nettoopkøb.

En række pressemeddelelser med yderligere information om de foranstaltninger, som Styrelsesrådet har truffet, bliver offentliggjort i eftermiddag kl. 15.30 CET.

Med dagens omfattende pakke af pengepolitiske beslutninger, der føjer sig til de foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, stimulerer vi pengepolitikken betydeligt for at modvirke de øgede risici for ECB's målsætning om prisstabilitet. Selvom det ikke er muligt at undgå en lav eller endog negativ inflation i de næste par måneder som følge af olieprisudviklingen, er det meget vigtigt at undgå anden runde-effekter ved at sikre, at inflationen igen kommer tilbage til et niveau under, men tæt på 2 pct. hurtigst muligt. I den kommende periode vil Styrelsesrådet fortsat overvåge udviklingen i udsigterne for prisstabilitet meget nøje.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Det er blevet bekræftet, at væksten i realt BNP i euroområdet var 0,3 pct. kvartal til kvartal i 4. kvartal 2015. Den understøttes af den indenlandske efterspørgsel, men dæmpes samtidig af et negativt bidrag fra nettoeksporten. De seneste konjunkturbarometre peger i retning af en svagere end forventet vækst i begyndelsen af 2016. Fremadrettet forventer vi, at den økonomiske fremgang fortsætter i et moderat tempo. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af den fortsatte beskæftigelsesvækst, der bliver styrket af tidligere strukturelle reformer. Endvidere bør de lave oliepriser yderligere understøtte husholdningernes disponible realindkomst og det private forbrug samt virksomhedernes lønsomhed og investeringer. Finanspolitikken i euroområdet er desuden marginalt ekspansiv, hvilket til dels afspejler foranstaltninger, der er truffet til støtte for flygtninge. Det økonomiske opsving i euroområdet bliver dog fortsat dæmpet af beskedne vækstudsigter på vækstmarkederne, volatile finansielle markeder, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

Disse udsigter er overordnet set afspejlet i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2016, som forudser en årlig vækst i realt BNP på 1,4 pct. i 2016, 1,7 pct. i 2017 og 1,8 pct. i 2018. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab udarbejdede i december 2015, er udsigterne for væksten i realt BNP blevet nedjusteret en anelse, primært som følge af de svagere vækstudsigter for den globale økonomi.

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne for euroområdet, er fortsat nedadrettede. De vedrører især den øgede usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi samt bredere funderede geopolitiske risici.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet -0,2 pct. i februar 2016 (0,3 pct. i januar). Alle de vigtigste HICP-komponenter bidrog til dette fald. På baggrund af de aktuelle futureskontrakter på energi ventes den årlige inflation fremadrettet at forblive på et negativt niveau i de kommende måneder, men at stige igen senere i 2016. Derefter bør inflationen igen stige yderligere, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og det ventede økonomiske opsving. Styrelsesrådet vil nøje overvåge prisdannelsen og lønudviklingen i euroområdet og i denne forbindelse være særlig opmærksom på at sikre, at det nuværende lave inflationsniveau ikke bider sig fast og bliver til anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen.

Dette overordnede billede er også afspejlet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2016. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,1 pct. i 2016, 1,3 pct. i 2017 og 1,6 pct. i 2018. I forhold til Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2015 er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret, hovedsagelig på grund af de seneste måneders fald i oliepriserne.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en solid vækst i det brede pengemængdemål (M3) med en årlig vækst i M3 på 5,0 pct. i januar 2016 (4,7 pct. i december 2015). Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat hovedsagelig af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 10,5 pct. i januar 2016 (10,8 pct. i december 2015).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,1 pct. i december 2015 til 0,6 pct. i januar 2016. Udviklingen i lån til virksomheder afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) var stabilt på 1,4 pct. i januar 2016. Alt i alt har de pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, klart forbedret lånebetingelserne for både virksomheder og husholdninger og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af yderligere pengepolitiske stimuli for at sikre en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. hurtigst muligt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. Navnlig er tiltag til at øge produktiviteten og forbedre erhvervsklimaet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur, afgørende for at øge investeringerne og jobskabelsen. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men også gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Som det er blevet påpeget af Europa-Kommissionen, var gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fortsat ret begrænset i 2015. Det er derfor nødvendigt, at reformindsatsen øges i de fleste af eurolandene. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. Tilliden til vores finanspolitiske rammer afhænger fortsat af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser