European Central Bank - eurosystem
SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 21. januar 2016

Mine damer og herrer, lad mig først ønske Dem et godt nytår. Det er mig en stor glæde sammen med næstformanden at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser, og efter sidste måneds rekalibrering af de pengepolitiske foranstaltninger, besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter. Vi forventer, at de vil blive fastholdt på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode. Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, forløber implementeringen af opkøbsprogrammet planmæssigt. Det har stadig en gunstig indvirkning på virksomheders og husholdningers omkostninger ved og adgang til kredit.

Efter en gennemgang af de foreliggende data pr. begyndelsen af 2016 står det klart, at de pengepolitiske foranstaltninger, som vi har vedtaget siden midten af 2014, virker. Som følge heraf har udviklingen i realøkonomien, långivningen og finansieringsforholdene rettet sig og gjort euroområdet mere modstandsdygtigt over for de seneste globale økonomiske stød. Beslutningerne fra begyndelsen af december om at forlænge vores månedlige nettoopkøb af aktiver på 60 mia. euro til udgangen af marts 2017, eller om nødvendigt endnu længere, og - så længe det er nødvendigt - at geninvestere afdragene på hovedstolen på værdipapirer, der forfalder, var fuldt ud hensigtsmæssige. De vil føre til en betydelig likviditetsforøgelse i banksystemet og vil styrke vores forward guidance om renteudviklingen.

Her ved årets begyndelse er de nedadrettede risici dog igen blevet større på baggrund af øget usikkerhed om vækstudsigterne for vækstøkonomierne, volatilitet på de finansielle markeder og varemarkederne og geopolitiske risici. I dette klima er inflationsudviklingen i euroområdet også fortsat svagere end forventet. Det bliver derfor nødvendigt at gennemgå og muligvis genoverveje vores pengepolitik på det næste møde i begyndelsen af marts, når stabens nye makroøkonomiske fremskrivninger, der også dækker 2018, foreligger. I mellemtiden vil der blive arbejdet på at sikre, at alle tekniske betingelser er på plads til at gøre hele udvalget af politiske tiltag klar til implementering, hvis det bliver nødvendigt.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Det er blevet bekræftet, at væksten i realt BNP i euroområdet var 0,3 pct. kvartal til kvartal i 3. kvartal 2015. Væksten blev hovedsagelig understøttet af det private forbrug, men samtidig afdæmpet af et negativt bidrag fra nettoeksporten. De seneste konjunkturbarometre, som forelå indtil december, peger i retning af en fortsat vækst i realt BNP i 4. kvartal 2015. Fremadrettet forventer vi, at det økonomiske opsving fortsætter. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de fremskridt, der hidtil er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Endvidere bør det nye fald i oliepriserne yderligere understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Finanspolitikken i euroområdet er desuden ved at blive svagt ekspansiv, hvilket især afspejler foranstaltninger truffet til støtte for flygtninge. Det økonomiske opsving i euroområdet bliver dog fortsat dæmpet af afdæmpede vækstudsigter på vækstmarkederne, volatile finansielle markeder, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

De risici, der findes i tilknytning til udsigterne for væksten i euroområdet, er fortsat nedadrettede og vedrører navnlig den øgede usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien samt mere bredt funderede geopolitiske risici. Disse risici har potentialet til at kunne indvirke negativt på den globale vækst, den udenlandske efterspørgsel efter eksport fra euroområdet og tilliden i bredere forstand.

Den årlige HICP-inflation i euroområdet var 0,2 pct. i december 2015 (0,1 pct. i november). Tallet for december var lavere end forventet, hvilket primært afspejler det seneste markante fald i oliepriserne samt lavere stigninger i priserne på fødevarer og tjenesteydelser. På grundlag af de aktuelle futureskontrakter på olie, som ligger et godt stykke under niveauet for et par uger siden, er den forventede udvikling i den årlige HICP-inflation i 2016 nu betydeligt lavere, end det fremgik af udsigterne i begyndelsen af december. Inflationen forventes på nuværende tidspunkt at forblive meget lav eller negativ i de kommende måneder og først at stige igen senere i 2016. Derefter bør inflationen fortsætte med at stige, understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og det ventede økonomiske opsving, men risici for anden runde-effekter bør overvåges nøje. ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger, der foreligger i marts 2016 og også vil dække 2018, vil give et mere omfattende billede af virkningen af oliepriserne og andre eksterne og indenlandske faktorer på udsigterne for HICP-inflationen.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en solid vækst i det brede pengemængdemål (M3) med en årlig vækst i M3 på 5,1 pct. i november 2015 (5,3 pct. i oktober). Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat hovedsagelig af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 11,2 pct. i november (11,8 pct. i oktober).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,6 pct. i oktober 2015 til 0,9 pct. i november. Udviklingen i lån til virksomheder afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikkefinansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 1,2 pct. i oktober 2015 til 1,4 pct. i november.

Undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i 4. kvartal 2015 peger i retning af, at efterspørgslen efter banklån er steget yderligere, understøttet af det lave renteniveau, finansieringsbehov til investeringsformål og udsigterne for boligmarkedet. Kreditstandarder for virksomhedslån blev yderligere lempet, hvilket især skyldes et stigende konkurrencepres i detailbanksektoren. Desuden var der igen tale om en nettolempelse for lån til husholdningernes boligkøb. Alt i alt har de pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, klart forbedret lånebetingelserne for både virksomheder og husholdninger samt kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at de nuværende pengepolitiske foranstaltninger er effektive, og at det er nødvendigt at gennemgå og muligvis genoverveje vores pengepolitik på det næste møde i begyndelsen af marts for at sikre en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. Navnlig tiltag til at forbedre erhvervsmiljøet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur, er afgørende for at øge de produktive investeringer, jobskabelsen og produktiviteten. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forventninger om en vedvarende stigning i indkomsten og øge fordelene ved reformerne og dermed gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. Tilliden til vores finanspolitiske rammer afhænger fortsat af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt