Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 3. september 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, og jeg vil som sædvanlig begynde med de beslutninger, der er truffet.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyse og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECB's officielle renter.

Implementeringen af vores opkøbsprogram forløber planmæssigt. Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger – og som følge af den varslede revurdering af grænsen for, hvor stor en andel af de enkelte udstedelser der kan erhverves inden for programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor, efter de første seks måneders opkøb – besluttede Styrelsesrådet at sætte den oprindelige grænse på 25 pct. op til 33 pct., idet det dog i hvert enkelt tilfælde kontrolleres, at dette ikke vil føre til en situation, hvor Eurosystemet kan udgøre et blokerende mindretal. I så fald fastholdes den oprindelige grænse på 25 pct.

Vores pengepolitiske vurdering var baseret på en gennemgang af de seneste tal, stabens nye makroøkonomiske fremskrivninger og en foreløbig vurdering af de seneste markedsudsving. De foreliggende oplysninger tyder på et fortsat, men noget svagere økonomisk opsving og en langsommere stigning i inflationen end tidligere forventet. På det seneste er der opstået nye nedadrettede risici i forbindelse med vækst- og inflationsudsigterne. Da der er store udsving på de finansielle markeder og råvaremarkederne, vurderede Styrelsesrådet imidlertid, at det er for tidligt at drage konklusioner med hensyn til, om denne udvikling kan få en varig effekt på udsigterne for priserne og på muligheden for at opnå en holdbar udvikling hen imod vores mål på mellemlangt sigt, eller om udviklingen bør anses for overvejende at være forbigående.

Styrelsesrådet vil derfor nøje overvåge alle relevante nye oplysninger og understreger, at det har viljen og evnen til, om nødvendigt, at handle og i den forbindelse at bruge alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat. Styrelsesrådet gør især opmærksom på, at opkøbsprogrammet er tilstrækkelig fleksibelt og kan tilpasses med hensyn til størrelse, sammensætning og varighed.

I mellemtiden gennemfører vi vores månedlige opkøb af værdipapirer på 60 mia. euro. Opkøbene har en gunstig virkning på virksomheders og husholdningers omkostninger ved og adgang til kredit. Ifølge planen skal de fortsætte indtil udgangen af september 2016, eller om nødvendigt endnu længere, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering af den tilgængelige information og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. i 2. kvartal 2015, hvilket var noget lavere end tidligere forventet. De seneste konjunkturbarometre peger på, at væksten i realt BNP vil fortsætte i stort set samme tempo i 2. halvår 2015. Overordnet forventer vi, at det økonomiske opsving fortsætter, om end i et noget langsommere tempo end tidligere forventet, hvilket navnlig skyldes afmatningen i vækstøkonomierne, som påvirker den globale vækst og den udenlandske efterspørgsel efter eksport fra euroområdet negativt. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Desuden bør faldet i oliepriserne understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Den økonomiske vækst i euroområdet vil dog sandsynligvis fortsat blive dæmpet af de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

Denne vurdering afspejles også overordnet set i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som ECB's stab har offentliggjort i september 2015. Her ventes en årlig vækst i realt BNP på 1,4 pct. i 2015, 1,7 pct. i 2016 og 1,8 pct. i 2017. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab foretog i juni 2015, er udsigterne for væksten i realt BNP blevet nedjusteret, primært som følge af en lavere ekstern efterspørgsel, der skyldes en svagere vækst på vækstmarkederne.

Risiciene knyttet til vækstudsigterne for euroområdet er stadig nedadrettede, hvilket især afspejler øget usikkerhed i relation til de eksterne forhold. Navnlig den aktuelle udvikling i vækstøkonomierne har potentiale til at påvirke den globale vækst yderligere i negativ retning via handels- og tillidseffekter.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,2 pct. i august 2015 og dermed uændret i forhold til juni og juli. Sammenlignet med måneden før afspejler dette et yderligere fald i energiprisinflationen, som opvejes af højere prisstigninger på fødevarer og industrivarer. På grundlag af de foreliggende oplysninger og de aktuelle futurespriser på olie vil den årlige HICP-inflation forblive meget lav i nærmeste fremtid. Den årlige HICP-inflation ventes at stige mod udgangen af året, bl.a. som følge af basiseffekter i forbindelse med faldet i oliepriserne i slutningen af 2014. Det ventes, at inflationen vil stige yderligere i løbet af 2016 og 2017 hjulpet på vej af den forventede økonomiske bedring, gennemslaget af tidligere fald i eurokursen og forventningen om noget højere oliepriser i de kommende år som aktuelt afspejlet i markedet for oliefutures. På nuværende tidspunkt ventes stigningen i den årlige inflation dog at blive noget langsommere end hidtil antaget.

Denne vurdering er også stort set på linje med de makroøkonomiske fremskrivninger, som ECB's stab har offentliggjort i september 2015. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,1 pct. i 2015, 1,1 pct. i 2016 og 1,7 pct. i 2017. I forhold til Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2015, er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret, hovedsagelig på grund af lavere oliepriser. Når der tages højde for den seneste udvikling i oliepriserne og den senere tids valutakurser, er der nedadrettede risici knyttet til fremskrivningen af inflationen i septemberfremskrivningerne.

Styrelsesrådet vil i denne sammenhæng fortsat nøje overvåge risici i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. Vi vil især fokusere på gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger samt på den globale økonomiske og finansielle udvikling og den globale udvikling i råvarepriserne og valutakursen.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en robust vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 var 5,3 pct. i juli 2015 (4,9 pct. i juni). Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat i stigende grad af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 12,1 pct. i juli (11,7 pct. i juni).

Udviklingen i udlån fortsatte sin bedring. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,2 pct. i juni til 0,9 pct. i juli og fortsatte således den gradvise stigning siden begyndelsen af 2014. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag. Dette afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 1,7 pct. i juni til 1,9 pct. i juli 2015. Alt i alt understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden juni 2014, klart forbedringer både af lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af, at Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger bliver gennemført, og at al relevant ny information overvåges nøje for at følge deres indvirkning på udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. Yderligere produkt- og arbejdsmarkedsreformer – og især tiltag til at forbedre erhvervsmiljøet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur – er afgørende for at øge de produktive investeringer, jobskabelsen og produktiviteten. En hurtig og effektiv implementering af disse reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forventninger om en vedvarende stigning i indkomsten og øge fordelene ved reformerne og dermed gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af pagten er helt afgørende for at bibeholde tilliden til vores finanspolitiske rammer.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser