Indledende bemærkningerr til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 16. juli 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med vores forward guidance besluttede vi at fastholde ECB's officielle renter.

Hvad angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, forløber implementeringen af opkøbsprogrammerne stadig godt. Som jeg tidligere har forklaret, er det planen, at vores månedlige opkøb af værdipapirer på 60 mia. euro skal fortsætte indtil udgangen af september 2016, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Når Styrelsesrådet foretager sin vurdering, følger det sin pengepolitiske strategi og koncentrerer sig om inflationstendenserne og udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt.

Alt i alt svarer den information, der er blevet tilgængelig siden Styrelsesrådets møde i begyndelsen af juni, stort set til vores forventninger. Den seneste udvikling på de finansielle markeder, der til dels afspejler større usikkerhed, har ikke påvirket Styrelsesrådets vurdering af, at det økonomiske opsving i euroområdet vil tiltage i omfang og inflationen gradvist stige i løbet af de kommende år. ECB's pengepolitik er fortsat lempelig, og de markedsbaserede inflationsforventninger har samlet set stabiliseret sig - eller er blevet bedre - siden vores møde i begyndelsen af juni. Den seneste information stemmer også stadig overens med et fortsat gennemslag af vores pengepolitiske foranstaltninger til virksomhedernes og husholdningernes låneomkostninger og adgang til kredit. Vores foranstaltninger bidrager dermed fortsat til økonomisk vækst, en nedgang i den ledige kapacitet i økonomien og vækst i pengemængden og kreditgivningen. En fuldstændig gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger vil føre til en varig tilbagevenden til en inflation, der nærmer sig et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, og vil understøtte den faste forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt.

Fremadrettet vil vi fortsætte den nøje overvågning af forholdene på de finansielle markeder og de potentielle konsekvenser for pengepolitikken og udsigterne for prisstabiliteten. I en situation, hvor faktorer kunne føre til en uønsket pengepolitisk stramning, eller hvis udsigterne for prisstabiliteten forandrer sig væsentligt, ville Styrelsesrådets reaktion være at gøre brug af alle de instrumenter, som er til rådighed inden for dets mandat.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering af den tilgængelige information og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Den kvartalsvise vækst i realt BNP i euroområdet var 0,4 pct. i 1. kvartal 2015. Væksten blev understøttet af det private forbrug og investeringerne. De seneste konjunkturbarometre frem til juni tyder på en fortsat moderat vækst i 2. kvartal. Fremadrettet forventer vi, at det økonomiske opsving spreder sig. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Desuden bør den senere tids fald i oliepriserne yderligere understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Eksportefterspørgslen ventes endvidere at blive styrket af den forbedrede priskonkurrenceevne. Den vedvarende afmatning i vækstøkonomierne påvirker dog fortsat de globale udsigter negativt, og den økonomiske vækst i euroområdet vil sandsynligvis fortsat blive dæmpet af de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

De nedadrettede risici i tilknytning til de økonomiske udsigter for euroområdet har generelt været begrænsede som følge af vores pengepolitiske beslutninger og udviklingen i olieprisen og eurokursen.

Inflationen nåede sit lavpunkt i begyndelsen af året og har i de seneste måneder atter været positiv. Ifølge Eurostat faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet en smule fra 0,3 pct. i maj til 0,2 pct. i juni 2015. På grundlag af den forhåndenværende information og de aktuelle futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at forblive lav i de kommende måneder. Derefter forventes den at stige mod slutningen af året, hvilket også skyldes basiseffekter i forbindelse med faldet i oliepriserne i slutningen af 2014. Inflationen ventes at stige yderligere i 2016 og 2017 hjulpet på vej af den forventede økonomiske bedring, effekten af den lavere eurokurs og antagelsen om noget højere oliepriser i de kommende år, som er udledt af markedet for oliefutures.

Styrelsesrådet vil fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. I denne sammenhæng vil vi især fokusere på gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger samt på den geopolitiske udvikling og udviklingen i energipriserne og valutakursen.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en robust vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 var 5,0 pct. i maj 2015 mod 5,3 pct. i april. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat kraftigt af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 11,2 pct. i maj.

Udviklingen i udlån fortsatte sin bedring. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra -0,1 pct. i april til 0,1 pct. i maj og fortsatte den gradvise bedring i forhold til lavpunktet på -3,2 pct. i februar 2014. Denne udvikling stemmer overens med de positive observationer fra undersøgelsen af bankernes udlån for 2. kvartal 2015. Bankerne meldte om en fortsat nettolempelse af kreditstandarderne for udlån til virksomheder, som var større end forventet i den foregående undersøgelse. Nettoefterspørgslen efter lån til virksomheder steg yderligere og blev understøttet af efterspørgslen efter kredit relateret til anlægsinvesteringer. Fragmenteringen med hensyn til kreditefterspørgslen i enkeltlande mindskedes, og de målrettede langfristede markedsoperationer bidrog til at forbedre kreditforholdene. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag. Dette afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 1,3 pct. i april til 1,4 pct. i maj 2015. Alt i alt understøtter de pengepolitiske foranstaltninger, som vi har truffet siden juni 2014, klart forbedringer både af lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af en stabil pengepolitisk kurs, der sikrer, at Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger bliver gennemført. En fuldstændig gennemførelse af alle vores pengepolitiske foranstaltninger vil give den nødvendige støtte til det økonomiske opsving i euroområdet og en varig inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. For at sætte gang i investeringerne og jobskabelsen samt løfte produktiviteten er det især nødvendigt, at både produkt- og arbejdsmarkedsreformer samt tiltag, der skal forbedre erhvervsmiljøet for firmaer, styrkes i flere lande. En hurtig og effektiv implementering af disse reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til større holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forhåbninger om en vedvarende stigning i indkomsten. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af pagten er afgørende for at bibeholde tilliden til vores finanspolitiske rammer.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

Medie- og pressehenvendelser