Indledende bemærkninger

Mario Draghi, formand for ECB,
Frankfurt am Main, 22. januar 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Først vil jeg gerne ønske alle et godt nytår. Jeg vil også benytte lejligheden til at byde Litauen velkommen som det 19. land, der har indført euroen. Som følge heraf blev Vitas Vasiliauskas, bestyrelsesformand i Lietuvos bankas, medlem af Styrelsesrådet pr. 1. januar 2015. Litauens tiltrædelse af euroområdet 1. januar 2015 udløste et nyt afstemningssystem i Styrelsesrådet, der betyder, at stemmerettighederne roterer mellem de nationale centralbankchefer. Man kan læse mere om dette afstemningssystem på ECB's websted. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser foretog Styrelsesrådet en grundig revurdering af udsigterne for prisudviklingen og den opnåede pengepolitiske stimulus. Dette resulterede i følgende beslutninger:

For det første besluttede Styrelsesrådet at iværksætte et udvidet program til opkøb af værdipapirer, som omfatter de eksisterende opkøbsprogrammer for henholdsvis asset-backed securities og særligt dækkede obligationer. Inden for dette udvidede program vil de månedlige opkøb af værdipapirer udstedt i den offentlige og private sektor tilsammen udgøre 60 mia. euro. Ifølge planen skal opkøbene foretages indtil slutningen af september 2016, og under alle omstændigheder indtil vi ser en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med vores mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. I marts 2015 vil Eurosystemet begynde at opkøbe eurodenominerede "investment grade"-værdipairer udstedt af stater, agencies og europæiske institutioner i euroområdet på det sekundære marked. Opkøbene af værdipapirer udstedt af stater og agencies i euroområdet vil ske på grundlag af de nationale centralbanker i Eurosystemets andele i ECB's kapital. Der vil blive anvendt visse yderligere kriterier for lande, som er omfattet af et EU-IMF-tilpasningsprogram.

For det andet vedtog Styrelsesrådet at ændre prisfastsættelsen for de resterende seks målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er). Som følge heraf vil renten på fremtidige TLTRO-operationer være den samme som renten på Eurosystemets primære markedsoperationer på det tidspunkt, hvor hver enkelt TLTRO udføres, hvorved det spænd på 10 basispoint over renten på de primære markedsoperationer, som blev anvendt ved de to første TLTRO'er, fjernes.

For det tredje besluttede vi i overensstemmelse med vores forward guidance at fastholde ECB's officielle renter.

Hvad angår de yderligere opkøb af værdipapirer, forbliver kontrollen over den nærmere udformning af programmet hos Styrelsesrådet, og ECB koordinerer opkøbene. Herved sikres enheden i Eurosystemets pengepolitik. Eurosystemet vil benytte sig af en decentraliseret implementering til at mobilisere sine resurser. Hvad angår fordelingen af hypotetiske tab, besluttede Styrelsesrådet, at opkøb af værdipapirer udstedt af europæiske institutioner (som vil udgøre 12 pct. af de yderligere opkøb af værdipapirer, og som vil blive opkøbt af de nationale centralbanker) vil blive omfattet af tabsdeling. Den resterende del af de nationale centralbankers yderligere opkøb af værdipapirer vil ikke blive omfattet af tabsdeling. ECB vil holde 8 pct. af de yderligere opkøb af værdipapirer. Dette indebærer, at 20 pct. af de yderligere opkøb af værdipapirer bliver omfattet af en risikodelingsordning.

I dag kl. 15.30 offentliggøres særskilte pressemeddelelser med nærmere oplysninger om det udvidede opkøbsprogram og prisfastsættelsen af TLTRO'er.

Dagens pengepolitiske beslutning om yderligere opkøb af værdipapirer blev truffet for at imødegå to ugunstige udviklingstendenser. For det første er inflationsudviklingen fortsat svagere end forventet. Selv om det kraftige fald i oliepriserne gennem de seneste måneder stadig er den største drivkraft bag den aktuelle samlede inflation, er muligheden for anden runde-effekter på løn- og prisdannelsen øget og vil på mellemlangt sigt kunne påvirke prisudviklingen i negativ retning. Denne vurdering understøttes af et yderligere fald i markedsbaserede mål for inflationsforventningerne for alle tidshorisonter og den kendsgerning, at de fleste indikatorer for den faktiske og den forventede inflation ligger på, eller tæt på, deres historiske lavpunkt. Samtidig er der stadig en betydelig træghed i økonomien i euroområdet, og udviklingen i pengemængden og kreditgivningen er fortsat afdæmpet. For det andet ‑ og selv om de pengepolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget i perioden fra juni til september 2014, resulterede i en betydelig forbedring, for så vidt angår priserne på det finansielle marked ‑ så var dette ikke tilfældet for de kvantitative resultater. Som følge heraf var den lempelige pengepolitik ikke i stand til i tilstrækkelig grad at imødegå øgede risici for en alt for lang periode med lav inflation. Derfor er det i dag berettiget at indføre yderligere balanceforanstaltninger for at nå vores målsætning om prisstabilitet, idet ECB's officielle renter har nået den nedre grænse.

Fremadrettet vil foranstaltningerne, som er vedtaget i dag, effektivt støtte den faste forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt. Den betydelige stigning på vores balance vil lempe pengepolitikken yderligere. Især vil finansieringsforholdene for virksomheder og husholdninger i euroområdet løbende forbedres. Dagens beslutninger vil desuden støtte vores forward guidance vedrørende ECB's officielle renter og understrege den kendsgerning, at der er signifikante og stigende forskelle på den pengepolitiske cyklus i de største udviklede økonomier. Samlet set bør disse faktorer styrke efterspørgslen, øge kapacitetsudnyttelsen og styrke væksten i pengemængden og kreditgivningen og dermed bidrage til, at inflationen igen når et niveau tættere på 2 pct.

Lad mig give en nærmere forklaring af vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2014. De seneste data og konjunkturbarometre peger i retning af en fortsat moderat vækst omkring årsskiftet. Fremadrettet har de seneste fald i oliepriserne forstærket grundlaget for en styrket økonomisk bedring. Lavere oliepriser bør understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, de løbende forbedringer af de finansielle forhold og de fremskridt, der sker med hensyn til den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Eksportefterspørgslen ventes endvidere at blive styrket af det globale opsving. Bedringen i euroområdet vil dog sandsynligvis fortsat blive dæmpet af høj arbejdsløshed, en betydelig uudnyttet kapacitet og de nødvendige balancejusteringer i den offentlige og private sektor.

Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter er fortsat nedadrettede, men bør være blevet mindre efter dagens pengepolitiske beslutninger og de seneste ugers fortsatte fald i oliepriserne.

Ifølge Eurostat faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,3 pct. i november til -0,2 pct. i december 2014. Faldet afspejler hovedsagelig et kraftigt fald i energiprisinflationen og i mindre udstrækning et fald i den årlige ændring i fødevarepriserne. På baggrund af aktuelle informationer og futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at forblive meget lav eller negativ i de kommende måneder. På kort sigt kan den lave inflation ikke undgås på grund af den senere tids kraftige fald i oliepriserne, og idet det antages, at der ingen korrektion af betydning vil finde sted i de næste par måneder. Understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger, den forventede bedring i efterspørgslen og antagelsen om en gradvis stigning i oliepriserne i den kommende periode, forventes inflationen at stige gradvis senere i 2015 og i 2016.

Styrelsesrådet vil fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. Vi vil i denne sammenhæng især fokusere på den geopolitiske udvikling, valutakurs- og energiprisudviklingen samt gennemslaget af vores pengepolitiske foranstaltninger.

For så vidt angår den monetære analyse, tyder de seneste data på en stigning i den underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3), selv om den fortsat befinder sig på et lavt niveau. Den årlige vækst i M3 er steget fra et lavpunkt på 0,8 pct. i april til 2,5 pct. i oktober og 3,1 pct. i november 2014. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat af pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,9 pct. i november.

Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var fortsat svag, nemlig -1,3 pct. i november mod -1,6 pct. i oktober, selv om den fortsat viste en gradvis bedring i forhold til lavpunktet på -3,2 pct. i februar 2014. Set som et gennemsnit over de seneste måneder er nettoindfrielserne aftaget i forhold til det historisk høje niveau, som blev målt for et år siden og nettoudlånsstrømmene blev svagt positive i november. I den forbindelse tyder undersøgelsen af bankernes udlån fra januar 2015 på en yderligere nettolempelse af kreditstandarderne i 4. kvartal 2014, i takt med at forskellene mellem landene blev mindre, og samtidig med at der var en stigning i nettoefterspørgslen på lån inden for alle kategorier af udlån. Bankerne forventer, at denne udvikling fortsætter i begyndelsen af 2015. På trods af disse forbedringer er långivningen til ikke-finansielle selskaber stadig svag og afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) var på 0,7 pct. i november mod 0,6 pct. i oktober. Vores pengepolitiske foranstaltninger bør understøtte en yderligere forbedring af kreditstrømmene.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse, at det var nødvendigt at lempe pengepolitikken yderligere. Alle vores pengepolitiske foranstaltninger bør understøtte et opsving i euroområdet og få inflationen til at nærme sig et niveau, der ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik bidrager til at understøtte den økonomiske aktivitet. For at øge investeringsaktiviteten, fremme jobskabelsen og få produktivitetsvæksten til at stige er det dog nødvendigt, at andre politikområder yder et effektivt bidrag. Der er især behov for en målrettet gennemførelse af reformer på produkt- og arbejdsmarkederne samt tiltag til at forbedre erhvervsklimaet i flere lande. Det er helt afgørende, at der hurtigt, troværdigt og effektivt gennemføres strukturreformer, idet dette ikke kun vil øge den fremtidige holdbare vækst i euroområdet, men også vil øge forventningerne til højere indkomster og tilskynde virksomhederne til at øge deres investeringer i dag og fremrykke den økonomiske bedring. Finanspolitikken bør understøtte den økonomiske bedring, samtidig med at den sikrer gældens holdbarhed i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, der fortsat fungerer som et anker for tilliden. Alle lande bør anvende det forhåndenværende råderum til at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

Medie- og pressehenvendelser