SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 20. september 2013

24. september 2013

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 20. september 2013, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 0,1 mia. euro til 212,1 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar

Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
19. september 2013 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 75 mio. USD 75 mio.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,1 mia. euro til 354,3 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 2,5 mia. euro til 916,7 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning (passivpost 5) steg med 17,5 mia. euro til 84,9 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 17,3 mia. euro til 534,8 mia. euro. Onsdag den 18. september 2013 udløb en primær markedsoperation på 97,2 mia. euro, og en ny på 96,2 mia. euro blev afviklet med en løbetid på en uge. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 190,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til samme værdi.

I løbet af ugen blev langfristede markedsoperationer på 3,3 mia. euro tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,2 mia. euro (mod 0,1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 50,1 mia. euro (mod 71,4 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 0,3 mia. euro til 249,8 mia. euro. Dette fald skyldtes indfrielse af værdipapirer under det første program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 20. september 2013, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 190,7 mia. euro, mens værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 43,3 mia. euro og 15,8 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 1,3 mia. euro til 274,5 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 319.969 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 250.695 −321
2.1 Tilgodehavender hos IMF 84.659 14
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 166.037 −335
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 22.654 −1.081
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 23.136 828
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 23.136 828
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 775.417 −4.077
5.1 Primære markedsoperationer 96.249 −922
5.2 Langfristede markedsoperationer 678.922 −3.335
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 246 179
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 0 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 76.116 −981
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 604.043 −232
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 249.768 −319
7.2 Andre værdipapirer 354.275 87
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 28.361 0
9 Andre aktiver 246.198 2.328
Aktiver i alt 2.346.591 −3.536
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 916.731 −2.528
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 515.072 −22.726
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 274.478 −1.342
2.2 Indlånsfacilitet 50.060 −21.365
2.3 Indskud med fast løbetid 190.500 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 34 −19
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 6.053 −239
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 112.793 18.301
5.1 Offentlig forvaltning og service 84.880 17.510
5.2 Andre forpligtelser 27.913 791
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 134.766 2.789
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 2.578 −421
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 4.437 −1.084
8.1 Indlån og andre forpligtelser 4.437 −1.084
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.240 0
10 Andre forpligtelser 224.822 2.371
11 Revalueringskonti 284.680 0
12 Kapital og reserver 90.420 0
Passiver i alt 2.346.591 −3.536
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt