SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 24. maj 2013

28. maj 2013

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 24. maj 2013, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 1 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets ombytning af guldmønter til guldbarrer.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 4,3 mia. euro til 218,9 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar

Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
23. maj 2013 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 84 dage USD 6,8 mia. USD 1,3 mia.

De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 0,5 mia. euro til 345,4 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 3,8 mia. euro til 901,3 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 18,4 mia. euro til 99,2 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 0,8 mia. euro til 553,4 mia. euro. Onsdag den 22. maj 2013 udløb en primær markedsoperation på 103,8 mia. euro, og en ny på 103,4 mia. euro blev afviklet med en løbetid på syv dage. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 201 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på syv dage til samme værdi.

I løbet af ugen blev langfristede markedsoperationer til en værdi af 1,1 mia. euro tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 0,5 mia. euro (mod 0,1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 81 mia. euro (mod 83 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 4,1 mia. euro til 259,2 mia. euro. Denne stigning skyldtes indfrielsen af værdipapirer under Securities Markets Programme. I ugen, der sluttede den 24. maj 2013, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 196,9 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 46,1 mia. euro og 16,1 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 24,9 mia. euro til 294,6 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 435.316 −1
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 253.969 286
2.1 Tilgodehavender hos IMF 86.440 −18
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 167.529 304
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 28.623 −6.843
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 21.731 −818
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 21.731 −818
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 835.423 −1.185
5.1 Primære markedsoperationer 103.399 −445
5.2 Langfristede markedsoperationer 731.518 −1.124
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 506 384
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 0 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 95.981 −577
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 604.520 −4.591
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 259.154 −4.068
7.2 Andre værdipapirer 345.367 −523
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 29.012 −6
9 Andre aktiver 255.625 −3.469
Aktiver i alt 2.560.202 −17.205
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 901.350 −3.847
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 576.683 −26.867
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 294.646 −24.858
2.2 Indlånsfacilitet 81.037 −2.002
2.3 Indskud med fast løbetid 201.000 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 0 −7
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 6.075 351
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 128.093 21.537
5.1 Offentlig forvaltning og service 99.205 18.402
5.2 Andre forpligtelser 28.888 3.135
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 157.347 −5.917
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 2.793 −1.408
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 5.723 −802
8.1 Indlån og andre forpligtelser 5.723 −802
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 55.145 0
10 Andre forpligtelser 231.536 −270
11 Revalueringskonti 406.635 0
12 Kapital og reserver 88.823 17
Passiver i alt 2.560.202 −17.205
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt