Eurosystemets konsoliderede balance pr. 8. juni 2012

12. juni 2012

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 8. juni 2012, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 1 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guldmønter.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 1,8 mia. euro til 225 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar

Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
7. juni 2012 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 0,5 mia. USD 1,5 mia.

De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,1 mia. euro til 324,4 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 3,7 mia. euro til 888,6 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 4,3 mia. euro til 113,8 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 66 mia. euro til 183,8 mia. euro. Onsdag den 6. juni 2012 udløb en primær markedsoperation på 51,2 mia. euro, og en ny på 119,4 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 212 mia. euro, og der var modtaget nye indskud til samme værdi.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 1,9 mia. euro (mod 0,7 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 788,2 mia. euro (mod 785 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 0,4 mia. euro til 281,2 mia. euro. Denne stigning skyldtes opkøb under det andet program til opkøb af covered bonds, som mere end opvejede indfrielsen af værdipapirer erhvervet under det første program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 8. juni 2012, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 212,1 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 56,3 mia. euro og 12,8 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 6,9 mia. euro til 87,1 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 432.702 −1
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 244.526 929
2.1 Tilgodehavender hos IMF 86.085 4
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 158.441 925
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 49.069 −8
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 16.616 −974
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 16.616 −974
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 1.185.060 69.544
5.1 Primære markedsoperationer 119.370 68.193
5.2 Langfristede markedsoperationer 1.063.629 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 1.949 1.239
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 112 111
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 189.547 −61.046
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 605.665 552
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 281.242 419
7.2 Andre værdipapirer 324.423 133
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 30.583 0
9 Andre aktiver 255.914 −1.906
Aktiver i alt 3.009.684 7.091
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 888.613 3.738
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 1.088.326 −3.374
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 87.070 −6.948
2.2 Indlånsfacilitet 788.218 3.245
2.3 Indskud med fast løbetid 212.000 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 1.039 328
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 3.913 514
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 124.720 −4.306
5.1 Offentlig forvaltning og service 113.776 −4.316
5.2 Andre forpligtelser 10.944 10
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 129.600 13.181
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 4.006 −1.485
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 9.890 611
8.1 Indlån og andre forpligtelser 9.890 611
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.716 0
10 Andre forpligtelser 220.707 −2.174
11 Revalueringskonti 399.445 0
12 Kapital og reserver 85.747 385
Passiver i alt 3.009.684 7.091

Medie- og pressehenvendelser