Fem ting, du bør vide om ECB

10. juli 2015

1. ECB er en EU-institution, der arbejder for 340 millioner borgere

ECB er centralbank for euroen, der er valuta i 19 europæiske lande. Banken blev grundlagt i 1998. Den er en officiel EU-institution og ligger i Frankfurt am Main i Tyskland.

ECB's primære mål er at holde priserne stabile i de lande, der har euroen som valuta. Det gør den ved at udforme og gennemføre pengepolitik inden for Eurosystemet, der består af ECB og de 19 eurolandes nationale centralbanker.

ECB's beslutninger har direkte indflydelse på euroområdets økonomi og kan derfor berøre de 340 millioner mennesker, der bor der.

2. Målet er stabile priser i euroområdet

ECB's primære mål er prisstabilitet. Det betyder, at centralbanken har som mål at holde prisernes stigningstakt (inflationen) under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Dette anses for at være et acceptabelt inflationsniveau for en centralbank at sigte mod. Priserne stiger ikke så hurtigt, at folks opsparinger bliver mindre værd over tid. De stagnerer heller ikke på et niveau, hvor priserne måske begynder at falde (deflation), så folk venter med at købe. Det kan fastlåse økonomien, føre til tab af arbejdspladser og hurtigt faldende priser i en selvforstærkende spiral.

Stabile priser er vigtige for mennesker og virksomheder, så de kan føle sig trygge, når de planlægger at investere i fremtiden.

ECB's – og andre centralbankers –standardmetode til at påvirke priserne, er at fastsætte den korte rente, som almindelige banker skal betale for at låne penge af den. Ved at ændre denne rente forsøger ECB at påvirke omfanget af og prisen på den kreditgivning, der strømmer via bankerne til virksomheder og husholdninger, dvs. den brede økonomi. Når der er en afmatning i økonomien, og inflationen er lavere end ECB's mål, kan en lav rente (også kaldet en "lempelig pengepolitik") være med til at styrke strømmen af kreditgivning ved at gøre den billigere. Det stimulerer efterspørgslen i hele økonomien og bringer med tiden inflationen tilbage på linje med ECB's mål. Når økonomien er overophedet, og inflationen er højere end målet, har en høj rente (også kaldet en "stram pengepolitik") den modsatte virkning. Det bliver dyrere at låne, økonomien bliver kølet ned, og priserne stiger ikke så hurtigt.

Under finanskrisen, som var præget af alvorlige økonomiske tilbageslag og en meget svag inflation, har ECB og andre centralbanker rundt omkring i verden også gjort brug af det, som økonomerne kalder "ekstraordinære" eller "utraditionelle" pengepolitiske tiltag. Et eksempel er programmet til opkøb af værdipapirer. Hvis den korte rente allerede er meget lav eller negativ, kan en centralbank forsøge at lempe pengepolitikken yderligere ved at nedsætte den lange rente gennem opkøb af værdipapirer, som fx statsobligationer. Faldet i den lange rente lægger et nedadrettet pres på prisen for kreditgivning til husholdninger og virksomheder. Ydermere skabes der centralbankpenge til at købe obligationer for, og disse penge bruges af de institutioner, som sælger obligationerne, til at købe andre aktiver for. Det skubber prisen på aktiverne op, og de bliver mere værd for de investorer, der ejer dem. Herved bliver de mere tilbøjelige til at bruge penge. Dette kan så bringe økonomien tilbage til en holdbar vækst og en inflation, der er i overensstemmelse med ECB's mål.

3. ECB bidrager til en sikrere banksektor

Siden november 2014 har ECB påtaget sig endnu en opgave; nemlig at føre direkte tilsyn med de største banker i euroområdet. Sammen med de nationale tilsynsmyndigheder i Den Fælles Tilsynsmekanisme gennemgår ECB, hvordan bankerne driver virksomhed. Den kan tildele og inddrage banklicenser samt identificere og imødegå potentielle risici på et tidligt tidspunkt.

ECB's banktilsyn skal sikre, at reglerne anvendes ensartet i hele Europa. Da bankerne i Europa er tæt forbundet med hinanden, er dette harmoniserede tilsyn med til at gøre banksektoren mere stabil og dermed mere troværdig for borgere og virksomheder.

4. ECB er en uafhængig og ansvarlig institution

ECB's opgaver og ansvarsområder er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I sin egenskab af overnational institution handler ECB i hele Europas interesse. I sin egenskab af centralbank er ECB uafhængig af politisk og kommerciel indflydelse. Dette er vigtigt, da historien viser, at en centralbank, som følger politiske ordrer, kan tabe målet om fastholdelse af prisstabilitet af syne.

ECB skal dog opfylde krav om ansvarlighed. Der er regelmæssige offentlige høringer mellem repræsentanter for ECB, bl.a. formanden, og medlemmer af Europa-Parlamentet. Derudover var ECB den første blandt de større centralbanker til at indføre en praksis med at holde regelmæssige pressekonferencer umiddelbart efter pengepolitiske beslutninger.

Disse beslutninger træffes ved flertalsafgørelse i Styrelsesrådet, ECB's øverste besluttende organ, der består af de seks medlemmer af ECB's direktion og 19 chefer fra de nationale centralbanker (hvoraf 15 ad gangen har stemmeret efter et rotationsprincip).

5. ECB forsyner euroområdet med penge

Pengesedler fremstilles i hele euroområdet under opsyn af ECB. De er alle forsynet med ECB's formands underskrift – som et tegn på den stolthed, ECB lægger i sit arbejde, og noget, der knytter alle dens medarbejdere sammen. Euroen er et af de mest håndgribelige tegn på europæisk integration. Den gør det nemmere at handle og drive forretning på tværs af landegrænser og gør dagligdagen og rejser i euroområdet meget nemmere.