Hvad er det udvidede program til opkøb af værdipapirer?

22. januar 2015 (opdateret 31. marts 2016)

Hvordan kan programmet til opkøb af værdipapirer bidrage til at opfylde ECB's mandat, dvs. fastholde prisstabilitet?

ECB's definition på prisstabilitet er symmetrisk – inflation er lige så farlig for økonomien som deflation. I den nuværende periode med svag vækst og lav inflation har renteinstrumentet ikke været tilstrækkeligt til at styre inflationen tættere på 2 pct. For at opfylde sit mandat er det nødvendigt, at ECB benytter sig af alle de instrumenter, som er til rådighed.

Kan programmet til opkøb af værdipapirer hjælpe ECB med at skabe vækst og arbejdspladser i Europa?

ECB har et klart mandat; nemlig at fastholde prisstabilitet. Dette program vil bidrage til at få inflationen tilbage på et niveau, der er i overensstemmelse med ECB's målsætning. Men det vil også bidrage til, at virksomheder over hele Europa får lettere adgang til kredit, øger investeringerne, skaber arbejdspladser og dermed understøtter den samlede økonomiske vækst, som er en forudsætning for, at inflationen igen stabiliserer sig på et niveau tæt på 2 pct. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, er disse også vigtige målsætninger, som ECB bidrager til i overensstemmelse med traktaten.

Er programmet til opkøb af værdipapirer lovligt?

Ja. ECB gennemfører pengepolitikken i euroområdet og opfylder sit mandat om at fastholde prisstabilitet med de instrumenter, som er defineret i traktaterne. Køb og salg af omsættelige instrumenter nævnes eksplicit som et pengepolitisk instrument (i artikel 18.1 i ESCB-statutten). Her gives der mulighed for at opkøbe instrumenter som fx statsobligationer, så længe de købes på det sekundære marked fra investorer og ikke på det primære marked, dvs. direkte fra medlemsstater.

Er programmet til opkøb af værdipapirer monetær finansiering?

ECB overholder forbuddet om monetær finansiering fuldt ud ved ikke at foretage opkøbene på det primære marked. ECB køber først obligationer, når der er fastsat en markedskurs. Dermed sikres det, at ECB ikke forvrider markedets prisfastsættelse af risiko.

Er ECB den eneste centralbank, der foretager opkøb af værdipapirer?

Mange centralbanker har benyttet sig af egentlige opkøb som led i deres pengepolitik, ofte omtalt som kvantitativ lempelse, quantative easing eller QE. Fremgangsmåden er blevet benyttet af Federal Reserve, Bank of England og Bank of Japan. Selv under normale forhold er markedsoperationer et af centralbankernes vigtigste instrumenter. Egentlige opkøb bliver nyttige, når de pengepolitiske renter ikke kan sættes længere ned. De kan hjælpe centralbankerne med at opfylde deres mandat, som for ECB's vedkommende er at fastholde prisstabilitet, og dermed understøtte vækst og jobskabelse.

Medfører programmet til opkøb af værdipapirer øget risiko for høj inflation?

ECB har konsekvent opfyldt sit mandat, dvs. at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Resultatet har været, at ECB har sikret købekraften hos alle borgere i euroområdet. Lige nu er euroområdet inde i en langvarig periode med lav vækst og meget svag inflation. Det er derfor ikke sandsynligt, at en stigning i centralbanklikviditeten fører til høj inflation. Når inflationen begynder at stige, vil ECB stramme pengepolitikken for at lægge en dæmper på inflationspresset og fastholde prisstabilitet. Kort sagt har ECB mandatet og de instrumenter, der skal til for at imødegå eventuelle inflationsrisici, så snart de opstår – og kan fremvise meget gode resultater af sin hidtidige indsats.

Bliver ECB til en "dårlig bank"?

Siden starten på den finansielle krise i 2008 har ECB vedtaget en række ukonventionelle pengepolitiske tiltag, som har fået kritikerne til at advare om, at ECB var ved at pådrage sig enorme tab. Kendsgerningen er dog, at ECB har haft overskud, lige siden den blev etableret. Overskuddet er blevet ført tilbage til alle borgere i euroområdet via de nationale centralbanker. Som det har været tilfældet hidtil, vil ECB handle forsigtigt.

Men vil det nye program ikke påføre de nationale centralbanker tab? Hvordan er det foreneligt med en fælles pengepolitik?

Det er sandt, at nogle risici i forbindelse med det nye program ikke deles af hele Eurosystemet, men fortsat bæres af den nationale centralbank. ECB lægger stor vægt på princippet om risikodeling, og det er grunden til, at 20 pct. af opkøbene bliver omfattet af en ordning med fuld risikodeling. Beslutningen mindsker imidlertid også bekymringen om potentielle utilsigtede finanspolitiske konsekvenser.

Det er Styrelsesrådet, som i overensstemmelse med ESCB-statutten beslutter, på hvilken måde og i hvilken udstrækning tab, som de nationale centralbanker lider, skal deles inden for Eurosystemet. Interne tabsdelingsmekanismer undergraver på ingen måde den fælles pengepolitik. Alle nationale centralbanker og ECB deltager i opkøbene. Der et ét samlet beløb, og opkøbene koordineres centralt af ECB. Opkøbene beregnes med henblik på at fastholde prisstabilitet i euroområdet som helhed, samtidig med at der tages højde for euroområdets unikke institutionelle rammer, hvor en fælles valuta og en fælles pengepolitik eksisterer side om side med 19 nationale finanspolitikker og økonomiske politikker. Netop fordi ordningen tager højde for vores institutionelle rammer – fordi den er skræddersyet til det specifikke tiltag – sikres det, at virkningen bliver størst mulig.

Er sigtet med programmet til opkøb af værdipapirer at hjælpe specifikke lande?

Programmet er udformet med henblik på at få inflationen og inflationsforventningerne i euroområdet som helhed til igen at stige til et niveau, som ligger tættere på ECB's målsætning. Det nedbringer ikke gælden i bestemte lande.