Hvad er AnaCredit?

11. november 2015 (opdateret 10. juli 2019)

AnaCredit er en database med detaljerede oplysninger om individuelle banklån, der ydes i euroområdet. AnaCredit er en forkortelse for det engelske udtryk "analytical credit datasets". ECB iværksatte AnaCredit-projektet i 2011 sammen med de nationale centralbanker i euroområdet og nogle af centralbankerne uden for euroområdet. Data og nationale kreditregistre bruges til at opnå en harmoniseret database, der understøtter flere centralbankopgaver, fx beslutningstagningen på det pengepolitiske område og inden for det makroprudentielle tilsyn.

AnaCredit-projektet

Hvorfor er AnaCredit nødvendig?

For at kunne træffe gode beslutninger, er det nødvendigt at have gode data. Behovet for bedre og mere detaljerede statistikker er steget efter den finansielle krise. Det er der to grunde til:

  1. Krisen viste, at forskellige økonomiske sektorer, men også enkelte selskaber og husholdninger i de forskellige eurolande reagerede meget forskelligt på økonomiske stød. Det er nødvendigt, at ECB kender til, forstår og overvåger udviklingen, for at kunne varetage sine policy-opgaver.
  2. ECB og de nationale centralbanker og myndigheder i euroområdet har fået nye makroprudentielle tilsynsopgaver. Nye opgaver kræver nye instrumenter og viden. AnaCredit blev fra starten udformet til at indsamle de yderligere oplysninger, som er nødvendige til opgaver vedrørende både pengepolitik og finansiel stabilitet. Senere kan yderligere behov i forbindelse med banktilsynet også komme på tale.

AnaCredit er baseret på harmoniserede begreber og definitioner og på en fuldstændig dækning af (som minimum) alle eurolande. Der er samtidig sikret en højere grad af sammenlignelighed. AnaCredit forbedrer derfor det statistiske informationsgrundlag for Eurosystemet betydeligt.

Hvorfor er AnaCredit en fordel for mig?

For at kunne træffe gode beslutninger, er det nødvendigt at have et godt overblik over situationen. Derfor har centralbanker brug for gode statistikker. Den grundigt analyserede statistik, der opnås med AnaCredit, vil bidrage til, at der kan anvendes klarere og mere detaljerede data til den pengepolitiske beslutningstagning. Den vil også bidrage til, at det finansielle system forbliver sundt og gennemsigtigt. AnaCredit bliver en meget stor fordel for alle: pengepolitiske beslutningstagere og tilsynsmyndigheder, men også banker og i sidste instans borgerne.

Hvad bliver anderledes med AnaCredit?

Med AnaCredit opnås meget detaljerede data for alle eurolande. Dataene er desuden fuldt ud sammenlignelige, fordi de er baseret på harmoniserede begreber og definitioner. AnaCredit giver derfor mulighed for at udarbejde analyser og foretage sammenligninger, som ikke har været mulige på grundlag af de aggregerede data, der hidtil har været til rådighed. Analyserne er en vigtig del af centralbankopgaverne, fx til at udarbejde og gennemføre pengepolitikken samt til den makroprudentielle overvågning.

AnaCredit giver fx detaljerede data om virksomheders adgang til kredit, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), hvor oplysningerne tidligere var ufuldstændige og baseret på rundspørger. Forskelle i både udbuds- og efterspørgselsforhold inden for forskellige økonomiske sektorer eller virksomhedskategorier (fx små kontra store, produktion kontra tjenesteydelser) er nu synlige – noget, der tidligere var skjult bag aggregaterne. Det er meget vigtigt for de pengepolitiske beslutninger, at der findes troværdig information om SMV'ernes adgang til banklån, for de er rygraden i den europæiske økonomi og de vigtigste arbejdsgivere. Hertil kommer, at SMV'ernes finansieringsvilkår i princippet bestemmes fuldstændig af bankerne. De granulære data, som indsamles gennem AnaCredit, bruges også til at vurdere udviklingen i virksomhedernes gæld samt gældens holdbarhed for denne specifikke kategori af virksomheder. Dette er meget vigtigt for vurderingen af risiko i tilknytning til visse kategorier af bankernes eksponeringer.

Når eksperter vurderer nye risici i tilknytning til finansiel stabilitet, har de også behov for detaljeret information. Er banksystemet i et medlemsland fx ikke varieret nok og overeksponeret i forhold til specifikke regioner eller brancher, kan AnaCredit synliggøre dette og muliggøre en nøjagtigere analyse af (sektorspecifikke eller regionale) kreditrisici. Det er også muligt at undersøge, om disse kreditrisici vil kunne udvikle sig til systemiske risici i den finansielle sektor.

En harmoniseret indberetning gennem AnaCredit gør det også muligt at evaluere en virksomheds samlede låneeksponeringer over for alle banker i euroområdet, herunder grænseoverskridende eksponeringer. Førhen var dette ikke muligt, fordi dataene ikke var fuldstændige eller fuldt ud sammenlignelige. Banktilsynsmyndighederne kan nu påvise, at der i en specifik virksomhed er tegn på forsinkede betalinger til en eller flere banker, vurdere den pågældende virksomheds kreditværdighed og den potentielle risiko for de banker, der er eksponeret over for den.

Hvorfor vil ECB have så mange data?

Der indsamles kun data til AnaCredit, som er strengt nødvendige. For tiden indsamles kun data vedrørende lån til selskaber (og andre juridiske enheder) og kun vedrørende lån over 25.000 euro. Anvendelsen af den relativt lave grænse er især relevant for at udfylde store datahuller i relation til analysen af finansieringen af SMV'er i euroområdet.

Vil min nabo kunne se, hvor meget jeg skylder i banken?

ECB har generelt ikke behov for – og ønsker ikke – at kende identiteten af låntagere blandt de private husholdninger. Hvis ECB's styrelsesråd på et senere tidspunkt overvejer at udvide AnaCredit til at omfatte lån til private husholdninger, fx lån til fast ejendom, vil disse data blive anonymiseret. Som en sikkerhedsforanstaltning og for at sikre, at retsakten på dette område kom til at afspejle dette, hørte ECB også Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Vejledningen herfra blev taget i betragtning i fuldt omfang.

Hvad sker der, hvis jeres systemer bliver hacket?

Centralbanker har lang erfaring med at sikre, at data forbliver fortrolige. Det er en del af deres daglige opgaver. Eurosystemet forvalter allerede en masse meget følsomme oplysninger og har indført passende systemer til det. Der findes allerede kreditregistre i flere europæiske lande. I nogle tilfælde omfatter de en meget større mængde følsomme oplysninger, end det er planlagt her. Der gøres alt – og vil blive gjort alt – for at beskytte personoplysninger i overensstemmelse med EU's rammer for beskyttelse af personoplysninger. Dette er harmoniseret i direktiv 95/46/EC og ligeledes indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001.

Hvor meget vil AnaCredit koste bankerne? Overbebyrder I ikke de små banker?

ECB er bevidst om den byrde, der på grund af det krævede detaljeringsniveau lægges på indberetningsenhederne; navnlig i de lande, hvor indberetning af "granulær" information er et nyt begreb. Derfor gennemførte ECB i 2014 en omfattende procedure til afvejning af "fordele og omkostninger" med henblik på at minimere indberetningsbyrden. Takket være denne procedure omfatter AnaCredit-forordningen kun krav om data, der har en pengepolitisk relevans eller operationel nytteværdi, der er stor nok til at retfærdiggøre indsamlingen af og de løbende omkostninger i forbindelse med disse data. Proceduren til afvejning af fordele og omkostninger har længe været en standardprocedure i forbindelse med alle nye statistikkrav fra ECB. Samlet set er det klart umagen værd at indsamle disse data. Både centralbanker og banker har nemlig ‑ til hvert deres formål ‑ brug for aktuel og detaljeret information om krediteksponeringer.

Der er desuden gjort en meget stor indsats for at begrænse byrden mest muligt, især for mindre institutter. For at sikre proportionalitet kan den respektive nationale centralbank undtage de mindre institutter. I nogle lande kan dette betyde, at flere hundrede banker fuldstændig fritages for indberetningsforpligtelserne.

Er en formular med flere end 100 spørgsmål pr. lån ikke at gå for vidt?

Lad os lige sætte det i perspektiv og se på, hvilke data der kræves for hvert lån. Der er tale om 94 "dataattributter" og 7 unikke identifikatorer, som anvendes flere gange i de forskellige formularer, som skal udfyldes. Det er rigtigt, at virksomhederne anmodes om at indberette følsomme data (fx navn, adresse, juridisk form). Det er nødvendigt for at kunne konsolidere et selskabs samlede gæld, der kan være spredt på en lang række banker over hele Europa. Derfor er det nødvendigt, at dataene er granulære, nøjagtige og detaljerede.

Hvordan sikrer I, at omkostningerne ved AnaCredit ikke bliver for høje for bankerne?

Lige fra projektets start har ECB omhyggeligt holdt øje med virkningen af AnaCredit med henblik på at holde omkostningerne nede. I løbet af 2014 gennemgik ECB en procedure til afvejning af "fordele og omkostninger", som er et krav ved al ny indsamling af statistisk information. Proceduren indebærer, at de forventede fordele for brugerne ved den nye information holdes op mod de dermed forbundne omkostninger, herunder også de anslåede omkostninger for indberetningsenhederne, dvs. bankerne. Repræsentanter for banksektoren var direkte involveret i processen, primært via de respektive nationale centralbanker. Denne veletablerede procedure sikrer, at indberetningskravene defineres så omkostningseffektivt som muligt. Den 4. december 2015 iværksatte ECB en uformel offentlig høring om udkastet til ECB's forordning om indsamling af granulære data om kreditter og kreditrisici (AnaCredit). Offentligheden fik her mulighed for at fremkomme med betragtninger om indberetningskravene. Efter høringen analyserede ECB alle indkomne bemærkninger og tog dem behørigt i betragtning. Hvis ECB's styrelsesråd på et senere tidspunkt overvejer at udvide anvendelsesområdet for AnaCredit-databasen, vil en passende proces til at inddrage de forskellige interessenter også blive nøje overvejet, herunder muligheden for at afholde en offentlig høring om kravene til data, som indsamles specifikt i banktilsynsøjemed.

Denne explainer blev opdateret 10. juli 2019 i anledning at, at AnaCredit nu er implementeret i euroområdet.