Fem ting, der er værd at vide om Maastrichttraktaten

15. februar 2017

1. Den oprettede Den Europæiske Union

Maastrichttraktaten, officielt kaldet traktaten om Den Europæiske Union, markerede begyndelsen på "en ny fase i processen hen imod en stadigt snævrere union mellem de europæiske folk". Den skabte grundlaget for en fælles valuta, euroen, og udvidede i høj grad samarbejdet mellem de europæiske lande på en række nye områder:

  • man indførte unionsborgerskabet, som gav borgere i EU mulighed for at bo og rejse frit i alle medlemslande
  • der blev etableret en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
  • man blev enige om et tættere politimæssigt og strafferetligt samarbejde.

Traktaten blev underskrevet i den hollandske by Maastricht, som ligger tæt ved grænsen til Belgien og Tyskland. Den var resultatet af mange års drøftelser mellem medlemslandene om en uddybning af den europæiske integration.

2. Den blev underskrevet af 12 lande

Repræsentanter fra 12 lande underskrev traktaten den 7. februar 1992 – Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland.

Det nationale parlament i hvert land ratificerede derefter traktaten, i visse tilfælde efter afholdelse af en folkeafstemning. Maastrichttraktaten trådte officielt i kraft den 1. november 1993, og dermed var EU officielt oprettet.

Siden da har yderligere 16 lande sluttet sig til EU og vedtaget reglerne i Maastrichttraktaten eller de efterfølgende traktater.

3. Den skabte grundlaget for euroen

Maastrichttraktaten banede vej for oprettelsen af en fælles valuta – euroen. Det var kulminationen på flere årtiers debat om en udvidelse af det økonomiske samarbejde i Europa. Traktaten etablerede også Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), og indeholder en beskrivelse af deres formål. ECB's hovedformål er at fastholde prisstabilitet, hvilket vil sige at værne om euroens værdi.

Idéen om en fælles valuta blev allerede fremlagt i starten af 1960'erne af Europa-Kommissionen. Men et ustabilt økonomisk landskab i 1970'erne betød, at projektet blev bremset.

De europæiske ledere tog idéen om en fælles valuta op igen i 1986, og i 1989 forpligtede de sig til en overgangsproces i tre faser. Maastrichttraktaten etablerede formelt disse faser:

  • Fase 1 (fra 1. juli 1990 til 31. december 1993): indførelsen af kapitalens frie bevægelighed mellem medlemslandene
  • Fase 2 (fra 1. januar 1994 til 31. december 1998): øget samarbejde mellem de nationale centralbanker og en øget tilpasning af medlemslandenes økonomiske politikker
  • Fase 3 (fra 1. januar 1999 til i dag): gradvis indførelse af euroen samt gennemførelse af en fælles pengepolitik, for hvilken ECB har ansvaret.

4. Den indførte de kriterier, som landene skal opfylde for at indføre euroen

Sammen med tidsplanen for indførelsen af den fælles valuta indeholdt traktaten også regler om, hvordan euroen skulle fungere i praksis. Det omfattede bl.a. regler om, hvordan man skulle afgøre, om et land var klar til at deltage i euroen.

Formålet med disse særlige regler, som også kaldes Maastrichtkriterierne eller konvergenskriterierne, er at sikre prisstabilitet i euroområdet, selvom nye lande slutter sig til valutaen. Reglerne skal sikre, at de lande, der tiltræder euroområdet, er stabile på følgende områder:

  • inflation
  • offentlig gæld
  • renter
  • valutakurs.

5. Den var et kvantespring fremad for den europæiske integration

Siden undertegnelsen af Maastrichttraktaten er de europæiske lande vokset tættere sammen, mens visse politikområder, såsom den økonomiske politik og finanspolitikken, fortsat varetages på nationalt plan. De europæiske ledere er blevet enige om at tage yderligere skridt for at fremme den videre integration mellem de europæiske lande:

  • stabilitets- og vækstpagten blev indgået i 1997 for at sikre, at landene følger en holdbar budgetpolitik
  • den europæiske stabilitetsmekanisme blev indført for at yde finansiel bistand til lande i euroområdet, som har eller er i risiko for at få alvorlige finansieringsproblemer
  • Den Fælles Tilsynsmekanisme og Den Fælles Afviklingsinstans blev oprettet som følge af den finansielle krise for at gøre det europæiske banksystem sikrere og for at øge den finansielle integration og stabilitet.

I dag nyder over 510 millioner borgere fra 28 medlemslande godt af det europæiske samarbejde. Og her 25 år efter, at køreplanen for indførelsen af euroen kom i stand, er euroen blevet verdens anden mest handlede valuta og en del af hverdagen for 340 millioner borgere i 19 lande.