Eurosedler i omløb

Seddelstørrelser

Sedlerne i din pung

Der er syv forskellige eurosedler, men det er de mindste og de mellemste seddelstørrelser, der oftest bruges til de daglige betalinger. De udstedes normalt via pengeautomater. De store pengesedler gør, at folk kan ligge inde med store summer i kontanter. De anvendes mest som værdiopbevaringsmiddel, men dog også til at købe dyre ting.

Specifikke tal for de syv seddelstørrelser i omløb findes i statistikafsnittet.

Uden for euroområdet

Eurosedler flytter sig

Eurosedler anvendes ikke kun af dem, der bor i euroområdet. Euroen er en international valuta, så nogle eurosedler ender uden for euroområdet – og bliver der.

Det skønnes, at mellem 20 og 25 pct. af den samlede værdi af alle eurosedler i omløb befinder sig uden for euroområdet og hovedsagelig i områder, der grænser op til euroområdet. Udlandets efterspørgsel efter eurosedler steg kraftigt, da den finansielle uro eskalerede i oktober 2008. Efterspørgslen steg markant i en række østeuropæiske lande uden for EU, hvor de nationale valutaer tabte i værdi i forhold til euroen. Disse eurosedler er fortsat i omløb, hvilket kunne tyde på, at residenter uden for euroområdet har beholdt dem.

Eurosedlers og -mønters kredsløb

Pengenes strøm

Pengesedler følger en specifik vej gennem økonomien. Bankerne bestiller dem i centralbanken og udsteder dem efterfølgende via pengeautomater. Folk bruger dem i butikker, på markeder og andre steder, og sedlerne indsættes derefter i fx den handlendes bank. Banker og andre kontanthåndterende virksomheder sender dem derefter enten tilbage til centralbanken eller recirkulerer dem efter at have kontrolleret, at de er ægte og egnede til at blive sendt i omløb.

Det varierer fra land til land, hvordan kontantforsyningen er organiseret. Det afhænger fx af

  • hvordan centralbanken er opbygget, herunder også hvordan dens filialer er struktureret
  • bankerne og deres net af filialer
  • lovgivningen
  • borgernes betalingsvaner
  • de lokale pengetransportfirmaers infrastruktur
  • det enkelte lands geografi, historie og traditioner.

Det er derfor ikke muligt, at skabe ét enkelt kontanthåndteringssystem, som passer alle lande i euroområdet.

På trods af forskelle landene imellem tilstræber Eurosystemet fortsat at opnå større konvergens i de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i euroområdet tilbyder. Interessenter, fx forretningsbanker, pengetransportfirmaer og andre kontanthåndterende virksomheder på både nationalt og europæisk plan høres i denne forbindelse. Øget harmonisering og integration vil give dem større fordele ved den fælles valuta.

Yderligere oplysninger findes i ECB's årsberetninger.

Sortering og destruktion

Dur - dur ikke?

Eurosedler skal være ægte og af høj kvalitet, hvis folk skal have tillid til dem. Derfor kontrollerer de nationale centralbanker i euroområdet sedlerne inden de udstedes, for at sikre at de er ægte og ikke beskadigede eller snavsede.

De nationale centralbanker har fuldautomatiske seddelhåndteringsmaskiner, som kontrollerer de sedler, de modtager. Maskinerne sorterer sedlerne, så der sikres en høj kvalitet.