Eurosedler i omløb

Seddelstørrelser

Sedlerne i din pung

Der er syv forskellige eurosedler, men det er de mindste og de mellemste seddelstørrelser, der oftest bruges til de daglige betalinger. De udstedes normalt via pengeautomater. Store eurosedler (200 og 500 euro) gør det muligt for folk at ligge inde med store summer i kontanter. De anvendes mest som værdiopbevaringsmiddel, men dog også til at købe dyre ting.

Ved udgangen af 2013 var der ca. 7 mia. 50-eurosedler i omløb. 50-eurosedlen udgjorde 42 pct. af alle eurosedler i omløb og mere end en tredjedel af den samlede værdi af eurosedler i omløb. Der var 500-eurosedler til en samlet værdi af 290 mia. euro i omløb, og de udgjorde ca. 30 pct. af seddelomløbets samlede værdi.

Specifikke tal for de syv seddelstørrelser i omløb findes i statistikafsnittet.

Uden for euroområdet

Eurosedler flytter sig

Eurosedler anvendes ikke kun af dem, der bor i euroområdet. Euroen er en international valuta, så nogle eurosedler ender uden for euroområdet – og bliver der.

Det skønnes, at mellem 20 og 25 pct. af den samlede værdi af alle eurosedler i omløb befinder sig uden for euroområdet og hovedsagelig i områder, der grænser op til euroområdet. Udlandets efterspørgsel efter eurosedler steg kraftigt, da den finansielle uro eskalerede i oktober 2008. Efterspørgslen steg markant i en række østeuropæiske lande uden for EU, hvor de nationale valutaer tabte i værdi i forhold til euroen. Disse eurosedler er fortsat i omløb, hvilket kunne tyde på, at de holdes af residenter uden for euroområdet.

Håndtering af kontanter

Pengenes strøm

Pengesedler følger deres egen vej gennem økonomien. Bankerne bestiller dem i centralbanken og udsteder dem efterfølgende via pengeautomater. Folk bruger dem i butikker, på markeder og andre steder, og sedlerne indsættes derefter i fx den handlendes bank. Bankerne sender dem derefter tilbage til centralbanken, som kontrollerer, at de er ægte og egnede til at blive sendt i omløb.

Det varierer fra land til land, hvordan kontantforsyningen er organiseret. Det afhænger fx af

  • hvordan den lokale centralbank er opbygget, herunder også hvordan dens filialer er struktureret
  • bankerne og deres filialer
  • lovgivningen
  • borgernes betalingsvaner
  • de lokale pengetransportfirmaers infrastruktur
  • og endelig det enkelte lands geografi, historie og traditioner.

Det er derfor ikke muligt, at skabe ét enkelt kontanthåndteringssystem, som passer alle lande i euroområdet.

På trods af forskelle landene imellem tilstræber Eurosystemet fortsat at opnå større konvergens i de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i euroområdet tilbyder. Interressenter på både nationalt og europæisk plan høres i denne forbindelse. Øget harmonisering og integration vil give dem større fordele ved den fælles valuta.

Sortering og destruktion

Dur - dur ikke?

Eurosedler skal være ægte og af høj kvalitet, hvis folk skal have tillid til dem. Derfor kontrollerer centralbankerne i euroområdet sedlerne inden de udstedes, for at sikre at de er ægte og ikke beskadigede eller snavsede.

De nationale centralbanker har fuldautomatiske seddelhåndseringsmaskiner, som kontrollerer de sedler, de modtager. Maskinerne sorterer sedlerne, så der sikres en høj kvalitet. I 2013 frasorterede og erstattede de nationale centralbanker 6 mia. eurosedler, fordi de ikke var egnede til at blive sat i omløb. Snavsede eller beskadigede eurosedler destrueres.