Opgaver

Finansiel stabilitet

ECB har primært to opgaver inden for finansiel stabilitet:

- at identificere risici

ECB overvåger sammen med de andre centralbanker i Eurosystemet og i Det Europæiske System af Centralbanker den cykliske og strukturelle udvikling i euroområdets banksektorer og i EU som helhed samt i andre finansielle sektorer.

- at vurdere risici

Den potentielle indvirkning af systemiske risici på stabiliteten i euroområdet/det finansielle system i EU og dets modstandsdygtighed vurderes ved hjælp af kvantitative værktøjer som fx ECB's ramme for makrostresstest, netværksanalyse og andre værktøjer til opstilling af modeller i relation hertil. Rammen for makrostresstest anvendes ofte til at vurdere banksektorens modstandsdygtighed på længere sigt over for en (negativ) makroøkonomisk og finansiel udvikling.

På området for finansiel stabilitet yder ECB også analytisk støtte til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

Makroprudentiel politik

ECB fik med SSM-forordningens ikrafttræden 4. november 2014 en række makroprudentielle redskaber til at håndtere eventuelle nye systemiske risici i det finansielle system. ECB's mandat inden for finansiel stabilitet er todelt. ECB kan:

– anvende strengere foranstaltninger

ECB kan i de nationale myndigheders sted stille højere krav om kapitalbuffere end dem, der stilles af de nationale myndigheder, og anvende strengere foranstaltninger med henblik på at imødegå systemiske eller makroprudentielle risici i henhold til de fastlagte procedurer i den relevante EU-ret. ECB kan eksempelvis – efter at have underrettet de nationale myndigheder – stille højere krav til bankerne vedrørende:

  • kontracykliske kapitalbuffere
  • buffere til at nedbringe systemiske risici (hvis gennemført i den nationale lovgivning)
  • ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige institutter
  • risikovægte for eksponeringer vedrørende fast ejendom og interne eksponeringer i den finansielle sektor
  • grænser for store eksponeringer
  • yderligere oplysningskrav.

– kommentere og gøre indsigelse

De nationale myndigheder skal underrette ECB, når de har til hensigt at gennemføre eller ændre en makroprudentiel foranstaltning. ECB gennemgår de planlagte foranstaltninger og har mulighed for at gøre indsigelse. De nationale myndigheder tager ECB's kommentarer i betragtning, inden de går videre med deres beslutning.

Finansiel regulering

Reguleringen af finansielle institutioner og markeder udgør grundlaget for den makroprudentielle politik. ECB analyserer initiativer i forbindelse med finansiel regulering, finansielt tilsyn, ordninger vedrørende finansiel stabilitet (fx finansiel krisehåndtering og afvikling) og andre områder af finansielle tjenesteydelser (fx regnskab), som europæiske og globale regulerende og tilsynsførende myndigheder har indført, og rådgiver ud fra et finansielt stabilitets og et makroprudentielt perspektiv. ECB giver bl.a. regulerings- og tilsynsmæssigt input – i form af bidrag fra ECB eller Eurosystemet – til lovforslag på nationalt, internationalt og EU-niveau.