Omgivelser

Det grønne bælte – GrünGürtel

Planer om at lukke det sidste hul i Frankfurts GrünGürtel

Planer om at lukke det sidste hul i Frankfurts GrünGürtel

© Den Europæiske Centralbank

Grunden, hvor Den Europæiske Centralbanks (ECBs) nye hovedsæde bliver opført, er beliggende, hvor to grønne områder mødes i Frankfurts Ostend-kvarter: Mainuferpark (parkområde langs Main-flodens bredder) og GrünGürtel. Det manglende stykke i det grønne bælte mellem Ostpark og Mainufer (flodbredden) bliver lukket.

Hafenpark

Midlertidig udformning af kajen ved Ruhrorter Werft

Midlertidig udformning af kajen ved Ruhrorter Werft

© Robert Metsch

Det er planen at udvide Mainuferpark langs Ruhrorter Werfts Hochkai (den øvre kaj), så den går direkte gennem Hafenpark helt frem til vejbroen Honsellbrücke. Frankfurt by afholder en landskabsarkitektkonkurrence om Hafenparks udformning.

Sport og fritid

Hafenpark-konkurrencens mål er at udforme et parkanlæg, der inddrager den postindustrielle ramme og i en moderne form kombinerer det med de forskellige planlagte anvendelser. Parken skal fx sætte fokus på temaet "sport og fritid" og tilbyde faciliteter til mange forskellige uafhængige brugergrupper, som ikke er tilknyttet klubber. I princippet bør Hafenpark blive et grønt område, hvor alle, der bor og arbejder i området, kan slappe af og tilbringe deres fritid.

Café på Ruhrorter Werft

I 2011 åbner en ny helårscafé på Ruhrorter Werft ca. 250 m fra Hafenparks vestlige udkant. Den nye bygning bliver kombineret med de fredede kraner, der står som et symbol på det tidligere havneområdes industrielle driftighed. Konkret fremhæves denne symbiose ved at integrere en offentligt tilgængelig udsigtsplatform på kranens skinner i bygningen.