EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004O0015

2004/808/EF: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 16. juli 2004 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver (ECB/2004/15)

OJ L 269M, 14.10.2005, p. 15–57 (MT)
OJ L 354, 30.11.2004, p. 34–76 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 10 Volume 005 P. 284 - 326
Special edition in Romanian: Chapter 10 Volume 005 P. 284 - 326
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 007 P. 44 - 86

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2014; ophævet ved 32011O0023

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2004/808/oj

30.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 354/34


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 16. juli 2004

om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver

(ECB/2004/15)

(2004/808/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at varetage sine hverv har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) brug for fyldestgørende og pålidelige betalingsbalancestatistikker og statistikker over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelser af internationale valutareserver, der viser de vigtigste poster, der påvirker de monetære vilkår og valutamarkederne i euroområdet.

(2)

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal ifølge statuttens artikel 5.1, første punktum, med støtte fra de nationale centralbanker (NCB’er), enten fra de kompetente nationale myndigheder, der ikke er NCB’er, eller direkte fra de økonomiske enheder indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre ESCB’s opgaver. ECB skal ifølge statuttens artikel 5.1, andet punktum, samarbejde om disse spørgsmål med Fællesskabets institutioner eller organer og med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller tredjelande samt med internationale organisationer. I henhold til artikel 5.2 skal NCB’erne i videst muligt omfang udføre de opgaver, der er beskrevet i artikel 5.1.

(3)

Den nødvendige information for at opfylde ECB's krav inden for betalingsbalancestatistik og statistikker over kapitalbalancen over for udlandet kan indsamles og/eller udarbejdes af kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er. Således kræver nogle af de opgaver, der skal varetages under hensyn til denne retningslinje, et samarbejde mellem ECB eller NCB’erne og sådanne kompetente myndigheder, i overensstemmelse med statuttens artikel 5.1. I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1) skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af statuttens artikel 5.

(4)

En del af den nødvendige statistiske information er forbundet med betalingsbalancens finansielle konto, den relaterede indkomst og kapitalbalancen over for udlandet, som Eurosystemet har hovedansvaret for. For at kunne opfylde deres forpligtelse til at hjælpe ECB på dette område skal NCB’erne have den nødvendige statistiske ekspertise, navnlig med hensyn til principper og metodik samt indsamling, bearbejdning, analyse og overførsel af data. I Irland indsamler og bearbejder Central Statistics Office (CSO) den relevante statistiske information. For at opfylde ECB's statistiske krav skal Central Bank and Financial Services Authority of Ireland og CSO samarbejde som fastlagt i Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2004/16 af 16. juli 2004 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver (2). Henstilling ECB/2004/16 er også adresseret til Ufficio Italiano dei Cambi, som sammen med Banca d'Italia er ansvarlig for indsamling og bearbejdning af relevant statistisk information i Italien.

(5)

Siden vedtagelsen af retningslinje ECB/2003/7 af 2. maj 2003 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver (3) har der været konkret fremgang med hensyn til nye krav og metoder til dataindsamling og -bearbejdning inden for euroområdet. Det er derfor nødvendigt at erstatte retningslinje ECB/2003/7 med denne retningslinje.

(6)

I betragtning af vanskelighederne ved udarbejdelse af porteføljeinvesteringsstatistik blev det anset for nødvendigt at definere en fælles tilgang til indsamling af disse data for euroområdet. Systemerne til indsamling af data om porteføljeinvesteringer skal fra marts 2008 være i overensstemmelse med en fælles standard, det vil sige en af de fire modeller, der som minimum indebærer indsamling af kvartårlige beholdningsdata, værdipapir for værdipapir, som angivet i tabellen i bilag VI. For anvendelse af de nye indsamlingssystemer anses det for at være af afgørende betydning, at der er en fungerende centraliseret værdipapirdatabase (Centralised Securities Database) (CSDB) til rådighed. Hvis projektafslutningsdokumentet (»Project Closure Document«) for Fase 1 af CSDB-projektet ikke forelægges Styrelsesrådet via ESCB's Statistiske Komité (i det følgende benævnt »STC«) inden udgangen af marts 2005, vil denne frist (samt fristerne gældende for andre krav vedrørende porteføljeinvesteringer) derfor blive udskudt med det samme tidsrum som det, hvormed forelæggelsen er forsinket. ESCB bør desuden inden afslutningen af første halvår af 2006 vurdere, om dækningen af værdipapiroplysningerne i CSDB og ordningerne for dataudveksling med medlemsstaterne anses for tilstrækkelige til, at NCB'erne, eller andre kompetente statistiske myndigheder, hvor dette er relevant, kan opfylde de kvalitetsstandarder, som er angivet i denne retningslinje. For at muliggøre overholdelse af kravene til porteføljeinvesteringer, for værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet, om sektoropdeling efter udstederen, i overensstemmelse med tidsfristerne angivet i tabel 13 i bilag II, vil ECB informere NCB’erne om CSDB mindst 15 måneder før referencedatoerne.

(7)

Indberetning af data om transaktioner og positioner i aktiver og/eller passiver for residenter i euroområdet over for residenter i andre medlemsstater i euroområdet er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske krav inden for porteføljeinvesteringer (og indkomst forbundet hermed). Dataene anvendes til opgørelse af aggregerede transaktioner og positioner i porteføljeinvesteringspassiver og debet i porteføljeinvesteringsindkomster i euroområdet. Dette er i overensstemmelse med nationale krav eller anerkendt praksis.

(8)

CSDB, der i fremtiden vil blive anvendt til mange forskellige statistiske formål (udarbejdelse og frembringelse af statistikker) og ikke-statistiske formål (analyser vedrørende økonomi og finansiel stabilitet eller operationsanalyser), vil blive gjort tilgængelig for NCB’erne. Dataindholdet vil, under hensyntagen til eventuelle retlige begrænsninger, blive gjort tilgængeligt for kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er. Dette vil navnlig være dem til gavn i forbindelse med frembringelsen af de krævede data til udarbejdelsen af statistikken i euroområdet over transaktioner og positioner vedrørende porteføljeinvesteringer. Navnlig vil det ved at kombinere oplysninger fra CSDB-dataene med data, som er indsamlet, værdipapir for værdipapir, være muligt nøjagtigt at beregne transaktioner og positioner i porteføljeinvesteringsværdipapirer udstedt af residenter i euroområdet og som indehaves af residenter i andre eurolande. Dette vil i sidste ende gøre det muligt at foretage en sektoropdeling af dataene for porteføljeinvesteringspassiver i euroområdet.

(9)

Brugen af betalingsbalancen for euroområdet og kapitalbalancen over for udlandet til beregning af posten resten af verden i den kvartalsvise finansielle konto for euroområdet medfører et behov for, at kapitalbalancen over for udlandet opstilles på kvartalsbasis. Endvidere er det for så vidt angår både den finansielle konto for euroområdet som den monetære analyse nødvendigt at sondre mellem indlån og udlån og at identificere andre investeringer. Endvidere kræver værdiansættelsen af aktiebeholdningen inden for euroområdets udenlandske direkte investeringer en yderligere opdeling mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede direkte investeringsselskaber.

(10)

Som et bidrag til den årlige gennemgang af euroens internationale rolle er der behov for statistiske data om transaktioner og positioner i gældsinstrumenter opdelt efter valuta for at kunne vurdere euroens rolle som en investeringsvaluta.

(11)

Grundlaget for vurdering af kvaliteten af betalingsbalancerne for euroområdet og statistikkerne over opgørelsen af kapitalbalancen over for udlandet og internationale valutareserver skal, for så vidt som det er muligt, defineres i overensstemmelse med »Data Quality Assessment Framework«, udviklet af Den Internationale Valutafond (IMF). NCB'erne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med de kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er, vurdere kvaliteten af de data, som de bidrager med. Der vil blive fastsat passende kriterier for vurdering af kvaliteten af data, herunder rettidighed, nøjagtighed, sandsynlighed, intern og ekstern konsistens og pålidelighed.

(12)

Overførslen af fortrolig statistisk information fra NCB’erne til ECB foregår i det omfang og med den detaljeringsgrad, der er nødvendig for udførelsen af ESCB’s opgaver. I tilfælde hvor kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er, er kilder til statistiske informationer, der er klassificeret som fortrolige, skal ECB’s anvendelse af disse informationer begrænses til udførelsen af ESCB-relaterede statistiske opgaver.

(13)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne. I forbindelse med denne procedure skal synspunkterne i STC tages i betragtning. NCB’erne kan foreslå sådanne tekniske ændringer til bilagene i denne retningslinje gennem STC.

(14)

I overensstemmelse med statuttens artikel 12.1 og 14.3 udgør retningslinjer fastsat af ECB en integreret del af fællesskabslovgivningen —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

»deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten

»resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98

»euroområdet«: de deltagende medlemsstaters økonomiske område og ECB. Territorier, der hører under en medlemsstat i euroområdet, eller lande, der er associeret med en medlemsstat i euroområdet, anføres i bilag II, tabel 10

»Eurosystemet«: de deltagende medlemsstaters NCB’er og ECB

»grænseoverskridende transaktion«: enhver transaktion, hvorved fordringer eller forpligtelser opstår eller indfries helt eller delvist, og enhver transaktion, der indebærer overførsel af en rettighed over en genstand mellem residenter i euroområdet og residenter uden for euroområdet

»grænseoverskridende positioner«: positionen i finansielle aktiver og passiver over for residenter uden for euroområdet. Grænseoverskridende positioner omfatter tillige: i) jord, andre materielle ikke-producerede aktiver og andre faste aktiver, der fysisk befinder sig uden for euroområdet, og som tilhører residenter i euroområdet, eller befinder sig inden for euroområdet, og som tilhører residenter uden for euroområdet, samt ii) monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR), som tilhører residenter i euroområdet.

Begreberne »grænseoverskridende positioner« og »grænseoverskridende transaktioner« omfatter tillige positioner og transaktioner vedrørende aktiver og/eller passiver for residenter i euroområdet over for residenter i andre deltagende medlemsstater, for så vidt dette er nødvendigt af hensyn til beregningen af konti for porteføljeinvesteringer og porteføljeinvesteringsindkomst i betalingsbalancestatistikken og kontoen for porteføljeinvesteringer i statistikken for euroområdet over kapitalbalancen over for udlandet

»reserveaktiver«: yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, som indehaves af Eurosystemet hos residenter uden for euroområdet, og som er denomineret i andre valutaer end euro, samt beholdninger af guld, reservestillinger i Den Internationale Valutafond (IMF) og SDR

»andre valutaaktiver«: i) tilgodehavender, som indehaves af Eurosystemet hos residenter inden for euroområdet denomineret i andre valutaer end euroen, og ii) tilgodehavender, som indehaves af Eurosystemet hos residenter uden for euroområdet i anden valuta end euro, som ikke opfylder kriterierne for reserveaktiver med hensyn til likviditet, omsættelighed og kreditværdighed

»reserverelaterede passiver«: forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt på Eurosystemets reserveaktiver, svarende til reserveaktiver og Eurosystemets andre valutaaktiver

»betalingsbalance«: den statistiske opgørelse, som med den relevante opdeling viser grænseoverskridende transaktioner for den pågældende periode

»opgørelse af internationale valutareserver«: den statistiske opgørelse, som med den relevante opdeling viser Eurosystemets beholdning af reserveaktiver, andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver opgjort pr. en referencedato

»kapitalbalancen over for udlandet«: den årlige balance, som med den relevante opdeling viser positionen i grænseoverskridende finansielle aktiver og passiver opgjort pr. en referencedato

»indsamlingsdata, værdipapir for værdipapir«: indsamling af data opdelt efter individuelle værdipapirer.

Artikel 2

NCB’ernes statistiske forpligtelser

1.   NCB’erne skal over for ECB tilvejebringe data for de grænseoverskridende transaktioner og positioner, samt for beholdninger af reserveaktiver, andre valutaaktiver samt reserverelaterede passiver, der er nødvendige for, at ECB kan opstille den aggregerede betalingsbalance, opgørelsen af kapitalbalancen over for udlandet og internationale valutareserver for euroområdet. Dataene skal forelægges i overensstemmelse med fristerne fastsat i tabel 13 i bilag II.

2.   Dataene skal ledsages af lettilgængelige oplysninger om vigtige enkeltstående begivenheder og om begrundelser for revisioner, når ændringen i dataene på grundlag af sådanne vigtige enkeltstående begivenheder og revisioner er væsentlig, eller efter anmodning fra ECB.

3.   For månedlige og kvartårlige transaktioner og kvartårlige og årlige positioner skal de krævede data stilles til rådighed for ECB som fastlagt i bilag I, II og III, der er i overensstemmelse med gældende internationale standarder, navnlig femte udgave af IMF’s betalingsbalancemanual. Navnlig skal de krævede data om transaktioner og positioner i forbindelse med porteføljeinvesteringersaktiver i euroområdeværdipapirer, sektoropdelt efter udstedende residenter i euroområdet, stilles til rådighed som fastlagt i bilag I, afsnit 1.1, 1.2 og 3, og bilag II, tabel 1, 2, 4 og 5.

4.   De krævede data for betalingsbalancen skal foreligge hver måned og hvert kvartal. De kvartalsvise betalingsbalancedata skal omfatte en geografisk opdeling på modparter som fastlagt i tabel 9 i bilag II. De krævede data for de internationale valutareserver skal foreligge ultimo den pågældende måned, som dataene vedrører. De krævede data for kapitalbalancen over for udlandet skal foreligge kvartårligt og årligt. Dataene for den årlige opgørelse af kapitalbalancen over for udlandet skal omfatte en geografisk opdeling på modparter som fastlagt i tabel 9 i bilag II.

5.   Til analysen af euroens internationale rolle som en investeringsvaluta skal de krævede data opdelt på valuta foreligge på halvårlig basis som fastlagt i bilag II, tabel 6.

6.   Fra marts 2008, begyndende med data for transaktioner i januar 2008 og positioner ultimo 2007, skal systemerne til indsamling af porteføljeinvesteringer være i overensstemmelse med en af de modeller, der er fastlagt i bilag VI.

Artikel 3

Tidsfrister

1.   De krævede data til opstilling af den månedlige betalingsbalance for euroområdet skal stilles til rådighed for ECB inden forretningstids ophør den 30. bankdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører.

2.   De krævede data til opstilling af den kvartårlige betalingsbalance for euroområdet skal stilles til rådighed for ECB inden tre måneder fra datoen for udløbet af det kvartal, som dataene vedrører.

3.   De krævede data til opstilling af Eurosystemets internationale valutareserver skal stilles til rådighed for ECB inden tre måneder fra datoen for udløbet af den måned, som dataene vedrører.

4.   Fra januar 2005 skal de krævede data til opstilling af euroområdets kvartårlige kapitalbalance over for udlandet stilles til rådighed for ECB inden tre måneder fra datoen for udløbet af det kvartal, som dataene vedrører.

5.   De årlige data, som kræves til opstilling af kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet, skal være ECB i hænde inden ni måneder fra datoen for udløbet af det år, som dataene vedrører.

6.   Transaktioner og positioner i gældsinstrumenter, opdelt efter udstedelsesvaluta og efter udsteders sektor, skal stilles til rådighed for ECB inden for seks måneder fra datoen for udløbet af den periode, som dataene vedrører.

7.   Revisioner vedrørende betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet skal stilles til rådighed for ECB i henhold til tidsplanen fastlagt i bilag IV.

8.   De enkelte landes indsamling af disse data skal tilrettelægges på en sådan måde, at disse tidsfrister overholdes.

Artikel 4

Samarbejde med kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er

1.   Hvis de data, som er beskrevet i artikel 2, helt eller delvist stammer fra andre kompetente myndigheder end NCB’er, skal NCB’erne fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer med disse myndigheder for at sikre en permanent struktur for dataoverførsel, der opfylder ECB’s krav, navnlig i forbindelse med datakvalitet, samt andre krav i henhold til denne retningslinje, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.

2.   Med hensyn til betalingsbalancens finansielle konto, indkomsten forbundet hermed og kapitalbalancen over for udlandet er NCB’erne ansvarlige for at sikre, at begreber og metodik samt indsamling, bearbejdning, analyse og overførsel af data inden for disse områder vedligeholdes og udvikles.

3.   I tilfælde hvor statistisk information, der er klassificeret som fortrolig, stammer fra kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er, vil sådan information udelukkende blive anvendt af ECB med henblik på at udføre ESCB-relaterede statistiske opgaver, medmindre rapporteringsenheden eller den anden juridiske person, fysiske person, enhed eller filial, der har indsendt oplysningerne, kan identificeres og udtrykkeligt har givet sit samtykke til brug af ovennævnte statistiske information til andet formål.

Artikel 5

Overførselsstandard

De krævede statistiske informationer skal stilles til rådighed for ECB i en form, som opfylder de krav, der er fastsat i bilag IV.

Artikel 6

Kvaliteten af den statistiske information

1.   Uden at ECB’s overvågningsopgaver, som fastsat i bilag V, derved berøres, skal NCB’erne, i samarbejde med de kompetente myndigheder, der ikke er NCB’er, som nævnt i artikel 4, hvor dette er relevant, sikre overvågningen og vurderingen af kvaliteten af den statistiske information, som de bidrager med. ECB vurderer på tilsvarende måde de data, der vedrører betalingsbalancen for euroområdet, statistikken over kapitalbalancen over for udlandet og de internationale valutareserver. Vurderingen skal gennemføres i rette tid. ECB’s Direktion afgiver en gang årligt beretning til ECB’s Styrelsesråd om kvaliteten af dataene.

2.   Vurderingen af kvaliteten af dataene vedrørende transaktioner og positioner for porteføljeinvesteringer samt relateret indkomst sker på grundlag af tilstrækkelig dækning af værdipapiroplysningerne i CSDB. Som administrator for CSDB overvåger ECB fra juni 2006, om dækningen af værdipapiroplysningerne er tilstrækkelig til, at NCB’erne eller andre kompetente myndigheder, hvor dette er relevant, kan opfylde kvalitetsstandarderne angivet i denne retningslinje.

3.   Ved levering af data for transaktioner og positioner vedrørende porteføljeinvesteringsaktiver i euroområdeværdipapirer, sektoropdelt efter udstederen i euroområdet, er brug af overslag tilladt indtil indsamlingssystemer for porteføljeinvesteringer, værdipapir for værdipapir, bliver obligatoriske.

4.   Ved levering af data for udstedelsesvaluta vedrørende porteføljeinvesteringer er brug af overslag tilladt, indtil indsamlingssystemer for porteføljeinvesteringer, værdipapir for værdipapir, bliver obligatoriske.

5.   ECB’s overvågning af kvaliteten af den statistiske information kan omfatte undersøgelse af revisioner foretaget på disse data: dels ved at inddrage den seneste vurdering af den statistiske information og således forbedre kvaliteten, dels, så vidt dette er muligt, at sikre overensstemmelse mellem de tilsvarende betalingsbalanceposter for hvert af de forskellige tidsintervaller.

Artikel 7

Forenklet ændringsprocedure

Under hensyntagen til STC’s synspunkter kan ECB’s Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne.

Artikel 8

Ophævelse

Retningslinje ECB/2003/7 ophæves hermed.

Artikel 9

Ikrafttrædelse

Denne retningslinje træder i kraft den 1. september 2004.

Artikel 10

Adressater

Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters NCB’er.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. juli 2004.

For ECB’s Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT C 292 af 30.11.2004.

(3)  EUT L 131 af 28.5.2003, s. 20.


BILAG I

Den Europæiske Centralbanks statistikkrav

1.   Betalingsbalancestatistik

Den Europæiske Centralbank (ECB) kræver, at der udarbejdes betalingsbalancestatistik med to tidsintervaller: månedligt og kvartårligt for de tilsvarende kalenderperioder som referencetidspunkter. De årlige data udarbejdes ved sammenlægning af de kvartårlige data, der indberettes af medlemsstaterne for det tilsvarende år. Betalingsbalancestatistikkerne skal, så vidt muligt, være i overensstemmelse med andre statistikker, der udarbejes med henblik på at føre pengepolitik.

1.1.   Månedlige betalingsbalancestatistikker

Formål

Formålet med den månedlige betalingsbalancestatistik for euroområdet er at vise de vigtigste poster, der påvirker de monetære forhold og valutamarkederne (jf. bilag II, tabel 1).

Krav

Det er vigtigt, at dataene er egnede til beregningen af euroområdets betalingsbalance.

I betragtning af den korte tidsfrist, der gives til at fremskaffe de månedlige betalingsbalancedata, deres stærkt aggregerede karakter og deres anvendelse i forbindelse med pengepolitiske formål og valutaoperationer, tillader ECB, at de internationale standarder (se artikel 2, stk. 3, i denne retningslinje) fraviges i et vist omfang, hvor dette ikke kan undgås. Det er ikke nødvendigt at foretage en fuldstændig registrering efter optjeningstidspunkt eller på transaktionsbasis. De nationale centralbanker (NCB’er) kan, efter aftale med ECB, tilvejebringe data om den løbende og den finansielle konto på grundlag af afviklede transaktioner. Hvor det er nødvendigt af hensyn til overholdelsen af tidsfristen, accepterer ECB overslag eller foreløbige data.

Hver bredt formuleret kategori af transaktioner skal opdeles i aktiver og passiver (eller i kredit og debet for de løbende poster). Med hensyn til eksterne transaktioner kræver dette generelt, at NCB’erne sondrer mellem transaktioner med residenter i andre medlemsstater i euroområdet og transaktioner uden for euroområdet. NCB’erne gør dette på en konsekvent måde.

Når der sker ændringer i medlemskabet af euroområdet, skal NCB’erne gennemføre ændringen i definitionen af sammensætningen af euroområdet fra den dato, hvor ændringen i medlemskabet træder i kraft. Der anmodes om de bedste skøn over historiske data for det udvidede euroområde fra NCB’erne i euroområdet, i dets tidligere sammensætning, samt fra de(n) nye deltagende medlemsstat(er).

For meningsfyldt at kunne aggregere månedlige data i forbindelse med porteføljeinvesteringer i euroområdet kræves det, at der sondres mellem transaktioner i værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet og transaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistikkerne over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsaktiver for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettotransaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistikker over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet opstilles ved at konsolidere nettotransaktionerne vedrørende de samlede nationale passiver og nettotransaktionerne vedrørende værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Et tilsvarende krav til indberetning og opstillingsmetode for de aggregerede data gælder for kontiene for porteføljeinvesteringsindkomster.

Med henblik på udarbejdelse af en monetær opstilling for betalingsbalancen skal NCB’erne fremsende data, der er opdelt efter institutionel sektor. Sektorfordeling for den månedlige betalingsbalance omfatter:

ved direkte investeringer: i) MFI’er (ekskl. centralbanker) og ii) andre sektorer

ved porteføljeinvesteringsaktiver: i) monetære myndigheder, ii) MFI’er (ekskl. centralbanker) og iii) ikke-MFI’er

ved andre investeringer: i) monetære myndigheder, ii) MFI’er (ekskl. centralbanker), iii) den offentlige sektor og iv) andre sektorer.

Med henblik på udarbejdelsen af en sektoropdelt betalingsbalance, så det er muligt at frembringe en monetær opstilling, skal NCB’erne, fra datoen fastsat i tabel 13 i bilag II til denne retningslinje, tilvejebringe data om nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsværdipapirer udstedt af residenter i euroområdet, opdelt efter udstederens institutionelle sektor. Derudover skal porteføljeinvesteringerne på passivsiden opdeles efter udstederens indenlandske institutionelle sektor.

Statistikker over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet, opdelt efter sektor, opstilles herefter ved at konsolidere de respektive sektorers sammenlagte nationale nettopassiver og de tilsvarende nettotransaktioner i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Fra marts 2008 indsamler NCB'er (og andre kompetente nationale myndigheder, hvor dette er relevant) porteføljeinvesteringsdata for transaktioner vedrørende januar 2008 i henhold til en af de modeller, der er angivet i tabellen i bilag VI.

1.2.   Kvartårlige betalingsbalancestatistikker

Formål

Formålet med den kvartårlige betalingsbalancestatistik for euroområdet er at fremlægge mere detaljeret information, der skal gøre det muligt at foretage en nærmere analyse af transaktionerne med udlandet. Denne statistik vil navnlig bidrage til opstillingen af euroområdets sektorkonti og finansielle konti og til den fælles offentliggørelse af betalingsbalancen for EU/euroområdet i samarbejde med Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Eurostat).

Krav

Den kvartårlige betalingsbalancestatistik opstilles i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale standarder (jf. artikel 2, stk. 3, i denne retningslinje). Den krævede opdeling af den kvartårlige betalingsbalancestatistik fremgår af bilag II, tabel 2. Harmoniserede begreber og definitioner, der er anvendt i kapitalkontoen og den finansielle konto, er beskrevet i bilag III.

Opdelingen af de kvartårlige løbende poster svarer til den opdeling, der kræves for månedsopgørelsen. På kvartalsbasis er det dog nødvendigt med en mere detaljeret opdeling for indkomster.

I posten »andre investeringer« i den finansielle konto følger ECB kravene i henhold til Den Internationale Valutafonds (IMF) 5. Betalingsbalancemanual (i det følgende benævnt »BPM5«). Der er en forskel i opdelingsformen (dvs. med sektor som førsteprioritet). Denne sektoropdeling er imidlertid forenelig med opdelingen i BPM5, hvor instrumenter prioriteres højest. Som i BPM5 skelnes der mellem på den ene side valuta og indlån og på den anden side udlån og andre investeringer.

NCB’erne skal i den kvartårlige betalingsbalancestatistik sondre mellem transaktioner med deltagende medlemsstater og alle andre transaktioner med udlandet. Som for de månedlige data skal der for kvartårlige data inden for porteføljeinvesteringer sondres mellem transaktioner i værdipapirer, der er udstedt af residenter i euroområdet, og værdipapirer, der er udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistikkerne over nettotransaktioner i porteføljeinvesteringsaktiver for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettotransaktioner i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet opstilles ved at konsolidere nettotransaktionerne i de samlede nationale passiver og nettotransaktionerne i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

Et tilsvarende krav til indberetning og opstillingsmetode for de aggregerede data gælder for porteføljeinvesteringsindkomst.

Ved direkte investeringer skal NCB’erne kvartårligt fremsende oplysninger om sektoropdelingen for MFI’er (ekskl. centralbanker) og ikke-MFI’er. Opdelingen efter institutionel sektor ved »porteføljeinvesteringer på aktivsiden« og »andre investeringer« følger IMF’s standardopbygning, herunder: i) monetære myndigheder, ii) MFI’er (ekskl. centralbanker), iii) den offentlige sektor og iv) andre sektorer.

Ved udarbejdelse af statistikker over euroområdets nettotransaktioner i porteføljeinvesteringer på passivsiden for residenter i euroområdet, bestemt efter udstedernes sektor, svarer kravene for de kvartårlige data til kravene for den månedlige betalingsbalance.

I betalingsbalancen for euroområdet kræves der kvartårlige data om investeringsindkomst med påløbne renter. I lighed med nationalregnskabssystemet henstiller BPM5, at renter registreres efter optjeningstidspunkt. Dette krav påvirker de løbende poster (investeringsindkomst) såvel som den finansielle konto.

2.   Opgørelse af internationale valutareserver

Formål

Opgørelsen af internationale valutareserver er en månedlig opgørelse af reserveaktiverne, andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver, der indehaves af NCB’er og ECB opstillet i overensstemmelse med det fælles IMF/BIS-format for internationale reserver og valutalikviditet (»IMF/Bank for International Settlements (BIS) template on International Reserves and Foreign Currency Liquidity«). Disse oplysninger supplerer de data vedrørende reserveaktiver, der indgår i euroområdets betalingsbalancestatistik og statistikken over kapitalbalancen over for udlandet.

Krav

Euroområdets reserveaktiver er yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, der indehaves af ECB (»pooled reserves«) og af NCB’erne (»unpooled reserve assets«) over for residenter uden for euroområdet, og som er denomineret i fremmed valuta (dvs. i andre valutaer end euro), guld, reservestillinger i IMF og SDR. Disse kan omfatte positioner i finansielle derivater. Reserveaktiver opgøres på bruttobasis uden modregning af reserverelaterede passiver. Den opdeling af dataene, der kræves af NCB’erne, er vist i bilag II, tabel 3, afsnit I.A.

Eurosystemets aktiver i fremmed valuta, som ikke er i overensstemmelse med denne definition, nemlig i) fordringer på residenter i euroområdet og ii) fordringer på residenter uden for euroområdet, som ikke opfylder kriterierne vedrørende likviditet, omsættelighed og kreditværdighed, indgår som »andre valutaaktiver« i opgørelsen af internationale valutareserver (bilag II, tabel 3, afsnit I.B).

Fordringer i euro på residenter uden for euroområdet og saldi i fremmed valuta, der indehaves af staten i de deltagende medlemsstater, betragtes ikke som reserveaktiver; sådanne beløb opgøres som »andre investeringer«, hvis de repræsenterer fordringer på residenter uden for euroområdet.

Derudover skal information om forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt i Eurosystemet, der er forbundet med reserveaktiver og andre valutaaktiver i Eurosystemet, de såkaldte »reserverelaterede passiver«, indberettes i henhold til bilag II, tabel 3, afsnit II og IV.

3.   Statistik over kapitalbalancen over for udlandet

Formål

Kapitalbalancen over for udlandet er en opgørelse over de udenlandske aktiver og passiver for euroområdet betragtet som helhed, til brug for analyse af pengepolitik og valutamarkederne. Den bidrager navnlig til vurderingen af medlemsstaternes eksterne sårbarhed og til overvågningen af udviklingen i den pengeholdende sektors beholdninger af likvide aktiver i udlandet. Denne statistiske information er nøglen til opstillingen af konti for udlandet i euroområdets kvartalsvise finansielle konti og kan også bidrage til opstillingen af betalingsbalancestrømme.

Krav

ECB stiller krav om kvartårlig og årlig statistik over kapitalbalancen over for udlandet vedrørende beholdninger ultimo perioden.

Dataene i kapitalbalancen over for udlandet opstilles i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale standarder (se artikel 2, stk. 3, i denne retningslinje). ECB opstiller kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet som helhed. Opdelingen af statistikken for kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet fremgår af bilag II, tabel 4.

Kapitalbalancen over for udlandet viser de finansielle beholdninger ved udgangen af referenceperioden, opgjort til priser pr. ultimo perioden. Ændringer i værdien af beholdninger kan skyldes følgende faktorer. For det første vil en del af ændringen i værdi i løbet af referenceperioden hidrøre fra de finansielle transaktioner, der har fundet sted, og som er blevet registreret i betalingsbalancen. For det andet vil en del af ændringerne i start- og slutpositionerne for en given periode skyldes ændringer i priserne på de viste finansielle aktiver og passiver. For det tredje vil ændringerne i valutakurserne i forhold til andre valutaer, hvor beholdninger er udtrykt i andre valutaer end den regningsenhed, der anvendes for kapitalbalancen over for udlandet, ligeledes påvirke disse beholdningers værdi. Endelig vil enhver anden ændring, som ikke skyldes ovennævnte faktorer, blive betragtet som hidrørende fra »øvrige korrektioner«.

En korrekt afstemning mellem de finansielle strømme og euroområdets beholdninger kræver ændringer i værdien på grund af pris, valutakursændringer og andre justeringer, som skal fremgå særskilt.

Kapitalbalancen over for udlandet skal, i videst muligt omfang, opgøres på samme måde som de kvartårlige betalingsbalancestrømme. Begreberne, definitionerne og opdelingerne er i overensstemmelse med dem, der anvendes for de kvartårlige betalingsbalancestrømme. Så vidt det er muligt, skal dataene om kapitalbalancen over for udlandet være i overensstemmelse med andre statistikker, såsom penge- og bankstatistikker, finansielle statuskonti og nationalregnskaber.

For så vidt angår de månedlige og kvartårlige betalingsbalancer skal NCB’erne i deres statistikker over kapitalbalancen over for udlandet sondre mellem beholdninger over for deltagende medlemsstater og alle andre eksterne positioner. I kontiene for porteføljeinvesteringer skal der sondres mellem værdipapirbeholdninger udstedt af residenter i euroområdet og residenter uden for euroområdet. Statistikkerne over nettoaktiver i porteføljeinvesteringer for euroområdet opstilles ved at aggregere de indberettede nettoaktiver i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Statistikker over nettopassiver i porteføljeinvesteringer for euroområdet opgøres ved at konsolidere de samlede nationale nettopassiver og nettobeholdninger i værdipapirer, der er udstedt og erhvervet af residenter i euroområdet.

NCB’erne skal forelægge kvartårlige og årlige beholdninger i henhold til samme sektoropdeling for »direkte investeringer«, »porteføljeinvesteringsaktiver« og »andre investeringer« som for kvartårlige betalingsbalancestrømme.

I forbindelse med ECB’s udarbejdelse af en sektoropdeling af euroområdets nettopassiver i porteføljeinvesteringer er kravene til NCB’erne vedrørende dataene om kapitalbalancen over for udlandet de samme som for betalingsbalancestrømme, i henhold til bestemmelserne i artikel 2, stk. 6, i denne retningslinje.

Porteføljeinvesteringsaktiver og -passiver i kapitalbalancen over for udlandet opstilles alene på baggrund af beholdningsdata.

Fra ultimo marts 2008 indsamler NCB'erne (og andre kompetente nationale statistiske myndigheder, hvor dette er relevant), som et minimum, kvartårlige porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver, værdipapir for værdipapir, i henhold til en af de modeller, der er opstillet i tabellen i bilag VI.


BILAG II

OBLIGATORISKE OPDELINGER

TABEL 1

Månedlige nationale bidrag til betalingsbalancen for euroområdet (1)

 

Kredit

Debet

Netto

I.   

Løbende poster

Varer

extra

extra

extra

Tjenesteydelser

extra

extra

extra

Løn og formueindkomst

 

 

 

Lønninger til ansatte

extra

extra

extra

Kapitalindkomst

 

 

 

direkte investeringer

extra

extra

extra

porteføljeinvesteringer

extra

 

national

andre investeringer

extra

extra

extra

Løbende overførsler

extra

extra

extra

II.

Kapitalkonto

extra

extra

extra

 

Nettoaktiver

Nettopassiver

Netto

III.   

Finansiel konto

Direkte investeringer

 

 

extra

I udlandet

 

 

extra

Egenkapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Reinvesteret indtjening

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Anden kapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

I den rapporterende økonomi

 

 

extra

Egenkapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Reinvesteret indtjening

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Anden kapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Porteføljeinvesteringer (2)

extra/intra

national

 

Værdipapirer i form af aktier

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iii)

Ikke-MFI'er

extra/intra

national

 

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iii)

Ikke-MFI'er

extra/intra

national

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iii)

Ikke-MFI'er

extra/intra

national

 

Finansielle derivater

 

 

national

Andre investeringer

extra

extra

extra

Monetære myndigheder

extra

extra

 

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

 

heraf:

 

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

 

Langfristede

extra

extra

 

Kortfristede

extra

extra

 

Andre sektorer

extra

extra

 

heraf:

 

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Reserveaktiver

extra

 

 

TABEL 2

Kvartårlige nationale bidrag til betalingsbalancen for euroområdet (3)

 

Kredit

Debet

Netto

I.   

Løbende poster

Varer

extra

extra

extra

Tjenesteydelser

extra

extra

extra

Løn og formueindkomst

 

 

 

Lønninger til ansatte

extra

extra

extra

Kapitalindkomst

 

 

 

Direkte investeringer

extra

extra

extra

Aktieindkomst

extra

extra

extra

Indkomst af gældsinstrumenter (renter)

extra

extra

extra

Porteføljeinvesteringer

extra

 

national

Aktieindkomst (udbytte)

extra

 

national

Indkomst af gældsinstrumenter (renter)

extra

 

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra

 

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra

 

national

Andre investeringer

extra

extra

extra

Løbende overførsler

extra

extra

extra

II.

Kapitalkonto

extra

extra

extra

 

Nettoaktiver

Nettopassiver

Netto

III.   

Finansiel konto

Direkte investeringer

 

 

extra

I udlandet

 

 

extra

Egenkapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Reinvesteret indtjening

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Anden kapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

I den rapporterende økonomi

 

 

extra

Egenkapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Reinvesteret indtjening

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Anden kapital

 

 

extra

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

extra

ii)

Andre sektorer

 

 

extra

Porteføljeinvesteringer (4)

extra/intra

national

 

Værdipapirer i form af aktier

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Finansielle derivater

 

 

national

i)

Monetære myndigheder

 

 

national

ii)

Offentlig forvaltning og service

 

 

national

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

 

national

iv)

Andre sektorer

 

 

national

Andre investeringer

extra

extra

extra

i)

Monetære myndigheder

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iv)

Andre sektorer

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

Reserveaktiver

extra

 

 

Monetært guld

extra

 

 

SDR

extra

 

 

Reservestilling i Den Internationale Valutafond (IMF)

extra

 

 

Udenlandsk valuta

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Hos monetære myndigheder

extra

 

 

Hos MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

Værdipapirer

extra

 

 

Ejerandelsbeviser

extra

 

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra

 

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra

 

 

Finansielle derivater

extra

 

 

Andre tilgodehavender

extra

 

 

TABEL 3

Månedlig opgørelse over eurosystemets internationale valutareserver; euroområdets reserverelaterede passiver

I.   Officielle reserveaktiver og andre valutaaktiver (omtrentlig markedsværdi)

A.

Officielle reserveaktiver

1)

Valutareserver (i konvertibel fremmed valuta)

a)

værdipapirer, for hvilke:

udstederen har hovedsæde i euroområdet

b)

samlet beholdning af sedler samt indskud hos

i)

andre NCB’er, Bank of International Settlements (BIS) og IMF

ii)

banker med hovedsæde i euroområdet og beliggende i udlandet

iii)

banker med hovedsæde og beliggende uden for euroområdet

2)

IMF-reservestillinger

3)

SDR

4)

Guld (inkl. deponeringer af guld og guld-swaps)

5)

Andre reserveaktiver

a)

finansielle derivater

b)

udlån til ikke-residenter, der ikke er banker

c)

øvrige

B.

Andre valutaaktiver

a)

værdipapirer, der ikke indgår i officielle reserveaktiver

b)

indskud, der ikke indgår i officielle reserveaktiver

c)

udlån, der ikke indgår i officielle reserveaktiver

d)

finansielle derivater, der ikke indgår i officielle reserveaktiver

e)

guld, der ikke indgår i officielle reserveaktiver

f)

øvrige

II.   Forudbestemte nettotræk på kort sigt på valutaaktiver (nominel værdi)

 

Opdelt efter løbetid

(restløbetid, hvor det er relevant)

 

I alt

Op til 1 måned

Over 1 måned og op til 3 måneder

Over 3 måneder og op til 1 år

1.   

Lån, værdipapirer og indskud i fremmed valuta

udbetalinger (–)

Hovedstol

Renter

indbetalinger (+)

Hovedstol

Renter

 

 

 

 

2.   

Aggregerede korte og lange positioner i forwards og futures i udenlandsk valuta over for indenlandsk valuta (herunder forward legs af valuta-swaps)

a)

Korte positioner (–)

 

 

 

 

b)

Lange positioner (+)

 

 

 

 

3.   

Øvrige (specificeres)

udbetalinger i forbindelse med repoer (–)

 

 

 

 

indbetalinger i forbindelse med reverse-repoer (+)

 

 

 

 

handelskreditter (–)

 

 

 

 

handelskreditter (+)

 

 

 

 

andre udbetalinger (–)

 

 

 

 

andre indbetalinger (+)

 

 

 

 

III.   Betingede nettotræk på kort sigt på valutaaktiver (nominel værdi)

 

Opdelt efter løbetid

(restløbetid, hvor det er relevant)

 

I alt

Op til 1 måned

Over 1 måned og op til 3 måneder

Over 3 måneder og op til 1 år

1.   

Eventualforpligtelser i fremmed valuta

a)

Sikkerhedsstillelse på gæld, der forfalder inden for 1 år

 

 

 

 

b)

Andre eventualforpligtelser

 

 

 

 

2.

Værdipapirer i fremmed valuta, der udstedes med indbyggede optioner (obligationer, der kan kræves førtidsindfriet på forud aftalte vilkår)

 

 

 

 

3.1.   

Uudnyttede, ubetingede kreditrammer (»credit lines«) givet af:

a)

andre nationale monetære myndigheder, BIS, IMF og andre internationale organisationer

 

 

 

 

andre nationale monetære myndigheder (+)

 

 

 

 

BIS (+)

 

 

 

 

IMF (+)

 

 

 

 

b)

banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde i det rapporterende land (+)

 

 

 

 

c)

banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde uden for det rapporterende land (+)

 

 

 

 

3.2.   

Uudnyttede, ubetingede kreditrammer (»credit lines«) givet til:

a)

andre nationale monetære myndigheder, BIS, IMF og andre internationale organisationer

 

 

 

 

andre nationale monetære myndigheder (–)

 

 

 

 

BIS (–)

 

 

 

 

IMF (–)

 

 

 

 

b)

banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde i det rapporterende land

 

 

 

 

c)

banker og andre finansielle institutioner med hovedsæde uden for det rapporterende land (–)

 

 

 

 

4.   

Aggregerede korte og lange positioner af optioner i fremmed valuta over for den indenlandske valuta

a)

Korte positioner

 

 

 

 

i)

Købte put-optioner

 

 

 

 

ii)

Solgte call-optioner

 

 

 

 

b)

Lange positioner

 

 

 

 

i)

Købte call-optioner

 

 

 

 

ii)

Solgte put-optioner

 

 

 

 

PROMEMORIA: »In-the-money«-optioner

1)

Til aktuelle valutakurser

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

2)

+ 5 % (5 % depreciering)

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

3)

– 5 % (5 % appreciering)

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

4)

+ 10 % (10 % depreciering)

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

5)

– 10 % (10 % appreciering)

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

6)

Øvrige (specificeres)

 

 

 

 

a)

Kort position

 

 

 

 

b)

Lang position

 

 

 

 

IV.   Memorandumposter

1)

Indberettes med standardintervaller og -tidsfrister:

a)

kortfristet gæld i national valuta indekseret til valutakurser

b)

finansielle instrumenter i fremmed valuta og afviklet på anden vis (f.eks. i national valuta)

terminsforretninger, som ikke kan leveres

i)

korte positioner

ii)

lange positioner

andre instrumenter

c)

pantsatte eller forpligtede aktiver

inkluderet i reserveaktiver

inkluderet i andre valutaaktiver

d)

værdipapirer udlånt eller anvendt i repoforretninger

udlånt eller anvendt i repoforretninger og medtaget i afsnit I

udlånt eller anvendt i repoforretninger, men ikke medtaget i afsnit I

lånt eller erhvervet og medtaget i afsnit I

lånt eller erhvervet, men ikke medtaget i afsnit I

e)

finansielle derivater (netto, værdiansat til markedsværdi)

terminsforretninger

futuros

swaps

optioner

øvrige

f)

derivater (terminsforretninger, futures eller optionskontrakter) med en restløbetid på mere end 1 år, som er genstand for marginbetalinger

aggregerede korte og lange positioner i terminsforretninger og futures i fremmed valuta over for national valuta (herunder »forward leg« af valuta-swaps)

i)

korte positioner

ii)

lange positioner

aggregerede korte og lange positioner af optioner i fremmed valuta over for den nationale valuta

i)

korte positioner

købte put-optioner

solgte call-optioner

ii)

lange positioner

købte call-optioner

solgte put-optioner

2)

Indberettes mindre hyppigt (f.eks. én gang årligt)

a)

valutasammensætning af reserver (efter valutagrupper)

valutaer i SDR-kurven

valutaer uden for SDR-kurven

TABEL 4

Kvartalsvise nationale bidrag til euroområdets kapitalbalance over for udlandet (5)

 

Aktiver

Passiver

Netto

I.

Direkte investeringer

 

 

extra

I udlandet

extra

 

 

Egenkapital og reinvesteret indtjening

extra

 

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

ii)

Andre sektorer

extra

 

 

Anden kapital

extra

 

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

ii)

Andre sektorer

extra

 

 

I den rapporterende økonomi

 

extra

 

Egenkapital og reinvesteret indtjening

 

extra

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

extra

 

ii)

Andre sektorer

 

extra

 

Anden kapital

 

extra

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

extra

 

ii)

Andre sektorer

 

extra

 

II.   

Porteføljeinvesteringer (6)

Værdipapirer i form af aktier

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

III.

Finansielle derivater

extra

extra

extra

i)

Monetære myndigheder

extra

extra

extra

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

extra

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

extra

iv)

Andre sektorer

extra

extra

extra

IV.

Andre investeringer

extra

extra

extra

i)

Monetære myndigheder

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iv)

Andre sektorer

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

V.

Reserveaktiver

extra

 

 

Monetært guld

extra

 

 

SDR

extra

 

 

Reservestilling i IMF

extra

 

 

Udenlandsk valuta

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Hos monetære myndigheder

extra

 

 

Hos MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

Værdipapirer

extra

 

 

Ejerandelsbeviser

extra

 

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra

 

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra

 

 

Finansielle derivater

extra

 

 

Andre tilgodehavender

extra

 

 

TABEL 5

Kvartalsvise nationale bidrag til euroområdets kapitalbalance over for udlandet (7)

 

Aktiver

Passiver

Netto

I.

Direkte investeringer

 

 

extra

I udlandet

extra

 

 

Egenkapital og reinvesteret indtjening

extra

 

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

ii)

Andre sektorer

extra

 

 

Heraf:

 

 

 

Aktiebeholdninger i udenlandske børsnoterede selskaber (markedsværdi)

extra

 

 

Aktiebeholdninger i udenlandske ikke-børsnoterede selskaber (bogført værdi)

extra

 

 

Memorandumposter:

 

 

 

Aktiebeholdninger i udenlandske børsnoterede selskaber (bogført værdi)

extra

 

 

Anden kapital

extra

 

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

ii)

Andre sektorer

extra

 

 

I den rapporterende økonomi

 

extra

 

Egenkapital og reinvesteret indtjening

 

extra

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

extra

 

ii)

Andre sektorer

 

extra

 

Heraf:

 

 

 

Aktiebeholdninger i børsnoterede selskaber i euroområdet (markedsværdi)

 

extra

 

Aktiebeholdninger i ikke-børsnoterede selskaber i euroområdet (bogført værdi)

 

extra

 

Memorandumposter:

 

 

 

Aktiebeholdninger i børsnoterede selskaber i euroområdet (bogført værdi)

 

extra

 

Anden kapital

 

extra

 

i)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

 

extra

 

ii)

Andre sektorer

 

extra

 

II.   

Porteføljeinvesteringer (8)

Værdipapirer i form af aktier

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

 

i)

Monetære myndigheder

extra/intra

national

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra/intra

national

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra/intra

national

 

iv)

Andre sektorer

extra/intra

national

 

III.

Finansielle derivater

extra

extra

extra

i)

Monetære myndigheder

extra

extra

extra

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

extra

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

extra

iv)

Andre sektorer

extra

extra

extra

IV.

Andre investeringer

extra

extra

extra

i)

Monetære myndigheder

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

iv)

Andre sektorer

extra

extra

 

Handelskreditter

extra

extra

 

Udlån/sedler og indskud

extra

extra

 

Udlån

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Andre aktiver/passiver

extra

extra

 

V.

Reserveaktiver

extra

 

 

Monetært guld

extra

 

 

SDR

extra

 

 

Reservestilling i IMF

extra

 

 

Udenlandsk valuta

extra

 

 

Sedler og indskud

extra

 

 

Hos monetære myndigheder

extra

 

 

Hos MFI'er (ekskl. centralbanker)

extra

 

 

Værdipapirer

extra

 

 

Ejerandelsbeviser

extra

 

 

Obligationer og statsgældsbeviser

extra

 

 

Pengemarkedsinstrumenter

extra

 

 

Finansielle derivater

extra

 

 

Andre tilgodehavender

extra

 

 

TABEL 6

Statistik over gældsinstrumenter til analyse af euroens internationale rolle som investeringsvaluta (9)

 

Transaktioner i første/anden halvdel af året

 

Aktiver

Passiver

Euro

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

Positioner ultimo juni/ultimo december

 

Aktiver

Passiver

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national


 

Transaktioner i første/anden halvdel af året

 

Aktiver

Passiver

US-Dollar

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

Positioner ultimo juni/ultimo december

 

Aktiver

Passiver

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national


 

Transaktioner i første/anden halvdel af året

 

Aktiver

Passiver

Andre valutaer

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

Positioner ultimo juni/ultimo december

 

Aktiver

Passiver

Gældsinstrumenter

extra/intra

national

Obligationer og statsgældsbeviser

extra/intra

national

Pengemarkedsinstrumenter

extra/intra

national

TABEL 7

Kvartårlige nationale bidrag til betalingsbalancen for euroområdet opdelt geografisk (10)

 

Kredit

Debet

Netto

I.   

Løbende poster

Varer

Trin 3

Trin 3

Trin 3

Tjenesteydelser

Trin 3

Trin 3

Trin 3

Løn og formueindkomst

 

 

 

Lønninger til ansatte

Trin 3

Trin 3

Trin 3

Kapitalindkomst

 

 

 

Direkte investeringer

Trin 3

Trin 3

Trin 3

Porteføljeinvesteringer

Trin 3

 

 

Andre investeringer

Trin 3

Trin 3

Trin 3

Løbende overførsler

Trin 3

Trin 3

Trin 3

II.

Kapitalkonto

Trin 3

Trin 3

Trin 3

 

Nettoaktiver

Nettopassiver

Netto

III.   

Finansiel konto

Direkte investeringer

 

 

Trin 3

I udlandet

 

 

Trin 3

Egenkapital

 

 

Trin 3

Reinvesteret indtjening

 

 

Trin 3

Anden kapital

 

 

Trin 3

I den rapporterende økonomi

 

 

Trin 3

Egenkapital

 

 

Trin 3

Reinvesteret indtjening

 

 

Trin 3

Anden kapital

 

 

Trin 3

Porteføljeinvesteringer

Trin 3

 

 

Værdipapirer i form af aktier

Trin 3

 

 

Gældsinstrumenter

Trin 3

 

 

Obligationer og statsgældsbeviser

Trin 3

 

 

Pengemarkedsinstrumenter

Trin 3

 

 

Finansielle derivater

 

 

 

Andre investeringer

Trin 3

Trin 3

Trin 3

i)

Monetære myndigheder

Trin 3

Trin 3

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

Trin 3

Trin 3

 

Handelskreditter

Trin 3

Trin 3

 

Udlån/sedler og indskud

Trin 3

Trin 3

 

Udlån

Trin 3

 

 

Sedler og indskud

Trin 3

 

 

Andre aktiver/passiver

Trin 3

Trin 3

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

Trin 3

Trin 3

 

iv)

Andre sektorer

Trin 3

Trin 3

 

Handelskreditter

Trin 3

Trin 3

 

Udlån/sedler og indskud

Trin 3

Trin 3

 

Udlån

Trin 3

 

 

Sedler og indskud

Trin 3

 

 

Andre aktiver/passiver

Trin 3

Trin 3

 

Reserveaktiver

 

 

 

TABEL 8

Årlige nationale bidrag til euroområdets kapitalbalance over for udlandet opdelt geografisk (11)

 

Aktiver

Passiver

Netto

I.   

Direkte investeringer

I udlandet

Trin 3

 

 

Egenkapital og reinvesteret indtjening

Trin 3

 

 

Anden kapital

Trin 3

 

 

I den rapporterende økonomi

 

Trin 3

 

Egenkapital og geninvesteret indtjening

 

Trin 3

 

Anden kapital

 

Trin 3

 

II.   

Porteføljeinvesteringer

Værdipapirer i form af aktier

Trin 3

 

 

Gældsinstrumenter

Trin 3

 

 

Obligationer og statsgældsbeviser

Trin 3

 

 

Pengemarkedsinstrumenter

Trin 3

 

 

III.

Finansielle derivater

 

 

 

IV.

Andre investeringer

Trin 3

Trin 3

Trin 3

i)

Monetære myndigheder

Trin 3

Trin 3

 

ii)

Offentlig forvaltning og service

Trin 3

Trin 3

 

Handelskreditter

Trin 3

 

 

Udlån/sedler og indskud

Trin 3

 

 

Udlån

Trin 3

 

 

Sedler og indskud

Trin 3

 

 

Andre aktiver/passiver

Trin 3

Trin 3

 

iii)

MFI'er (ekskl. centralbanker)

Trin 3

Trin 3

 

iv)

Andre sektorer

Trin 3

Trin 3

 

Handelskreditter

Trin 3

 

 

Udlån/sedler og indskud

Trin 3

 

 

Udlån

Trin 3

 

 

Sedler og indskud

Trin 3

 

 

Andre aktiver/passiver

Trin 3

 

 

V.

Reserveaktiver

 

 

 

TABEL 9

ECB’s geografiske opdeling for kvartalsvise betalingsbalancestrømme og årlige data over kapitalbalancen over for udlandet

Danmark

Sverige

Det Forenede Kongerige

EU-institutioner (12)

Andre EU-medlemsstater (dvs. Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet) (13).

Schweiz

Canada

USA

Japan

Offshore-centre (14)

Internationale organisationer ekskl. EU-institutionerne (15)

Restpost (16)

TABEL 10

Territorier, der udgør en del af en medlemsstat i euroområdet, eller lande, der er associeret med en medlemsstat i euroområdet

 

Territorier, der er en del af euroområdet:

Helgoland: Tyskland

De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla: Spanien

Monaco, Guyana, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Saint Pierre, Miquelon og Mayotte: Frankrig

Madeira, Azorerne: Portugal

Ålandsøerne: Finland.

 

Territorier, der er associeret med medlemsstater i euroområdet, som skal inkluderes i udlandet:

Büsingen (ikke Tyskland)

Andorra (hverken Spanien eller Frankrig)

De Nederlandske Antiller og Aruba (ikke Nederlandene)

Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis- og Futunaøerne (ikke Frankrig)

San Marino og Vatikanstaten (ikke Italien).

TABEL 11

Liste over offshore-centre i ECB’s geografiske opdeling for kvartalsvise betalingsbalancestrømme og årlige data for kapitalbalancen over for udlandet

ISO-koder

Eurostat + OECD

Offshore-centre

AD

Andorra

AG

Antigua og Barbuda

AI

Anguilla

AN

Nederlandske Antiller

BB

Barbados

BH

Bahrain

BM

Bermuda

BS

Bahamas

BZ

Belize

CK

Cookøerne

DM

Dominica

GD

Grenada

GG

Guernsey

GI

Gibraltar

HK

Hongkong

IM

Isle of Man

JE

Jersey

JM

Jamaica

KN

Saint Kitts and Nevis

KY

Caymanøerne

LB

Libanon

LC

Saint Lucia

LI

Liechtenstein

LR

Liberia

MH

Marshalløerne

MS

Montserrat

MV

Maldiverne

NR

Nauru

NU

Niue

PA

Panama

PH

Filippinerne

SG

Singapore

TC

Turks- og Caicosøerne

VC

Saint Vincent og Grenadinerne

VG

Britiske Jomfruøer

VI

Amerikanske Jomfruøer

VU

Vanuatu

WS

Samoa

TABEL 12

Liste over internationale organisationer (17) i ECB’s geografiske opdeling af kvartalsvise betalingsbalancestrømme og årlige data for kapitalbalancen over for udlandet

1.   EU-institutioner

1.1.   Større EU-institutioner, -organer og -organismer (ekskl. ECB)

 

EIB (Den Europæiske Investeringsbank)

 

Europa-Kommissionen

 

EUF (Den Europæiske Udviklingsfond)

 

EIF (Den Europæiske Investeringsfond)

1.2.   Andre EU-institutioner, -organer og -organismer, der er dækket af det almindelige budget

 

Europa-Parlamentet

 

Rådet for Den Europæiske Union

 

De Europæiske Fællesskabers Domstol

 

Revisionsretten

 

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

 

Regionsudvalget

 

Andre EU-institutioner, -organer og organismer

2.   Internationale organisationer

2.1.   Internationale monetære organisationer

 

IMF (Den Internationale Valutafond)

 

BIS (Den Internationale Betalingsbank)

2.2.   Internationale ikke-monetære organisationer

2.2.1.   Større organisationer inden for De Forenede Nationer

 

WTO (Verdenshandelsorganisationen)

 

IBRD (Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling)

 

IDA (Den Internationale Sammenslutning for Økonomisk Udvikling)

2.2.2.   Andre organisationer inden for De Forenede Nationer

 

UNESCO (De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige, Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål)

 

FAO (De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation)

 

WHO (Verdenssundhedsorganisationen)

 

IFAD (Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling)

 

IFC (Den Internationale Finansieringsinstitution)

 

MIGA (Agenturet for Multilaterale Investeringsgarantier)

 

UNICEF (FN’s Børnefond)

 

UNHCR (FN’s Højkommissariat for Flygtninge)

 

UNRWA (FN’s Hjælpeorganisation til Støtte for Palæstinaflygtninge)

 

IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur)

 

ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation)

 

ITU (Den Internationale Telekommunikationsunion)

2.2.3.   Andre større internationale institutioner, organer og organismer (ekskl. ECB)

 

OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling)

 

IADB (Den Interamerikanske Udviklingsbank)

 

AfDB (Den Afrikanske Udviklingsbank)

 

AsDB (Den Asiatiske Udviklingsbank)

 

EBRD (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling)

 

IIC (Det Interamerikanske Investeringsselskab)

 

NIB (Den Nordiske Investeringsbank)

 

IBEC (Den Internationale Bank for Økonomisk Samarbejde)

 

IIB (Den Internationale Investeringsbank)

 

CDB (Den Caribiske Udviklingsbank)

 

AMF (Den Arabiske Valutafond)

 

BADEA (Den Arabiske Bank for Økonomisk Udvikling i Afrika)

 

CASDB (De Centralafrikanske Staters Udviklingsbank)

 

Den Afrikanske Udviklingsfond

 

Den Asiatiske Udviklingsfond

 

Fonds spécial unifié de développement

 

CABEI (Den Centralamerikanske Bank for Økonomisk Integration)

 

ADC (Andean Development Corporation)

2.2.4.   Andre internationale organisationer

 

NATO (Atlantpagtorganisationen)

 

Europarådet

 

ICRC (Den internationale Røde Kors Komité)

 

ESA (Den Europæiske Rumorganisation)

 

EPO (Den Europæiske Patentmyndighed)

 

EUROCONTROL (Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed)

 

EUTELSAT (Den Europæiske Telekommunikationssatellitorganisation)

 

INTELSAT (Den Internationale Telekommunikationssatellitorganisation)

 

EBU/UER (Den Europæiske Radiounion)

 

EUMETSAT (Den Europæiske Organisation for Udnyttelsen af Meteorologiske Satellitter)

 

ESO (Det Europæiske Sydlige Observatorium)

 

ECMWF (Det Europæiske Center for Mellemlange Vejrprognoser)

 

EMBL (Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium)

 

CERN (Det Fælles Atomforskningscenter)

 

IOM (Den Internationale Migrationsorganisation)

TABEL 13

Oversigt over krav og frister

Post

1. referenceperiode(r)

1. overførsel/tidsfrist

Relevante bestemmelser i retningslinjen

Geografisk opdeling (minus andre investeringsinstrumenter)

 

 

Art. 2, stk. 4, bilag III, afsnit 2

Kvartårlig betalingsbalance

Q1 2003 til Q1 2004

Ultimo juni 2004

Bilag II, tabel 7

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2002 og 2003

Ultimo september 2004

Bilag II, tabel 8

Geografisk opdeling af andre investeringsinstrumenter

 

 

Art. 2, stk. 4, bilag III, afsnit 2

Kvartårlig betalingsbalance

Q1 2004 til Q2 2005

Ultimo september 2005

Bilag II, tabel 7

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2003 og 2004

Ultimo september 2005

Bilag II, tabel 8

Kvartårlig kapitalbalance over for udlandet

Q4 2003 til Q3 2004

Ultimo december 2004

Art. 3, stk. 4

Porteføljeinvesteringer s-b-s

 

 

 

Kvartårlig kapitalbalance over for udlandet

Q4 2007 position

Ultimo marts 2008

Art. 2, stk. 6

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2007

Ultimo september 2008

Art. 2, stk. 6

Porteføljeinvesteringsaktiver (intra) opdelt på udstedersektor

 

 

Art. 2, stk. 3

Månedlig betalingsbalance

Januar til april 2006

Juni 2006

Bilag II, tabel 1

Kvartårlig betalingsbalance

Q1 2006

Ultimo juni 2006

Bilag II, tabel 2

Kvartårlig kapitalbalance over for udlandet

Q4 2005 og Q1 2006

Ultimo juni 2006

Bilag II, tabel 4-5

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2005

Ultimo september 2006

Bilag II, tabel 4-5

Udenlandske direkte investeringer, yderligere opdelt på grundlag af værdiansættelse af egenkapitalen

 

 

Bilag III, afsnit 1.3

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2004 og 2005

Ultimo september 2006

Bilag II, tabel 5, og bilag III, tabel 1

Opdelte lån/indskud

 

 

 

Månedlig betalingsbalance

Januar og februar 2004

April 2004

Bilag II, tabel 1

Kvartårlig betalingsbalance

Q1 2004

Ultimo juni 2004

Bilag II, tabel 2

Kvartårlig kapitalbalance over for udlandet

Q4 2003 til Q3 2004

Ultimo december 2004

Bilag II, tabel 4

Årlig kapitalbalance over for udlandet

2003

Ultimo september 2004

Bilag II, tabel 5

Gældsinstrumenter opdelt efter valuta (euro/andre valutaer)

 

 

Art. 3, stk. 6

6-måneders-transaktioner

Juli-december 2004

Ultimo juni 2005

Bilag II, tabel 6

Positioner ultimo juni/ultimo december

2004

Ultimo juni 2005

Bilag II, tabel 6

Gældsinstrumenter opdelt efter valuta (euro/US-dollar/andre valutaer

 

 

Art. 3, stk. 6

6-måneders-transaktioner

Juli-december 2007

Ultimo juni 2008

Bilag II, tabel 6

Positioner ultimo juni/ultimo december

2007

Ultimo juni 2008

Bilag II, tabel 6


(1)  

»extra«

betyder transaktioner med residenter uden for euroområdet (for porteføljeinvesteringsaktiver og relateret indkomst henviser »extra« til udsteders hjemsted).

»intra«

betyder transaktioner mellem forskellige medlemsstater i euroområdet.

»national«

betyder alle grænseoverskridende transaktioner udført af residenter i en deltagende medlemsstat (anvendes kun i forbindelse med passiver for porteføljeinvesteringskonti og nettobalancen for finansielle derivater).

(2)  Sektoropdeling baseret på: i) indehavere i euroområdet af extra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver, og ii) udstedere i euroområdet af intra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver og -porteføljeinvesteringspassiver.

(3)  

»extra«

betyder transaktioner med residenter uden for euroområdet (for porteføljeinvesteringsaktiver og relateret indkomst henviser »extra« til udsteders hjemsted).

»intra«

betyder transaktioner mellem forskellige medlemsstater i euroområdet.

»national«

betyder alle grænseoverskridende transaktioner udført af residenter i en deltagende medlemsstat (anvendes kun i forbindelse med passiver for porteføljeinvesteringskonti og nettobalancen for finansielle derivater).

(4)  Sektoropdeling baseret på: i) indehavere i euroområdet af extra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver, og ii) udstedere i euroområdet af intra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver og -porteføljeinvesteringspassiver.

(5)  

»extra«

betyder positioner over for residenter uden for euroområdet (i forbindelse med porteføljeinvesteringsaktiver henvises der til udstederens hjemsted).

»intra«

betyder positioner mellem forskellige medlemsstater i euroområdet.

»national«

betyder samtlige grænseoverskridende positioner foretaget af residenter i en deltagende medlemsstat (anvendes kun i forbindelse med passiver for porteføljeinvesteringer og nettobalancen for finansielle derivater).

(6)  Sektoropdeling baseret på: i) indehavere i euroområdet af extra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver, og ii) udstedere i euroområdet af intra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver og -porteføljeinvesteringspassiver.

(7)  

»extra«

betyder positioner over for residenter uden for euroområdet (i forbindelse med porteføljeinvesteringsaktiver henvises der til udstederens hjemsted).

»intra«

betyder positioner mellem forskellige medlemsstater i euroområdet.

»national«

betyder samtlige grænseoverskridende positioner foretaget af residenter i en deltagende medlemsstat (anvendes kun i forbindelse med passiver for porteføljeinvesteringer og nettobalancen for finansielle derivater).

(8)  Sektoropdeling baseret på: i) indehavere i euroområdet af extra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver, og ii) udstedere i euroområdet af intra-euroområde-porteføljeinvesteringsaktiver og -porteføljeinvesteringspassiver.

(9)  

»extra«

betyder transaktioner/positioner over for residenter uden for euroområdet (i forbindelse med porteføljeinvesteringsaktiver og relateret indkomst henviser »extra« til udstederens hjemsted).

»intra«

betyder transaktioner/positioner mellem forskellige medlemsstater i euroområdet.

»national«

betyder samtlige grænseoverskridende transaktioner/positioner for residenter i en deltagende medlemsstat (anvendes kun i forbindelse med passiver for porteføljeinvesteringer og nettobalancen for finansielle derivater).

(10)  Trin 3 henviser til den geografiske opdeling som vist i tabel 9.

(11)  Trin 3 henviser til den geografiske opdeling som vist i tabel 9.

(12)  Jf. sammensætningen i tabel 12. Der kræves ikke individuel opdeling.

(13)  Der kræves ikke individuel opdeling

(14)  Kun obligatorisk for betalingsbalancens finansielle konto, posten for relateret indtjening og kapitalbalancen over for udlandet. Strømme fra anfordringskonti (ekskl. indtægter) i forhold til offshore-centre kan indberettes separat eller, uden separat angivelse, under restposter. Jf. sammensætningen i tabel 11. Der kræves ikke individuel opdeling.

(15)  Jf. sammensætningen i tabel 12. Der kræves ikke individuel opdeling.

(16)  Beregnet som rest (beløbene, der svarer til ovennævnte modparter, medregnes ikke i det samlede nationale bidrag til posten betalingsbalancen/kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet).

(17)  Baseret på Europa-Kommissionens (Eurostats) BoP-vademecum.


BILAG III

Principper og definitioner, der skal anvendes i betalingsbalancestatistik, statistik over kapitalbalancen over for udlandet og opgørelsen af internationale valutareserver

Med henblik på at opbygge relevante aggregerede statistikker, der viser stillingen over for udlandet for euroområdet, er der opstillet principper og definitioner inden for betalingsbalancestatistik (de løbende poster, kapitalposterne og den finansielle konto), statistik over kapitalbalancen over for udlandet og opgørelse af internationale valutareserver. Disse principper og definitioner er baseret på den såkaldte »Implementation Package« (juli 1996) og yderligere dokumenter godkendt af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB). Gældende internationale standarder, såsom IMF’s 5. betalingsbalancemanual og IMF/Den Internationale Betalingsbanks (BIS) format over internationale valutareserver og likviditet i fremmed valuta, er blevet anvendt som referenceramme i udformningen af disse principper og definitioner. De vigtigste harmoniseringsforslag er angivet nedenfor, i overensstemmelse med ECB’s metodologiske noter i forbindelse med »betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet for euroområdet (inkl. reserver)«, som offentliggjort på ECB’s hjemmeside: http://www.ecb.int. Yderligere retningslinjer kan findes i kapitel 2 og 3 i ECB’s publikation European Union Balance of payments/international investment position statistics methods (BOP-bogen), som revideres årligt og offentliggøres både på hjemmesiden og som papirudgave.

1.   Principper for og definitioner af udvalgte poster

1.1.   Formueindkomst (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.4)

Formueindkomst inkluderer indtægter, der hidrører fra en indehaver, der er resident i euroområdet, af et finansielt aktiv uden for euroområdet (kredit) og parallelt hermed indkomster, der hidrører fra finansielle aktiver inden for euroområdet (debet), der ejes af residenter uden for euroområdet. Gevinster og tab på (kapital)beholdninger, hvor disse selvstændigt kan bestemmes, klassificeres ikke som formueindkomst, men som ændringer i værdien af investeringen på grund af udviklingen i markedskurser.

Formueindkomst omfatter indtægter fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og andre investeringer samt fra Eurosystemets reserveaktiver. Dog er nettostrømme forbundet med rentederivater opgjort i de finansielle poster under »finansielle derivater«. Reinvesterede indtjeninger er opgivet under »direkte formueindkomst«. Disse defineres som den direkte investors andel af de samlede konsoliderede indtægter, som hidrører fra enhedens direkte investering i den pågældende referenceperiode (efter skat, renter og nedskrivninger), fratrukket udbytte, der er forfaldent til betaling i referenceperioden, selvom udbyttet vedrører indtægter, der er tjent i tidligere perioder.

Kravene til de månedlige og kvartalsvise betalingsbalancedata er stort set identiske med IMF's Standardkomponenter som defineret i BPM5. Den væsentligste forskel er, at ECB ikke kræver en opdeling af direkte formueindkomst fra aktier på udloddet og tilbageholdt overskud.

Indtægter af renter registreres efter optjeningstidspunkt (dette kræves ikke for månedsdataene). Udbytter registreres pr. den dato, på hvilken de kommer til udbetaling. Reinvesteret indtjening skal registreres i den periode, hvor den indtjenes.

1.2.   Kapitalposterne (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.6)

Kapitalposterne omfatter kapitaloverførsler samt køb/salg af ikke-producerede, ikke-finansielle aktiver. Løbende overførsler skal indgå i de løbende poster. Kapitaloverførsler består af: i) overførsler af ejerskab af anlægsaktiver, ii) overførsler af midler, der er forbundet med eller betinget af køb eller salg af anlægsaktiver, og iii) ophævelse af kreditorers forpligtelser uden modydelse. Kapitaloverførsler kan være i form af kontanter eller i konkrete ydelser (såsom gældseftergivelse). Sondringen mellem løbende overførsler og kapitaloverførsler ligger, i praksis, i det modtagende lands anvendelse af overførslen. Køb/salg af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver omfatter hovedsageligt immaterielle aktiver, såsom patenter og andre kontrakter, som kan overdrages. Kun køb/salg af sådanne aktiver, men ikke deres anvendelse, skal registreres i denne post i kapitalposterne.

Mens IMF’s standard-komponenter for kapitalposterne indeholder en sektoropdeling i posterne »offentlig forvaltning og service« og »andre sektorer« (med en yderligere opdeling herefter), opstiller ECB kun kapitalposterne med samlede beløb uden opdeling.

1.3.   Direkte investeringer (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.7)

Direkte investeringer er en kategori af internationale investeringer, der afspejler målsætningen for en enhed i ét økonomisk område om at opnå en varig interesse i en virksomhed i et andet økonomisk område. I overensstemmelse med internationale standarder (IMF) finder kriteriet om 10 % ejerskab anvendelse for at udlede eksistensen af en direkte investeringsrelation, dvs. en varig interesse for så vidt angår euroområdets betalingsbalance/kapitalbalancen over for udlandet. På baggrund af dette kriterium kan der bestå en direkte investeringsrelation mellem en række forbundne virksomheder, uanset om forbindelserne indebærer en enkelt kæde eller en række kæder. Den kan omfatte en direkte investeringsvirksomheds datterselskaber, datter-datterselskaber eller associerede selskaber. Når den direkte investering er etableret, registreres alle efterfølgende finansielle strømme/beholdninger mellem de relaterede enheder som direkte investeringstransaktioner/positioner (1).

Ifølge IMF’s standarder og Eurostat/OECD’s retningslinjer registreres direkte investeringsrelationer for euroområdet ved anvendelse af »retningsprincippet«, der antyder, at de finansielle transaktioner mellem euroområdets residente direkte investorer og direkte investeringsselskaber uden for euroområdet klassificeres som »direkte investeringer i udlandet«. Symmetrisk hermed opgøres de finansielle transaktioner mellem residente direkte investeringsselskaber i euroområdet og direkte investorer uden for euroområdet i euroområdets betalingsbalance under posten for »direkte investeringer i den rapporterende økonomi«.

Direkte investeringer omfatter aktiekapital, reinvesteret indtjening og »anden kapital« i forbindelse med forskellige koncerninterne gældsoperationer. Aktiekapital omfatter aktier i filialer såvel som alle aktieandele i datterselskaber og associerede selskaber. Reinvesteret indtjening omfatter modposteringen for den direkte investors andel af indtjeningen, der ikke er udbetalt som udbytte af datterselskaber eller associerede selskaber, og indtjeninger fra filialer, der ikke er betalt til den direkte investor, og som er registreret under posten »formueindkomst«. »Anden kapital« omfatter alle finansielle operationer mellem associerede selskaber (lån og udlån af kapital) — herunder gældspapirer og leverandørkreditter (dvs. handelskreditter) — mellem direkte investorer og datterselskaber, filialer og associerede selskaber.

Med hensyn til værdiansættelsen af direkte investeringsbeholdninger er den internationalt anbefalede tilgang at anvende markedspriser. Denne tilgang anvendes ved værdiansættelse af egenkapitalen i børsnoterede direkte investeringsselskaber. I modsætning hertil værdiansættes egenkapitalen i ikke-børsnoterede direkte investeringsselskaber på grundlag af den bogførte værdi ved brug af en fælles definition, der omfatter følgende regnskabsposter:

i)

indbetalt aktiekapital (ekskl. egne aktier og inkl. overskudsfonde)

ii)

alle typer reserver (inkl. investeringsstøtte, når disse ifølge retningslinjer for regnskab betragtes som selskabets reserver), og

iii)

ikke-distribuerede overskud modregnet tab (inkl. årets resultat).

Som memorandumposter kræves også den bogførte værdi af aktiebeholdningen i børsnoterede direkte investeringsselskaber, opgjort ved brug af den samme fælles definition.

Det fælles arbejde udført af ECB/Kommissionen (Eurostat) i Arbejdsgruppen om Direkte Udenlandske Investeringer (Task Force on Foreign Direct Investment) førte til en henstilling om at harmonisere metodologi og praksis på tværs af medlemsstaterne. En oversigt over de vigtigste henstillinger fremgår af tabel 1.

1.4.   Porteføljeinvesteringer (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.8)

Euroområdets porteføljeinvesteringer omfatter: i) aktier og ii) gældsbeviser i form af obligationer og andre gældspapirer og pengemarkedsinstrumenter, medmindre de falder ind under kategorien direkte investeringer eller reserveaktiver. Finansielle derivater samt repo-forretninger og securities lending-arrangementer indgår ikke i porteføljeinvesteringerne.

Posten for »aktier« omfatter alle instrumenter, som repræsenterer fordringer på restformuen i et registreret selskab, efter at alle kreditorers krav er opfyldt. Aktier, præferenceaktier, udbyttegivende aktier og tilsvarende dokumenter indikerer ejerandele. Transaktioner/beholdninger af andele i investeringsforeninger, f.eks. investeringsfonde, er også medtaget i denne kategori.

Obligationer og andre gældsbeviser er værdipapirer, der er udstedt med en oprindelig løbetid på over et år, som normalt giver indehaveren i) ubetinget ret til en fast pengeindkomst eller en kontraktligt fastsat variabel pengeindkomst (idet betalingen af rente er uafhængig af debitors indtjening), ii) ubetinget ret til at modtage et fast beløb som afdrag af hovedstol på en eller flere nærmere angivne datoer.

Pengemarkedsinstrumenter er i modsætning til obligationer og andre gældsbeviser værdipapirer udstedt med en oprindelig løbetid på et år eller derunder. De giver normalt indehaveren ubetinget ret til at modtage en angivet, fast sum penge på en fastsat dato. Disse instrumenter handles normalt til underkurs på organiserede markeder; underkursen er afhængig af renten og restløbetiden.

Rapporten fra Arbejdsgruppen om Dataindsamlingssystemer for Porteføljeinvesteringer (Task Force on Portfolio Investment Data Collection Systems) blev efterfulgt af nationale gennemførlighedsstudier vedrørende muligheden for indsamling af data på grundlag af security-by-security-rapportering i hele euroområdet. Disse studier blev udført af de daværende 15 medlemsstater i Den Europæiske Union og mundede ud i en aftale om at indsamle, som et minimum kvartalsvis, data for kvartårlige porteføljeinvesteringsbeholdninger i euroområdet, værdipapir for værdipapir. Denne aftale fastlagde fire gyldige modeller til udarbejdelse af porteføljeinvesteringsstatistik, som vist i tabellen i bilag VI.

For opdelingen af porteføljeinvesteringer på passivsiden for euroområdet efter sektor er kravene med hensyn til data for kapitalbalancen over for udlandet de samme som for betalingsbalancestrømmene.

Registreringen af porteføljeinvesteringstransaktioner i euroområdets betalingsbalance finder sted, når euroområdets kreditorer eller debitorer bogfører deres fordring eller forpligtelse. Transaktionerne registreres til den effektive pris, der er modtaget eller betalt, fratrukket provision og omkostninger. Således er de påløbne renter fra den sidste rentebetaling inkluderet, hvis det drejer sig om værdipapirer med kuponrenter, og for værdipapirer til underkurs inkluderes akkumulerede renter siden udstedelsen. For den kvartalsvise finansielle konto i betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet kræves posteringer for påløbne renter; posterne i den månedlige betalingsbalance behandles på tilsvarende måde; disse registreringer i den kvartalsvise (og månedlige) finansielle konto kræver modsvarende posteringer på den pågældende konto for formueindkomster.

1.5.   Finansielle derivater (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.9)

Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som knyttes til et specifikt finansielt instrument, indikator eller råvare, og gennem hvilke specifikke finansielle risici kan handles på de finansielle markeder selvstændigt. Transaktioner vedrørende finansielle derivater behandles som særskilte transaktioner, og ikke som integrerende dele af værdien af de underliggende transaktioner, som de kan være knyttet til.

Transaktioner og positioner i optioner, futures, swaps, valutaterminsforretninger, kreditderivater og inkorporerede derivater indgår i betalingsbalancen, opgørelsen af internationale valutareserver og kapitalbalancen over for udlandet. Af praktiske årsager behandles inkorporerede derivater og de underliggende instrumenter, som de er knyttet til, ikke særskilt.

I overensstemmelse med den seneste internationale aftale registreres nettostrømme, der vedrører rentederivater, som finansielle derivater og ikke som formueindkomst. Klassifikationen af specifikke instrumenter af kreditderivater skal afgøres fra sag til sag.

De første marginbetalinger betragtes som ændringer i indskud og skal, for så vidt de kan identificeres, registreres under »andre investeringer«. Behandlingen af løbende marginindbetalinger afhænger af, hvilken type marginbetaling der er tale om: I princippet betragtes optionslignende løbende marginbetalinger som ændringer i indskud og skal, for så vidt de kan identificeres, registreres under »andre investeringer«. Futureslignende løbende marginbetalinger betragtes i princippet som transaktioner i derivater og registreres under posten »finansielle derivater«.

Ved optioner registreres den samlede præmie (dvs. købs-/salgsprisen for optionerne samt det underliggende servicegebyr).

Værdiansættelsen af finansielle derivater skal ske til den aktuelle genanskaffelsesværdi.

Registreringen af transaktioner i de finansielle derivater finder sted, når kreditorer og debitorer i euroområdet bogfører deres fordring eller forpligtelse. På grund af praktiske problemer i opdelingen af aktiv- og passivstrømme i forbindelse med nogle finansielle derivater registreres alle finansielle derivative transaktioner i euroområdets betalingsbalance på nettobasis. Aktiv- og passivpositioner vedrørende finansielle derivater i statistikker over kapitalbalancen over for udlandet opgøres efter bruttoværdier, med undtagelse af de finansielle derivater, der falder ind under kategorien reserveaktiver, som registreres på nettobasis.

1.6.   Andre investeringer (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.10)

Andre investeringer defineres som en restkategori, der omfatter alle finansielle transaktioner, som ikke er indeholdt i posterne direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater eller reserveaktiver.

Andre investeringer omfatter handelskreditter, udlån, sedler samt indskud og andre aktiver/andre passiver. De omfatter tillige modposteringer for periodiserede indtægter på instrumenter, der klassificeres under andre investeringer.

Handelskreditter omfatter fordringer eller forpligtelser opstået som følge af kredit ydet direkte af leverandører eller købere i euroområdet, henholdsvis for vare- og tjenestetransaktioner og forudbetalinger for produkter under fremstilling (eller bestilt produktion) i tilknytning til sådanne transaktioner.

Udlån/sedler samt indskud omfatter transaktioner/beholdninger i følgende finansielle instrumenter: udlån, dvs. finansielle aktiver, der er opstået på baggrund af kreditorers (långivers) direkte udlån til en debitor (låntager) gennem en aftale, i hvilken långiver enten ikke modtager nogen sikkerhed eller modtager et ikke-negotiabelt dokument eller instrument, forretninger af repo-typen, sedler samt indskud. Dette indbefatter bl.a. udlån til finansiering af handel, andre lån og forskudsbetalinger (inkl. pant i fast ejendom) og finansiel leasing. Sondringen mellem »udlån« og »sedler og indskud« er baseret på låntagers karakter. Dette betyder, at penge, som er ydet af den pengebesiddende sektor i euroområdet til banker uden for euroområdet, på aktivsiden, skal klassificeres som »indskud«, og penge, som er ydet af den pengebesiddende sektor til ikke-banker uden for euroområdet (f.eks. institutionelle enheder, som ikke er banker), skal klassificeres som »lån«. På passivsiden skal penge modtaget af ikke-banker i euroområdet (f.eks. ikke-MFI’er) altid klassificeres som »lån«. Endelig betyder denne sondring, at alle transaktioner, som involverer MFI’er i euroområdet og udenlandske banker, altid skal klassificeres som »indskud«.

Alle forretninger af repo-typen, f.eks. genkøbsaftaler, sell/buy-back-forretninger og securities lending-arrangementer (med udveksling af kontanter som sikkerhed), behandles i euroområdets betalingsbalance/kapitalbalance over for udlandet som lån med sikkerhedsstillelse og ikke som direkte køb/salg af værdipapirer og opgøres under »andre investeringer« inden for den sektor, som residenten i euroområdet, der gennemfører forretningen, tilhører. Formålet med denne behandling, som også er i overensstemmelse med regnskabspraksis for banker og andre finansielle selskaber, er at give et bedre billede af den økonomiske begrundelse, der ligger til grund for disse finansielle instrumenter.

Andre aktiver/andre passiver omfatter alle poster, der ikke er handelskreditter, udlån eller sedler samt indskud.

Euroområdets sektor »Eurosystemet« under »andre investeringer« omfatter Eurosystemets nettopositioner med ikke-deltagende medlemsstaters nationale centralbanker (NCB’er) i forbindelse med TARGET-systemet. De fælles balancer/konti i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som er denomineret i euro, svarer til bevægelserne i nostro/vostro-kontiene for de monetære finansielle institutioner (MFI’er), og således rapporteres de til ECB på nettobasis under passiver.

Principperne for »overgang af ejendomsret«, »afviklingstidspunkt« og »betalingstidspunkt« er alle i overensstemmelse med IMF's standarder.

Sammenlignet med Standard Components som defineret i BPM5 er der en forskel i opdelingsformen (dvs. med sektor som første prioritet). Denne sektoropdeling er imidlertid forenelig med opdelingen i BPM5, hvor instrumenter har prioritet. For dataene i den månedlige betalingsbalance kræves en sondring mellem kort- og langfristede strømme i MFI-sektoren. Som i BPM5 skelnes der mellem på den ene side valuta og indskud og på den anden side udlån og andre investeringer.

1.7.   Reserveaktiver (se også »BOP-bogen«, afsnit 3.11)

Euroområdets reserveaktiver består af Eurosystemets reserveaktiver, dvs. ECB’s og NCB’ernes reserveaktiver.

Reserveaktiverne skal i) være underlagt den relevante monetære myndigheds kontrol i Eurosystemet eller en NCB og ii) være yderst likvide, omsættelige og kreditværdige fordringer, der indehaves af Eurosystemet over for residenter uden for euroområdet og er denomineret i andre valutaer end euroen, samt guld, reservestilinger i IMF eller særlige trækningsrettigheder (SDR).

Denne definition udelukker udtrykkeligt fordringer i fremmed valuta over for residenter i euroområdet og fordringer i euro over for residenter uden for euroområdet fra at blive betragtet som reserveaktiver både på nationalt niveau og for euroområdet. På samme måde er den statslige forvaltning og service og/eller finansministeriernes valutapositioner ikke omfattet af definitionen af reserveaktiver for euroområdet i overensstemmelse med de institutionelle bestemmelser i traktaten om De Europæiske Fællesskaber.

ECB’s reserveaktiver er de aktiver, som er slået sammen i overensstemmelse med artikel 30 i statutten om ESCB og betragtes således som værerende underlagt ECB’s direkte og effektive kontrol. Så længe overgang af ejendomsret ikke finder sted, er reserveaktiver, der indehaves af NCB’erne, under disses direkte og effektive kontrol og behandles som reserveaktiver for hver enkel NCB.

Opstillingen af Eurosystemets reservetransaktioner over for udlandet viser et samlet tal for de månedlige transaktioner. Yderligere detaljer om Eurosystemets transaktioner i guld, fremmed valuta, beholdninger af SDR og reservestillinger i IMF er tilgængelige på kvartalsbasis, i henhold til standardopbygningen i BPM5. En særskilt kategori for finansielle derivater opstilles i overensstemmelse med den seneste anbefaling fra IMF inden for dette område.

Eurosystemets reserver opgøres efter bruttoværdier uden netting af reserverelaterede passiver (med undtagelse af reserveaktiverne, der er inkluderet i underkategorien »finansielle derivater«, som registreres på nettobasis).

Værdiansættelsen baseres på markedspriser ved anvendelse af i) for transaktioner, gældende markedspriser på det tidspunkt hvor transaktionen finder sted, og ii) for beholdninger, middelværdierne ved markedets lukketid ved udgangen af den pågældende periode. Henholdsvis gældende valutakurser på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted, og middelværdierne ved markedets lukketid ved udgangen af den pågældende periode finder anvendelse ved konvertering af transaktioner og beholdninger af aktiver i fremmed valuta til euro.

Alle indtægter fra reserveaktiver registreres uden sondring under »andre investeringer« på kontoen for formueindkomst, inklusive renteindtægter fra reservebeholdninger af gældsinstrumenter, idet registrering efter optjeningstidspunkt skal ske mindst en gang i kvartalet.

Den opfattelse, at begrebet anvendelige reserver kan være en vigtigere indikator for et lands evne til at opfylde sine valutaforpligtelser end de bruttoreserver, som opføres i betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet, har vundet stadig større udbredelse og er blevet indført i IMF’s »Special Data Dissemination Standard«. Med henblik på at beregne de anvendelige reserver skal data vedrørende bruttoreserver suppleres med oplysninger om andre valutaaktiver og reserverelaterede passiver. I overensstemmelse hermed suppleres månedsdata om Eurosystemets (brutto)reserveaktiver med oplysninger om andre valutaaktiver og forudbestemte og betingede nettotræk på kort sigt på bruttoreserveaktiverne, opdelt efter restløbetid. Endvidere kræves der en valutaopdeling af bruttoreserveaktiverne i SDR-valutaer og øvrige valutaer (totalt) med et kvartals forsinkelse.

Hvad angår specifikke poster, skal beholdninger af monetært guld forblive uændret i forbindelse med alle reversible guldtransaktioner (guldswaps, repoer, udlån og indskud). Repoforretninger i værdipapirer denomineret i fremmed valuta fører til en forøgelse af den likviditetslånende NCB's samlede reserveaktiver, da de underliggende værdipapirer i en repo forbliver balanceførte; i forbindelse med omvendte repoforretninger registrerer den likviditetsudlånende monetære myndighed ingen ændring i reserveaktivernes samlede værdi, hvis den ikke-residente modpart er en anden monetær myndighed eller finansiel institution, da fordringen på den likviditetslånende part da betragtes som et reserveaktiv.

2.   Metoder til gennemførelse af geografisk fordeling

En trinvis tilgang er blevet fulgt ved udarbejdelsen af statistik over geografisk opdelt betalingsbalance og kapitalbalance over for udlandet. Denne løsningsmodel omfatter tre trin, som skal føre frem til, at de mere og mere omfattende datakrav kan opfyldes.

Trin 1

:

Opgørelsesmetode på euroområde-niveau: addition af samlede nationale nettotransaktioner/positioner.

Trin 2

:

Opgørelsesmetode på euroområde-niveau: særskilt addition af transaktioner/positioner over for residenter uden for euroområdet vedrørende kredit- og debetposter eller nettoaktiver og nettopassiver (betalingsbalancen)/aktiver og passiver (kapitalbalancen over for udlandet).

Datakrav på NCB-niveau: særskilt angivelse af transaktioner/positioner mellem residenter i og uden for euroområdet, som fastlagt i bilag II (tabel 1, 2, 4 og 5).

Trin 3

:

Opgørelsesmetode på euroområde-niveau og datakrav på NCB-niveau: tilsvarende som trin 2 med tilføjelse af en geografisk opdeling af transaktioner/positioner uden for euroområdet. Trin 3 er kun nødvendigt til data for kvartårlige betalingsbalancer og årlige opgørelser af kapitalbalancen over for udlandet, som fastlagt i bilag II (tabel 7 og 8).

Datakrav på NCB-niveau: særskilt angivelse af transaktioner/positioner mellem residenter i euroområdet og residenter i lande i den aftalte liste over modparter/regioner, der er indeholdt i bilag II (tabel 9 til 12).

3.   Opdeling efter institutionel sektor af aggregater for euroområdet (se også BOP-bogen, afsnit 3.1.6)

Sektoropdelingen af aggregater for euroområdet omfatter monetære myndigheder, offentlig forvaltning og service, monetære finansielle institutioner (MFI’er) og andre sektorer i euroområdet.

Monetære myndigheder

Sektoren »monetære myndigheder« i statistikkerne for euroområdet består af Eurosystemet.

Offentlig forvaltning og service

Sektoren »offentlig forvaltning og service« i statistikkerne for euroområdet er overensstemmende med definitionen i SNA 93 og ENS 95 og omfatter således følgende enheder:

statslig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

kommunal forvaltning og service

sociale kasser og fonde.

MFI’er ekskl. monetære myndigheder

Denne sektor, »MFI’er ekskl. monetære myndigheder«, er sammenfaldende med MFI-sektoren inden for penge- og bankstatistik (ekskl. monetære myndigheder). Den omfatter:

i)

kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, dvs. virksomheder, som fra offentligheden modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales (herunder afkastet fra salg af bankobligationer til offentligheden), og som for egen regning yder lån, og

ii)

alle andre residente finansielle institutioner, som modtager indlån og/eller nære substitutter for indlån fra enheder, undtagen MFI'er, og som for egen regning (i det mindste i økonomisk henseende) yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer.

Andre sektorer

Kategorien »andre sektorer« i statistikkerne for euroområdet omfatter forskellige institutionelle enheder, hovedsagelig:

i)

andre finansielle institutioner, der ikke er omfattet af MFI-definitionen, såsom investeringsforeninger, der ikke anses for at være pengemarkedsforeninger, realkreditinstitutioner, værdipapirhandlere, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionsfonde og finansielle hjælpeenheder, og

ii)

ikke-finansielle institutioner, såsom offentlige og private ikke-finansielle virksomheder, nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger samt husholdninger.

Andre deltagende medlemsstater

Kategorien »ikke-MFI’er« i statistikkerne for euroområdet omfatter sektorerne i) »offentlig forvaltning og service« og ii) »andre sektorer«.

TABEL 1

Anbefalinger vedrørende direkte udenlandske investeringstransaktioner, inklusive indkomst forbundet hermed, og positioner (2)

Prioritet

Handling

Kortfristede

Høj

Alle indirekte FDI-forhold (forhold vedrørende udenlandske direkte investeringer) (3) skal begrebsmæssigt behandles i overensstemmelse med fortolkningen af de internationale statistiske standarder, som fremgår af kapitel 1 i rapporten fra Arbejdsgruppens om Udenlandske Direkte Investeringer (FDI).

Alle (indirekte) FDI-transaktioner/positioner skal fordeles geografisk på det nærmeste tilknyttede selskab eller moderselskab (3)  (4).

Alle medlemsstater skal påbegynde udarbejdelse af data over FDI-aktiebeholdningen og geninvesteret indtjening på grundlag af resultaterne af FDI-undersøgelserne (indsamles mindst på årlig basis) (5)  (6).

FDI-aktiebeholdningen skal indsamles separat for børsnoterede (både bogført værdi og markedsværdi) og ikke-børsnoterede selskaber.

Lav

Bidrag til at dække direkte investeringsselskabers tab skal bogføres på de finansielle konti.

Mellemlangt sigt

Høj

Alle medlemsstater skal anvende Current Operating Performance Concept ved opgørelse af geninvesteret indtjening (7).

Andre kapitalkomponenter skal klassificeres i overensstemmelse med henstillingerne i rapporten fra Arbejdsgruppen om FDI.

Mellemlangt sigt

Medium

Udlodning af udbytte fra ekstraordinære kapitalgevinster skal bogføres på de finansielle konti (og dermed ikke indgå i beregningen af geninvesteret indtjening).

Langfristede

Høj

Indirekte FDI-forhold skal (mindst) dække enten i) indirekte ejerskabsforbindelser på mere end 50 % eller ii) direkte og indirekte ejerskabsforbindelser på mere end 10 %, beregnet som resultatet af sådanne ejerskabsforbindelser, som følger af en kæde af senere ejerskabsforbindelser.


(1)  Der er undtagelser i forbindelse med transaktioner/positioner i finansielle derivater mellem forbundne selskaber, for hvilke det, for euroområdet, er blevet bestemt, at disse registreres under kategorien »finansielle derivater« i stedet for under »direkte investeringer/anden kapital«.

(2)  Pr. ultimo 2003.

(3)  Denne anbefaling henviser ikke til behovet for at dække indirekte forhold, men nærmere til den metodologi, der skal anvendes. Se også den langsigtede handling, som vedrører dækningen af indirekte FDI-forhold i praksis.

(4)  Denne henstilling finder kun anvendelse på reinvesteret indtjening (strømme) og FDI-aktiebeholdninger. For bedre at forstå den forvrængning, som et andet kriterium ville medføre, se kapitel 2 i rapporten Task Force on FDI.

(5)  Undtagelser er den første fastsættelse af kapitalbalancen over for udlandet (som skal foreligge dag T+9) og investeringer i fast ejendom. Følgende praksis, som ikke kan accepteres, bør ikke anvendes: i) overlade valget af værdiansættelseskriteriet til de rapporterende enheder (markedsværdi eller bogført værdi), og ii) anvendelse af en metode med kumulerede investeringer/akkumulerede betalingsbalancestrømme for at udarbejde opgørelse af egenkapitalen.

(6)  I en overgangsperiode, som skal defineres bilateralt, vil bedste skøn i forbindelse med de nye krav blive accepteret inden for de aftalte tidsfrister.

(7)  Medlemsstaterne kan fokusere på et begrænset antal selskaber (de største og/eller holdingsselskaber) i afgrænsningen mellem ordinære og ekstraordinære tab.


BILAG IV

Overførsel af data til Den Europæiske Centralbank

De nationale centralbanker (NCB’er) anvender faciliteten fra Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), baseret på telekommunikationsnetværket »ESCB-Net«, til den elektroniske overførsel af den statistiske information, som kræves af Den Europæiske Centralbank (ECB). Alle dataudvekslinger inden for ESCB anvender samme begrebsmæssige datamodel. Det statistiske meddelelsesformat, der er udviklet til denne elektroniske udveksling af statistisk information, er »Gesmes/TS«-formatet. Dette krav hindrer ikke, at der som nødløsning efter aftale kan anvendes andre metoder til overførsel af statistisk information til ECB.

For at sikre at datatransmissionerne fungerer tilfredsstillende, skal NCB’erne følge de anbefalinger, der er anført nedenfor.

Fuldstændighed: NCB’erne indberetter alle krævede serienøgler. Manglende indberetning af serienøgler eller rapportering af ikke-opførte serienøgler vil blive betragtet som ufuldstændig indberetning. Såfremt en observation mangler, skal denne mangel noteres, og den relevante observationsstatusmarkering skal anvendes. Foretages der derudover revisioner af blot en undergruppe af serienøgler, finder valideringsreglerne anvendelse på hele betalingsbalancen.

Tegnkonvention: NCB’ernes dataoverførsel til ECB såvel som til Europa-Kommissionen (Eurostat) følger en ensartet tegnkonvention for alle data, som skal indberettes. I henhold til denne tegnkonvention skal kredit og debet i de løbende poster og kapitalposterne markeres med et plustegn, mens nettobalancer beregnes og indberettes som kredit minus debet. I den finansielle konto skal fald i nettoaktiver/stigninger i nettopassiver indberettes med et plustegn, mens stigninger i nettoaktiver/fald i nettopassiver skal indberettes med et minustegn. Nettobalancer skal beregnes og indberettes som nettoændringer i aktiver plus nettoændringer i passiver.

Ved overførsel af data vedrørende kapitalbalancen over for udlandet beregnes og indberettes nettopositionerne som aktivposition minus passivposition.

Dataenes regnskabsmæssige identitet: Valideringsreglerne, som er omdelt, og som udleveres efter anmodning, skal gennemføres af NCB’erne, før dataene stilles til rådighed for ECB.

Når der foretages revisioner, kan NCB’erne sende et opdateret datasæt til ECB. Alle revisioner skal overføres som angivet herunder:

revisioner for månedlige betalingsbalancedata stilles til rådighed sammen med i) dataene for den følgende måned, ii) de tilsvarende kvartalsdata, og iii) de tilsvarende reviderede kvartalsdata

revisioner for kvartårlige betalingsbalancedata stilles til rådighed sammen med dataene for det følgende kvartal

revisioner for kvartårlige data for kapitalbalancen over for udlandet stilles til rådighed sammen med dataene for det følgende kvartal

revisioner vedrørende de årlige data for kapitalbalancen over for udlandet stilles til rådighed sammen med dataene for efterfølgende år.

Alle revisioner for månedlige og kvartårlige betalingsbalancedata, som vedrører hele år, stiller NCB'erne til rådighed for ECB ultimo marts og ultimo september, de sidstnævnte sammen med overførslen af de årlige data for kapitalbalancen over for udlandet.

Revisioner vedrørende kvartårlige data for kapitalbalancen over for udlandet, som vedrører hele år, stiller NCB'erne til rådighed for ECB ultimo september sammen med de årlige data for kapitalbalancen over for udlandet. Dataene for opgørelsen af internationale valutareserver kan reviseres løbende, hvor dette er hensigtsmæssigt. Der bør dog sikres konsistens mellem ultimopositionerne og de relevante poster i bidragene til euroområdets (kvartårlige og årlige) kapitalbalance over for udlandet.


BILAG V

Overvågning af metoder til statistisk databearbejdning

Den Europæiske Centralbank (ECB) overvåger metoderne til databearbejdning, der anvendes ved indberetning vedrørende betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet, samt de principper og definitioner, der regelmæssigt anvendes af de deltagende medlemsstater. Overvågningen vil blive gennemført i forbindelse med opdateringen af ECB’s publikation European Union balance of payments/international investment position statistical methods (i det følgende benævnt »BOP-bogen«). Foruden overvågningsformålet er formålet med BOP-bogen at informere de ansvarlige for opgørelsen af betalingsbalancestatistikken for euroområdet om udviklingen i andre medlemsstater i euroområdet.

BOP-bogen indeholder information om strukturen af betalingsbalancestatistikken og statistikken over kapitalbalancen over for udlandet for alle medlemsstater. Den indeholder detaljerede beskrivelser af metoder til databearbejdning og af de anvendte principper og definitioner, samt information om afvigelser fra de vedtagne definitioner for medlemsstaternes betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet.

BOP-bogen ajourføres årligt i tæt samarbejde med medlemsstaterne.


BILAG VI

Dataindsamling for porteføljeinvesteringer i euroområdet

I betragtning af vanskelighederne ved udarbejdelse af porteføljeinvesteringsstatistik blev det anset for nødvendigt at definere en fælles tilgang til indsamling af disse data for euroområdet.

Som der er gjort rede for i afsnit 1.4 i bilag III, er der gennemført nationale gennemførlighedsundersøgelser for at konstatere, om det er muligt at indsamle data, værdipapir for værdipapir, i hele euroområdet. Disse undersøgelser mundede ud i følgende aftale: Pr. ultimo marts 2008 indsamler medlemsstater i euroområdet mindst kvartårlige porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver, værdipapir for værdipapir. Frem til dette tidspunkt vil nogle medlemsstater kun kunne give bedste skøn for visse konkrete porteføljeinvesteringsopdelinger, især udstedersektor eller udstedelsesvaluta/-land.

For at de nye indsamlingssystemer kan tages i anvendelse, anses det for at være af central betydning, at der er en fungerende centraliseret værdipapirdatabase (Centralised Securities Database) (CSDB) til rådighed. Hvis Projektafslutningsdokumentet (Project Closure Document) for Fase 1 af CSDB-projektet ikke forelægges Styrelsesrådet via ESCB's Statistiske Komité inden udgangen af marts 2005, vil denne frist derfor blive udsat med det samme tidsrum som det, hvormed forelæggelsen er forsinket.

Der tages sigte på følgende dækning: Beholdninger af værdipapirer, som indberettes på aggregeret grundlag til de ansvarlige for udarbejdelse af statistikken i de enkelte lande, dvs. uden brug af standardkoder (ISIN o.l.), bør ikke udgøre over 15 % af de samlede porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver. Denne tærskel skal bruges som en rettesnor i vurderingen af dækningen af medlemsstaternes systemer. CSDB skal på tilfredsstillende måde dække porteføljeinvesteringsværdipapirer over hele verden for at muliggøre udarbejdelse af statistik, værdipapir for værdipapir.

Porteføljeinvesteringsbeholdninger af aktiver og passiver i kapitalbalancen over for udlandet opstilles alene på baggrund af beholdningsdata.

Fra marts 2008 (begyndende med data for transaktioner i januar 2008 og positioner ultimo 2007) skal euroområdets indsamlingssystemer for porteføljeinvesteringer være i overensstemmelse med en af modellerne i følgende tabel:

Gyldige modeller til indsamling af data om porteføljeinvesteringer

Månedlige beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [s-b-s]

Kvartalsvise beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [s-b-s]

Månedlige beholdninger [s-b-s] + afledte månedlige strømme [s-b-s]

Kvartalsvise beholdninger [s-b-s] + månedlige strømme [aggregeret]

Bemærkninger

 

»s-b-s« = »værdipapir-for-værdipapir«-dataindsamling

 

»afledte strømme« = forskel i beholdninger (korrigeret for valuta og prisændringer samt andre identificerede mængdemæssige ændringer.


Top