EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010O0013

2010/598/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 16. september 2010 om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2010/13)

OJ L 267, 9.10.2010, p. 21–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2011; ophævet ved 32011O0014

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2010/598/oj

9.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/21


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 16. september 2010

om ændring af retningslinje ECB/2000/7 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer

(ECB/2010/13)

(2010/598/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1 og artikel 14.3, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.2 og artikel 20, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Til indførelse af en fælles pengepolitik kræves definition af de instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet bestående af de nationale centralbanker (NCB'er) i de medlemsstater, der har indført euroen (herefter »de deltagende medlemsstater«), og Den Europæiske Centralbank (ECB), således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de deltagende medlemsstater.

(2)

ECB har beføjelse til at fastsætte de nødvendige retningslinjer for gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik, og de nationale centralbanker er forpligtede til at handle i overensstemmelse med disse retningslinjer.

(3)

Retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) bør ændres for at afspejle ændringer af definitionen og gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske procedurer og operationer. De vigtigste af disse er følgende: a) at revidere rammerne for risikostyring af Eurosystemets kreditoperationer, b) at sikre konsekvens mellem behandlingen af tilfælde af manglende overholdelse, c) at øge og styrke bestemmelserne om skønsbeføjelser, som Eurosystemet kan gøre brug af for at håndtere betænkelighed med hensyn til en modparts finansielle sundhed, d) at tillade Styrelsesrådet at træffe beslutning om, at ECB i undtagelsestilfælde kan udføre direkte købs- og salgsforretninger centralt, e) at reducere risikoen for tilbagesøgningskrav med det formål at nedsætte kreditrisikoen og den juridiske risiko ved at begrænse oprindelige udstedere af værdipapirer af asset-backed-typen og de underliggende aktiver til dem, der er inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, f) at indføre nye belånbarhedskriterier for egen anvendelse af dækkede obligationer, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for investeringsforeninger (non-UCITS covered bonds) (strukturerede dækkede obligationer), der har lån i fast ejendom til boligformål som underliggende aktiver, g) at tilføje nye udtryk i appendiks 2 til bilag I, samt at definere andre udtryk mere nøjagtigt, h) at ændre appendiks 4 til bilag I for at afspejle ændringer i de statistiske regler, og i) at harmonisere bestemmelser og indføre andre mindre ændringer, som fremmer konsekvens og gennemsigtighed —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Retningslinje ECB/2000/7 ændres som følger:

1)

Bilag I til retningslinje ECB/2000/7 ændres i overensstemmelse med bilag I og II til denne retningslinje.

2)

Bilag II til retningslinje ECB/2000/7 ændres i overensstemmelse med bilag III til denne retningslinje.

Artikel 2

Verifikation

NCB’erne skal senest tre uger efter ikrafttrædelse fremsende meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler de vil anvende for at efterkomme denne retningslinje senest den 9. oktober 2010.

Artikel 3

Ikrafttræden

1.   Denne retningslinje træder i kraft to dage efter dens vedtagelse.

2.   Bilag I og III finder anvendelse fra dagen efter offentliggørelse af denne retningslinje i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Bilag II finder anvendelse fra den 1. januar 2011.

Artikel 4

Adressater

Denne retningslinje er rettet til de deltagende medlemsstaters nationale centralbanker.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. september 2010.

For ECB's Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 310 af 11.12.2000, s. 1.


BILAG I

Bilag I til retningslinje ECB/2000/7 ændres således:

1.   I indledningen erstattes fodnote (1) af følgende:

»(1)

Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd har i overensstemmelse med artikel 282, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde besluttet at anvende begrebet »Eurosystemet« om de elementer af Det Europæiske System af Centralbanker, der udfører dettes grundlæggende opgaver, dvs. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

2.   Kapitel 1.1 erstattes af følgende:

»Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) består af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i medlemsstaterne i Den Europæiske Union (1). ESCB’s aktiviteter udføres i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«). ESCB er underlagt ECB’s besluttende organer. I den forbindelse er ECB’s styrelsesråd ansvarlig for at udforme pengepolitikken, mens direktionen er bemyndiget til at gennemføre pengepolitikken i overensstemmelse med styrelsesrådets beslutninger og retningslinjer. ECB kan i det omfang, det er muligt og relevant, og med henblik på at sikre den operationelle effektivitet pålægge de nationale centralbanker (2) at gennemføre operationer, som er en del af Eurosystemets opgaver. Hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af pengepolitikken, kan de nationale centralbanker udveksle individuelle oplysninger med medlemmer af Eurosystemet, fx driftsmæssige data, med tilknytning til modparter, der deltager i Eurosystemets operationer (3). Eurosystemets pengepolitiske operationer gennemføres på ensartede betingelser og vilkår i alle medlemsstater (4).

3.   Kapitel 1.2 erstattes af følgende:

»Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet, jf. traktatens artikel 127, stk. 1. Uden at hovedmålet om prisstabilitet derved berøres, skal Eurosystemet støtte de generelle økonomiske politikker i EU. Eurosystemet skal desuden handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering.«

4.   Kapitel 1.3.1 ændres således:

a)

Første afsnit erstattes af følgende:

»Markedsoperationerne spiller en vigtig rolle i Eurosystemets pengepolitik. Operationerne har til formål at styre renten og likviditetsforholdene i markedet og signalere den pengepolitiske stramhedsgrad. Eurosystemet har fem typer af instrumenter til rådighed til at udføre markedsoperationer. Det vigtigste instrument er tilbageførselsforretninger (der udføres som genkøbsforretninger eller lån mod sikkerhed). Eurosystemet kan også benytte sig af egentlige købs- eller salgsforretninger, udstedelse af ECB-gældsbeviser, valutaswaps og modtagelse af tidsindskud fra modparter. Markedsoperationerne iværksættes af ECB, der også beslutter, hvilket instrument der skal anvendes, og hvilke betingelser og vilkår der skal gælde for deres gennemførelse. De kan gennemføres som standardauktioner, ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer (5). Med hensyn til formål, regelmæssighed og procedurer kan Eurosystemets markedsoperationer inddeles i følgende fire kategorier (jf. også tabel 1):

b)

Tredje led erstattes af følgende:

»Finjusterende markedsoperationer udføres på ad hoc-basis for at kontrollere likviditetsforholdene i markedet og styre renten, især med henblik på at udjævne rentevirkningen af uventede likviditetsudsving i markedet. Finjusterende markedsoperationer kan udføres den sidste dag i reservekravsperioden for at udligne likviditetsmæssige ubalancer, som kan være opbygget siden tildelingen af den sidste primære markedsoperation. Finjusterende markedsoperationer udføres hovedsagelig som tilbageførselsforretninger, men kan også gennemføres som valutaswaps eller modtagelse af tidsindskud fra modparter. De instrumenter og procedurer, som anvendes i forbindelse med finjusterende markedsoperationer, tilpasses efter transaktionens type og operationens specifikke mål. Finjusterende markedsoperationer udføres normalt af de nationale centralbanker (NCB'erne) som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer. ECB’s styrelsesråd kan beslutte, at de finjusterende bilaterale operationer under særlige omstændigheder skal udføres af ECB.«

c)

Fjerde led erstattes af følgende:

»Eurosystemet kan desuden udføre strukturelle markedsoperationer gennem udstedelse af ECB-gældsbeviser, tilbageførselsforretninger og købs- og salgsforretninger. Operationerne udføres, når ECB ønsker at justere Eurosystemets strukturelle nettostilling over for den finansielle sektor (på en regelmæssig eller ikke-regelmæssig basis). Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger og udstedelse af gældsbeviser udføres af de nationale centralbanker gennem standardauktioner. Strukturelle markedsoperationer, der gennemføres som købs- eller salgsforretninger, udføres almindeligvis af de nationale centralbanker gennem bilaterale procedurer. ECB’s styrelsesråd kan beslutte, at de strukturelle markedsoperationer under særlige omstændigheder skal udføres af ECB.«

5.   I tabel 1 i kapitel 1.3, erstattes fjerde række i tredje kolonne »Udstedelse af gældsbeviser« med »Udstedelse af ECB-gældsbeviser«.

6.   Kapitel 1.4 erstattes af følgende:

»Eurosystemets pengepolitiske ramme er udarbejdet med henblik på at sikre deltagelse fra en bred kreds af modparter. Institutter, der er underlagt reservekrav ifølge artikel 19.1 i ESCB-statutten, kan benytte de stående faciliteter og deltage i markedsoperationer, der udføres som standardauktioner, samt i købs- og salgsforretninger. Eurosystemet kan udvælge et begrænset antal modparter til at deltage i finjusterende markedsoperationer. Til valutaswaps, der gennemføres af pengepolitiske årsager, anvendes aktive aktører på valutamarkedet. Som modparter i disse operationer deltager kun de institutter, som er etableret i euroområdet, og som er udvalgt til Eurosystemets valutainterventioner.«

7.   Kapitel 2.1 ændres således:

a)

I første afsnit erstattes andet led af følgende:

»Modparterne skal være økonomisk velfunderede. De skal være underlagt mindst en form for harmoniseret tilsyn ved de nationale myndigheder i EU-/EØS (6). I betragtning af deres særlige institutionelle karakter i henhold til EU-lovgivningen kan finansielt sunde institutter som defineret i traktatens artikel 123, stk. 2, og som er underkastet kontrol efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent national myndighed, godkendes som modparter. Finansielt sunde institutter, der er underlagt ikke-harmoniseret tilsyn af kompetente nationale myndigheder efter normer, der er sammenlignelige med harmoniserede EU/EØS-tilsyn, kan også godkendes som modparter, fx filialer etableret i euroområdet af institutter med hjemsted uden for EØS.

b)

Tredje afsnit erstattes af følgende:

»Et institut har kun adgang til Eurosystemets stående faciliteter og markedsoperationer, der udføres som standardauktioner, via den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor det har hjemsted. Hvis et institut er etableret i flere medlemsstater (hovedkontor eller filialer), har hver enhed adgang til disse operationer via den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor den er etableret. Dog kan et institut kun afgive bud gennem én enhed (hovedkontoret eller en bestemt filial) i hver medlemsstat.«

8.   Kapitel 2.2 ændres således:

a)

Andet afsnit erstattes af følgende:

»Modparter i valutaswaps, der gennemføres af pengepolitiske årsager, skal være i stand til at udføre store valutaoperationer effektivt under alle markedsforhold. Kredsen af modparter i valutaswaps svarer til de modparter i euroområdet, som er udvalgt til Eurosystemets valutainterventioner. Kriterierne og procedurerne for udvælgelse af modparter til valutainterventioner er beskrevet i appendiks 3.«

b)

Femte afsnit erstattes af følgende:

»ECB’s styrelsesråd kan beslutte, at ECB under særlige omstændigheder selv kan udføre finjusterende bilaterale markedsoperationer. Hvis ECB selv udfører bilaterale markedsoperationer, udvælger ECB i så fald modparter i henhold til en rotationsordning blandt de modparter i euroområdet, der er godkendt til ekstraordinære auktioner og bilaterale markedsoperationer, med henblik på at sikre lige adgang for alle.«

9.   Kapitel 2.3 ændres således:

a)

Tredje afsnit erstattes af følgende:

»Dette gælder for overtrædelse af (a) auktionsreglerne, hvis en modpart ikke overfører et tilstrækkeligt beløb i underliggende aktiver eller kontantbeløb (7) til afvikling (på afviklingsdagen) eller til sikkerhedsstillelse indtil operationens udløb ved tilsvarende margin calls af det likviditetsbeløb, som den er blevet tildelt i en likviditetstilførende operation, eller hvis den ikke overfører et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, som den er blevet tildelt i en likviditetsopsugende operation; og (b) overtrædelse af regler om bilaterale transaktioner, hvis en modpart ikke overfører en tilstrækkelig mængde af belånbar sikkerhedsstillelse eller kontantbeløb til afvikling af det beløb, der er aftalt i en bilateral transaktion, eller ikke i en udestående bilateral transaktion på et hvilket som helst tidspunkt indtil transaktionens udløb stiller sikkerhed i form af tilsvarende margin calls.

b)

Femte afsnit erstattes af følgende:

»Endvidere kan en suspensionsforanstaltning over for en overtrædende modpart udvides til at omfatte filialer af samme institut etableret i andre medlemsstater. En modpart kan suspenderes fra alle fremtidige pengepolitiske operationer i et nærmere fastsat tidsrum, såfremt dette ekstraordinært er påkrævet, fx på grund af overtrædelsens hyppighed eller varighed.«

10.   Kapitel 2.4 erstattes af følgende:

»2.4.   Suspension, indskrænkninger eller eksklusion af forsigtighedshensyn eller ved misligholdelse

I overensstemmelse med de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som den pågældende nationale centralbank (eller ECB) anvender, kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, indskrænke eller ekskludere modparters adgang til pengepolitiske instrumenter.

Desuden kan suspension, indskrænkning eller eksklusion af modparter være berettiget i visse tilfælde, der falder ind under begrebet »misligholdelse«, som defineret i de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker anvender.

Endelig kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn også afvise aktiver, begrænse anvendelsen af aktiver eller anvende yderligere haircuts for aktiver, som bestemte modparter har stillet som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.«

11.   I kapitel 3 erstattes det indledende afsnit af følgende:

»Markedsoperationer spiller en vigtig rolle i Eurosystemets pengepolitik. De anvendes til at styre renten og likviditetsforholdene i markedet og signalere den pengepolitiske stramhedsgrad. Med hensyn til formål, regelmæssighed og procedurer kan Eurosystemets markedsoperationer inddeles i fire kategorier: primære markedsoperationer, langfristede markedsoperationer, finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer. Eurosystemets vigtigste instrument i markedsoperationerne er tilbageførselsforretninger, som kan benyttes til alle fire kategorier af markedsoperationer, mens ECB-gældsbeviser anvendes til strukturelle, likviditetsopsugende operationer. Strukturelle markedsoperationer kan også udføres ved hjælp af egentlige købs- eller salgsforretninger. Eurosystemet benytter endvidere to andre instrumenter til finjusterende markedsoperationer: valutaswaps og modtagelse af tidsindskud fra modparter. I de følgende kapitelafsnit beskrives Eurosystemets forskellige markedsinstrumenter nærmere.«

12.   I kapitel 3.1.4 erstattes sjette led i andet afsnit af følgende:

»De udføres normalt decentralt af de nationale centralbanker (ECB's styrelsesråd kan beslutte, at ECB under særlige omstændigheder selv kan udføre finjusterende bilaterale markedsoperationer gennemført som tilbageførselsforretninger).«

13.   I kapitel 3.2 erstattes fjerde led i fjerde afsnit af følgende:

»De udføres normalt decentralt af de nationale centralbanker (ECB's styrelsesråd kan beslutte, at ECB under særlige omstændigheder selv kan udføre købs- og salgsforretninger).«

14.   Kapitel 3.3 ændres således:

a)

Andet afsnit erstattes af følgende:

»ECB-gældsbeviserne repræsenterer en gældsforpligtelse for ECB over for bevisernes indehavere. Beviserne udstedes og opbevares elektronisk i værdipapircentraler i euroområdet. ECB pålægger ingen begrænsninger på bevisernes omsættelighed. Yderligere bestemmelser vedrørende ECB’s gældsbeviser fremgår af dokumentationsgrundlaget for denne type beviser.«

b)

Tredje afsnit erstattes af følgende:

»ECB-gældsbeviser udstedes til underkurs, dvs. til under pålydende værdi, og indfries ved udløb til pålydende værdi. Forskellen mellem udstedelses- og indfrielsesværdien svarer til den rente, der er påløbet udstedelsesværdien til den aftalte rentesats i løbet af bevisets løbetid. Den anvendte rentesats er en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«. Beregningen af udstedelsesværdien fremgår af boks 1«.

c)

Boks 1 erstattes af følgende:

15.   I kapitel 3.4 erstattes femte led i fjerde afsnit af følgende:

»De udføres normalt decentralt af de nationale centralbanker (ECB's styrelsesråd kan beslutte, at ECB under særlige omstændigheder selv kan udføre bilaterale valutaswaps).«

16.   I kapitel 3.5 erstattes femte led i fjerde afsnit af følgende:

»Indskuddene modtages normalt decentralt gennem de nationale centralbanker (ECB’s styrelsesråd kan beslutte, at ECB under særlige omstændigheder selv bilateralt kan modtage tidsindskud (8).

17.   I kapitel 4.1 erstattes i tredje afsnit fodnote 1 og 2 af følgende:

»(1)

Efter den 19. maj 2008 er den decentrale tekniske infrastruktur i TARGET blevet erstattet af TARGET2. TARGET2 består af den fælles platform (hvorigennem alle betalingsordrer sendes og bliver behandlet, og hvorigennem betalinger modtages på samme tekniske måde), og, hvor det er relevant, af de nationale centralbankers Proprietary Home Accounting systemer.

(2)

Desuden gives kun adgang til den marginale udlånsfacilitet for modparter med adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, fx på den fælles platform i TARGET2.«

18.   Kapitel 4.2 ændres således:

a)

Der tilføjes følgende fodnote (*) efter tredje afsnit (første afsnit under overskriften »Betingelser for adgang til faciliteten«):

»(*)

Desuden gives kun adgang til indlånsfaciliteten for modparter med adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, fx på den fælles platform i TARGET2.«

b)

I syvende afsnit (andet afsnit under overskriften »Løbetid og rentevilkår«) erstattes fodnote 12 af følgende:

»(12)

Jf. fodnote 6 i dette kapitel.«

19.   I kapitel 5.1.1 erstattes boks 3 af følgende:

20.   Kapitel 5.1.3 ændres således:

a)

I første afsnit erstattes det indledende delafsnit af følgende:

»Eurosystemets standardauktioner offentliggøres gennem elektroniske nyhedstjenester og ECB’s websted. Desuden kan de nationale centralbanker udsende meddelelse om auktionen direkte til modparter, der ikke har adgang til elektroniske nyhedstjenester. Den offentlige auktionsmeddelelse indeholder normalt følgende oplysninger:«

b)

I første afsnit erstattes tiende led af følgende:

»Operationens startdato og udløbsdato (hvis det er relevant) eller instrumentets valørdato og indfrielsesdato (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

c)

I første afsnit erstattes syttende led af følgende:

»Bevisernes pålydende værdi (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

d)

I første afsnit erstattes attende led af følgende:

»Udstedelsens ISIN-kode (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

21.   Kapitel 5.1.4 ændres således:

a)

Tredje afsnit erstattes af følgende:

»I auktioner til variabel rente kan modparterne afgive bud på op til 10 forskellige rentesatser, kurser eller antal swappoint. I ganske særlige tilfælde kan Eurosystemet sætte en begrænsning på antallet af bud, der kan afgives i auktioner til variabel rente. I hvert bud skal modparterne angive det beløb, de ønsker at handle med de nationale centralbanker, og den relevante rente (9)  (10). De anførte rentesatser angives som multipla af 0,01 procentpoint. Ved valutaswapauktioner til variable swappoint opgives swappointene ifølge standardmarkedskonventioner, og buddene angives som multipla af 0,01 swappoint.

b)

Syvende afsnit erstattes af følgende:

»Modparterne forventes altid at være i stand til at dække de beløb, som de tildeles, med et tilstrækkeligt beløb af belånbar sikkerhedsstillelse (11). De kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den pågældende nationale centralbank anvender, giver mulighed for at pålægge gebyrer, hvis en modpart ikke er i stand til at overføre tilstrækkelig sikkerhed eller et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, som modparten er blevet tildelt i en auktion.

22.   I kapitel 5.1.5 erstattes tredje afsnit (andet afsnit under overskriften »Auktioner til variabel rente i euro«) med følgende:

»Ved tildeling af beløb i likviditetsopsugende auktioner til variabel rente (der kan benyttes til udstedelse af ECB-gældsbeviser og modtagelse af tidsindskud) opstilles buddene i stigende orden efter den budte rentesats (eller faldende orden efter den budte kurs). Bud med den laveste rente (højeste kurs) accepteres først. Derefter accepteres bud med en stadig højere rente (lavere kurs), indtil hele det beløb, der skal opsuges, er nået. Hvis det samlede budbeløb ved den højeste accepterede rente (laveste accepterede kurs) (dvs. den marginale rente eller kurs) overstiger det resterende tildelingsbeløb, fordeles restbeløbet blandt buddene på pro rata-basis i forholdet resterende tildelingsbeløb/samlet budbeløb til den marginale rente eller kurs (se boks 5). Ved udstedelse af ECB-gældsbeviser afrundes det beløb, der tildeles den enkelte modpart, til nærmeste multiplum af ECB-gældsbevisernes pålydende værdi. Ved andre likviditetsopsugende operationer afrundes det beløb, som tildeles den enkelte modpart, til nærmeste euro.«

23.   Kapitel 5.1.6 ændres således:

a)

I første afsnit erstattes det indledende delafsnit af følgende:

»Resultaterne af standardauktioner og ekstraordinære auktioner offentliggøres gennem elektroniske nyhedstjenester og på ECB’s websted. Desuden kan de nationale centralbanker udsende meddelelse om auktionen direkte til modparter, der ikke har adgang til elektroniske nyhedstjenester. Den offentlige meddelelse om auktionsresultatet indeholder normalt følgende oplysninger:«

b)

Trettende led erstattes af følgende:

»Operationens startdato og udløbsdato (hvis det er relevant) eller instrumentets valørdato og indfrielsesdato (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

c)

Sekstende led erstattes af følgende:

»Bevisernes pålydende værdi (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

d)

Syttende led erstattes af følgende:

»Udstedelsens ISIN-kode (ved udstedelse af ECB-gældsbeviser).«

24.   I kapitel 5.2 erstattes første afsnit af følgende:

»De nationale centralbanker kan udføre markedsoperationer som bilaterale procedurer. Disse procedurer kan anvendes til finjusterende markedsoperationer og strukturelle egentlige købs- eller salgsforretninger (12). De defineres bredt som alle procedurer, hvor Eurosystemet udfører en transaktion med en eller nogle få modparter uden en auktion. Der skelnes mellem to forskellige typer af bilaterale procedurer: Operationer, hvor modparterne kontaktes direkte af Eurosystemet, og operationer, der udføres via børser og mæglere.

25.   I kapitel 5.3.1 erstattes tabel 3 af følgende:

»Tabel 3

Normale afviklingsdage for Eurosystemets markedsoperationer (13)

Pengepolitisk instrument

Afviklingsdag for operationer, der udføres som standardauktioner

Afviklingsdag for operationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

Tilbageførselsforretninger

T + 1 (14)

T

Egentlige købs- eller salgsforretninger

Ifølge markedskonventionerne for de underliggende aktiver

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

T + 2

Valutaswaps

T, T + 1 eller T + 2

Modtagelse af tidsindskud fra modparter

T

26.   I kapitel 5.3.2 erstattes første afsnit af følgende:

»Markedsoperationer, der udføres som standardauktioner (dvs. primære markedsoperationer, langfristede markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer) afvikles normalt den første dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdiafviklingssystemer er åbne. Udstedelse af ECB-gældsbeviser afvikles dog den anden dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdiafviklingssystemer er åbne. Eurosystemet tilstræber af princip at afvikle transaktioner i forbindelse med markedsoperationerne på samme tid i alle medlemsstater og med alle modparter, der har leveret tilstrækkelig sikkerhed. På grund af operationelle og tekniske begrænsninger vedrørende værdipapirafviklingssystemerne kan tidspunktet for markedsoperationernes afvikling inden for den pågældende dag dog variere i euroområdet. Tidspunktet for afvikling af primære og langfristede markedsoperationer falder normalt sammen med tidspunktet for tilbagebetaling af en tidligere operation med tilsvarende løbetid.«

27.   I kapitel 6.1 slettes fodnote 2 i andet afsnit.

28.   Kapitel 6.2.1 ændres således:

a)

Femte afsnit erstattes af følgende:

»Aktiver, der genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed-typen, skal opfylde følgende betingelser:

a)

Aktiverne skal være erhvervet i henhold til lovgivningen i en EU-medlemsstat.

b)

De skal være erhvervet fra den oprindelige udsteder eller fra en mellemmand af det særlige selskab til securitisation (special purpose vehicle) på en måde, som Eurosystemet betragter som »egentligt salg«, der kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og må være uden for udstederens og dennes kreditorers eller mellemmanden og dennes kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af udstederens eller mellemmandens insolvens.

c)

De skal hidrøre fra og sælges til emittenten af en oprindelig udsteder eller, hvis relevant, af en mellemmand med hjemsted i EØS.

d)

De må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed-typen (15). De må desuden ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af credit-linked notes, swaps eller andre derivater (16) eller syntetiske værdipapirer (17).

e)

Hvis de er fordringer, skal debitorer og kreditorer have hjemsted (eller hvis det er fysiske personer, være residente) i EØS og, hvis relevant, skal det dertil knyttede værdipapir forefindes i EØS. Den anvendelige lov for disse fordringer skal være loven i et land i EØS. Hvis de er obligationer, skal udstederne have hjemsted i EØS, og de skal være udstedt i henhold til loven i et land i EØS, ligesom alle dertil knyttede værdipapirer skal forefindes i EØS (17).

Hvor de oprindelige udstedere eller, hvis relevant, mellemmænd havde hjemsted inden for euroområdet eller i Det Forenede Kongerige, har Eurosystemet kontrolleret, at der ikke var nogen væsentlige bestemmelser om tilbagesøgning i disse jurisdiktioner. Hvis den oprindelige udsteder eller, hvor relevant, mellemmanden har hjemsted i et andet land inden for EØS, kan værdipapirer af asset-backed-typen kun anses for belånbare, hvis Eurosystemet fastslår, at dets ret vil være passende værnet mod bestemmelser om tilbagesøgning, der betragtes som relevante af Eurosystemet i henhold til loven i det pågældende land inden for EØS. Af denne grund skal der forelægges en uafhængig retlig vurdering i en for Eurosystemet acceptabel form, der beskriver de anvendelige regler om tilbagesøgning i dette land, før værdipapirer af asset-backed-typen kan anses for belånbare (17). Til afgørelse af, om dets ret er tilstrækkelig værnet mod regler om tilbagesøgning, kan Eurosystemet kræve andre dokumenter, herunder et dokument for solvens fra overføreren for så vidt angår fristen for eventuel omstødelse. Regler om tilbagesøgning, som Eurosystemet anser for at være for strenge og derfor ikke acceptable, omfatter regler, hvorefter salg af underliggende aktiver kan erklæres ugyldigt af likvidator udelukkende begrundet i, at det blev gennemført inden for en bestemt periode (fristen for eventuel omstødelse) før sælgerens (den oprindelige udsteders/mellemmandens) insolvenserklæring, eller hvor en sådan omstødelse kun kan forhindres af overføreren, såfremt de kan bevise, at de ikke vidste, at sælgeren (den oprindelige udsteder/mellemmanden) var insolvent på tidspunktet for salget.

b)

Sjette afsnit erstattes af følgende:

»I en struktureret emission må en tranche (eller en sub-tranche), for at være belånbar, ikke være efterstillet andre trancher af samme udstedelse. En tranche (eller sub-tranche) anses for ikke at være efterstillet i forhold til andre trancher (eller sub-trancher) af samme emission, hvis ingen anden tranche (eller sub-tranche) — i overensstemmelse med den betalingsrangfølge, som gælder efter indlevering af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, som angivet i prospektet — tildeles en højere prioritet med hensyn til modtagelse af betaling (hovedstol og rente), og denne tranche (eller sub-tranche) derfor som den sidste af de forskellige trancher eller sub-trancher i en struktureret emission bærer tab. I strukturerede emissioner, hvor prospektet giver mulighed for afgivelse af en forfalds- og fuldbyrdelsesmeddelelse, skal en tranche (eller sub-tranche) være sikret mod at blive efterstillet i en betalingsrangfølge både i forbindelse med forfalds- og fuldbyrdelsesmeddelelser.«

c)

I niende afsnit (under overskriften »Udstedelsessted«), erstattes fodnote 7 (første fodnote i dette afsnit) af følgende:

»(7)

Internationale gældsinstrumenter i form af globale ihændehavergældsinstrumenter, der er udstedt fra 1. januar 2007 gennem ICSD’erne Euroclear Bank (Belgien) og Clearstream Banking Luxembourg, skal for at være belånbare være udstedt i form af nye global notes og deponeret hos en fælles depositar, som er en ICSD, eller hvis det er relevant, en national værdipapircentral, der opfylder de mindstestandarder, der er opstillet af ECB. Internationale gældsinstrumenter som globale ihændehaverpapirer, der er udstedt som Classical Global Notes før den 1. januar 2007, og fungible værdipapirer, der udstedes under samme ISIN-kode på eller efter denne dato, forbliver belånbare indtil udløb. Internationale gældsinstrumenter udstedt i globalt registreret form gennem ICSD’erne Euroclear Bank (Belgien) og Clearstream Banking Luxembourg efter den 30. september 2010 skal for at være belånbare være udstedt under den nye struktur for opbevaring af internationale gældsinstrumenter. Internationale gældsinstrumenter i globalt registreret form udstedt før denne dato forbliver belånbare, indtil de udløber. Internationale gældsinstrumenter i form af individual notes ophører med at være belånbare efter den 30. september 2010. Internationale gældsinstrumenter i form af individual notes, der er udstedt denne dato eller tidligere, forbliver belånbare, indtil de udløber.«

d)

Tiende afsnit (første afsnit under overskriften »Afvikling«) erstattes af følgende:

»Gældsinstrumenterne skal kunne overføres elektronisk. De skal opbevares og afvikles i euroområdet via en konto i Eurosystemet eller et værdipapirafviklingssystem, der opfylder ECB’s standarder, således at sikringsakt og realisation sker i henhold til lovgivningen i en medlemsstat.«

e)

I tolvte afsnit (eneste afsnit under overskriften »Godkendte markeder«) erstattes fodnote 13 (den sidste fodnote) af følgende:

»(13)

Omsættelige aktiver, som var godkendt som liste 2-papirer, og som er udstedt før den 31. maj 2007 og handles på ikke-regulerede markeder, som på nuværende tidspunkt opfylder Eurosystemets krav til sikkerhed og tilgængelighed, men ikke til gennemsigtighed, forbliver belånbare indtil den 31. december 2010, såfremt de opfylder de øvrige kriterier for at være belånbare og ophører med at være belånbare efter denne dato. Dette gælder ikke udækkede omsættelige aktiver, udstedt af kreditinstitutter, som var godkendt som liste 2-papirer og ophørte med at være belånbare den 31. maj 2007.«

f)

Femtende afsnit (andet afsnit under overskriften »Udstederens/garantens hjemsted«) erstattes af følgende:

»Garanten skal være etableret inden for EØS, medmindre der ikke er behov for en garanti til oprettelse af de høje kreditstandarder for omsættelige aktiver, der er angivet i kapitel 6.3.2.«

29.   Kapitel 6.2.2 ændres således:

a)

I andet afsnit (første afsnit under overskriften »Gældsfordringer«) erstattes andet led af følgende:

»Debitor/garant: Godkendte debitorer eller garanter indbefatter ikke-finansielle selskaber (18), offentlige enheder og internationale eller overnationale institutioner. Hver enkelt debitor hæfter for den fulde tilbagebetaling af gældsfordringen (meddebitorer, der hæfter i fællesskab for enkelte gældsfordringer, dog undtaget).

b)

I andet afsnit erstattes tredje led af følgende:

»Debitors/garantens hjemsted: Debitor skal være etableret i euroområdet. Garanten skal ligeledes være etableret i euroområdet, medmindre der ikke er behov for en garanti for at opfylde de høje kreditstandarder for ikke-omsættelige aktiver som angivet i kapitel 6.3.3. Dette krav gælder ikke internationale eller overnationale institutioner.«

c)

I andet afsnit erstattes fjerde led af følgende:

»Kreditstandarder: Gældsfordringernes kvalitet vurderes ud fra debitors/garantens underliggende kreditværdighed. Gældsfordringer skal opfylde de høje kreditstandarder, der er specificeret i eurosystemets rammer for kreditvurdering i kapitel 6.3.3.«

d)

I andet afsnit erstattes syvende led af følgende:

»Gældende lovgivning: Både aftalen om gældsfordringen og aftalen mellem modparten og den nationale centralbank, der mobiliserer gældsfordringen som sikkerhed (»mobiliseringsaftalen«), skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat. Desuden må det samlede antal lovgivninger, der gælder for a) modparten, b) kreditor, c) debitor, d) (i givet fald) garanten, e) aftalen om gældsfordringen og f) mobiliseringsaftalen, ikke være højere end to.«

e)

I andet afsnit, ottende led, erstattes fodnote 20 af følgende:

»(20)

Jf. fodnote 20 i dette kapitel.«

f)

I tredje afsnit (første afsnit under overskriften »Ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom«) erstattes fjerde led af følgende:

»Udsteders hjemsted: Udsteder skal være etableret i euroområdet.«

g)

I tredje afsnit, sjette led, erstattes fodnote 22 af følgende:

»(22)

Jf. fodnote 20 i dette kapitel.«

30.   Kapitel 6.2.3 ændres således:

a)

Følgende afsnit indsættes efter femte afsnit (tredje afsnit under overskriften »Regler for anvendelse af belånbare aktiver«):

»Til brug for gennemførelse af pengepolitik, og især overvågning af overholdelse af reglerne om anvendelse af belånbare aktiver med hensyn til snævre forbindelser, udveksler Eurosystemet internt oplysninger om kapitalbesiddelser, som tilsynsmyndighederne har tilvejebragt til sådanne formål. Oplysningerne er undergivet de samme krav til fortrolighed, som tilsynsmyndighederne iagttager.«

b)

Sjette afsnit (fjerde afsnit under overskriften (»Regler for anvendelse af belånbare aktiver«) erstattes af følgende:

»Ovennævnte bestemmelser om snævre forbindelser finder ikke anvendelse på: a) snævre forbindelser mellem modparten og en offentlig enhed inden for EØS, der kan udskrive skatter, eller i tilfælde, hvor et gældsinstrument er garanteret af en offentlig enhed inden for EØS, der kan udskrive skatter; b) særligt dækkede obligationer, der er udstedt i henhold til kriterierne i artikel 22, stk. 4, i direktivet om investeringsforeninger, eller c) i tilfælde, hvor gældsinstrumenter er beskyttet af særlige retlige sikkerhedsbestemmelser svarende til bestemmelserne for instrumenterne under b), som det fx er tilfældet med i) ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom (RMBD), der ikke er værdipapirer, eller ii) strukturerede dækkede obligationer (dvs. visse dækkede obligationer, som ikke er erklæret UCITS-konforme af Europa-Kommissionen), som opfylder alle kriterier, der finder anvendelse på værdipapirer af asset-backed-typen, som angivet i kapitel 6.2. og 6.3., samt i tilfælde af strukturerede dækkede obligationer på grundlag af lån i boligejendomme, følgende yderligere kriterier (19):

Alle lån mod pant i ejerbolig, som udgør underliggende aktiver til strukturerede dækkede obligationer, skal være denominerede i euro, udsteder (og debitor og garant, såfremt de er juridiske personer) skal have hjemsted i en medlemsstat, de aktiver, der er givet pant i, skal være beliggende i en medlemsstat, og den gældende lov skal være loven i en medlemsstat.

Garanterede lån i boligejendomme er belånbare for sikkerhedspuljen for de relevante strukturerede dækkede obligationer. En belånbar garanti skal være betalbar inden for 24 måneder ved misligholdelse. Belånbare garantier med hensyn til disse garanterede lån kan stilles i forskellige kontraktformer, herunder forsikringskontrakter, på betingelse af, at de er ydet af en offentlig enhed eller en finansiel institution, der er underlagt offentligt tilsyn. Garanten for sådanne garanterede lån må ikke have snævre forbindelser til udstederen af de dækkede obligationer og skal være bedømt til mindst A+/A1/AH af et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) i transaktionens løbetid.

Alternativ sikkerhed af høj kvalitet indtil 10 pct. af sikkerhedspuljen kan godkendes. Denne grænse kan kun overskrides, efter at den pågældende nationale centralbank har foretaget en dybdegående kontrol.

Den største del af hvert enkelt belånbart lån, som kan finansieres gennem udstedelse af strukturerede dækkede obligationer, udgør 80 pct. af belåningsprocenten. Beregningen af belåningsprocenten skal foretages ud fra en konservativ markedsvurdering.

Den mindste obligatoriske ekstra sikkerhedsstillelse er 8 pct.

Det højeste lånebeløb for lån med pant i beboelsesejendomme udgør 1 mio. euro.

Den enkeltstående kreditvurdering af sikkerhedspuljen skal svare til et årligt PD-niveau på 10 basispoint i overensstemmelse med »single A«-grænsen (jf. kapitel 6.3.1).

En langfristet mindste grænseværdi på »single A« (»A-« hos Fitch og Standard & Poor’s eller »A3« hos Moody’s eller »AL« hos DBRS) skal anvendes på udsteder og tilknyttede enheder, som udgør en del af eller er relevante for transaktionen med de strukturerede dækkede obligationer.

Desuden skal modparter have juridisk attestation fra et anerkendt advokatfirma, som bekræfter, at følgende betingelser er opfyldt:

Obligationsudstederen er et kreditinstitut med hjemsted i en EU-medlemsstat og er ikke et special-purpose vehicle, uanset at sådanne obligationer er garanterede af et kreditinstitut med hjemsted i en EU-medlemsstat.

Udsteder/udstedelse af obligationerne er, i henhold til loven i den medlemsstat, hvor udsteder har hjemsted, eller hvor obligationerne blev udstedt, undergivet særligt offentligt tilsyn til beskyttelse af obligationsindehaverne.

I tilfælde af udsteders insolvens har obligationsejerne fortrinsstilling med hensyn til tilbagebetaling af hovedstol og rentebetaling fra de (underliggende) belånbare aktiver.

Beløb fra udstedelse af obligationer skal investeres (ifølge de investeringsregler, der er angivet i dokumentationen for obligationerne) i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om særligt dækkede obligationer eller anden lovgivning, der finder anvendelse på de pågældende aktiver.

c)

Tabel 4 erstattes af følgende:

»Tabel 4

Aktiver, der kan benyttes i Eurosystemets pengepolitiske operationer

Belånbarhedskriterier

Omsættelige aktiver (20)

Ikkeomsættelige aktiver (21)

Aktivtyper

ECB-gældsbeviser

Andre omsættelige gældsinstrumenter (22)

Gældsfordringer

Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Kredit-standarder

Aktiverne skal opfylde høje kreditstandarder. De høje kreditstandarder bedømmes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for omsættelige aktiver (22)

Debitor/garant skal opfylde høje kreditstandarder. Kreditværdigheden vurderes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for gældsfordringer.

Aktiverne skal opfylde høje kreditstandarder. De høje kreditstandarder bedømmes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom.

Udstedelsessted

EØS (22)

Ikke relevant

Ikke relevant

Afvikling/håndteringsprocedurer

Afviklingssted: euroområdet

Instrumenterne skal være deponeret centralt i elektronisk form i centralbanker eller et afviklingssystem, der opfylder ECB’s minimumsstandarder.

Eurosystemets procedurer

Eurosystemets procedurer

Udsteder/debitor/garant

Centralbanker

Offentlig sektor

Privat sektor

Internationale og overnationale institutioner

Offentlig sektor

Ikke-finansielle selskaber

Internationale og overnationale institutioner

Kreditinstitutter

Udsteders/debitors/garantens hjemsted

Udsteder (22): EØS eller G10-lande uden for EØS

Debitor: EØS

Garant (22): EØS

Euroområdet

Euroområdet

Godkendte markeder

Regulerede markeder

Ikke-regulerede markeder, der er godkendt af ECB

Ikke relevant

Ikke relevant

Valuta

Euro

Euro

Euro

Mindstebeløb

Ikke relevant

Mindstebeløb på det tidspunkt, hvor gældsfordringen anvendes.

Fra 1. januar 2007 til 31. december 2011:

til indenlandsk brug: fastsættes af den nationale centralbank

til grænseoverskridende brug: et fælles mindstebeløb på 500 000 euro

Fra og med 1. januar 2012:

fælles mindstebeløb på 500 000 euro i hele euroområdet.

Ikke relevant

Gældende lovgivning

For aktiver af asset-backed-typen skal den anvendelige lov for underliggende aktiver være lovgivningen i en EU-medlemsstat. Den anvendelige lov for disse gældsfordringer skal være loven i et land i EØS.

Gældende lov for aftalen om gældsfordringen og for mobiliseringsaftalen: loven i en medlemsstat.

Det samlede antal forskellige lovgivninger gældende for

a)

modpart,

b)

kreditor,

c)

debitor,

d)

(i givet fald) garant,

e)

gældsfordringsaftalen, og

f)

mobiliseringsaftalen må højst være to.

Ikke relevant

Grænseoverskridende brug

Ja

Ja

Ja

31.   Kapitel 6.3.1 ændres således:

a)

Fjerde afsnit erstattes af følgende:

»Hvad angår de eksterne kreditvurderingsbureauer, skal vurderingen baseres på offentlig rating. Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om yderligere præcisering, hvor det anses for nødvendigt. For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, skal deres ratings være gennemgået i en offentlig tilgængelig rapport om kreditvurderingen. Det kan enten være en detaljeret rapport, som udarbejdes, inden værdipapirerne sælges, eller en rapport om nye emissioner, som bl.a. skal indeholde en grundig analyse af strukturelle og juridiske aspekter, en detaljeret vurdering af sikkerhedspuljen, en analyse af deltagerne i transaktionen samt en analyse af andre relevante særegenheder i transaktionen. De eksterne kreditvurderingsbureauer skal endvidere jævnligt offentliggøre overvågningsrapporter om værdipapirer af asset-backed-typen. Offentliggørelse af disse rapporter skal ske med samme hyppighed som og tidsmæssigt følge kuponbetalinger. Disse rapporter skal som minimum indeholde en opdatering af centrale transaktionsdata (fx sikkerhedspuljens sammensætning, deltagerne i transaktionen, kapitalstrukturen) samt en perfomanceopgørelse.«

b)

Femte afsnit erstattes af følgende:

»Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder (dets »grænseværdier for kreditkvalitet«) er defineret som en »single A«-kreditvurdering (23). Eurosystemet betragter en tabssandsynlighed (probability of default, PD) over et år på 0,10 pct. for at svare til en »single A«-kreditvurdering, som revurderes regelmæssigt. Eurosystemets rammer for kreditvurdering følger definitionen af misligholdelse i kapitalkravsdirektivet (24). Eurosystemet offentliggør den laveste ratinggrad, der lever op til den krævede grænse for kreditkvalitet for alle de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer uden dermed at påtage sig noget ansvar for dets vurdering af det eksterne kreditvurderingsbureau, der også vurderes jævnligt. For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, er Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder defineret som en »AAA«-kreditvurdering (25) ved udstedelsen. I løbetiden for værdipapirer af asset-backed-typen skal Eurosystemets mindste grænseværdi på »single A« være opretholdt.

c)

Syvende afsnit erstattes af følgende:

»Aktiver, der er udstedt eller garanteret af enheder, som er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU eller en medlemsstat i henhold til traktatens artikel 75 vedrørende begrænsning i anvendelse af midler, eller som er omfattet af en af ECB’s styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter, kan blive ekskluderet fra listen over belånbare aktiver.«

32.   Kapitel 6.3.2 ændres således:

a)

I første afsnit erstattes andet led af følgende:

»Kreditvurderinger af værdipapirer af asset-backed-typen foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau: For værdipapirer af asset-backed-typen udstedt efter 1. marts 2010 kræver Eurosystemet mindst to kreditvurderinger foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau, som er godkendt til udstedelsen. Til afgørelse af belånbarheden af disse værdipapirer anvendes »second-best rule« (reglen om den næstbedste), hvilket betyder at ikke blot den bedste, men også den næstbedste tilgængelige kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau skal opfylde kvalitetsgrænsen for værdipapirer af asset-backed-typen. På grundlag af denne regel kræver Eurosystemet for begge kreditvurderinger niveauet »AAA«/»Aaa« ved udstedelsen og niveauet »single A« over værdipapirets løbetid, for at værdipapirerne kan være belånbare.

Fra 1. marts 2011 skal alle værdipapirer af asset-backed-typen uanset udstedelsestidspunkt have mindst to kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer, som er godkendt til den pågældende udstedelse, og reglen om den næstbedste skal være opfyldt, for at værdipapirerne kan vedblive med at være belånbare.

For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt før 1. marts 2010, som kun har én kreditvurdering, skal endnu en kreditvurdering fremskaffes inden 1. marts 2011. For værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt før 1. marts 2009, skal begge kreditvurderinger opfylde »single A«-niveauet i hele værdipapirets løbetid. For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, der er udstedt mellem 1. marts 2009 og 28. februar 2010, skal den første kreditvurdering opfylde »AAA«/»Aaa«-niveauet ved udstedelsen og »single A«-niveauet i værdipapirets løbetid, medens den anden kreditvurdering skal opfylde »single A«-niveauet både ved udstedelsen (26) og i værdipapirets løbetid.

Substituerbare »tap«-udstedelser af værdipapirer af asset-backed-typen anses for nye udstedelser af værdipapirer af asset-backed-typen. Alle værdipapirer af asset-backed-typen, som er udstedt under samme ISIN-kode, skal opfylde belånbarhedskriterierne på datoen for den seneste substituerbare »tap«-udstedelse. For substituerbare »tap«-udstedelser af værdipapirer af asset-backed-typen, som ikke opfylder belånbarhedskriterierne, der er gældende på datoen for den seneste substituerbare »tap«-udstedelse, anses alle de værdipapirer af asset-backed-typen, som er udstedt under samme ISIN-kode, for at være ikke-belånbare. Denne regel gælder ikke i tilfælde af substituerbare »tap«-udstedelser af værdipapirer af asset-backed-typen, der ikke var opført på Eurosystemets liste over belånbare aktiver på 10. oktober 2010, såfremt den seneste »tap«-udstedelse skete før denne dato. Ikke-substituerbare »tap«-udstedelser anses for at være forskellige værdipapirer af asset-backed-typen.

b)

I første afsnit, tredje led, erstattes tredje punktum af følgende:

»Garantien skal være underlagt lovgivningen i en EU-medlemsstat. Den skal være juridisk gyldig og bindende og skal kunne gøres gældende over for garanten.«

c)

I andet afsnit, første led, erstattes det indledende delafsnit af følgende:

»Udstedere og garanter fra den offentlige sektor i euroområdet: Hvis et omsætteligt aktiv er udstedt eller garanteret af en regional regering, lokal myndighed eller en offentlig enhed etableret i euroområdet som defineret i kapitalkravsdirektivet, gælder følgende procedure:«

d)

I andet afsnit erstattes andet led af følgende:

»Ikkefinansielle selskaber i euroområdet, der er udstedere og garanter: Hvis de høje kreditstandarder for omsættelige aktiver, der er udstedt af ikke-finansielle selskaber (27), der er etableret i euroområdet, ikke kan fastslås på grundlag af et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af udstedelsen, udstederen eller garanten, vil eksterne kreditvurderingsbureauers regler for gældsfordringer finde anvendelse, og modparter vil kunne anvende deres eget interne ratingsystem, den nationale centralbanks interne kreditvurderingssystemer eller ratinginstrumenter hos tredjemænd. De ikke-ratede omsættelige gældsinstrumenter, der er udstedt af ikke-finansielle selskaber, er ikke medtaget på den offentlige liste over belånbare omsættelige aktiver.

33.   Kapitel 6.3.3 ændres således:

a)

I femte afsnit, første led (Debitorer og garanter inden for den offentlige sektor), punkt ii), erstattes fodnote 35 af følgende:

»(35)

Se fodnote 34 i dette kapitel.«

b)

I femte afsnit, første led, punkt iii), erstattes fodnote 36 af følgende:

»(36)

Se fodnote 39 i dette kapitel.«

c)

I femte afsnit, andet led (Ikke-finansielle selskaber, der optræder som debitor eller garant), erstattes fodnote 37 (første fodnote i dette led) af følgende:

»(37)

Hvis modparten har valgt et eksternt kreditvurderingsbureau som kilde, kan denne anvende first best-reglen (jf. fodnote 34 i dette kapitel).«

d)

I sjette afsnit erstattes tredje led af følgende:

»Garantien skal være underlagt lovgivningen i en EU-medlemsstat. Den skal være juridisk gyldig og bindende og skal kunne gøres gældende over for garanten.«

34.   I kapitel 6.3.4 erstattes fjortende afsnit (første afsnit under overskriften »Tredjemands ratingværktøjer som kilde«) af følgende:

»Ratingværktøjer, der anvendes som kilde, består af enheder, der vurderer debitorers kreditkvalitet, hovedsagelig ved hjælp af kvantitative modeller på en systematisk og mekanisk måde bl.a. på grundlag af reviderede regnskaber, og hvis kreditvurderinger ikke er beregnet til offentliggørelse. En leverandør af ratingværktøjer, der ønsker at deltage som eksternt kreditvurderingsbureau, skal fremsende en anmodning til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor denne har hjemsted, og anvende den blanket, som Eurosystemet har udarbejdet, sammen med yderligere oplysninger, således som det fremgår af blanketten. Modparter, der ønsker at benytte en bestemt udbyder af ratingværktøjer som eksternt kreditvurderingsbureau, som ikke er godkendt af Eurosystemet, skal fremsende en anmodning til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor denne har hjemsted, og anvende den blanket, som Eurosystemet har udarbejdet, sammen med yderligere oplysninger, således som det fremgår af blanketten. Eurosystemet afgør, hvorvidt udbyderen af ratingværktøjer kan godkendes. Afgørelsen sker på grundlag af en vurdering af, om udbyderen overholder de godkendelseskriterier, som Eurosystemet har opstillet (28).

35.   I kapitel 6.4.1. erstattes boks 7 af følgende:

36.   Kapitel 6.4.2 ændres således:

a)

Tredje led erstattes af følgende:

»Eurosystemet begrænser anvendelsen af usikrede gældsinstrumenter, der er udstedt af et kreditinstitut eller en anden enhed, med hvem en modpart i Eurosystemet har en snæver forbindelse som defineret i kapitel 6.2.3. Sådanne aktiver kan kun anvendes som sikkerhed af en modpart for så vidt værdien, som Eurosystemet har tildelt en sådan sikkerhed, efter anvendelse af haircuts ikke overstiger 10 pct. af den samlede værdi af de sikkerheder, som pågældende modpart har stillet, efter anvendelse af haircuts. Denne begrænsning gælder ikke for aktiver, der er garanteret af en enhed inden for den offentlige sektor, der har ret til at opkræve skatter, eller hvis værdien af aktiverne efter haircuts ikke overstiger 50 mio. euro. I tilfælde af en fusion mellem to eller flere udstedere af sådanne aktiver, eller etablering af en snæver forbindelse mellem sådanne udstedere, behandles disse udstedere som en udstedergruppe i forbindelse med denne begrænsning kun op til ét år efter datoen for fusionen eller etablering af den snævre forbindelse.«

b)

I tabel 6 erstattes fodnote 4 af følgende:

»(4)

Kun omsættelige aktiver udstedt af udstedere, som af ECB er klassificeret som »agencies«, hører til likviditetskategori II. Omsættelige aktiver udstedt af andre »agencies« hører til likviditetskategori III eller IV afhængig af udsteder og aktiv.«

37.   Kapitel 6.6.1 ændres således:

a)

I andet afsnit erstattes fodnote 52 af følgende:

»(52)

Se fodnote 57 i dette kapitel.«

b)

I tredje afsnit erstattes fodnote 53 af følgende:

»(53)

Se fodnote 57 i dette kapitel.«

38.   I kapitel 6.7 erstattes tredje afsnit af følgende:

»Modparter, der er filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for EØS eller Schweiz, kan ikke anvende sådanne aktiver som sikkerhed.«

39.   I kapitel 7.1 erstattes fjerde afsnit af følgende:

»I forbindelse med anvendelse af mindstereserver skal ECB handle i overensstemmelse med målsætningerne for Eurosystemet som beskrevet i traktatens artikel 127 og artikel 2 i ESCB-statutten, som bl.a. indebærer et princip om ikke at give anledning til nævneværdig uønsket flytning af indskud til institutter inden for eller uden for euroområdet, som ikke er underlagt reservekrav.«

40.   Kapitel 7.2 erstattes af følgende:

»I henhold til artikel 19.1 i statutten for ESCB pålægger ECB kreditinstitutter, der er beliggende i medlemsstater, at holde mindstereserver. Det indebærer, at filialer i euroområdet af institutter, der ikke har hjemsted i euroområdet, også er underlagt Eurosystemets reservekrav. Omvendt er filialer uden for euroområdet af kreditinstitutter med hjemsted i euroområdet ikke underlagt dette krav.

Institutter er automatisk fritaget fra reservekravene fra starten af den reservekravsperiode, hvori deres tilladelse inddrages eller opgives, eller hvori en juridisk myndighed eller en anden kompetent myndighed i en medlemsstat træffer afgørelse om at indlede en afviklingsprocedure vedrørende instituttet. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning ECB/2003/9 kan ECB også fritage institutter fra deres forpligtelser i henhold til Eurosystemets reservekrav på et ikke-diskriminerende grundlag, hvis de er genstand for omstruktureringsforanstaltninger eller indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU eller en medlemsstat i henhold til traktatens artikel 75 vedrørende begrænsning i anvendelse af midler eller omfattet af en af ECB’s styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter, eller hvis formålet med Eurosystemets reservekrav ikke ville blive opfyldt ved at pålægge de pågældende institutter disse forpligtelser. Træffes beslutningen på basis af formålet med Eurosystemets reservekrav, tager ECB hensyn til et eller flere af følgende kriterier:

instituttet er alene godkendt til at varetage særlige funktioner

instituttet har ikke tilladelse til at drive aktiv bankvirksomhed i konkurrence med andre kreditinstitutter, og/eller

instituttet er retligt forpligtet til at have alle sine indskud øremærket udelukkende til regional og/eller international udviklingsstøtte.

ECB opretter og offentliggør en liste over institutter, der er underlagt Eurosystemets reservekrav. ECB offentliggør ligeledes en liste over institutter, som er fritaget for dette krav af andre årsager, end at institutterne er genstand for omstruktureringsforanstaltninger eller indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger, truffet af EU eller en medlemsstat i henhold til artikel 75 i traktaten, vedrørende begrænsning i anvendelse af midler, eller som er omfattet af en af ECB’s styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter (29). Modparter kan ved hjælp af disse lister fastslå, om deres gældsforpligtelser er over for andre institutter, som selv er underlagt reservekrav. Listerne, som gøres offentligt tilgængelige efter arbejdstids ophør på Eurosystemets sidste bankdag i hver kalendermåned, anvendes ved opgørelsen af reservekravsgrundlaget for den reservekravsperiode, der starter to kalendermåneder senere. Den liste, der offentliggøres i slutningen af februar, gælder fx for opgørelse af reservekravsgrundlaget i den reservekravsperiode, der starter i april.

41.   Kapitel 7.3 ændres således:

a)

I syvende afsnit (andet afsnit under overskriften »Beregning af reservekrav«) erstattes fodnote 7 af følgende:

»(7)

Institutter, der har tilladelse til at rapportere statistiske data som en gruppe på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med bestemmelserne om rapportering til ECB’s penge- og bankstatistik (se appendiks 4), indrømmes kun ét standardfradrag for gruppen som helhed, medmindre institutterne oplyser om reservekravsgrundlaget og reservekravsindeståender i tilstrækkelig detaljeret grad til, at Eurosystemet kan verificere oplysningernes nøjagtighed og kvalitet og fastslå størrelsen af de enkelte institutters respektive reservekrav.«

b)

I boks 9 erstattes fodnote (*) af følgende:

»(*)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) (EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14) kræver udtrykkeligt, at indlån rapporteres til nominel værdi. Ved det nominelle beløb forstås den hovedstol, som en debitor er kontraktligt forpligtet til at tilbagebetale en kreditor. Denne ændring er blevet nødvendig, fordi Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1) er ændret med den virkning, at visse finansielle instrumenter skal kunne prisansættes til dagsværdi.«

42.   I kapitel 7.4 erstattes andet afsnit (første afsnit under overskriften »Indeståender på reservekravskonti«) af følgende:

»Et institut skal holde sine mindstereserver på en eller flere reservekravskonti hos den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor instituttet har hjemsted. Hvis et institut har mere end én enhed i en medlemsstat, er instituttets hovedkontor ansvarligt for overholdelse af det samlede reservekrav for alle instituttets indenlandske enheder (30). Hvis et institut har enheder i mere end en medlemsstat, skal det holde mindstereserver på konti hos den nationale centralbank i hver medlemsstat, hvor det har en enhed, i forhold til sit reservekravsgrundlag i den pågældende medlemsstat.

43.   Appendiks 2 ændres således:

a)

Definitionen af »snævre forbindelser« erstattes af følgende:

»Snævre forbindelser: Forekommer i en situation, hvor modparten er forbundet med en udsteder/debitor/garant af belånbare aktiver som følge af at: a) modparten direkte, eller indirekte gennem en eller flere andre foretagender, ejer 20 pct. eller mere af udstederens/debitorens/garantens kapital, eller b) udsteder/debitor/garant direkte, eller indirekte gennem en eller flere andre foretagender, ejer 20 pct. eller mere af modpartens kapital, eller c) en tredjemand ejer mere end 20 pct. af modpartens kapital og mere end 20 pct. af udstederens/debitorens/garantens kapital, enten direkte eller indirekte, gennem et eller flere foretagender.«

b)

Definitionen af »kreditinstitut« erstattes af følgende:

»Kreditinstitut: Et kreditinstitut som defineret i artikel 2 og artikel 4, stk.1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) (31), som gennemført i national lovgivning, der er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed, eller et andet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten, som er underlagt kontrol efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent national myndighed.

c)

Definitionen af »elektroniske penge« udgår.

d)

Der tilføjes en definition af »likviditetsstøtte i en transaktion med værdipapirer af asset-backed-typen (ABS-transaktion)«:

»Likviditetsstøtte i en transaktion med værdipapirer af asset-backed-typen (ABS-transaktion): Ethvert strukturelt tiltag til brug for dækning af et midlertidigt fald i pengestrømmen, der kan forekomme i transaktionens forløb.«

e)

Definitionen af »ratingværktøjer« erstattes af følgende:

»Ratingværktøjer: En kilde til vurdering af kreditkvalitet, som kan anvendes inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, og som udbydes af enheder, der vurderer debitorers kreditkvalitet, hovedsagelig ved hjælp af kvantitative modeller på en systematisk og mekanisk måde, bl.a. på grundlag af reviderede regnskaber, og hvis kreditvurderinger ikke er beregnet til offentliggørelse. Hver enkelt af disse enheder skal godkendes af Eurosystemet, før de bliver en del af Eurosystemets rammer for kreditvurdering.«

f)

Definitionen af »traktat« erstattes af følgende:

»Traktat: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

44.   Appendiks 4 ændres således:

a)

I kapitel 1 tilføjes følgende fodnote (*) i slutningen af titlen på forordning (EF) nr. 2533/98:

»(*)

EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8

b)

I kapitel 2 erstattes første afsnit af følgende:

»Formålet med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) (32) er at sætte ECB og, i overensstemmelse med artikel 5.2 i ESCB-statutten, de nationale centralbanker — der i videst muligt omfang udfører opgaverne — i stand til at indsamle den statistiske information, som er nødvendig for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB’s) opgaver, herunder især at formulere og gennemføre Unionens pengepolitik i overensstemmelse med artikel 127, stk. 2, første led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den statistiske information, der indsamles i henhold til ECB’s forordning ECB/2008/32, anvendes til at udarbejde den konsoliderede balance for MFI-sektoren, hvis hovedformål er at forsyne ECB med et omfattende statistisk billede af den monetære udvikling, der omfatter de aggregerede finansielle aktiver og passiver i MFI’erne i de deltagende medlemsstater, som opfattes som et økonomisk område.

c)

I kapitel 2 erstattes fjerde afsnit af følgende:

»For det andet skal rapporteringskravene i forordning ECB/2008/32 opfylde principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed. Årsagen er, at den nævnte forordning er bindende i sin helhed og umiddelbart anvendelig i hele euroområdet. Forordningen pålægger direkte fysiske og juridiske personer forpligtelser, og ECB kan pålægge disse personer sanktioner, når ECB’s rapporteringskrav ikke opfyldes (jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98). Rapporteringskravene er derfor klart defineret, og ECB’s eventuelle skøn under udøvelse af verifikationsretten eller retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information sker efter principper, der kan identificeres. For det tredje skal ECB mindske den dermed forbundne indberetningsbyrde mest muligt i overensstemmelse med de statistiske principper for ESCB’s udvikling, produktion og formidling af statistik (jf. artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 2533/98). Disse principper er præciseret yderligere i ESCB’s offentlige forpligtelse vedrørende europæiske statistikker, der er offentliggjort på ECB’s websted.«

d)

I kapitel 2 erstattes femte afsnit af følgende:

»Det statistiske materiale, der indsamles af de nationale centralbanker i medfør af forordning ECB/2008/32, benyttes derfor også til beregning af reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (33).

e)

I kapitel 2 erstattes sjette afsnit af følgende:

»ECB’s forordning ECB/2008/32 indeholder kun en generel definition af den faktiske rapporteringspopulation og dens rapporteringsforpligtelser samt de principper, som ECB og de nationale centralbanker normalt følger under udøvelse af deres verifikationsret eller retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information. Nærmere oplysninger om den statistiske information, der skal rapporteres for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav og de gældende minimumsstandarder, findes i bilag I-IV til forordning ECB/2008/32.«

f)

Kapitel 3 erstattes af følgende:

»MFI’er omfatter residente kreditinstitutter som defineret i unionslovgivningen samt alle andre residente finansielle institutioner, som modtager indlån og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFI'er, og som for egen regning (i det mindste i økonomisk henseende) yder lån og/eller investerer i værdipapirer. ECB opretter og vedligeholder en liste over institutioner i overensstemmelse med denne definition og klassifikationsprincipperne i bilag I til forordning ECB/2008/32. Kompetencen til at oprette og vedligeholde denne MFI-liste til statistiske formål ligger hos ECB’s direktion. De MFI'er, som er residente i euroområdet, udgør den faktiske rapporteringspopulation. De nationale centralbanker har ret til at indrømme små MFI’er fritagelse i overensstemmelse med artikel 8 i forordning ECB/2008/32. Disse fritagelser gør det muligt for de nationale centralbanker at anvende princippet om »afkortning af halen«.«

g)

Kapitel 4 erstattes af følgende:

»For at udarbejde en konsolideret balance skal den faktiske residente rapporteringspopulation rapportere statistisk information vedrørende deres balance hver måned. Yderligere information rapporteres hvert kvartal. Den statistiske information, der skal rapporteres, er angivet nærmere i bilag I til forordning ECB/2008/32. De relevante statistiske data indsamles af de nationale centralbanker, der skal definere de rapporteringsprocedurer, som skal følges.

ECB’s forordning nr. ECB/2008/32 er ikke til hinder for, at de nationale centralbanker indsamler den statistiske information fra den faktiske rapporteringspopulation, der er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske krav inden for rammerne af en bredere statistisk rapportering, som de nationale centralbanker etablerer under eget ansvar i overensstemmelse med EU-ret, national ret eller etableret praksis, og som tjener andre statistiske formål. Dette skal dog ske, uden at opfyldelsen af de statistiske krav i forordning ECB/2008/32 berøres deraf. I særlige tilfælde kan ECB til opfyldelse af sine krav benytte sig af statistisk information, der er indsamlet med disse formål for øje.

Følgerne af, at en national centralbank har indrømmet fritagelse som defineret ovenfor, er, at de pågældende små MFI’er underlægges reducerede rapporteringskrav (bl.a. kun kvartalsrapportering), der er obligatoriske af hensyn til opgørelsen af reservekrav og er angivet i bilag III til forordning ECB/2008/32. Kravene til små MFI'er, der ikke er kreditinstitutter, er fastsat i artikel 8 i den nævnte forordning. MFI’er, der er fritaget, kan dog vælge at opfylde rapporteringskravene fuldt ud.«

h)

I kapitel 5 erstattes første til ottende afsnit af følgende:

»For at mindske rapporteringsbyrden og undgå dobbelt indsamling af statistisk information anvendes den statistiske information vedrørende balancen, som MFI’erne rapporterer i henhold til forordning ECB/2008/32, også til opgørelse af reservegrundlaget i henhold til forordning ECB/2003/9.

Rapporteringsenhederne skal med henblik på statistiske formål rapportere data til deres respektive nationale centralbanker i overensstemmelse med rammerne i tabel 1 nedenfor, der indgår i bilag III til forordning ECB/2008/32. I tabel 1 benyttes de felter, der er markeret med »*« af de rapporterende institutioner til beregning af deres reservekravsgrundlag (se boks 9 i kapitel 7).

Med henblik på korrekt beregning af reservekravsgrundlaget, som en positiv reservekravskoefficient anvendes på, kræves en detaljeret opdeling af tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån med et opsigelsesvarsel på over 2 år samt genkøbsforretninger indgået af kreditinstitutter med »indenlandske« MFI’er og MFI’er i »andre deltagende medlemsstater«, »kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, ECB og nationale centralbanker«, »offentlig forvaltning og service« og »resten af verden«.

Afhængigt af det nationale indsamlingssystem, og uden at den fulde overensstemmelse med de i forordning ECB/2008/32 anførte definitioner og klassifikationsprincipper for MFI-balancen herved berøres, kan kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav, alternativt rapportere de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget, dog med undtagelse af data vedrørende omsættelige instrumenter, i overensstemmelse med tabel 1a, forudsat at ingen af de med fed optrykte positioner i tabel 1 berøres.

Bilag III til forordning ECB/2008/32 indeholder særlige bestemmelser, overgangsbestemmelser og bestemmelser om fusioner mellem kreditinstitutter i forbindelse med anvendelsen af reservekravssystemet.

Bilag III til forordning ECB/2008/32 omfatter særligt en rapporteringsordning for kreditinstitutter i »halen«. Haleinstitutter skal som minimum hvert kvartal rapportere de data, der er nødvendige for at beregne reservekravsgrundlaget i overensstemmelse med tabel 1a. Disse institutter sikrer, at rapporteringen i henhold til tabel 1a er fuldt ud i overensstemmelse med de definitioner og klassifikationer, der finder anvendelse i tabel 1. Data for haleinstitutternes reservekravsgrundlag for tre reservekravsperioder er baseret på data fra ultimo kvartalet indsamlet af de nationale centralbanker.

Bilag III indeholder også bestemmelser om rapportering på aggregeret grundlag som en gruppe af kreditinstitutter. Efter godkendelse fra ECB kan kreditinstitutter, som er underlagt reservekrav inden for et nationalt geografisk område, gennemføre statistisk rapportering vedrørende deres konsoliderede reservegrundlag som en gruppe, forudsat at alle de pågældende institutter har afstået retten til at foretage engangsfradrag i reservekravet. Fordelen ved engangsfradraget bevares dog for gruppen som helhed. Såfremt en gruppe af kreditinstitutter har fået tilladelse til at holde mindstereserver gennem en formidler, men ikke kan drage fordel af indberetning som gruppe, kan den relevante nationale centralbank give formidleren tilladelse til at foretage aggregeret statistisk indberetning (dog ikke med hensyn til reservekravene) på vegne af denne gruppe af kreditinstitutter. I dette tilfælde består fordelen ved engangsfradrag for hvert medlem af gruppen. Alle de pågældende institutter er medtaget enkeltvis i ECB’s liste over MFI’er.

Desuden indeholder bilaget bestemmelser om fusioner, som omfatter kreditinstitutter. Begreberne »fusion«, »fusionerende institutter« og »overtagende institut« har den betydning, der er fastlagt i artikel 1 i forordning ECB/2003/9. For den reservekravsperiode, hvor en fusion får virkning, beregnes de reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, og som skal opfyldes, som fastsat i artikel 13 i den nævnte forordning. For de efterfølgende reservekravsperioder beregnes det reservekrav, som det overtagende institut er underlagt, på basis af et reservekravsgrundlag og om fornødent yderligere statistisk information, der rapporteres i henhold til særlige regler (se tabellen i bilag III til forordning ECB/2008/32). I modsat fald finder de almindelige bestemmelser for indberetning af statistiske oplysninger og beregning af reservekrav som fastsat i artikel 3 i forordning ECB/2003/9 anvendelse. Endvidere kan den relevante nationale centralbank give det overtagende institut tilladelse til at opfylde sin forpligtelse til at rapportere statistisk information efter midlertidige procedurer. Denne undtagelse fra de almindelige rapporteringsprocedurer skal begrænses til den kortest mulige periode og bør ikke overstige 6 måneder, efter at fusionen har fået virkning. Denne undtagelse berører ikke det overtagende instituts forpligtelse til at opfylde sine egne rapporteringskrav i henhold til forordning ECB/2008/32 og i givet fald instituttets forpligtelse til at påtage sig de fusionerende institutters rapporteringsforpligtelser.«

i)

Kapitel 6 erstattes af følgende:

»Både ECB og de nationale centralbanker udøver normalt verifikationsretten og retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information, når minimumsstandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner ikke overholdes. Disse minimumsstandarder er beskrevet i bilag IV til forordning ECB/2008/32.«

j)

Kapitel 7 erstattes af følgende:

»Da en forordning udstedt i henhold til artikel 34.1 i ESCB-statutten ikke medfører rettigheder eller forpligtelser for medlemsstater med dispensation (artikel 42.1 i ESCB-statutten) og for Danmark (artikel 2 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Danmark) og ikke finder anvendelse på Storbritannien (artikel 8 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland), gælder forordning ECB/2008/32 kun i de deltagende medlemsstater.

ESCB-statuttens artikel 5 om ECB’s og de nationale centralbankers kompetence på statistikområdet og Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 gælder dog for alle medlemsstater. Det indebærer også, sammen med artikel 4, stk. 3, andet og tredje led, i traktaten om Den Europæiske Union, en forpligtelse for de ikke-deltagende medlemsstater til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, de anser for nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet med henblik på at blive deltagende medlemsstater. Denne forpligtelse fremgår udtrykkeligt af artikel 4 og betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98. Af hensyn til gennemsigtigheden gentages denne særlige forpligtelse i betragtningerne til forordning ECB/2008/32.«

k)

Denne tabel erstattes af følgende:

»Tabel 1

Månedlige beholdninger (34)

BALANCE-POSTER

A. Indenlandsk

B. Andre deltagende medlemsstater

C. Resten afverden

D. Ikke opdelt

MFI'er (36)

Ikke-MFI'er

MFI'er (36)

Ikke-MFI'er

I alt

Banker

Ikke-banker

 

Kreditinstitutter

heraf kreditinstitutter under RK, ECB og NCBer

Offentlig forv. & service (S.13)

Andre residenter

 

Kreditinstitutter

heraf kreditinstitutter under RR, ECB og NCBer

Offentlig forv. & service (S.13)

Andre residenter

Statslig forv. & service (S.1311)

Anden off. forvaltning & service

I alt

Andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder (S.123 + S.124)

Forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)

Ikke-finansielle selskaber (S.11)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15)

Statslig forv. & service (S.1311

Anden off. forvaltning & service

I alt

Andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder (S.123 + S.124)

Forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)

Ikke-finansielle selskaber (S.11)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15)

 

heraf CCP'er (37)

heraf FVC'er

 

heraf CCP'er (37)

heraf FVC'er

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

(k)

(l)

(m)

(n)

(o)

(p)

(q)

(r)

(s)

(t)

PASSIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8

Seddel- og møntomløb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9

Indlån

*

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf transferable indlån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf op til 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf syndikerede lån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9e

Euro

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.1e

Dag-til-dag

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf transferable indlån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.2e

Tidsindskud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

9.3e

Med opsigelsesvarsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 3 måneder

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 3 måneder

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf over 2 år (35)

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

9.4e

Genkøbsforretninger

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

9x

Udenlandsk valuta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.1x

Dag-til-dag

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.2x

Tidsindskud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

9.3x

Med opsigelsesvarsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 3 måneder

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 3 måneder

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf over 2 år (35)

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

9.4x

Genkøbsforretninger

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

10

Andele udstedt af pengemarkedsforeninger  (36)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11

Udstedte gældsinstrumenter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11e

Euro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

heraf op til 2 år og nominel kapitalgaranti under 100 pct.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

11x

Udenlandsk valuta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

heraf op til 2 år og nominel kapitalgaranti under 100 pct.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

12

Kapital og reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13

Andre passiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


BALANCE-POSTER

A. Indenlandsk

B. Andre deltagende medlemsstater

C. Resten af verden

D. Ikke opdelt

MFI'er

Ikke-MFI'er

MFI'er

Ikke-MFI'er

Offentlig forv. & service (S.13)

Andre residenter

Offentlig forv. & service (S.13)

Andre residenter

I alt (e)

Andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder (S.123 + S.124) (f)

Forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)

Ikke-finansielle selskaber (S.11)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15)

I alt (p)

Andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder (S.123 + S.124) (f)

Forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125)

Ikke-finansielle selskaber (S.11)

Husholdninger + non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.14 + S.15)

 

heraf CCP'er (37)

heraf FVC'er

I alt

Forbrugerkredit

Udlån til boligkøb

Andre udlån

 

heraf CCP'er (37)

heraf FVC'er

I alt

Forbrugerkredit

Udlån til boligkøb

Andre udlån

 

heraf EV/IS (38)

 

heraf EV/IS (38)

AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

Kassebeholdning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1e

heraf euro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2

Udlån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 år til og med 5 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 5 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf syndikerede lån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf genkøbsforretninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2e

heraf euro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf revolverende udlån og overtræk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf rentefri kredit på kreditkort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf forlænget kredit på kreditkort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

Værdipapirer undtagen aktier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3e

Euro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3x

Udenlandsk valuta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 1 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 1 til og med 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

over 2 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

Andele udstedt af pengemarkedsforeninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5

Aktier og andre kapitalandele

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6

Anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

Andre aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

45.   Appendiks 6 ændres således:

a)

Fodnote 1 og 2 i indledningen til kapitel 1 erstattes af følgende:

»(1)

Dette gælder, hvis en modpart ikke overfører et tilstrækkeligt beløb i underliggende aktiver eller kontantbeløb (med hensyn til margin calls, hvis relevant) til afvikling på afviklingsdagen eller til sikkerhedsstillelse, indtil operationens udløb ved tilsvarende margin calls, af det likviditetsbeløb, som den er blevet tildelt i en likviditetstilførende operation, eller hvis den ikke overfører et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, den er blevet tildelt i en likviditetsopsugende operation.

(2)

Dette gælder, hvis en modpart ikke overfører et tilstrækkeligt beløb i belånbare underliggende aktiver, eller hvis denne ikke overfører et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, der er aftalt i en bilateral transaktion, eller hvis denne ikke til enhver tid stiller sikkerhed for en udestående bilateral transaktion indtil dennes udløb i form af tilsvarende margin calls.«

b)

Tredje afsnit i kapitel 1, litra a), ændres som følger:

»I forbindelse med overtrædelse af reglerne for anvendelse af underliggende aktiver (39) beregnes gebyrerne ud fra værdien af de ikke-belånbare aktiver (eller aktiver, som modparten ikke må benytte) som enten er: i) leveret af modparten til en national centralbank eller ECB, eller ii) som modparten ikke har fjernet inden for 20 arbejdsdage efter den hændelse, der medførte, at de belånbare aktiver ophørte med at være belånbare, eller ikke længere måtte benyttes af modparten, multipliceret med koefficienten 1/360.

c)

I kapitel 2.1 erstattes andet afsnit af følgende:

»Disse gebyrer og suspensionsforanstaltninger finder med forbehold af kapitel 2.3 tilsvarende anvendelse på efterfølgende overtrædelser inden for samme 12-måneders periode.«

d)

I kapitel 2.2 erstattes andet afsnit af følgende:

»Disse gebyrer og suspensionsforanstaltninger finder med forbehold af kapitel 2.3 tilsvarende anvendelse på efterfølgende overtrædelser inden for samme 12-måneders periode.«


(1)  Det bemærkes, at de nationale centralbanker i de medlemsstater, der ikke har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bevarer deres pengepolitiske beføjelser i henhold til national lovgivning og således ikke deltager i gennemførelsen af den fælles pengepolitik.

(2)  I dette dokument forstås ved »nationale centralbanker« (NCB’er) de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten.

(3)  Sådanne oplysninger er underlagt betingelser vedrørende tjenestehemmeligheder i overensstemmelse med artikel 37 i statutten for ESCB.

(4)  I dette dokument forstås ved »medlemsstat« en medlemsstat, som har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten.«

(5)  De forskellige procedurer i forbindelse med udførelse af Eurosystemets markedsoperationer, dvs. standardauktioner, ekstraordinære auktioner og bilaterale procedurer, er beskrevet i kapitel 5. Ved standardauktioner går der højst 24 timer, fra auktionen annonceres, til tildelingsresultatet bekræftes. Alle modparter, der opfylder de overordnede kvalifikationskriterier i kapitel 2.1, kan deltage i standardauktionerne. Ekstraordinære auktioner gennemføres normalt inden for 90 minutter. Eurosystemet kan udvælge et begrænset antal modparter, som kan deltage i ekstraordinære auktioner. Ved »bilaterale procedurer« forstås alle tilfælde, hvor Eurosystemet udfører en transaktion med en eller få modparter uden at benytte auktionsprocedurerne. Bilaterale procedurer omfatter også operationer via børser eller mæglere.«

(6)  Harmoniseret tilsyn med kreditinstitutter hviler på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1).«

(7)  Alt efter omstændighederne med hensyn til margin calls.«

(8)  Tidsindskud indsættes på konti hos de nationale centralbanker. Dette ville også være tilfældet, hvis disse operationer skulle udføres centralt af ECB.«

(9)  Med hensyn til udstedelse af ECB-gældsbeviser kan ECB beslutte, at bud skal angives som kurs og ikke som rentesats. I så fald skal kurserne opgives som procent af det pålydende beløb.

(10)  I valutaswapauktioner til variable swappoint angives det beløb i hovedstolsvalutaen, som modparten ønsker at handle med Eurosystemet, og det pågældende antal swappoint.«

(11)  Eller at være i stand til at foretage afvikling i kontanter ved likviditetsopsugende operationer.«

(12)  ECB’s styrelsesråd kan beslutte, at disse operationer under særlige omstændigheder skal udføres af ECB.«

(13)  T står for handelsdag. Afviklingsdag står for Eurosystemets bankdage.

(14)  Hvis den normale afviklingsdag for primære eller langfristede markedsoperationer falder på en helligdag, kan ECB beslutte at anvende en anden afviklingsdag med mulighed for afvikling samme dag som handelsdagen. Afviklingsdagene for primære og langfristede markedsoperationer er angivet på forhånd i Eurosystemets auktionskalender (jf. kapitel 5.1.2).«

(15)  Dette krav udelukker ikke værdipapirer af asset-backed-typen, såfremt udstedelsesstrukturen omfatter to special purpose vehicles, og betingelsen om »egentligt salg« er opfyldt vedrørende disse special-purpose vehicles således, at de gældsinstrumenter, der er udstedt af det andet special-purpose vehicle, direkte eller indirekte har sikkerhed i den oprindelige pulje af aktiver, og alle betalingsstrømme fra de aktiver, der genererer pengestrømme, overføres fra det første til det andet special-purpose vehicle.

(16)  Disse begrænsninger omfatter ikke swaps, der alene anvendes til hedgingformål i transaktioner med værdipapirer af asset-backed-typen.

(17)  Værdipapirer af asset-backed-typen, som er opført på listen over belånbare omsættelige aktiver pr. 10. oktober 2010, er undtaget fra dette krav og forbliver belånbare indtil 9. oktober 2011.

(18)  Som defineret i ENS 95.«

(19)  Strukturerede dækkede obligationer, der er udstedt før 10. oktober 2010, som ikke opfylder disse kriterier, kan forsat anvendes indtil den 31. marts 2011.«

(20)  Se nærmere i kapitel 6.2.1.

(21)  Se nærmere i kapitel 6.2.2.

(22)  Kreditstandarden for ikke-ratede omsættelige gældsbeviser udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber fastsættes på grundlag af den kreditvurderingskilde, som den respektive modpart har valgt i overensstemmelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering af gældsfordringer som angivet i kapitel 6.3.3. For disse omsættelige gældsinstrumenter er følgende belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver blevet ændret: udsteders/garantens hjemsted: euroområdet; udstedelsessted:euroområdet.«.

(23)  »Single A« betyder en mindste langfristet rating på »A-« hos Fitch eller Standard & Poor's, »A3« hos Moody's eller »AL« hos DBRS.

(24)  Kapitalkravsdirektivet omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdet) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).

(25)  »AAA« betyder en langfristet rating på »AAA« hos Fitch, Standard & Poor’s eller DBRS eller »Aaa« hos Moody’s eller, hvis denne ikke er tilgængelig, en kortfristet rating på »F1+« hos Fitch eller »A-1+« hos Standard & Poor's, eller »R-1H« hos DBRS.«

(26)  For så vidt angår den anden vurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsbureau, henviser kreditvurderingen ved udstedelse til kreditvurderingen, som først blev udgivet eller offentliggjort af det eksterne kreditvurderingsbureau.«

(27)  Se fodnote 12 i dette kapitel.«

(28)  Godkendelseskriterierne er opført på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu).«

(29)  Listerne er offentligt tilgængelige på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu).«

(30)  Hvis et institut ikke har hovedkontor i en medlemsstat, hvor det har hjemsted, skal det anføre, hvilken filial der er ansvarlig for overholdelse af det samlede reservekrav for alle instituttets enheder i den pågældende medlemsstat.«

(31)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1

(32)  EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14

(33)  EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10

(34)  Celler markeret med»*« anvendes til beregning af reservegrundlaget. For så vidt angår gældsinstrumenter, fremlægger kreditinstitutterne enten dokumentation for passiver, som udelukkes fra reservekravsgrundlaget, eller anvender et standardfradrag på en fast procentdel, som fastsættes af ECB. Felter, som ikke er i fed skrift, indberettes kun af kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Jf. også de særlige regler om anvendelse af reservekrav i bilag III til forordning ECB/2008/32.

(35)  Indberetning af denne post er frivillig, indtil andet er meddelt.

(36)  Data under denne post kan være genstand for forskellige statistiske indsamlingsprocedurer, fastsat af de nationale centralbanker i henhold til reglerne i bilag I, Part 2 til forordning ECB/2008/32.

(37)  Centrale modparter.

(38)  Enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber.«

(39)  De følgende bestemmelser gælder også, hvor a) modparten har benyttet ikke-belånbare aktiver eller har leveret oplysninger, som påvirker sikkerhedsværdien negativt, fx vedrørende det udestående beløb af en gældsfordring, som er eller har været falsk eller forældet, eller b) modparten benytter aktiver, som er ikke-belånbare på grund af snævre forbindelser mellem udsteder/garant og modparten.«


BILAG II

Kapitel 6.3 og 6.4 i og appendiks 2 til bilag I til retningslinje ECB/2000/7 ændres således:

1)   I kapitel 6.3.1 erstattes femte afsnit af følgende:

»Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder (dets »grænseværdier for kreditkvalitet«) er defineret som en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 3 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala (1). Eurosystemet betragter en tabssandsynlighed (probability of default, PD) over et år på 0,40 pct. for at svare til kreditkvalitetstrin 3, under forbehold af jævnlig revurdering. Eurosystemets rammer for kreditvurdering følger definitionen af misligholdelse i kapitalkravsdirektivet (2). Eurosystemet offentliggør den laveste ratinggrad, der lever op til den krævede grænse for kreditkvalitet for alle de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer uden dermed at påtage sig noget ansvar for vurderingen foretaget af det eksterne kreditvurderingsbureau, der også vurderes jævnligt. For så vidt angår værdipapirer af asset-backed-typen, er Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder defineret som en »AAA«-kreditvurdering (3) ved udstedelsen. I løbetiden for værdipapirer af asset-backed-typen skal Eurosystemets mindste grænseværdi for kreditkvalitetstrin 2 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala (»single A«) være opretholdt (4). Hvad angår detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, er Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder defineret som en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala (»single A«). Eurosystemet anser en tabssandsynlighed (probability of default, PD) over et år på 0,10 pct. for at svare til en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2, under forbehold af jævnlig revurdering.

2)   I kapitel 6.3.3 erstattes syvende afsnit (eneste afsnit under overskriften »Ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom«) af følgende:

»De høje kreditstandarder for ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være i overensstemmelse med kreditkvalitetstrin 2 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala (5). En ramme for kreditvurdering af disse gældsinstrumenter, der relaterer sig til jurisdiktion, vil blive nærmere fastsat af de nationale centralbanker i den anvendelige nationale dokumentation.

3)   I kapitel 6.3.5 erstattes andet og tredje afsnit af følgende:

»Det første element i processen er udbyderen af kreditvurderingssystemets årlige opstilling af de statiske puljer af godkendte debitorer, dvs. samlinger bestående af alle virksomhedsdebitorer og offentlige debitorer, som får en kreditvurdering fra systemet, der opfylder en af følgende betingelser:

Statisk pulje

Betingelse

Statisk Pulje til kreditkvalitetstrin 1 og 2

PD(i,t) (6) ≤ 0,10 %

Statisk Pulje til kreditkvalitetstrin 3

0,10 % < PD(i,t) ≤ 0,40 %

Alle debitorer, der opfylder en af disse betingelser i starten af perioden t, udgør den tilsvarende statiske pulje på tidspunktet t. Ved afslutningen af den fastsatte 12-måneders periode beregnes den faktiske misligholdelsesfrekvens for de statiske puljer af debitorer på tidspunktet t. Udbyderen af ratingsystemet skal indvilge i årligt at meddele Eurosystemet antallet af godkendte debitorer i de statiske puljer på tidspunktet t og antallet af debitorer i den statiske pulje (t), som misligholdt deres forpligtelser i den efterfølgende 12-måneders periode.«

4)   Kapitel 6.4.2 ændres således:

a)

I det eneste afsnit erstattes fjerde led af følgende:

»Individuelle gældsinstrumenter, som indgår i kategori V, er underlagt et haircut på 16 pct. uanset løbetid eller kuponstruktur.«

b)

I det eneste afsnit erstattes femte led af følgende:

»Individuelle værdipapirer af asset-backed-typen, særligt dækkede obligationer (særligt dækkede obligationer af Jumbo-typen, traditionelle særligt dækkede obligationer og andre særligt dækkede obligationer) og usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter, som vurderes teoretisk i overensstemmelse med kapitel 6.5, er underlagt en yderlige haircut. Dette haircut foretages direkte i forbindelse med den teoretiske værdiansættelse af det enkelte gældsinstrument i form af en værdinedskrivning på 5 pct.«

c)

Tabel 6 erstattes af følgende:

»Tabel 6

Likviditetskategorier for omsættelige aktiver (7)

Kategori I

Kategori II

Kategori III

Kategori IV

Kategori V

Gældsinstrumenter udstedt af staten

Gældsinstrumenter udstedt af regionale og lokale myndigheder

Traditionelle særligt dækkede obligationer

Gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter (usikrede)

Værdipapirer af asset-backed-typen

Gældsinstrumenter udstedt af centralbanker (8)

Særligt dækkede obligationer af Jumbo-typen (9)

Gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder og andre udstedere (10)

Gældsinstrumenter udstedt af finansielle virksomheder bortset fra kreditinstitutter (usikrede)

 

 

Gældsinstrumenter udstedt af agencies (10)

Andre særligt dækkede obligationer (11)

 

 

 

Gældsinstrumenter udstedt af overnationale institutioner

 

 

 

d)

I det eneste afsnit erstattes syvende led af følgende:

»Det haircut, der anvendes på omsættelige gældsinstrumenter, som er omfattet af likviditetskategori I til IV med variabel kuponrente (12), er det samme som det, der gælder for en kurv af instrumenter med fast kuponrente med løbetider på 0-1 år i den likviditetskategori og den kreditkvalitetskategori, som instrumentet tilhører.

e)

Tabel 7 erstattes af følgende:

»Tabel 7

Haircuts i forbindelse med belånbare omsættelige aktiver

 

 

Likviditetskategorier

Kredit-kvalitet

Restløbetid (år)

Kategori I

Kategori II (13)

Kategori III (13)

Kategori IV (13)

Kategori V (13)

Fast kuponrente

Nulkuponrente

Fast kuponrente

Nulkuponrente

Fast kuponrente

Nulkuponrente

Fast kuponrente

Nulkuponrente

 

Trin 1 og 2 (AAA til A-) (14)

0-1

0,5

0,5

1,0

1,0

1,5

1,5

6,5

6,5

16

1-3

1,5

1,5

2,5

2,5

3,0

3,0

8,5

9,0

3-5

2,5

3,0

3,5

4,0

5,0

5,5

11,0

11,5

5-7

3,0

3,5

4,5

5,0

6,5

7,5

12,5

13,5

7-10

4,0

4,5

5,5

6,5

8,5

9,5

14,0

15,5

> 10

5,5

8,5

7,5

12,0

11,0

16,5

17,0

22,5

Trin 3 (BBB+ til BBB-) (14)

0-1

5,5

5,5

6,0

6,0

8,0

8,0

15,0

15,0

Ikke belånbar

1-3

6,5

6,5

10,5

11,5

18,0

19,5

27,5

29,5

3-5

7,5

8,0

15,5

17,0

25,5

28,0

36,5

39,5

5-7

8,0

8,5

18,0

20,5

28,0

31,5

38,5

43,0

7-10

9,0

9,5

19,5

22,5

29,0

33,5

39,0

44,5

> 10

10,5

13,5

20,0

29,0

29,5

38,0

39,5

46,0

f)

Tabel 8 erstattes af følgende:

»Tabel 8

Haircuts i forbindelse med belånbare omsættelige gældsinstrumenter med invers variabel rente, som omfattes af kategori I til IV

Kreditkvalitet

Restløbetid (år)

Invers variabel rente

Trin 1 og 2 (AAA til A-)

0-1

7,5

1-3

11,5

3-5

16,0

5-7

19,5

7-10

22,5

> 10

28,0

Trin 3 (BBB+ til BBB-)

0-1

21,0

1-3

46,5

3-5

63,5

5-7

68,0

7-10

69,0

> 10

69,5«

5)   Kapitel 6.4.3 ændres således:

a)

I første afsnit erstattes første og andet led af følgende:

»De enkelte gældsinstrumenter er underlagt særlige haircuts. Der anvendes forskellige haircuts alt efter restløbetid, arten af rentebetaling (fast eller variabel), kreditkvalitetskategorien og den vurderingsmetode, der anvendes af den nationale centralbank (se kapitel 6.5), som angivet i tabel 9 (15).

Det haircut, der anvendes på gældsfordringer med variable rentebetalinger, er det samme, som det, der anvendes på gældsfordringer med faste rentebetalinger, der er klassificeret i kurven med 0-1 års løbetid med samme kreditkvalitet og samme vurderingsmetode (vurdering på grundlag af en teoretisk kurs, fastsat af den nationale centralbank, eller på grundlag af det udestående beløb, fastsat af den nationale centralbank). En rentebetaling anses for variabel, hvis den er knyttet til en referencerente, og rentetilpasningsperioden for renten højst er 1 år. Rentebetalinger, hvis rentetilpasningsperiode er over 1 år, anses for faste, og den relevante løbetid i forbindelse med haircuts er gældsfordringens restløbetid.

b)

Tabel 9 erstattes af følgende:

»Tabel 9

Haircuts i forbindelse med gældsfordringer med faste rentebetalinger

 

 

Vurderingsmetode

Kreditkvalitet

Restløbetid (år)

Fast rentebetaling og værdiansættelse på grundlag af en teoretisk kurs, fastsat af den nationale centralbank

Fast rentebetaling og værdiansættelse på grundlag af en teoretisk kurs, fastsat af den nationale centralbank

Trin 1 og 2

(AAA til A-)

0-1

8,0

10,0

1-3

11,5

17,5

3-5

15,0

24,0

5-7

17,0

29,0

7-10

18,5

34,5

> 10

20,5

44,5

Trin 3.

(BBB+ til BBB-)

0-1

15,5

17,5

1-3

28,0

34,0

3-5

37,0

46,0

5-7

39,0

51,0

7-10

39,5

55,5

> 10

40,5

64,5«

c)

Andet afsnit erstattes af følgende:

»Ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, som har en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala, er underlagt et haircut på 24 pct.«

6)   Appendiks 2 ændres således:

Definitionen af »værdinedskrivning« erstattes af følgende:

»Værdinedskrivning: Risikostyringsinstrument i forbindelse med underliggende aktiver, der anvendes i tilbageførselsforretninger, som betyder, at centralbanken nedskriver aktivernes teoretiske markedsværdi med en vis procentdel, før der foretages et haircut.«


(1)  Eurosystemets harmoniserede ratingskala er offentliggjort på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu). En kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 3 betyder som minimum en langfristet rating »BBB-« hos Fitch eller Standard & Poor's, »Baa3« hos Moody’s eller »BBB« hos DBRS.

(2)  Kapitalkravsdirektivet omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdet) (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).

(3)  »AAA« betyder som minimum en langfristet rating på »AAA« hos Fitch, Standard & Poor’s eller DBRS eller »Aaa« hos Moody’s eller, hvis denne ikke er tilgængelig, en kortfristet rating på »F1+« hos Fitch eller »A-1+« hos Standard & Poor's, eller »R-1H« hos DBRS.

(4)  »Single A« betyder som minimum en langfristet rating på »A-« hos Fitch eller Standard & Poor's, »A3« hos Moody's eller »AL« hos DBRS.«

(5)  Som nærmere angivet i Eurosystemets harmoniserede ratingskala, der er offentliggjort på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu).«

(6)  PD(i,t) angiver tabssandsynligheden i henhold til kreditvurderingssystemet for debitor i på tidspunktet t.

(7)  Generelt er udstederklassifikationen bestemmende for likviditetskategorien. Alle værdipapirer af asset-backed-typen hører dog til kategori V uanset udsteders klassifikation, og særligt dækkede obligationer af Jumbo-typen hører til kategori II, mens traditionelle særligt dækkede obligationer, andre særligt dækkede obligationer og andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter hører til kategori III og IV.

(8)  Gældsbeviser udstedt af ECB og gældsinstrumenter udstedt af de nationale centralbanker inden euroens indførelse i de respektive medlemsstater hører til likviditetskategori I.

(9)  Kun instrumenter med en udstedelsesværdi på mindst 1 mia. euro, for hvilke mindst tre market makers løbende stiller købs- og salgspriser, hører til aktivklassen særligt dækkede obligationer af Jumbo-typen.

(10)  Kun omsættelige aktiver udstedt af udstedere, som af ECB er klassificeret som agencies, hører til likviditetskategori II. Omsættelige aktiver udstedt af andre agencies hører til likviditetskategori III eller IV, afhængig af udsteder og aktiv.

(11)  Dækkede obligationer, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for investeringsforeninger (non-UCITS-compliant), herunder både strukturerede dækkede obligationer og multi-udsteder dækkede obligationer hører til kategori III.«

(12)  En kuponrente anses for variabel, hvis den er knyttet til en referencerente, og rentetilpasningsperioden for renten er højst 1 år. Kuponrenter, hvis rentetilpasningsperiode er over 1 år, anses for faste, og den relevante løbetid i forbindelse med haircuts er gældsinstrumentets restløbetid.«

(13)  Individuelle værdipapirer af asset-backed-typen, særligt dækkede obligationer (særligt dækkede obligationer af Jumbo-typen, traditionelle særligt dækkede obligationer og andre særligt dækkede obligationer) og udækkede bankobligationer, som vurderes teoretisk i overensstemmelse med kapitel 6.5, er underlagt et yderlige haircut. Dette haircut foretages direkte i forbindelse med den teoretiske værdiansættelse af det enkelte instrument i form af en værdinedskrivning på 5 pct.

(14)  Ratings som nærmere angivet i Eurosystemets harmoniserede ratingskala, der er offentliggjort på ECB’s websted (www.ecb.europa.eu).«

(15)  Haircuts anvendt på gældsfordringer med faste rentebetalinger anvendes også på gældsfordringer med rentebetalinger, der er indekseret til inflationen.«


BILAG III

Bilag II til retningslinje ECB/2000/7 ændres således:

Kapitel I ændres således:

1)

Nr. 6, litra p), erstattes af følgende:

»Modparten er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU i henhold til artikel 75 i traktaten, der begrænser modpartens mulighed for anvendelse af sine midler, eller«

2)

Nr. 6, litra q), erstattes af følgende:

»Modparten er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af en medlemsstat, der begrænser modpartens mulighed for anvendelse af sine midler, eller«

3)

Nr 7 affattes således:

»De relevante kontraktsmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, bør sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at gøre brug af følgende midler: (a) suspension eller udelukkelse af modparten fra adgang til markedsoperationer; (b) suspension eller udelukkelse af modparten fra adgang til Eurosystemets stående faciliteter; (c) ophør af alle udestående aftager og transaktioner; eller (d) fremskyndet forfald af fordringer, som endnu ikke er forfaldne eller er betingede. Herudover kan den nationale centralbank være berettiget til at gøre brug af følgende midler: (a) anvende modpartens indskud i NCB'en til at modregne fordringer hos den pågældende modpart; (b) indstille opfyldelsen af forpligtelser over for modparten, indtil fordringen hos modparten er opfyldt; (c) gøre krav på morarenter, eller (d) gøre krav på erstatning for tab, der er lidt som følge af modpartens misligholdelse. De relevante kontraktsmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, bør sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til uden unødig forsinkelse at realisere alle aktiver, der er stillet som sikkerhed og har ret til at realisere værdien af den ydede kredit, hvis modparten ikke omgående udligner sin negative saldo. Med henblik på at sikre den ensartede implementering af de pålagte foranstaltninger, kan ECB’s Styrelsesråd træffe beslutning om de midler, der skal anvendes, herunder suspension, begrænsning eller udelukkelse af adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter.«


Top