EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009AB0091
Opinion of the European Central Bank of 5 November 2009 on recommendations for Council decisions on the position to be taken by the European Community regarding the renegotiation of the monetary agreement with the Vatican City State and on the position to be taken by the European Community regarding the renegotiation of the monetary agreement with the Republic of San Marino (CON/2009/91)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. november 2009 om henstillinger med henblik på Rådets beslutninger om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Vatikanstaten og om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Republikken San Marino (CON/2009/91)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. november 2009 om henstillinger med henblik på Rådets beslutninger om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Vatikanstaten og om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Republikken San Marino (CON/2009/91)
OJ C 284, 25.11.2009, p. 1–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 284/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 5. november 2009
om henstillinger med henblik på Rådets beslutninger om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Vatikanstaten og om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Republikken San Marino
(CON/2009/91)
2009/C 284/01
Indledning og retsgrundlag
Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 27. oktober 2009 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om en henstilling med henblik på Rådets beslutning om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Vatikanstaten (1) (i det følgende benævnt »beslutningsudkast vedrørende Vatikanstaten«) og om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Republikken San Marino (2) (herefter benævnt »beslutningsudkast vedrørende San Marino«).
ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 111, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB’s Styrelsesråd.
Generelle bemærkninger
ECB hilser beslutningsudkastene velkommen, som 10 år efter indførelsen af euroen har til formål at ændre de monetære aftaler med Vatikanstaten og Republikken San Marino, særligt med henblik på at sikre lige vilkår med hensyn til forpligtelserne for de lande, der har undertegnet de monetære aftaler med Fællesskabet, og skabe opfølgningsmekanismer, der indfører en ensartet metode til beregning af lofterne for udstedelse af euromønter og tilladelse til at benytte andre møntanstalter end den italienske møntanstalt til produktion af mønter for Vatikanstaten og Republikken San Marino.
ECB har noteret sig, at beslutningsudkastene (3) bestemmer, at Fællesskabsaftalerne skal indgås af Rådet. Såfremt denne regel ændres, således at Rådet ikke længere indgår disse aftaler, finder ECB, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og ECB bør være berettiget til at anmode om, at aftalerne fremsendes til Rådet, således som Rådet bestemte, da det oprindelig besluttedes at indlede forhandlinger om afslutning af Fællesskabsaftalerne med Vatikanstaten og Republikken San Marino (4).
Hvor ECB foreslår ændringer af beslutningsudkastene, vedlægges som bilag ændringsforslag med begrundelse herfor.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. november 2009.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) KOM(2009) 570 endelig udg.
(2) KOM(2009) 572 endelig udg.
(3) Artikel 4.
(4) Jf. artikel 8 i Rådets beslutning 1999/97/EF af 31. december 1998 om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer med Republikken San Marino (EFT L 30 af 4.2.1999, s. 33) og artikel 8 i Rådets beslutning 1999/98/EF af 31. december 1998 om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer med Vatikanstaten (EFT L 30 af 4.2.1999, s. 35).
BILAG
Ændringsforslag
Tekst foreslået af Kommissionen |
Ændringer foreslået af ECB (1) |
||||
Ændringsforslag 1 |
|||||
Artikel 2 b) i beslutningsudkast vedrørende Vatikanstaten |
|||||
|
|
||||
Forklaring For at sikre lige vilkår ville det være ønskeligt, at aftalen med Vatikanstaten ændres for at tage højde for den gældende retlige stilling, hvis en banksektor udvikles i Vatikanstaten i fremtiden. |
|||||
Ændringsforslag 2 |
|||||
Artikel 2 d) i beslutningsudkastet vedrørende Vatikanstaten |
|||||
|
|
||||
Forklaring ECB bemærker, at artikel 2 c) i udkastet til Beslutningen vedrørende Vatikanstaten henviser til en mindste procentdel af mønter, der skal sættes i omløb til pålydende værdi, på 51 %. ECB finder, at det bør vurderes med regelmæssige mellemrum, om den mindste procentdel er tilstrækkelig, og skal foreslå en forenklet fremgangsmåde til at ændre den. |
|||||
Ændringsforslag 3 |
|||||
Artikel 2 e) i beslutningsudkastet vedrørende Vatikanstaten |
|||||
|
|
||||
Forklaring At tillægge mængden af mønter til den mængde mønter, der udstedes af hjemlandets møntanstalt, ville skabe en række praktiske problemer med hensyn til stabiliteten af indberetningsforpligtelserne i forhold til ECB vedrørende mønter, der udstedes under omstændigheder, hvor hjemlandet for den udstedende møntanstalt hele tiden kan ændre sig. Da denne indberetning ikke for tiden foretages af møntanstalter, ville det sikre en højere grad af forudsigelighed, hvis mængden af mønter udstedt af Vatikanstaten lægges sammen med mængden af mønter udstedt af Italien, hvilket ville medføre, at myndighederne i Italien og i Vatikanstaten ville samarbejde med henblik på indberetning til ECB af mængden af udstedte mønter. |
|||||
Ændringsforslag 4 |
|||||
Artikel 3 i beslutningsudkastet vedrørende Vatikanstaten. |
|||||
»Forhandlingerne med Vatikanstaten føres af Den Italienske Republik og Kommissionen på Fællesskabets vegne. Den Europæiske Centralbank tilknyttes forhandlingerne fuldt ud inden for sit kompetenceområde. Den Italienske Republik og Kommissionen forelægger udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til udtalelse.« |
»Forhandlingerne med Vatikanstaten føres af Den Italienske Republik og Kommissionen på Fællesskabets vegne. Den Europæiske Centralbank tilknyttes forhandlingerne fuldt ud og dens tilslutning er nødvendig vedrørende spørgsmål inden for sit dens kompetenceområde. Den Italienske Republik og Kommissionen forelægger udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til udtalelse.« |
||||
Forklaring I betragtning af monetære karakter af aftalen med Vatikanstaten finder ECB, at det udover høring af ECB på grundlag af artikel 111, stk. 3, i traktaten er hensigtsmæssigt og ønskeligt, at ECB bliver inddraget i selve forhandlingerne og i processen frem mod indgåelsen af aftalerne. Med hensyn til spørgsmål, der falder inden for ECB’s kompetenceområder, bør ECB’s tilslutning hertil søges. |
|||||
Ændringsforslag 5 |
|||||
Afsluttende bestemmelse i beslutningsudkastet vedrørende Vatikanstaten |
|||||
»Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik og Kommissionen.« |
»Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik, og Kommissionen og ECB.« |
||||
Forklaring Da det i beslutningsudkastet forudsættes, at ECB har en rolle i forhandlingerne og processen hen mod indgåelse af aftalen, bør ECB også medtages i listen over beslutningens adressater. |
|||||
Ændringsforslag 6 |
|||||
Artikel 2 e) i beslutningsudkastet vedrørende San Marino |
|||||
|
|
||||
Forklaring At tillægge mængden af mønter til den mængde mønter, der udstedes af hjemlandets møntanstalt, ville skabe en række praktiske problemer med hensyn til stabiliteten af indberetningsforpligtelserne i forhold til ECB vedrørende mønter, der udstedes under omstændigheder, hvor hjemlandet for den udstedende møntanstalt hele tiden kan ændre sig. Da denne indberetning ikke for tiden foretages af møntanstalter, ville det sikre en højere grad af forudsigelighed, hvis mængden af mønter udstedt af Republikken San Marino lægges sammen med mængden af mønter udstedt af Italien, hvilket ville medføre, at myndighederne i Italien og i Republikken San Marino ville samarbejde med henblik på indberetning til ECB af mængden af udstedte mønter. |
|||||
Ændringsforslag 7 |
|||||
Artikel 3 i beslutningsudkastet vedrørende San Marino |
|||||
»Forhandlingerne med Republikken San Marino føres af Den Italienske Republik og Kommissionen på Fællesskabets vegne. Den Europæiske Centralbank tilknyttes forhandlingerne fuldt ud inden for sit kompetenceområde. Den Italienske Republik og Kommissionen forelægger udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til udtalelse.« |
»Forhandlingerne med Republikken San Marino føres af Den Italienske Republik og Kommissionen på Fællesskabets vegne. Den Europæiske Centralbank tilknyttes forhandlingerne fuldt ud og dens tilslutning er nødvendig vedrørende spørgsmål inden for sit dens kompetenceområde. Den Italienske Republik og Kommissionen forelægger udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til udtalelse.« |
||||
Forklaring I betragtning af monetære karakter af aftalen med Republikken San Marino finder ECB, at det udover høring af ECB på grundlag af artikel 111, stk. 3, i traktaten er hensigtsmæssigt og ønskeligt, at ECB bliver inddraget i selve forhandlingerne og i processen frem mod indgåelsen af aftalerne. Med hensyn til spørgsmål, der falder inden for ECB’s kompetenceområder, bør ECB’s tilslutning hertil søges. |
|||||
Ændringsforslag 8 |
|||||
Afsluttende bestemmelse i beslutningsudkastet vedrørende San Marino |
|||||
»Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik og Kommissionen.« |
»Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik, og Kommissionen og ECB.« |
||||
Forklaring Da beslutningsudkastet forudser, at ECB har en rolle i forhandlingerne og processen hen mod indgåelse af aftalen, bør ECB også medtages i listen over beslutningens adressater. |
(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.