EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1677

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/1677 af 27. september 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1333/2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2019/29)

OJ L 257, 8.10.2019, p. 18–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1677/oj

8.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/18


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2019/1677

af 27. september 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 1333/2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2019/29)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) (2) kræver, at rapporteringsenhederne dagligt indberetter statistiske oplysninger, således at Det Europæiske System af Centralbanker (herefter ESCB) som led i varetagelsen af sine opgaver kan udarbejde statistik over europengemarkedet.

(2)

For yderligere at sikre adgang til statistikker af høj kvalitet over europengemarkedet er det nødvendigt at ændre de mindstestandarder, der skal anvendes af rapporteringsenhederne i henhold til forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48). I tillæg til pligten til rettidigt at rapportere alle transaktioner inden for rammerne af rapporteringsforpligtelsen til Den Europæiske Centralbank (ECB) eller den relevante nationale centralbank og at sikre, at de statistiske oplysninger vedrørende disse transaktioner er upartiske, objektive og pålidelige og indsamles og indsendes på en måde, der beskytter deres integritet, skal rapporteringsenhederne også stille sig til rådighed til inden for de fastsatte tidsfrister at besvare eventuelle spørgsmål fra ECB eller de nationale centralbanker om, hvorvidt de statistiske oplysninger er korrekte. Det er endnu vigtigere at opretholde disse mindstestandarder, når data dagligt offentliggøres af ECB i forbindelse med udførelsen af sine opgaver inden for ESCB.

(3)

I betragtning af behovet for at sikre, at den faktiske rapporteringspopulation opfylder det yderligere krav om at besvare spørgsmål fra ECB eller de nationale centralbanker, bør mindstestandarderne i henhold til bilag IV i forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) suppleres.

(4)

Forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring

Bilag IV til forordning (EU) nr. 1333/2014 (ECB/2014/48) erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. september 2019.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1333/2014 af 26. november 2014 om pengemarkedsstatistik (ECB/2014/48) (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 97).


BILAG

«BILAG IV

Mindstestandarder, der skal anvendes af den faktiske rapporteringspopulation

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav.

1.   Mindstestandarder for overførsel:

i)

indberetningen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af ECB og den relevante nationale centralbank

ii)

de statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som ECB og den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav

iii)

ECB og den relevante nationale centralbank skal oplyses om kontaktperson(er) hos de rapporterende enheder

iv)

de tekniske specifikationer for overførsel af data til ECB og den relevante nationale centralbank skal følges.

2.   Mindstestandarder for nøjagtighed:

i)

de statistiske oplysninger skal være korrekte

ii)

rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de overførte data

iii)

de statistiske oplysninger skal være fuldstændige og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives og forklares over for ECB og den relevante nationale centralbank og i givet fald udbedres hurtigst muligt

iv)

rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, den afrundingspraksis og det decimaltal, som ECB og den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene

v)

rapporteringsenhederne skal svare med de påkrævede oplysninger inden for de tidsfrister, der er fastsat af ECB eller den relevante nationale centralbank, på enhver henvendelse fra ECB eller den nationale centralbank, hvori de anmodes om at bekræfte, at de statistiske oplysninger er korrekte, eller at besvare ethvert spørgsmål om nøjagtigheden heraf.

3.   Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

i)

de statistiske oplysninger skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning

ii)

i tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode

iii)

rapporteringsenhederne skal kunne redegøre for uregelmæssigheder i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.   Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de relevante nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.

5.   Mindstestandarder for dataintegritet:

i)

de statistiske oplysninger skal opstilles og overføres af rapporteringsenhederne på en upartisk og objektiv måde

ii)

fejl i de overførte data skal hurtigst muligt korrigeres og meddeles af rapporteringsenhederne til ECB og den relevante nationale centralbank.

»

Top