EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019O0016
Guideline (EU) 2019/1007 of the European Central Bank of 7 June 2019 amending Guideline ECB/2012/13 on TARGET2-Securities (ECB/2019/16)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1007 af 7. juni 2019 om ændring af retningslinje ECB/2012/13 om TARGET2-Securities (ECB/2019/16)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1007 af 7. juni 2019 om ændring af retningslinje ECB/2012/13 om TARGET2-Securities (ECB/2019/16)
OJ L 163, 20.6.2019, p. 108–109
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
20.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 163/108 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1007
af 7. juni 2019
om ændring af retningslinje ECB/2012/13 om TARGET2-Securities (ECB/2019/16)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1 og 12.1 samt artikel 17, 18 og 22, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog den 25. januar 2019 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/166 (ECB/2019/3) (1), som oprettede Markedsinfrastrukturrådet (Market Infrastructure Board, MIB) i dets nuværende sammensætning. Tidligere har Markedsinfrastrukturrådet mødtes i forskellige særlige sammensætninger, og rådet for TARGET2-Securities, der oprindeligt blev oprettet i henhold til afgørelse ECB/2012/6 (2), som blev ophævet ved afgørelse (EU) 2019/166 (ECB/2019/3), har fungeret som en af disse særlige sammensætninger. Markedsinfrastrukturrådet i sin ændrede sammensætning er ledelsesorganet, der støtter Styrelsesrådet ved at sikre, at Eurosystemets infrastrukturtjenester opretholdes og videreudvikles, og at projekter, der vedrører Eurosystemets infrastrukturtjenester, i hvert enkelt tilfælde forvaltes i overensstemmelse med Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) traktatfæstede mål, ESCB's forretningsmæssige behov, den teknologiske udvikling, den retlige ramme for Eurosystemets infrastrukturtjenester og -projekter, samt de regulerings- og tilsynsmæssige krav, og konsekvent med en ESCB-komités mandat i henhold til artikel 9 i forretningsordenen for ECB (3). |
(2) |
Artikel 15, stk. 1, i retningslinje ECB/2012/13 (4) fastsætter kriterierne for værdipapircentralers adgang til TARGET2-Securities tjenesteydelserne, hvoraf et af dem kræver, at værdipapircentralen har fået en positiv vurdering af den kompetente myndighed på grundlag af Det Europæiske System af Centralbankers/Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs anbefalinger om et værdipapirafviklingssystem. Det Europæiske System af Centralbankers/Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs anbefalinger om et værdipapirafviklingssystem er blevet afløst af principperne for infrastrukturer på det finansielle marked fra Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer og Den Internationale Børstilsynsorganisation af april 2012 eller et sæt krav, der gennemfører disse principper som, for eksempel i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (5). |
(3) |
Retningslinje ECB/2012/13 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje ECB/2012/13 ændres som følger:
1) |
Alle henvisninger i hver artikel til »T2S-rådet« erstattes af »Markedsinfrastrukturrådet«. |
2) |
Artikel 2, nr. 18), udgår. |
3) |
Artikel 2, nr. 26), erstattes af følgende: »26) »Markedsinfrastrukturrådet« (Market Infrastructure Board, MIB): Ledelsesorganet i Eurosystemet, der er oprettet i henhold til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/166 (ECB/2019/3) (*1) (*1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/166 af 25. januar 2019 om Markedsinfrastrukturrådet og om ændring af afgørelse ECB/2012/6 om oprettelse af et råd for TARGET2-Securities (Target2-Securities Board) (ECB/2019/3) (EUT L 32 af 4.2.2019, s. 14).«" |
4) |
Artikel 5 erstattes af følgende: »Artikel 5 Markedsinfrastrukturrådet Markedsinfrastrukturrådets sammensætning og mandat fremgår af afgørelse (EU) 2019/166 (ECB/2019/3). Markedsinfrastrukturrådet er ansvarlig for de opgaver, der er tildelt det i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2019/166 (ECB/2019/3).« |
5) |
Artikel 15, stk. 1, litra b), affattes som følger:
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«" |
Artikel 2
Virkning
Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 3
Adressaterw
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. juni 2019.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/166 af 25. januar 2019 om Markedsinfrastrukturrådet og om ændring af afgørelse ECB/2012/6 om oprettelse af et råd for TARGET2-Securities (Target2-Securities Board) (ECB/2019/3) (EUT L 32 af 4.2.2019, s. 14).
(2) Afgørelse ECB/2012/6 af 29. marts 2012 om oprettelse af et råd for TARGET2-Securities og om ophævelse af afgørelse ECB/2009/6 (EUT L 117 af 1.5.2012, s. 13).
(3) Som fastsat i afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).
(4) Retningslinje ECB/2012/13 af 18. juli 2012 om TARGET2-Securities (EUT L 215 af 11.8.2012, s. 19).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).