(1)

Den Europæiske Centralbank har beføjelse til at vedtage forordninger i henhold til artikel 132 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Endvidere tillægger traktatens artikel 132 og artikel 34 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), ved at henvise til ESCB-statuttens artikel 25.2, ECB lovgivningsmæssige beføjelser, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre specifikke opgaver vedrørende politikker, der angår tilsyn med kreditinstitutter.

(2)

EU-lovgivningen vedrørende tilsynskrav for kreditinstitutter indeholder bestemmelser om de valgmuligheder og skøn, som de kompetente myndigheder kan udøve.

(3)

ECB er i henhold til relevant EU-ret den kompetente myndighed i de deltagende medlemsstater med henblik på udførelsen af de mikroprudentielle opgaver inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 4, og del IV og artikel 147, stk. 1, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4). ECB har derfor alle de beføjelser og forpligtelser, som tilkommer de kompetente myndigheder i henhold til relevant EU-ret. ECB har navnlig beføjelse til at udøve de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten.

(4)

ECB udfører sine tilsynsmæssige opgaver inden for rammerne af SSM, hvilket bør sikre, at Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, at det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes på samme måde på kreditinstitutter i alle berørte medlemsstater, og at de pågældende kreditinstitutter er underlagt tilsyn af højeste kvalitet. ECB bør i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver tage behørigt hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter og deres størrelse og forretningsmodeller samt de systemiske fordele, som diversitet i Unionens banksektor giver.

(5)

Opgaven med at sikre en konsekvent anvendelse af tilsynsmæssige krav på kreditinstitutter i de medlemsstater, der deltager i SSM, er et særligt mål med forordning (EU) nr. 1024/2013 og forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) og er overdraget til ECB.

(6)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013 anvender ECB al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den relevante EU-ret består af forordninger, og hvis disse forordninger for nærværende udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder og skøn, anvender ECB også den nationale lovgivning om udøvelse af disse valgmuligheder og skøn. De nationale bestemmelser bør ikke påvirke den fælles tilsynsmekanismes smidige funktion, for hvilken ECB er ansvarlig.

(7)

Sådanne valgmuligheder og skøn omfatter ikke de valgmuligheder og skøn, som i henhold til EU-retten er tildelt de kompetente myndigheder, som kun ECB har kompetence til at udøve og i givet fald bør udøve.

(8)

Under udøvelsen af valgmuligheder og skøn skal ECB iagttage de generelle principper i EU-lovgivningen, navnlig principperne om ligebehandling, proportionalitet og de berettigede forventninger, som kreditinstitutter under tilsyn har.

(9)

Hvad angår de berettigede forventninger, som kreditinstitutter under tilsyn har, anerkender ECB, at der er behov for overgangsperioder, hvorunder ECB's udøvelse af skøn afviger betydeligt fra den måde, hvorpå de kompetente nationale myndigheder har ageret, før denne forordning trådte i kraft. I den forbindelse bør både de kreditinstitutter, som anvender standardmetoden, og de, som anvender den interne ratingbaserede metode, indrømmes en passende overgangsperiode. Kreditinstitutterne skal derfor anvende den i denne forordning fastsatte grænse for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, senest den 31. december 2020 og skal før den 1. juni 2019 informere ECB om den præcise dato, på hvilken de vil begynde at anvende denne grænse.

(10)

I henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte en grænse for vurderingen af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, som omhandlet i artikel 178, stk. 1, litra b). Under fastsættelsen af en sådan grænse bør ECB tage højde for kriterierne, som er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/171.

(11)

ECB mener, at grænsen i denne forordning for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, som omhandlet i artikel 178, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, afspejler et rimeligt risikoniveau, og at en anvendelse heraf vil gøre det lettere at sammenligne kapitalkravene i kreditinstitutterne under tilsyn.

(12)

I henhold til artikel 143, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) skal de kompetente myndigheder offentliggøre måden, hvorpå de i EU-retten disponible valgmuligheder og skøn kan udøves —