02014O0060 — DA — 08.04.2020 — 009.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B	►M2  DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) ◄ (omarbejdning) (EUT L 091 af 2.4.2015, s. 3)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/732 af 16. april 2015	L 116	22	7.5.2015
►M2	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1938 af 27. august 2015	L 282	41	28.10.2015
►M3	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/64 af 18. november 2015	L 14	25	21.1.2016
►M4	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/2298 af 2. november 2016	L 344	102	17.12.2016
►M5	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2017/1362 af 18. maj 2017	L 190	26	21.7.2017
►M6	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2018/570 af 7. februar 2018	L 95	23	13.4.2018
►M7	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1032 af 10. maj 2019	L 167	64	24.6.2019
►M8	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/506 af 7. april 2020	L 109I	1	7.4.2020

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EUT L 332, 18.12.2015, s.  158 (2015/1938)

---

▼B

▼M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/510

af 19. december 2014

om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60)

▼B

(omarbejdning)

INDHOLD
FØRSTE DEL —	GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
ANDEN DEL —	EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE REDSKABER, INSTRUMENTER OG PROCEDURER
AFSNIT I —	Markedsoperationer
Kapitel 1 —	Overblik over markedsoperationer
Kapitel 2 —	Kategorier af markedsoperationer
Kapitel 3 —	Instrumenter for markedsoperationer
AFSNIT II —	Stående faciliteter
Kapitel 1 —	Den marginale udlånsfacilitet
Kapitel 2 —	Indlånsfaciliteten
AFSNIT III —	Procedurer for eurosystemets pengepolitiske operationer
Kapitel 1 —	Auktioner og bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer
Sektion 1 —	Auktioner
Sektion 2 —	Operationelle trin i auktionerne
Delsektion 1 —	Auktionsmeddelelser
Delsektion 2 —	Modparternes forberedelse og afgivelse af bud
Delsektion 3 —	Tildeling af budbeløb
Delsektion 4 —	Offentliggørelse af auktionsresultater
Sektion 3 —	Bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer
Kapitel 2 —	Afviklingsprocedurer for Eurosystemets pengepolitiske operationer
TREDJE DEL —	GODKENDTE MODPARTER
FJERDE DEL —	BELÅNBARE AKTIVER
AFSNIT I —	Generelle principper
AFSNIT II —	Belånbarhedskriterier og kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver
Kapitel 1 —	Belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver
Sektion 1 —	Generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver
Sektion 2 —	Særlige belånbarhedskriterier for bestemte typer af omsættelige aktiver
Delsektion 1 —	Særlige belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen
Delsektion 2 —	Specifikke belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen
Delsektion 3 —	Specifikke belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet
Delsektion 4 —	Særlige belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter
Kapitel 2 —	Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver
AFSNIT III —	Belånbarhedskriterier og kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver
Kapitel 1 —	Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige aktiver
Sektion 1 —	Belånbarhedskriterier for gældsfordringer
Sektion 2 —	Belånbarhedskriterier for tidsindskud
Sektion 3 —	Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom
Sektion 4 —	Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer
Kapitel 2 —	Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver
Sektion 1 —	Eurosystemets kreditkvalitetskrav for gældsfordringer
Sektion 2 —	Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom
Sektion 3 —	Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer
AFSNIT IV —	Garantier for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver
AFSNIT V —	Eurosystemets kreditvurderingsrammer for belånbare aktiver
AFSNIT VI —	Rammer for risikostyring og værdiansættelse af omsættelige og ikke-omsættelige aktiver
Kapitel 1 —	Risikostyringsforanstaltninger for omsættelige aktiver
Kapitel 2 —	Risikostyringsforanstaltninger for ikke-omsættelige aktiver
Kapitel 3 —	Værdiansættelsesregler for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver
AFSNIT VII —	Accept af sikkerhed denomineret i en anden valuta end euro i nødsituationer
AFSNIT VIII —	Regler for anvendelse af belånbare aktiver
AFSNIT IX —	Grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver
FEMTE DEL —	SANKTIONER I TILFÆLDE AF MODPARTERS MANGLENDE OPFYLDELSE AF DERES FORPLIGTELSER
SJETTE DEL —	SKØNSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER
SYVENDE DEL —	SUPPLERENDE FÆLLES MINIMUMSKARAKTERISTIKA VEDRØRENDE EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER
Kapitel 1 —	Supplerende fælles minimumskarakteristika gældende for alle ordninger vedrørende Eurosystemets pengepolitiske operationer
Kapitel 2 —	Supplerende fælles minimumskarakteristika, der gælder for både aftaler om genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse
Kapitel 3 —	Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for genkøbsforretninger
Kapitel 4 —	Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for lån mod sikkerhed
Kapitel 5 —	Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for valutaswaps, der gennemføres i pengepolitisk øjemed
OTTENDE DEL —	AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
BILAG I —	Reservekrav
BILAG II —	Annoncering af auktioner
BILAG III —	Tildeling ved auktioner og auktionsprocedurer
BILAG IV —	Offentliggørelse af auktionsresultater
BILAG V —	Kriterier for udvælgelse af modparter, der kan deltage i valutainterventioner
BILAG VI —	Grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver
BILAG VIa —	Godkendelseskriterier for anvendelse af værdipapirafviklingssystemer og links mellem værdipapirafviklingssystemer i Eurosystemets kreditoperationer
BILAG VII —	Beregning af sanktioner, der skal anvendes i overensstemmelse med femte del, og finansielle gebyrer, der skal anvendes i overensstemmelse med syvende del
BILAG VIII —	Rapporteringskrav vedrørende data på lånniveau om værdipapirer af asset-backed typen og kravene til registre for data på lånniveau
BILAG IX —	Performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering
BILAG IXa —	Minimum-dækningskrav for eksterne kreditvurderingsbureauer inden for eurosystemets rammer for kreditvurdering
BILAG IXb —	Minimumskrav inden for eurosystemets rammer for kreditvurdering til nye udstedelser af og overvågningsrapporter om programmer for særligt dækkede obligationer
BILAG XI —	Værdipapirformater
BILAG XII —	Eksempler på Eurosystemets pengepolitiske operationer og procedurer
BILAG XIIa —
BILAG XIII —	Sammenligningstabel
BILAG XIV —	Ophævet retningslinje med liste over dens efterfølgende ændringer

FØRSTE DEL

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne retningslinje opstilles ensartede regler for Eurosystemets gennemførelse af den fælles pengepolitik i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.  Eurosystemet træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer i overensstemmelse med de principper, redskaber, instrumenter, krav, kriterier og procedurer, der er fastlagt i denne retningslinje.

3.  Retsforholdet mellem Eurosystemet og dets modparter skal bygge på relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den relevante nationale centralbank, og som på passende vis gennemfører denne retningslinjes bestemmelser.

4.  ECB's Styrelsesråd kan til enhver tid ændre redskaberne, instrumenterne, kravene, kriterierne og procedurerne for gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer.

5.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om og indhente alle relevante oplysninger fra modparterne, som er nødvendige for udførelsen af dets opgaver og opnåelsen af dets mål i forbindelse med pengepolitiske operationer. Denne ret berører ikke andre eksisterende specifikke rettigheder, som Eurosystemet har til at anmode om oplysninger i forbindelse med pengepolitiske operationer.

Artikel 2

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)	»konventionen faktisk/360« (actual/360 day-count convention) : den konvention, der anvendes i Eurosystemets pengepolitiske operationer, og som bestemmer det faktiske antal kalenderdage, der indgår i beregningen af renter, i forhold til et år med 360 dage

▼M7

2)

»agency« (agency) : en enhed etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som enten beskæftiger sig med visse velgørende aktiviteter, der udføres på nationalt eller regionalt plan, eller tjener til finansiering af disse, og som Eurosystemet har klassificeret som et agency. Fortegnelsen over enheder, der er klassificeret som agencies, offentliggøres på ECB's websted og skal nærmere angive, hvorvidt de kvantitative kriterier for anvendelse af haircut fastsat i bilag XIIa er opfyldt for hver enkelt enhed

▼B

3)

»værdipapirer af asset-backed typen« (asset-backed securities, ABS) : gældsinstrumenter, som har en portefølje af isolerede (ring-fenced) finansielle aktiver som sikkerhed (fastforrentede eller revolverende), som kan omsættes til kontanter inden for en given periode. Derudover kan der være rettigheder eller andre aktiver, der sikrer servicering eller rettidig fordeling af indtægter til indehaverne af værdipapirerne. Værdipapirer af asset-backed typen udstedes generelt af et særligt oprettet investeringsselskab, der har erhvervet puljen af finansielle aktiver fra udsteder eller sælger. I den forbindelse afhænger betalinger på værdipapirerne af asset-backed typen primært af de pengestrømme, som genereres af aktiverne i den underliggende pulje og andre rettigheder, som skal sikre rettidig betaling, som f.eks. likviditetsfaciliteter, garantier eller andre kreditforbedrende faciliteter

4)

»bilateral procedure« (bilateral procedure) : en procedure, hvor de nationale centralbanker eller under særlige omstændigheder ECB udfører finjusterende operationer eller egentlig købs- eller salgsforretninger direkte med en eller flere modparter, eller operationer via børser eller mæglere, uden brug af auktionsprocedurer

5)	»elektronisk bogføringssystem« (book-entry system) : et system, der giver mulighed for overførsel af værdipapirer og andre finansielle aktiver, og som ikke indebærer fysisk flytning af papirer eller beviser, f.eks. elektronisk overførsel af værdipapirer

6)

»bankdag« (business day) : a) i forbindelse med en forpligtelse til at foretage en betaling: en hvilken som helst dag, hvor TARGET2 er åben for gennemførelse af en sådan betaling, eller b) i forbindelse med en forpligtelse til at levere aktiver: en hvilken som helst dag, hvor de værdipapirafviklingssystemer, hvorigennem leveringen skal foretages, er åbne for forretninger på det sted, hvor leveringen af de relevante værdipapirer skal gennemføres

▼M6

7)	»værdipapircentral« (central securities depository, CSD) : en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( 1 )

▼B

8)

»lån mod sikkerhedsstillelse« (collateralised loan) : en aftale mellem en national centralbank og en modpart, hvorved der stilles likviditet til rådighed for en modpart i form af et lån, der er sikret ved en retsgyldig sikkerhedsret, som modparten har stillet over for den nationale centralbank, i form af f.eks. pantsætning af, overdragelse af eller pant i aktiverne

9)	»modtagelse af tidsindskud« (collection of fixed-term deposits) : et instrument, der benyttes i udførelsen af markedsoperationer, hvorved Eurosystemet åbner for, at modparter kan placere tidsindskud på konti hos deres nationale centralbank med henblik på at opsuge likviditet fra markedet

▼M2

10)

»kompetent myndighed« (competent authority) : en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat, herunder ECB for så vidt angår de opgaver som er blevet overdraget den i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 ( 2 )

▼B

11)	»modpart« (counterparty) : et institut, der opfylder belånbarhedskriterierne i tredje del, og som således har adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer

▼M4

12)	»særligt dækkede obligationer« (covered bonds) : et gældsinstrument, der har en dobbelt regresret (dual recourse) a) direkte eller indirekte mod et kreditinstitut, og b) mod en dynamisk sikkerhedspulje af underliggende aktiver, og for hvilke der ikke sker en trancheopdeling af risiko

▼B

13)

»gældsfordring« (credit claim) : en fordring om tilbagebetaling af penge, som udgør debitors gældsforpligtelse over for en modpart. Gældsfordringer omfatter også Schuldscheindarlehen og hollandske registrerede private fordringer på staten eller andre godkendte debitorer, der er omfattet af en statsgaranti, f.eks. boligselskaber

14)

»kreditinstitut« (credit institution) : et kreditinstitut som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 3 ), og artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 4 ), der er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed eller er et offentligt ejet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten, som er underlagt tilsyn af en standard, der svarer til det tilsyn, der foretages af en kompetent national myndighed

15)	»kreditvurdering« (credit rating) : har samme betydning som i artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 5 )

▼M3

16)

»grænseoverskridende brug« (cross-border use) : en modparts anvendelse af følgende til sikkerhedsstillelse i sin hjemmecentralbank: a)  omsættelige aktiver, som opbevares i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta, b)  omsættelige aktiver, der er udstedt i en anden medlemsstat, og som opbevares i den medlemsstat, hvori den nationale centralbank er hjemmehørende, c)  gældsfordringer, hvor gældsfordringsaftalen er reguleret af lovgivningen i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta, end hjemmecentralbankens medlemsstat, d)  detailgældsinstrumenter (retail mortgage-backed debt instruments, RMBDs) i overensstemmelse med de gældende procedurer for CCBM, e)  ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer (non-marketable debt instruments backed by eligible credit claims, DECCs), der er udstedt og opbevares i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta, end den medlemsstat, hvori den nationale centralbank er hjemmehørende

▼B

17)

»valutaafdækning« (currency hedge) : en aftale mellem værdipapirudsteder og en afdækningsmodpart, som medfører, at en del af den valutarisiko, der opstår ved at modtage betalingsstrømme, der ikke er i euro, imødegås ved at bytte disse betalingsstrømme med betalinger i euro, der skulle udføres af afdækningsmodparten, herunder eventuelle garantier givet af afdækningsmodparten i forbindelse med disse betalinger

18)	»depotinstitution« (custodian) : en institution, der opbevarer og varetager administrationen af værdipapirer og andre finansielle aktiver på andres vegne

19)

»markedsværdien af de misligholdte aktiver« (default market value) : betyder med hensyn til alle former for aktiver på en hvilken som helst dato: a)  markedsværdien af de pågældende aktiver vurderet på tidspunktet for misligholdelsen beregnet på grundlag af den mest repræsentative pris på bankdagen forud for værdiansættelsesdatoen, b)  såfremt der ikke eksisterer en repræsentativ pris for et bestemt aktiv på bankdagen forud for værdiansættelsesdatoen, anvendes den seneste handelspris. Hvis der ikke forefindes en handelspris, vil den nationale centralbank, der gennemfører operationen, fastsætte en pris under hensyntagen til den senest anførte pris for dette aktiv på referencemarkedet, c)  hvad angår aktiver, for hvilke der ikke eksisterer en markedsværdi, anvendes en hvilken som helst anden rimelig værdiansættelsesmetode, d)  hvis den nationale centralbank har solgt aktiverne eller tilsvarende aktiver til markedspris inden værdiansættelsestidspunktet for misligholdelsen, anvendes nettoindtægterne ved salget, efter at alle rimelige omkostninger, gebyrer og udgifter i forbindelse med et sådant salg er fratrukket; den nationale centralbank foretager denne beregning og fastsætter beløbene

20)	»levering mod betaling« (delivery versus payment or delivery-against-payment system) : en mekanisme i et afviklingssystem, som sikrer, at den endelige overførsel, dvs. levering af aktiver, kun finder sted, hvis den endelige overførsel af andre aktiver, dvs. betalingen, finder sted

21)	»indlånsfacilitet« (deposit facility) : en stående facilitet i Eurosystemet, som modparterne kan anvende til at foretage indlån på anfordring i Eurosystemet gennem en national centralbank, og som forrentes til en på forhånd fastsat rentesats

22)	»renten på indlånsfaciliteten« (deposit facility rate) : den gældende rente for indlånsfaciliteten

▼M6

22a)

»direkte link« (direct link) : en ordning mellem to værdipapirafviklingssystemer, der drives af værdipapircentraler, hvorved den ene værdipapircentral bliver direkte deltager i værdipapirafviklingssystemet, som drives af den anden værdipapircentral, ved at åbne en værdipapirkonto med det formål at muliggøre elektronisk overførsel af værdipapirer

▼M2

23)

»indenlandsk brug« (domestic use) : en modparts, som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, anvendelse som sikkerhed af: a)  omsættelige aktiver, der er udstedt og opbevaret i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank b)  gældsfordringer, hvis gældsfordringsaftalen er underlagt lovgivningen i hjemmecentralbankens medlemsstat c)  detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, der er udstedt af enheder, der har hjemsted i hjemmecentralbankens medlemsstat, d)  ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, der er udstedt og besiddes i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank

▼B

24)

»system med øremærkning« (earmarking system) : et system til de nationale centralbankers administration af de sikkerhedsstillede aktiver, hvor der tilføres likviditet mod specifikke identificerede aktiver, der er øremærket som sikkerhed for specifikke kreditoperationer i Eurosystemet. Hjemmecentralbanken kan tillade at substituere disse aktiver med andre specifikke, belånbare aktiver, forudsat at de er øremærkede som sikkerhedsstillelse og er tilstrækkelige for den specifikke operation

25)	»belånbare aktiver« (eligible assets) : aktiver, der opfylder kriterierne i fjerde del, og som derfor er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer

▼M6

25a)

»godkendt link« (eligible link) : et direkte eller relayed link, som efter Eurosystemets vurdering opfylder godkendelseskriterierne fastsat i bilag VIa for at kunne anvendes i Eurosystemets kreditoperationer, og som er offentliggjort på Eurosystemets liste over godkendte links på ECB's websted. Et godkendt relayed link består af underliggende godkendte direkte links

25b)

»godkendt værdipapirafviklingssystem« (eligible SSS) : et værdipapirafviklingssystem, der drives af en værdipapircentral, som efter Eurosystemets vurdering opfylder godkendelseskriterierne fastsat i bilag VIa for at kunne anvendes i Eurosystemets kreditoperationer, og som er offentliggjort på Eurosystemets liste over godkendte værdipapirafviklingssystemer på ECB's websted

▼B

26)	»ultimo dagen« (end-of-day) : det tidspunkt på bankdagen efter TARGET2's lukketid, hvor behandlingen af betalinger i TARGET2 afsluttes for dagen

▼M7

26a)

»aktiveringsdato for ESMA-rapportering« (ESMA reporting activation date) : den første dag, hvor både a) et securitiseringsregister er blevet registreret hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og derfor bliver et ESMA-securitiseringsregister, og b) de relevante gennemførelsesmæssige tekniske standarder, i form af standardiserede indberetningsformularer, er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 ( 6 ) og finder anvendelse

26b)	»ESMA-securitiseringsregister« (ESMA securitisation repository) : et securitiseringsregister som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2017/2402, som er registreret hos ESMA i henhold til artikel 10 i den forordning

▼B

27)	»inflationsindeks i euroområdet« (euro area inflation index) : et indeks leveret af Eurostat eller en national statistikmyndighed i en medlemsstat, der har euroen som valuta, f.eks. det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP

28)	»Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS)« (European Economic Area) : alle medlemsstater, uanset om de formelt er tiltrådt EØS, samt Island, Liechtenstein og Norge

29)	»Eurosystemet« (Eurosystem) : ECB og de nationale centralbanker

30)	»bankdag i Eurosystemet« (Eurosystem business day) : de dage, hvor ECB og mindst én national centralbank er åbne for udførelse af Eurosystemets pengepolitiske operationer

31)	»Eurosystemets kreditoperationer« (Eurosystem credit operations) : a) likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, dvs. likviditetstilførende pengepolitiske operationer i Eurosystemet, undtagen valutaswaps i pengepolitisk øjemed og egentlige købsforretninger, og b) intradag-kredit

▼M7

31a)	»register udpeget af Eurosystemet« (Eurosystem designated repository) : en enhed udpeget af Eurosystemet i overensstemmelse med bilag VIII, og som fortsat opfylder kravene til udpegning, som er fastsat i det bilag

▼B

32)	»Eurosystemets pengepolitiske operationer« (Eurosystem monetary policy operations) : markedsoperationer og stående faciliteter

▼M6 —————

▼B

34)	»endelig overførsel« (final transfer) : en uigenkaldelig og betingelsesløs overførsel med frigørende virkning fra forpligtelsen til at foretage overførslen

▼M6

35)	»finansielt selskab« (financial corporation) : et finansielt selskab som defineret i bilag A i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 ( 7 )

▼B

36)	»finjusterende operationer« (fine-tuning operations) : en kategori af markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet med det primære formål at imødegå uventede likviditetsudsving i markedet

37)	»fast kuponrente« (fixed coupons) : gældsinstrumenter med en forudbestemt periodisk rentebetaling

38)	»procedure for auktioner til fast rente« (fixed rate tender procedure) : en auktionsprocedure, hvor ECB forud for auktionen specificerer rente, pris, swappoint eller spænd, og hvor de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente, pris, swappoint eller spænd

39)	»flydende kuponrente« (floating coupon) : en kuponrente, der er knyttet til en referencerente, og hvor rentetilpasningsperioden for kuponrenten er højst ét år

40)

»valutaswap, der udføres af pengepolitiske årsager« (foreign exchange swap for monetary policy purposes) : et instrument, der anvendes i markedsoperationerne, hvor Eurosystemet køber eller sælger euro spot mod en udenlandsk valuta og samtidig forpligter sig til at sælge eller købe instrumentet tilbage i en terminsforretning på et givet tidspunkt i fremtiden

41)	»hjemmecentralbanken« (home NCB) : den nationale centralbank i den medlemsstat, der har euroen som valuta, hvor modparten er etableret

42)

»vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner« (indicative calendar for the Eurosystem's regular tender operations) : en kalender, som Eurosystemet har udarbejdet, og som ECB's Styrelsesråd har godkendt, der angiver tidspunkterne for reservekravsperioderne samt meddelelse om, tildeling af og løbetid for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer

▼M2

42a)

»rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter« (in-kind recapitalisation with public debt instruments) : enhver forhøjelse af den tegnede kapital i et kreditinstitut, hvor hele eller en del af modydelsen tilvejebringes gennem direkte placeringer hos kreditinstituttet af gældsinstrumenter, der er udstedt af staten eller den offentlige sektor, og som derved tilvejebringer ny kapital til kreditinstituttet

▼B

43)	»international værdipapircentral« (international central securities depository, ICSD) : en værdipapircentral, der afvikler værdipapirer fra forskellige nationale markeder, som handles internationalt, typisk på tværs af valutaområder

44)	»international organisation« (international organisation) : en enhed, der er opregnet i artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorved eksponeringer mod sådanne internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %

45)	»ISIN-nummer« (International Securities Identification Number) : en international identifikationskode, der tildeles værdipapirer udstedt i de finansielle markeder

▼M6

46)	»intradag-kredit« (intra day credit) : intradag-kredit som defineret i artikel 2, nr. 26), i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 ( 8 )

▼M4

46a)	»investeringsselskab« (investment firm) : et investeringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013

▼M6

46b)	»investeringsforening« (investment fund) : pengemarkedsforeninger eller ikke-pengemarkedsforeninger, som defineret i bilag A til forordning (EU) nr. 549/2013

▼B

47)	»udstedelse af ECB-gældsbeviser« (issuance of ECB debt certificates) : et pengepolitisk instrument, som anvendes i markedsoperationerne, hvorved ECB udsteder gældsbeviser, der repræsenterer en gældsforpligtelse for ECB over for bevisernes indehavere

▼M4

48)	»særligt dækkede obligationer af jumbo-typen« (jumbo covered bonds) : særligt dækkede obligationer med en udstedelsesværdi på mindst 1 mia. EUR, for hvilke mindst tre market makers løbende stiller købs- og salgspriser

▼M3

49)

»leasingtilgodehavender« (leasing receivables) : leasingtagers planlagte og aftalte betalinger til leasinggiver i henhold til leasingkontrakten. Restværdier er ikke leasingtilgodehavender. PCP (Personal Contract Purchase)-aftaler, dvs. aftaler i henhold til hvilke debitor kan udøve muligheden for a) at foretage den afsluttende betaling for at opnå den fulde ejendomsret over varene, eller b) tilbagelevere varerne for at opfylde aftalen, sidestilles med leasingaftaler

▼B

50)	»likviditetsstøtte« (liquidity support) : ethvert strukturelt, faktisk eller potentielt tiltag, der er udarbejdet eller findes egnet til brug for dækning af et midlertidigt fald i pengestrømmen, der kan forekomme under forløbet af en transaktion af et værdipapir af asset-backed typen

▼M7

50a)	»register med data på lånniveau« (loan-level data repository) : et ESMA-securitiseringsregister eller et register udpeget af Eurosystemet

▼B

51)	»langfristet markedsoperation« (longer-term refinancing operation, LTROs) : en kategori af markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger, og som skal tilvejebringe likviditet med en løbetid, der er længere end de primære markedsoperationer til den finansielle sektor

52)	»primære markedsoperationer« (main refinancing operations, MROs) : en kategori af regelmæssige markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger

53)	»reservekravsperiode« (maintenance period) : har samme betydning som defineret i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9)

54)

»margin call« (margin call) : en procedure i forbindelse med anvendelse af variationsmarginer, der indebærer, at hvis værdien af de aktiver, som en modpart har mobiliseret som sikkerhed, målt regelmæssigt, falder under et bestemt niveau, kræver Eurosystemet, at modparten stiller yderligere sikkerhed i form af belånbare aktiver eller kontanter. For systemer med pooling gennemføres et margin call kun ved manglende sikkerhedsstillelse, og for systemer med øremærkning gennemføres symmetriske margin calls, hver metode som nærmere specificeret i hjemmecentralbankens nationale dokumentation

55)	»marginal rente« (marginal interest rate) : den laveste rentesats ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente, ved hvilken buddene er nået, eller den højeste rentesats ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente, ved hvilken buddene er nået

56)

»marginal udlånsfacilitet« (marginal lending facility) : en stående facilitet, som tilbydes af Eurosystemet, og som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra Eurosystemet gennem en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats, der er underlagt et krav om tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhedsstillelse

57)	»marginal udlånsrente« (marginal lending facility rate) : den rentesats, der gælder for den marginale udlånsfacilitet

58)	»marginale antal swappoint« (marginal swap point quotation) : det antal swappoint, ved hvilket hele tildelingsbeløbet i en auktion er nået

59)	»omsættelige aktiver« (marketable assets) : gældsinstrumenter, som kan optages til handel på et marked, og som opfylder belånbarhedskriterierne i fjerde del

60)	»udløbsdato« (maturity date) : den dato, hvor en pengepolitisk operation i Eurosystemet udløber. Ved genkøbsforretninger eller swaps er udløbsdatoen lig med tilbagekøbsdatoen

61)	»medlemsstat« (Member State) : en medlemsstat af Unionen

62)	»multi cédulas« (multi cédulas) : gældsinstrumenter, der er udstedt af specifikke spanske SPV'er (Fondo de Titulización de Activos), der muliggør, at et vist antal små enkelte cédulas (spanske særligt dækkede obligationer) fra flere udstedere, kan indgå i én pulje

63)	»multilateral udviklingsbank« (multilateral development bank) : en enhed, der er opregnet i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorved eksponeringer mod sådanne enheder tildeles en risikovægt på 0 %

64)	»auktion med flere rentesatser (amerikansk auktion)« (multiple rate auction (American auction)) : en auktion, hvor tildelingsrenten eller tildelingskursen eller antal swappoint ved tildelingen er lig med renten eller kursen eller antal swappoint i de enkelte bud

65)	»flertrinskuponrente« (multi-step coupon) : en kuponstruktur, hvor den del af margin (x), der stiger mere end én gang i løbet af aktivets løbetid i overensstemmelse med en forudbestemt plan på forudbestemte datoer, typisk call-datoen eller datoen for kuponbetalingen

66)	»national centralbank« (national central bank, NCB) : den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

67)	»NCB-bankdag« (NCB-business day) : de dage, hvor en national centralbank er åben for udførelse af Eurosystemets pengepolitiske operationer, herunder dage hvor filialer af den nationale centralbank kan være lukket på grund af lokale eller regionale helligdage

68)	»G10-lande uden for EØS« (non-EEA G10 countries) : de lande, der deltager i G10-gruppen, som ikke er EØS-lande, dvs. USA, Canada, Japan og Schweiz

69)	»ikke-finansielt selskab« (non-financial corporation) : har samme betydning som i forordning (EU) nr. 549/2013

▼M2

70)	»ikke-omsættelige aktiver« (non-marketable assets) : alle følgende aktiver: tidsindskud, gældsfordringer, detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom og ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

▼M2

70a)

»ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer« (»non-marketable debt instruments backed by eligible credit claims« (DECCs)) : gældsinstrumenter, som: a)  har sikkerhed, direkte eller indirekte, i gældsfordringer, der opfylder alle Eurosystemets belånbarhedskriterier for gældsfordringer i overensstemmelse med fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af bestemmelserne i artikel 107f, b)  gør det muligt at have dobbelt regresret (dual recourse) til: i) et kreditinstitut, som er den oprindelige udsteder af de underliggende gældsfordringer, og ii) den dynamiske sikkerhedspulje af underliggende gældsfordringer, som henvist til i litra a), c)  og for hvilke der ikke kan ske en trancheopdeling af risikoen.

▼M4

71)	»andre særligt dækkede obligationer« (other covered bonds) : strukturerede særligt dækkede obligationer eller multi cédulas

▼B

72)

»egentlig købs- eller salgsforretning« (outright transaction) : et instrument, der anvendes i markedsoperationer, hvor Eurosystemet køber eller sælger belånbare omsættelige aktiver i markedet (spot eller termin), og hvor ejendomsretten helt overgår fra sælger til køber uden nogen form for tilbageførsel af ejendomsretten

73)

»system til pooling« (pooling system) : et system til centralbankernes administration af sikkerhed, hvor en modpart åbner en pool-konto hos en national centralbank til deponering af aktiver, der tjener som sikkerhed i dennes kreditoperationer med Eurosystemet, og hvor aktiverne registreres på en sådan måde, at det individuelle belånbare aktiv ikke er knyttet til en specifik kreditoperation i Eurosystemet, således at modparten kontinuerligt kan substituere de belånbare aktiver

▼M4

74)	»offentlig kreditvurdering« (public credit rating) : en kreditvurdering, som er a) udstedt eller godkendt af et kreditvurderingsbureau, der er registreret i EU, og som er godkendt som et eksternt kreditvurderingsbureau af Eurosystemet, og b) offentliggjort eller distribueret pr. abonnement

▼B

75)	»offentlig enhed« (public sector entity) : en enhed, der klassificeres af en national statistikmyndighed som en enhed inden for den offentlige sektor som omhandlet i forordning (EU) nr. 549/2013

76)	»ekstraordinær auktion« (quick tender) : en auktion, som normalt udføres inden for 105 minutter fra annoncering af auktionen til bekræftelsen af tildelingsresultatet, og som kan begrænses til en række bestemte modparter, jf. nærmere i anden del

▼M6

76a)

»relayed link« (relayed link) : et link etableret mellem værdipapirafviklingssystemerne, som drives af to forskellige værdipapircentraler, der udveksler værdipapirtransaktioner eller overførsler gennem et tredje værdipapirafviklingssystem, som drives af en værdipapircentral, der fungerer som en formidler eller, i tilfælde af værdipapirafviklingssystemer, som drives af værdipapircentraler, der deltager i TARGET2-Securities, gennem flere værdipapirafviklingssystemer, der drives af værdipapircentraler, der fungerer som formidlere

▼B

77)

»genkøbsforretning« (repurchase agreement) : en forretning, hvor et belånbart aktiv sælges til en køber, og ejendomsretten overgår fra sælger til køber, og hvor sælger samtidig berettiges og forpligtes til at købe et tilsvarende aktiv tilbage til en bestemt pris på et givet tidspunkt i fremtiden eller på anfordring

78)	»tilbagekøbsdag« (repurchase date) : den dag, hvor køber er forpligtet til at sælge tilsvarende aktiver tilbage til sælger i en transaktion som led i en genkøbsforretning

79)	»genkøbspris« (repurchase price) : den pris, til hvilken køber er forpligtet til at sælge tilsvarende aktiver tilbage til sælger i en genkøbsforretning. Genkøbsprisen svarer til summen af salgsprisen og renten på den tilførte likviditet i operationens løbetid

80)

»tilbageførselsforretning« (reverse transaction) : et instrument som benyttes i markedsoperationer og i forbindelse med adgang til den marginale udlånsfacilitet, hvor en national centralbank køber eller sælger belånbare aktiver som led i en genkøbsforretning eller gennemfører kreditoperationer i form af udlån mod sikkerhed

81)	»depotkonto« (safe custody account) : en værdipapirkonto administreret af en ISCD, en CSD eller en national centralbank, hvor kreditinstitutter kan anbringe værdipapirer, som er belånbare i Eurosystemets kreditoperationer

▼M6

82)

»værdipapirafviklingssystem« (securities settlement system, SSS) : et værdipapirafviklingssystem som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 10), i forordning (EU) nr. 909/2014, som tillader overførsel af værdipapirer enten efter princippet uden betaling (free of payment, FOP) eller mod betaling (delivery versus payment, DVP)

▼B

83)	»afviklingsdag« (settlement date) : den dag, hvor en transaktion afvikles

84)

»auktion med en enkelt rentesats (hollandsk auktion)« (single rate auction (Dutch auction)) : en auktion, hvor tildelingsrenten, tildelingskursen eller antal swappoint ved tildelingen, der anvendes på alle accepterede bud, er lig med den marginale rente eller den marginale kurs eller det marginale antal swappoint

85)	»SPV« (special purpose vehicle) : en securitiseringsenhed med særligt formål, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013

86)	»standardauktion« (standard tender) : en auktionsprocedure, som normalt udføres inden for en tidsramme på 24 timer fra auktionsmeddelelsen til bekræftelsen af tildelingsresultatet

87)	»strukturelle markedsoperationer« (structural operations) : en kategori af markedsoperationer, som Eurosystemet udfører med det formål at justere Eurosystemets strukturelle likviditetsstilling over for den finansielle sektor eller for at forfølge andre pengepolitiske formål, jf. nærmere i anden del

▼M4

88)	»strukturerede særligt dækkede obligationer« (structured covered bonds) : særligt dækkede obligationer, bortset fra multi cédulas, som ikke er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 9 )

▼B

89)	»swappoint« (swap point) : forskellen mellem valutakursen for terminsforretningen og valutakursen for spotforretningen i en valutaswap, noteret i henhold til de almindelige markedskonventioner

90)	»tap-udstedelse« (tap issuance or tap issue) : en udstedelse, der udgør en serie sammen med en tidligere udstedelse

91)	»TARGET2« (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) : realtidsbruttoafviklingssystem af betalinger i euro, med afvikling af betalinger i euro i centralbankpenge, som reguleres i retningslinje ECB/2012/27

92)	»auktion« (tender procedure) : en procedure, hvor Eurosystemet tilfører markedet likviditet eller opsuger likviditet fra markedet, og hvor den nationale centralbank indgår transaktioner ved at acceptere bud fra modparter på grundlag af en offentlig meddelelse

93)

»handelsdag (H)« (trade date, T) : den dag, hvor en handel, dvs. en aftale om en finansiel transaktion mellem to modparter, indgås. Handelsdagen kan falde sammen med transaktionens afviklingsdag (afvikling samme dag) eller gå forud for afviklingsdagen med et bestemt antal bankdage (afviklingsdagen angives som H + afviklingsforskydning)

▼M4

94)	»investeringsinstitut-konforme særligt dækkede obligationer« (UCITS compliant covered bonds) : særligt dækkede obligationer, som er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF

▼M6

95)	»trepartsagent« (tri-party agent) : en værdipapircentral, der driver et godkendt værdipapirafviklingssystem, som har indgået en aftale med en national centralbank, hvor værdipapircentralen skal tilbyde visse tjenester til forvaltning af sikkerhedsstillelse som agent for den nationale centralbank

▼B

96)	»Union« (Union) : Den Europæiske Union

97)	»haircut« (valuation haircut) : nedskrivning af aktivernes kursværdi med en vis procentdel for aktiver, der er mobiliseret som sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer

98)	»værdinedskrivning« (valuation markdown) : nedskrivning af aktivernes kursværdi med en vis procentdel for aktiver, der er mobiliseret i Eurosystemets kreditoperationer, før der foretages et haircut

99)

»auktion til variabel rente« (variable rate tender procedure) : en auktionsprocedure, hvor de deltagende modparter afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med, og den rentesats, swappoint eller pris, til hvilken de ønsker at indgå transaktioner med Eurosystemet i konkurrence med hinanden, og hvor de mest fordelagtige bud accepteres først og så fremdeles, indtil hele beløbet er nået

▼M5

99a)

»afviklingsenhed« (wind-down entity) : en enhed, uanset om den er privat eller offentligt ejet, der a) har en gradvis afhændelse af sine aktiver og ophør af sin virksomhed som sit hovedformål, eller b) er en porteføljeadministrations- eller afhændelsesenhed, der er etableret for at støtte omstruktureringer og/eller afvikling i den finansielle sektor, herunder porteføljeadministrationsselskaber, der er et resultat af en afviklingsforanstaltning i form af anvendelsen af et værktøj til adskillelse af aktiver i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 10 ) eller national lovgivning til gennemførelse af artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 11 ).

▼B

100)	»nulkupon« (zero coupon) : et gældsinstrument uden regelmæssige kuponbetalinger.

ANDEN DEL

EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE REDSKABER, INSTRUMENTER OG PROCEDURER

Artikel 3

Eurosystemets pengepolitiske rammer

1.  De redskaber, som Eurosystemet benytter til gennemførelsen af pengepolitikken, består af:

2.  Reservekravene er specificeret i forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). Visse af reservekravenes karakteristika er til orientering illustreret i bilag I.

Artikel 4

Vejledende karakteristika for Eurosystemets pengepolitiske operationer

Et overblik over karakteristika for Eurosystemets pengepolitiske operationer findes i tabel 1.

▼M6

▼B

AFSNIT I

MARKEDSOPERATIONER

KAPITEL 1

Overblik over markedsoperationer

Artikel 5

Overblik over kategorier og instrumenter for så vidt angår markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre markedsoperationer for at styre renten, kontrollere likviditetsforholdene i det finansielle marked og signalere pengepolitikkens stramhedsgrad.

2.  Alt afhængig af deres specifikke formål kan markedsoperationer inddeles i følgende kategorier:

3.  Markedsoperationer udføres ved følgende instrumenter:

4.  For så vidt angår de specifikke markedsoperationer i stk. 2, gælder følgende instrumenter, hvortil der er henvist i stk. 3:

5.  ECB indleder markedsoperationerne og træffer også beslutning om vilkårene og betingelserne for deres udførelse samt om de instrumenter, der skal benyttes.

KAPITEL 2

Kategorier af markedsoperationer

Artikel 6

Primære markedsoperationer

1.  ECB udfører de primære markedsoperationer ved tilbageførselsforretninger.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de primære markedsoperationer:

▼M6

▼B

3.  Løbetiden for de primære markedsoperationer kan variere som følge af forskellige helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  ECB's Styrelsesråd træffer regelmæssigt beslutning om renten for de primære markedsoperationer. De reviderede renter får virkning fra begyndelsen af den næste reservekravsperiode.

5.  Uanset stk. 4 kan ECB's Styrelsesråd når som helst ændre renten for de primære markedsoperationer. Sådanne beslutninger får tidligst virkning fra den næste bankdag i Eurosystemet.

6.  De primære markedsoperationer udføres ved auktioner til fast eller variabel rente i henhold til Eurosystemets afgørelse herom.

Artikel 7

Langfristede markedsoperationer

1.  Eurosystemet udfører langfristede markedsoperationer ved tilbageførselstransaktioner for at tilbyde modparterne likviditet med en løbetid, der er længere end løbetiden for de primære markedsoperationer.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de langfristede markedsoperationer:

▼M6

▼B

3.  Løbetiden for de langfristede markedsoperationer kan variere som følge af forskellige helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  Eurosystemet kan på ikke-regelmæssig basis udføre langfristede markedsoperationer med en løbetid, der ikke er på tre måneder. Sådanne operationer er ikke specificeret i den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner.

5.  Langfristede markedsoperationer med en løbetid på mere end tre måneder, som udføres ikke-regelmæssigt, jf. stk. 4, kan indeholde en klausul om førtidig tilbagebetaling. En sådan klausul om førtidig tilbagebetaling kan udgøre enten en mulighed eller en forpligtelse for modparter til at tilbagebetale hele eller en del af de beløb, som de blev tildelt i en operation. Klausuler om obligatorisk førtidig tilbagebetaling skal være baseret på udtrykkelige og foruddefinerede betingelser. Eurosystemet meddeleler datoerne, hvorpå klausulerne om førtidig tilbagebetaling får virkning, på tidspunktet for meddelelsen af operationerne. Eurosystemet kan i særlige omstændigheder beslutte at suspendere de førtidige tilbagebetalinger på specifikke datoer som følge af bl.a. helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  De langfristede markedsoperationer udføres ved auktioner til variable rente, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre dem ved auktioner til fast rente. I sådanne tilfælde kan rentesatsen for auktioner til fast rente indekseres til en underliggende referencerente (f.eks. en gennemsnitlig rente for primære markedsoperationer) i operationens levetid, med eller uden et spænd.

Artikel 8

Finjusterende markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre finjusterende markedsoperationer ved tilbageførselsforretninger, valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, eller modtagelse af tidsindskud, med det primære formål at imødegå uventede likviditetsudsving i markedet.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de finjusterende markedsoperationer:

▼M6

▼B

▼M2

3.  ECB kan udføre finjusterende markedsoperationer på alle bankdage i Eurosystemet for at udligne likviditetsmæssige ubalancer i reservekravsperioden. Hvis handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen ikke er NCB-bankdage, er den pågældende centralbank ikke forpligtet til at udføre sådanne markedsoperationer.

▼B

4.  Eurosystemet bibeholder en høj grad af fleksibilitet med hensyn til valg af procedurer og operationelle karakteristika i forbindelse med udførelsen af de finjusterende markedsoperationer for at kunne reagere på markedsforholdene.

Artikel 9

Strukturelle markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre strukturelle markedsoperationer ved tilbageførselstransaktioner, udstedelse af ECB-gældsbeviser eller egentlige købs- eller salgsforretninger for at justere Eurosystemets strukturelle nettostilling over for den finansielle sektor, eller i forbindelse med anden gennemførelse af pengepolitikken.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de strukturelle markedsoperationer:

▼M6

▼B

3.  Eurosystemet bibeholder en høj grad af fleksibilitet med hensyn til valg af procedurer og operationelle karakteristika i forbindelse med udførelsen af de strukturelle markedsoperationer for at kunne reagere på markedsforholdene og andre strukturelle udviklinger.

KAPITEL 3

Instrumenter for markedsoperationer

Artikel 10

Tilbageførselsforretninger

1.  Tilbageførselsforretninger er specifikke instrumenter til udførelse af markedsoperationer, hvor en national centralbank køber eller sælger belånbare aktiver som led i en genkøbsforretning eller gennemfører kreditoperationer i form af udlån mod sikkerhed, afhængig af de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker anvender.

2.  Genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse skal overholde de yderligere krav til sådanne instrumenter, der findes i syvende del.

3.  Likviditetstilførende tilbageførselsforretninger skal have belånbare aktiver som sikkerhed i henhold til fjerde del.

▼M6

4.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for tilbageførselsforretninger, der udføres i pengepolitiske øjemed:

▼B

5.  Likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger er baseret på de aktiver, som Eurosystemet leverer. Belånbarhedskriterierne for sådanne aktiver er identiske med de kriterier, der gælder for belånbare aktiver, der anvendes i likviditetstilførende tilbageførselsforretninger i henhold til fjerde del. Der anvendes ikke haircuts i forbindelse med likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger.

Artikel 11

Valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

1.  Valutaswaps, der udføres af pengepolitiske årsager, består af samtidige spot- og terminsforretninger, hvor euro handles mod en udenlandsk valuta.

2.  Valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed skal overholde de yderligere krav til sådanne instrumenter, der findes i syvende del.

3.  Medmindre ECB's Styrelsesråd træffer anden afgørelse herom, foretager Eurosystemet kun transaktioner i valutaer, der handles meget, og i overensstemmelse med standardpraksis i markedet.

4.  I alle valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, aftaler Eurosystemet og modparterne swappoint for den transaktion, der noteres, i overensstemmelse med standardpraksis i markedet. Kursvilkårene for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, er angivet i tabel 2.

5.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed:

▼M6

6.  Modparter, som deltager i valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del, afhængig af den gældende procedure for den relevante markedsoperation.

▼B

Tabel 2

Kursvilkårene for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

S

=

Spotkursen (på transaktionsdagen for valutaswappen) mellem euro (EUR) og en udenlandsk valuta ABC

FM

=

Terminskursen mellem euro og ABC på tilbagekøbsdagen for swappen (M)

ΔΜ

=

Terminspoint mellem euro og ABC på tilbagekøbsdagen for swappen (M)

N(.)

=

Spotbeløb; N(.)M er terminsbeløbet: eller eller

Artikel 12

Modtagelse af tidsindskud

1.  Eurosystemet kan åbne for, at modparter kan placere tidsindskud hos deres hjemmecentralbank.

2.  Modparternes indskud har fast løbetid, og en fast rentesats anvendes.

3.  Rentesatserne for tidsindskud kan være: a) positive, b) nul procent, c) negative.

4.  Rentesatsen for tidsindskud er en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«. Renterne udbetales ved indskuddets udløb. Hvis der anvendes en negativ rente for tidsindskuddene, medfører dette en betalingsforpligtelse for indehaveren af indlånet over for hjemmecentralbanken, herunder retten for den nationale centralbank til at debitere modpartens indlånskonto i overensstemmelse hermed. De nationale centralbanker stiller ingen sikkerhed for tidsindskud.

5.  Tidsindskud indsættes på konti hos hjemmecentralbanken, hvilket også vil være tilfældet, hvis disse operationer skulle udføres centralt af ECB i henhold til artikel 45, stk. 3.

6.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for modtagelsen af tidsindskud:

▼M6

7.  Modparter, der deltager i modtagelsen af tidsindskud, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del, afhængig af den gældende procedure for den relevante markedsoperation.

▼B

Artikel 13

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

1.  ECB-gældsbeviserne repræsenterer en gældsforpligtelse for ECB i forhold til indehaverne af beviserne.

2.  ECB-gældsbeviserne udstedes og opbevares i elektronisk form i værdipapircentraler i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

3.  ECB pålægger ingen begrænsninger på ECB-gældsbevisernes omsættelighed.

4.  ECB kan udstede ECB-gældsbeviser til:

som kan indfries ved udløb til pålydende værdi.

Forskellen mellem udstedelsesværdien og pålydende værdi (indfrielsesværdien) svarer til den rente, der er påløbet udstedelsesværdien til den aftalte rentesats i løbet af bevisets løbetid. Rentesatsen er en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«. Beregningen af udstedelsesværdien foretages i overensstemmelse med tabel 3.

Tabel 3

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

Udstedelsesværdien udgør:

hvor:

N

=

den pålydende værdi af ECB-gældsbeviset

rI

=

renten (i %)

D

=

ECB-gældsbevisets løbetid (i dage)

PT

=

udstedelsesværdien til underkurs af ECB-gældsbeviset

5.  De operationelle karakteristika ved ECB-gældsbeviserne er følgende:

▼M6

6.  Modparter, der deltager i standardauktioner for udstedelsen af ECB-gældsbeviser, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del.

▼B

Artikel 14

Egentlige købs- eller salgsforretninger

1.  Ved en egentlig købs- eller salgsforretning overgår ejendomsretten helt fra sælger til køber uden nogen form for tilbageførsel af ejendomsretten.

2.  I forbindelse med udførelsen af egentlige købs- og salgsforretninger og beregningen af kurser handler Eurosystemet i overensstemmelse med den mest almindeligt anerkendte markedskonvention for de gældsinstrumenter, der anvendes i transaktionen.

3.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for egentlige købs- og salgsforretninger:

▼M6

4.  Modparter, der deltager i egentlige købs- eller salgstransaktioner er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del.

▼B

Artikel 15

Forpligtelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse og afvikling ved tilbageførselsforretninger og valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed

1.  For så vidt angår likviditetstilførende tilbageførselsforretninger og likviditetstilførende valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, skal modparterne:

▼M7

▼B

2.  For så vidt angår likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger og likviditetsopsugende valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, skal modparterne:

3.  Manglende opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2 sanktioneres alt efter omstændighederne i henhold til artikel 154 til 157.

Artikel 16

Forpligtelser i forbindelse med egentlige købs- og salgsforretninger, modtagelse af tidsindskud og udstedelse af ECB-gældsbeviser

1.  I forbindelse med markedsoperationer, der udføres ved egentlige købs- og salgsforretninger, modtagelse af tidsindskud og udstedelse af ECB-gældsbeviser skal modparterne overføre en tilstrækkelig mængde belånbare aktiver eller kontanter til afvikling af transaktionens aftalte beløb.

2.  Manglende opfyldelse af kravene i stk. 1 sanktioneres alt efter omstændighederne i henhold til artikel 154-157.

AFSNIT II

STÅENDE FACILITETER

Artikel 17

Stående faciliteter

1.  De nationale centralbanker giver adgang til de stående faciliteter, som Eurosystemet tilbyder, på modparternes initiativ.

2.  De stående faciliteter består af følgende kategorier:

3.  Vilkårene og betingelserne for de stående faciliteter er identiske i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  De nationale centralbanker giver kun adgang til de stående faciliteter i overensstemmelse med ECB's mål og generelle pengepolitiske hensyn.

5.  ECB kan til enhver tid ændre vilkårene i forbindelse med de stående faciliteter eller suspendere dem.

6.  ECB's Styrelsesråd træffer regelmæssigt beslutning om renterne for de stående faciliteter. De reviderede renter får virkning fra begyndelsen af den næste reservekravsperiode, som defineret i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). ECB offentliggør en kalender over reservekravsperioderne mindst tre måneder inden kalenderårets begyndelse.

7.  Uanset stk. 6 kan ECB's Styrelsesråd når som helst ændre renten for de stående faciliteter. Sådanne beslutninger får tidligst virkning fra den næste bankdag i Eurosystemet.

KAPITEL 1

Den marginale udlånsfacilitet

Artikel 18

Karakteristika for den marginale udlånsfacilitet

1.  Ved hjælp af den marginale udlånsfacilitet kan modparterne opnå dag-til-dag likviditet fra Eurosystemet ved en tilbageførselsforretning med deres hjemmecentralbank til en på forhånd fastsat rente mod anvendelse af belånbare aktiver som sikkerhed.

2.  De nationale centralbanker tilfører likviditet gennem den marginale udlånsfacilitet ved genkøbsforretninger eller lån mod sikkerhed i henhold til de nationale centralbankers gældende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser.

3.  Der er ingen begrænsninger på størrelsen af den likviditet, der kan tilføres gennem den marginale udlånsfacilitet, jf. dog kravet i stk. 4 om at stille passende sikkerhed.

4.  Modparterne skal stille tilstrækkelig sikkerhed i form af belånbare aktiver, før de anvender den marginale udlånsfacilitet. Disse aktiver bør enten indsættes hos den relevante nationale centralbank på forhånd eller leveres med anmodning om adgang til den marginale udlånsfacilitet.

Artikel 19

Betingelser for adgang til den marginale udlånsfacilitet

1.  De institutter, der opfylder godkendelseskriterierne i artikel 55 og som har adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, navnlig i TARGET2, kan få adgang til den marginale udlånsfacilitet.

2.  Der er kun adgang til den marginale udlånsfacilitet på dage, hvor TARGET2 er åben. På de dage, hvor de relevante værdipapirafviklingssystemer ikke er åbne, gives der adgang til den marginale udlånsfacilitet på basis af forhåndsdeponerede belånbare aktiver hos de nationale centralbanker.

3.  Hvis en national centralbank eller dens filialer er lukket for pengepolitiske operationer på visse af Eurosystemets bankdage på grund af nationale eller regionale helligdage, underretter hjemmecentralbanken på forhånd modparterne om procedurerne for adgang til den marginale udlånsfacilitet i forbindelse med den pågældende helligdag.

4.  Adgang til den marginale udlånsfacilitet kan gives enten på baggrund af en konkret anmodning fra modparten eller automatisk, jf. nærmere henholdsvis stk. 5 og 6.

▼M7

5.  En modpart kan anmode sin hjemmecentralbank om adgang til den marginale udlånsfacilitet. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler den nationale centralbank anmodningen den samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til den marginale udlånsfacilitet forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen om adgang til den marginale udlånsfacilitet skal størrelsen på det pågældende lån angives. Modparten skal stille tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen, medmindre modparten allerede har forhåndsdeponeret sådanne aktiver hos hjemmecentralbanken i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4.

▼B

6.  En negativ saldo på en modparts afviklingskonto hos dens hjemmecentralbank efter afslutning af kontrolprocedurerne ultimo bankdagen anses automatisk for en anmodning om adgang til den marginale udlånsfacilitet. For at kunne opfylde kravene i artikel 18, stk. 4, skal modparterne forhåndsdeponere tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen med hjemmecentralbanken forud for en sådan automatisk anmodning. Manglende overholdelse af denne adgangsbetingelse sanktioneres i overensstemmelse med artikel 154-157.

Artikel 20

Løbetid og renter for den marginale udlånsfacilitet

1.  Lån, der ydes gennem den marginale udlånsfacilitet, er dag-til-dag lån. For modparter, der deltager direkte i TARGET2, forfalder lånet den næste dag, hvor: a) TARGET2, og b) de relevante SSS'er er åbne, på disse systemers åbningstidspunkt.

2.  Eurosystemet meddeler på forhånd renten til forrentning af den marginale udlånsfacilitet, og renten beregnes som en simpel rentesats beregnet efter konventionen »faktisk/360«. Den gældende rente for den marginale udlånsfacilitet benævnes »renten for den marginale udlånsfacilitet«.

3.  Renten for den marginale udlånsfacilitet forfalder til betaling sammen med lånet.

KAPITEL 2

Indlånsfaciliteten

Artikel 21

Karakteristika for indlånsfaciliteten

1.  Modparter kan anvende indlånsfaciliteten til dag-til-dag indskud i Eurosystemet gennem hjemmecentralbanken til en på forhånd fastsat rentesats.

2.  Rentesatserne for indlånsfaciliteten kan være: a) positive, b) nul procent, c) negative.

3.  De nationale centralbanker stiller ingen sikkerhed for indskuddene.

4.  Der er ingen begrænsninger på størrelsen af det indskud, som en modpart kan foretage gennem faciliteten.

Artikel 22

Betingelser for adgang til indlånsfaciliteten

1.  De institutter, der opfylder godkendelseskriterierne i artikel 55 og som har adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, navnlig i TARGET2, kan få adgang til indlånsfaciliteten. Der er kun adgang til indlånsfaciliteten på dage, hvor TARGET2 er åben.

▼M7

2.  For at opnå adgang til indlånsfaciliteten skal modparten fremsende en anmodning til sin hjemmecentralbank. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler hjemmecentralbanken anmodningen samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til indlånsfaciliteten forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen angives indskuddets størrelse.

▼B

3.  På grund af de nationale centralbankers forskellige kontostrukturer kan de nationale centralbanker med ECB's forudgående godkendelse anvende adgangsbetingelser, der afviger fra de i denne artikel omtalte betingelser. De nationale centralbanker underretter modparterne om eventuelle afvigelser fra de i denne artikel omtalte adgangsbetingelser.

Artikel 23

Løbetid og rentevilkår for indlånsfaciliteten

1.  Indskud, der foretages gennem indlånsfaciliteten, er dag-til-dag indskud. For modparter, der deltager direkte i TARGET2, forfalder indskud i indlånsfaciliteten den næste dag, hvor TARGET2 er åben, på systemets åbningstidspunkt.

2.  Eurosystemet meddeler på forhånd rentesatsen for indlånsfaciliteten, og renten beregnes som en simpel rentesats beregnet efter konventionen »faktisk/360«.

3.  Renten forfalder til betaling sammen med indskuddet. Hvis der anvendes en negativ rente for indlånsfaciliteten, medfører dette en betalingsforpligtelse for indehaveren af indlånet over for hjemmecentralbanken, herunder retten for den nationale centralbank til at debitere modpartens indlånskonto i overensstemmelse hermed.

AFSNIT III

PROCEDURER FOR EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER

KAPITEL 1

Auktioner og bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Artikel 24

Typer af procedurer for markedsoperationer

Markedsoperationer udføres som auktioner eller bilaterale procedurer.

Sektion 1

Auktioner

Artikel 25

Oversigt over auktioner

1.  Auktioner gennemføres i seks trin som beskrevet i tabel 4.

▼M4

▼B

2.  Auktionerne udføres som standardauktioner eller ekstraordinære auktioner. De operationelle egenskaber for standardauktioner og ekstraordinære auktioner er ens, bortset fra tidsrammen for auktionernes udførelse (tabel 5 og 6) og kredsen af modparter.

▼M6

Tabel 5

Vejledende tidsramme for de operationelle trin i standardoperationer (tiderne er opgivet i Central European Time (1))

Tabel 6

Vejledende tidsramme for de operationelle trin i ekstraordinære operationer (tiderne er opgivet i CET (1))

▼B

3.  Eurosystemet kan udføre auktioner til enten fast rente eller variabel rente.

Artikel 26

Standardauktioner

1.  Eurosystemet benytter standardauktioner til udførelsen af: a) primære markedsoperationer, b) langfristede markedsoperationer, c) specifikke strukturelle markedsoperationer, dvs. strukturelle tilbageførselsforretninger og udstedelse af ECB-gældsbeviser.

2.  Eurosystemet kan også anvende standardauktioner til at udføre finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer ved egentlige købs- og salgsforretninger med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforholdene.

3.  For standardauktioner gælder følgende som hovedregel: a) der må højst gå 24 timer fra auktionen annonceres til tildelingsresultatet bekræftes, og b) der er ca. 2 timer mellem fristen for afgivelse af bud og tildelingsresultatets offentliggørelse.

4.  ECB kan vælge at ændre tidsrammen for konkrete operationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Artikel 27

Ekstraordinære auktioner

1.  Eurosystemet anvender normalt ekstraordinære auktioner til at udføre finjusterende markedsoperationer, men kan også anvende ekstraordinære auktioner til at udføre strukturelle markedsoperationer ved egentlige købs- og salgsforretninger med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforholdene.

2.  Ekstraordinære auktioner udføres normalt inden for 105 minutter efter annoncering af auktionen, og bekræftelsen sker umiddelbart efter offentliggørelsen af tildelingsresultatet.

3.  ECB kan vælge at ændre tidsrammen for konkrete operationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

4.  Eurosystemet kan ifølge kriterierne og procedurerne i artikel 57 udvælge et begrænset antal modparter, der kan deltage i ekstraordinære auktioner.

Artikel 28

Udførelse af standardauktioner for primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer på grundlag af auktionskalenderen

1.  Auktionerne for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer udføres i overensstemmelse med den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner.

2.  Den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner offentliggøres på ECB's og de nationale centralbankers websted senest tre måneder inden begyndelsen af det kalenderår, for hvilket auktionskalenderen er gældende.

3.  De vejledende handelsdage for de primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer fremgår af tabel 7.

Artikel 29

Udførelse af auktioner for finjusterende og strukturelle markedsoperationer uden en auktionskalender

1.  Finjusterende markedsoperationer udføres ikke efter en på forhånd fastlagt kalender. ECB kan beslutte at udføre finjusterende markedsoperationer på en hvilken som helst af Eurosystemets bankdage. Kun de nationale centralbanker for hvilke handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen er NCB-bankdage, deltager i disse operationer.

2.  Strukturelle markedsoperationer i form af standardauktioner udføres ikke efter en på forhånd fastlagt kalender. De udføres og afvikles dog normalt kun på dage, som er NCB-bankdage i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.

Sektion 2

Operationelle trin i auktionerne

Delsektion 1

Auktionsmeddelelser

Artikel 30

Offentliggørelse af standardauktioner og ekstraordinære auktioner

▼M4

1.  Standardauktioner offentliggøres på forhånd af ECB. Derudover kan de nationale centralbanker offentliggøre standardauktioner og fremsende meddelelse direkte til de enkelte modparter, hvis det skønnes nødvendigt.

2.  Ekstraordinære auktioner kan offentliggøres på forhånd af ECB. I en ekstraordinær auktion, som er offentliggjort på forhånd, kan den nationale centralbank kontakte de udvalgte modparter direkte, hvis det skønnes nødvendigt. I ekstraordinære auktioner, som ikke er offentliggjort på forhånd, kontakter de nationale centralbanker de udvalgte modparter direkte.

▼B

3.  Auktionsmeddelelsen udgør en invitation til modparterne til at afgive bud, som er juridisk bindende. Meddelelsen udgør ikke et tilbud fra ECB eller de nationale centralbanker.

4.  De oplysninger, der skal indgå i auktionsmeddelelsen, findes i bilag II.

5.  ECB kan træffe de foranstaltninger, som den måtte anse for at være hensigtsmæssige til at korrigere eventuelle fejl i auktionsmeddelelsen, herunder annullere eller afbryde en igangværende auktion.

Delsektion 2

Modparternes forberedelse og afgivelse af bud

Artikel 31

Format og sted for afgivelse af bud

1.  Buddene afgives til en modparts hjemmecentralbank. Et instituts bud kan kun afgives til hjemmecentralen fra én enhed i medlemsstaten, der har euroen som valuta, hvor instituttet er etableret, dvs. enten af hovedkontor eller en udpeget filial.

2.  Modparterne afgiver bud i et format, der følger den model, som den nationale centralbank har udarbejdet for den relevante operation.

Artikel 32

Afgivelse af bud

1.  I auktioner til fast rente skal modparterne i deres bud angive det beløb, de ønsker at handle med den nationale centralbank.

2.  I valutaswapauktioner til fast rente skal modparterne angive det beløb i hovedstolsvalutaen, som de ønsker at sælge og tilbagekøbe eller købe og tilbagesælge, til den pågældende rente.

3.  I auktioner til variabel rente kan modparterne afgive bud på op til 10 forskellige rentesatser, kurser eller antal swappoint. I ganske særlige tilfælde kan Eurosystemet sætte en begrænsning på antallet af bud, der kan afgives fra hver modpart. I hvert bud skal modparterne angive det beløb, de ønsker at handle og den relevante rente, kurs eller antal swappoint. Et bud på en rentesats eller et antal swappoint angives som multipla af 0,01 procentpoint. Et bud på en kurs angives som multipla af 0,001 procentpoint.

4.  I valutaswapauktioner til variabel rente angiver modparterne det beløb i hovedstolsvalutaen og de swappoint, som de ønsker at indgå handel om.

5.  I valutaswapauktioner til variabel rente opgives swappointene ifølge standardmarkedskonventioner, og buddene angives som multipla af 0,01 swappoint.

6.  Med hensyn til udstedelse af ECB-gældsbeviser kan ECB beslutte, at bud skal angives som en kurs og ikke som en rentesats. I så fald skal kurserne opgives som procent af det pålydende beløb med tre decimaler.

Artikel 33

Laveste og højeste budbeløb

1.  Det laveste budbeløb for de primære markedsoperationer er 1 000 000 EUR. Bud, der overstiger dette beløb, angives som multipla af 100 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser.

2.  For de langfristede markedsoperationer fastsætter hver national centralbank et laveste budbeløb i intervallet 10 000 -1 000 000 EUR. Bud, der overstiger det laveste budbeløb, angives som multipla af 10 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser.

3.  Det laveste budbeløb for de finjusterende markedsoperationer er 1 000 000 EUR. Bud, der overstiger dette beløb, angives som multipla af 100 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser, kurser eller swappoint, afhængig af den konkrete transaktionstype.

4.  ECB kan fastsætte et højeste budbeløb, som er det højeste acceptable bud fra en individuel modpart for at forhindre uforholdsmæssigt høje bud. I så fald skal ECB inkludere de nærmere detaljer for et sådant højeste budbeløb i den offentlige auktionsmeddelelse.

Artikel 34

Laveste og højeste budrente

1.  Ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente kan ECB fastsætte en laveste budrente, som er en nedre grænse for renten, til hvilken modparterne kan afgive bud.

2.  Ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente kan ECB fastsætte en højeste budrente, som er en øvre grænse for renten, til hvilken modparterne kan afgive bud.

Artikel 35

Frist for afgivelse af bud

1.  Modparter kan når som helst tilbagekalde deres bud frem til udløbet af fristen for at afgive bud.

2.  Bud, der afgives efter udløbet af fristen, tages ikke i betragtning og kan ikke godkendes.

3.  Hjemmecentralbanken afgør, om en modpart har overholdt fristen for afgivelse af bud.

Artikel 36

Afvisning af bud

1.  En national centralbank skal afvise:

2.  En national centralbank kan afvise bud, der er ufuldstændige, eller som ikke opfylder det relevante format.

3.  Hvis hjemmecentralbanken beslutter at afvise et bud, skal den underrette modparten om en sådan beslutning forud for tildelingen af budbeløb.

Delsektion 3

Tildeling af budbeløb

Artikel 37

Tildeling ved likviditetstilførende og likviditetsopsugende auktioner til fast rente

1.  Ved en auktion til fast rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

2.  ECB kan beslutte at tildele:

Artikel 38

Tildeling ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente i euro

1.  Ved en likviditetstilførende auktion til variabel rente i euro fordeles modparternes bud på følgende måde:

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 39

Tildeling ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente i euro

1.  Ved en likviditetsopsugende auktion til variabel rente i euro, der anvendes til udstedelse af ECB-gældsbeviser og modtagelse af tidsindskud, fordeles modparternes bud på følgende måde:

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 40

Tildeling ved likviditetstilførende valutaswapauktioner til variabel rente

1.  Ved en likviditetstilførende valutaswapauktion til variabel rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 41

Tildeling ved likviditetsopsugende valutaswapauktioner til variabel rente

1.  Ved en likviditetsopsugende valutaswapauktion til variabel rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 42

Auktionstyper ved auktioner til variabel rente

I forbindelse med auktioner til variabel rente kan Eurosystemet benytte en auktionstype med enten en enkelt rentesats (hollandsk auktion) eller flere rentesatser (amerikansk auktion).

Delsektion 4

Offentliggørelse af auktionsresultater

Artikel 43

Offentliggørelse af auktionsresultater

▼M4

1.  ECB offentliggør sin tildelingsafgørelse vedrørende auktionsresultaterne. Derudover kan de nationale centralbanker offentliggøre ECB's tildelingsafgørelse og fremsende meddelelse direkte til de enkelte modparter, hvis det skønnes nødvendigt.

▼B

2.  De oplysninger, der skal indgå i den offentliggjorte meddelelse om auktionsresultaterne, findes i bilag IV.

3.  Hvis tildelingsresultatet indeholder fejl i en eller flere af oplysningerne i det offentliggjorte auktionsresultat, jf. stk. 1, kan ECB træffe de foranstaltninger, som den måtte anse for at være hensigtsmæssige, for at korrigere de fejlagtige oplysninger.

4.  Efter offentliggørelsen af ECB's tildelingsafgørelse om auktionsresultaterne, jf. stk. 1, bekræfter de nationale centralbanker direkte de individuelle tildelingsresultater over for modparterne, hvorved hver modpart modtager en individuel og bestemt bekræftelse af dennes bud i auktionen og det præcise beløb, som denne er blevet tildelt.

Sektion 3

Bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Artikel 44

Oversigt over bilaterale procedurer

1.  Eurosystemet kan udføre følgende markedsoperationer gennem bilaterale procedurer:

2.  Afhængig af den specifikke transaktion kan bilaterale procedurer udføres direkte med modparterne i henhold til artikel 45 eller via børser og mæglere i henhold til artikel 46.

Artikel 45

Bilaterale procedurer udført direkte med modparterne

1.  Bilaterale procedurer til finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgstransaktioner, kan udføres direkte med modparterne.

2.  De nationale centralbanker kontakter direkte en eller flere institutter, der er udvalgt i overensstemmelse med belånbarhedskriterierne i artikel 57. De nationale centralbanker følger ECB's instrukser, når de træffer beslutning om, hvorvidt de skal indgå transaktioner med disse institutter.

3.  Uden at berøre stk. 2 kan ECB's Styrelsesråd beslutte, at ECB eller en eller flere nationale centralbanker, der foretager operationer på vegne af ECB, under helt særlige omstændigheder kan udføre finjusterende markedsoperationer eller strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger, gennem bilaterale procedurer. I sådanne tilfælde tilpasses procedurerne for disse operationer i overensstemmelse hermed. ECB beslutter, hvorvidt der skal indgås en transaktion med de institutter, der er blevet kontaktet.

Artikel 46

Bilaterale procedurer udført via børser og mæglere

1.  Uden at berøre artikel 45 kan bilaterale procedurer for strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgsforretninger, udføres via børser og mæglere.

2.  Der fastsættes ikke begrænsninger på kredsen af modparter, jf. artikel 57.

3.  Procedurerne tilpasses efter markedskonventionerne for de gældsinstrumenter, der handles.

Artikel 47

Offentliggørelse af markedsoperationer, der udføres ved bilaterale procedurer

1.  Finjusterende markedsoperationer eller strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger ved bilaterale procedurer, offentliggøres ikke på forhånd, medmindre ECB bestemmer andet.

2.  ECB kan desuden beslutte ikke at offentliggøre resultaterne af sådanne bilaterale procedurer.

Artikel 48

Transaktionsdage for bilaterale procedurer

1.  ECB kan beslutte at udføre bilaterale procedurer for finjusterende markedsoperationer på en hvilken som helst af Eurosystemets bankdage. Kun de nationale centralbanker, for hvilke handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen er NCB-bankdage, kan deltage i disse operationer.

2.  Bilaterale procedurer for strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgsforretninger, udføres og afvikles normalt på dage, som er NCB-bankdage i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.

KAPITEL 2

Afviklingsprocedurer for Eurosystemets pengepolitiske operationer

Artikel 49

Oversigt over afviklingsprocedurer

1.  Betalingsordrer i forbindelse med deltagelse i markedsoperationer eller anvendelse af de stående faciliteter sker via modparternes konti hos en national centralbank eller via konti hos en afviklingsbank, der deltager i TARGET2.

2.  Betalingsordrer i forbindelse med deltagelse i likviditetstilførende markedsoperationer eller anvendelse af den marginale udlånsfacilitet gennemføres først samtidig med eller efter den endelige overførsel af operationens belånbare aktiver, der er stillet som sikkerhed. Med henblik herpå skal modparterne:

Artikel 50

Afvikling af markedsoperationer

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle transaktioner i forbindelse med markedsoperationerne på samme tid i alle medlemsstater, der har euroen som valuta, og med alle modparter, der har stillet tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed. På grund af operationelle begrænsninger og tekniske egenskaber (f.eks. vedrørende værdipapirafviklingssystemer) kan tidspunktet for markedsoperationernes afvikling inden for den pågældende dag dog variere i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.  De vejledende afviklingsdage er opsummeret i tabel 8.

Artikel 51

Afvikling af markedsoperationer, der udføres som standardauktioner

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle markedsoperationer, der udføres som standardauktioner, den første dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdipapirafviklingssystemer er åbne.

2.  Afviklingsdagene for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer angives på forhånd i den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner. Hvis den normale afviklingsdag falder på en helligdag, kan ECB beslutte at anvende en anden afviklingsdag med mulighed for afvikling samme dag. Eurosystemet tilstræber at sikre, at tidspunktet for afvikling af de primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer falder sammen med tidspunktet for tilbagebetaling af en tidligere markedsoperation med tilsvarende løbetid.

3.  Udstedelse af ECB-gældsbeviser afvikles den anden dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdipapirafviklingssystemer er åbne.

Artikel 52

Afvikling af markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle markedsoperationer, der udføres ved ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer på handelsdagen. Der kan anvendes andre afviklingsdage, navnlig for egentlige købs- og salgsforretninger og valutaswaps.

2.  Finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger ved bilaterale procedurer, afvikles decentralt gennem de nationale centralbanker.

Artikel 53

Yderligere bestemmelser vedrørende afvikling og procedurer ultimo dagen

1.  Uden at berøre kravene i dette kapitel kan der fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende afvikling i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker eller ECB anvender, for så vidt angår det konkrete pengepolitiske instrument.

2.  Procedurerne ultimo dagen er fastlagt i dokumentationen vedrørende TARGET2.

Artikel 54

Indeståender på reservekravskonti og overskydende reserver

1.  I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) kan en modparts afviklingskonto hos en national centralbank anvendes som en reservekonto. Reservekravsindeståender på afviklingskonti kan anvendes til intradag-afvikling. En modparts daglige reservekravsindestående beregnes som saldoen ultimo dagen på dens reservekonto. I denne artikel har »reservekonto« samme betydning som i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.  Indestående på reservekravskonti, der overstiger de mindstekrav, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), forrentes med nul procent eller med renten for indlånsfaciliteten, afhængig af hvilken, der er lavest.

TREDJE DEL

GODKENDTE MODPARTER

▼M6

Artikel 55

Adgangskriterier for deltagelse i Eurosystemets pengepolitiske operationer

Hvad angår Eurosystemets pengepolitiske operationer, tillader Eurosystemet kun deltagelse af institutter, der opfylder følgende kriterier, jf. dog artikel 57:

▼M2

Artikel 55a

Vurdering af institutternes finansielle sundhed

1.  Med henblik på denne artikel kan Eurosystemet i forbindelse med sin vurdering af de enkelte institutters finansielle sundhed tage højde for følgende tilsynsmæssige oplysninger:

2.  Hvis tilsynsmyndigheden, der fører tilsyn med det pågældende institut, ikke har gjort disse tilsynsmæssige oplysninger tilgængelige for instituttets hjemmecentralbank og ECB, kan hjemmecentralbanken eller ECB kræve, at instituttet gør oplysningerne tilgængelige. Når disse oplysninger tilvejebringes direkte fra et institut, skal instituttet også vedlægge en vurdering af oplysningerne, som den relevante tilsynsmyndighed har udført. Yderligere certificering fra en ekstern revisor kan være påkrævet.

▼M4

3.  I tilfælde af filialer skal oplysningerne indberettet under stk. 1 vedrøre instituttet, som filialen tilhører.

▼M2

4.  For så vidt angår vurderingen af den finansielle sundhed for de institutter, der rekapitaliseres ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter, kan Eurosystemet tage højde for de metoder, der anvendes for og den rolle som disse rekapitaliseringer udgør, herunder typen og likviditeten af disse instrumenter samt markedsadgangen for udstederen af disse instrumenter, for at sikre opfyldelsen af de kapitalprocenter, der indberettes i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013.

▼M5

5.  En afviklingsenhed godkendes ikke til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, med mindre den pr. 22. marts 2017 er blevet godkendt som en modpart, der kan deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer. I tilfælde heraf forbliver den med at være godkendt indtil den 31. december 2021 med det forbehold, at dens adgang til Eurosystemets kreditoperationer, som defineret i artikel 2, nr. 31, begrænses til dens gennemsnitlige adgang til Eurosystemets kreditoperationer i 12-månedersperioden, der gik forud for den 22. marts 2017 med muligheden for at beregne og anvende en sådan begrænsning samlet på et antal afviklingsenheder, som tilhører den samme gruppe, hvor dette er relevant. Derefter vil en sådan afviklingsenhed ikke længere være godkendt til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer.

▼B

Artikel 56

Adgang til markedsoperationer, der udføres som auktioner, og til stående faciliteter

1.  Institutter, som opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, har adgang til følgende af Eurosystemets pengepolitiske operationer:

2.  Der gives kun adgang til de stående faciliteter eller markedsoperationer, der udføres som auktioner, til institutter, som opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55 via deres hjemmecentralbank.

3.  Såfremt et institut, der opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, har forretningssteder, f.eks. hovedkontor eller filialer, i mere end én medlemsstat, der har euroen som valuta, kan hvert forretningssted, der opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, tilgå de stående faciliteter eller markedsoperationerne, der udføres som auktioner, via deres hjemmecentralbank.

4.  Bud i markedsoperationer, der udføres som auktioner, og med henblik på anvendelse af de stående faciliteter, afgives af kun ét forretningssted i hver medlemsstat, der har euroen som valuta, dvs. enten af hovedkontoret eller af en bestemt filial.

Artikel 57

Udvælgelse af modparter til adgang til markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

1.  Modparter til markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, udvælges i overensstemmelse med stk. 2-4.

2.  Ved strukturelle markedsoperationer, som gennemføres ved hjælp af egentlige købs- eller salgsforretninger, der udføres som bilaterale procedurer, er der ingen begrænsninger på kredsen af modparter. Ved strukturelle markedsoperationer, som gennemføres ved hjælp af egentlige købs- eller salgsforretninger, der udføres som ekstraordinære auktioner, gælder adgangskriterierne fastsat i artikel 57, stk. 3, litra b).

3.  Ved finjusterende operationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, udvælges modparterne på følgende måde:

4.  Hvis ECB's Styrelsesråd i henhold til artikel 45, stk. 3, beslutter, at ECB selv eller gennem en eller flere nationale centralbanker skal gennemføre finjusterende operationer, der udføres som bilaterale procedurer, udvælger ECB sine modparter efter en rotationsordning blandt de modparter, som er godkendt til at deltage i ekstraordinære auktioner og bilaterale procedurer.

5.  Uden at stk. 1-4 herved berøres, kan markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, også gennemføres med en bredere kreds af modparter end de stk. 2-4 anførte, hvis ECB's Styrelsesråd beslutter dette.

FJERDE DEL

BELÅNBARE AKTIVER

AFSNIT I

GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 58

Belånbare aktiver og metoder til sikkerhedsstillelse, der er godkendt til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer

1.  Eurosystemet anvender en ramme for belånbare aktiver, der er fælles for alle Eurosystemets kreditoperationer som fastlagt i denne retningslinje.

2.  Med henblik på deltagelse i Eurosystemets kreditoperationer stiller modparter aktiver, der er godkendt som sikkerhed til disse operationer, til rådighed for Eurosystemet. Da Eurosystemets kreditoperationer omfatter intradag-kredit, skal modparters sikkerhedsstillelse vedrørende intradag-kredit også opfylde belånbarhedskriterierne i denne retningslinje, som anført i retningslinje ECB/2012/27.

3.  Modparter stiller belånbare aktiver til rådighed ved:

i begge tilfælde i henhold til de nationale kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som er opstillet og dokumenteret af hjemmecentralbanken.

4.  Når modparter stiller belånbare aktiver som sikkerhed, kan hjemmecentralbanken kræve enten øremærkning eller pooling af belånbare aktiver, afhængig af hvilken form for sikkerhedsstyringssystem den anvender.

5.  Der sondres ikke mellem omsættelige og ikke-omsættelige aktiver med hensyn til aktivernes kvalitet og deres belånbarhed i Eurosystemets forskellige kreditoperationer.

6.  Uanset forpligtelsen i henhold til stk. 2 til, at modparter stiller belånbare aktiver til rådighed for Eurosystemet som sikkerhed, kan Eurosystemet, efter anmodning, rådgive modparter med hensyn til omsættelige aktivers belånbarhed, hvis de allerede er udstedt, eller med hensyn til ikke-omsættelige aktivers belånbarhed, hvis der allerede er blevet anmodet om, at de fremsendes. Eurosystemet yder ikke rådgivning, før disse begivenheder indtræffer.

Artikel 59

Generelle aspekter af Eurosystemets kreditvurderingsrammer for belånbare aktiver

1.  Et af belånbarhedskriterierne er, at aktiver skal opfylde de høje kreditstandarder, der er specificeret i Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

2.  Eurosystemets rammer for kreditvurdering fastsætter de procedurer, regler og teknikker, som sikrer, at Eurosystemets krav om høje kreditstandarder for belånbare aktiver opretholdes, og at belånbare aktiver overholder de krav til kreditkvaliteten, som er fastsat af Eurosystemet.

3.  Med henblik på Eurosystemets rammer for kreditvurdering fastsætter Eurosystemet krav til kreditkvaliteten i form af kreditkvalitetstrin ved at fastsætte tærskelværdier for misligholdelsessandsynligheden (probability of default, PD) over et år på følgende måde.

▼M7

4.  Eurosystemet offentliggør oplysninger om kreditkvalitetstrin på ECB's websted i form af Eurosystemets harmoniserede ratingskala, herunder klassificering (mapping) af kreditvurderinger fra de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer (external credit assessment institutions, ECAI) i forhold til kreditkvalitetstrin.

5.  I forbindelse med vurderingen af kreditkvalitetskravene tager Eurosystemet højde for kreditvurderingsoplysninger fra kreditvurderingssystemer tilhørende én af de tre kilder, i overensstemmelse med afsnit V i fjerde del.

▼B

6.  Som led i vurderingen af et bestemt aktivs kreditstandard kan Eurosystemet tage højde for institutionelle kriterier og karakteristika, der sikrer aktivets indehaver den samme beskyttelse, som f.eks. garantier. Eurosystemet forbeholder sig ret til at fastslå, om en udstedelse, udsteder, debitor eller garant opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav, på grundlag af en hvilken som helst oplysning, som Eurosystemet måtte anse for relevant med henblik på at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet.

7.  Eurosystemets rammer for kreditvurdering følger definitionen af »misligholdelse« i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

AFSNIT II

BELÅNBARHEDSKRITERIER OG KREDITKVALITETSKRAV FOR OMSÆTTELIGE AKTIVER

KAPITEL 1

Belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Artikel 60

Belånbarhedskriterier vedrørende alle typer omsættelige aktiver

For at kunne godkendes som sikkerhed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer skal omsættelige aktiver være gældsinstrumenter, der opfylder belånbarhedskriterierne i sektion 1 med undtagelse af visse særlige typer omsættelige aktiver, jf. sektion 2.

Artikel 61

Liste over belånbare omsættelige aktiver og rapporteringsregler

▼M6

1.  ECB offentliggør en opdateret liste over belånbare omsættelige aktiver på sit websted i overensstemmelse med den metode, der er anført på webstedet, og opdaterer listen på alle dage, hvor TARGET2 er åben. Omsættelige aktiver, som er optaget på listen over belånbare omsættelige aktiver, bliver godkendt til brug i Eurosystemets kreditoperationer, når de offentliggøres på listen. Som en undtagelse til denne regel kan Eurosystemet i det særlige tilfælde af gældsinstrumenter med afvikling af værdiansættelsesoperationer samme dag lade godkendelsen gælde fra udstedelsesdagen. Aktiver, som vurderes i henhold til artikel 87, stk. 3, offentliggøres ikke på denne liste over belånbare omsættelige aktiver.

▼B

2.  Som en hovedregel er den nationale centralbank, der indberetter et specifikt omsætteligt aktiv til ECB, den nationale centralbank i det land, hvor det omsættelige aktiv er optaget til omsætning.

Sektion 1

Generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Artikel 62

Hovedstolen af omsættelige aktiver

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter, indtil den endelige indfrielse, have:

2.  Gældsinstrumenter med en hovedstol bundet til kun ét inflationsindeks i euroområdet på et bestemt tidspunkt er også tilladt, ifald kuponstrukturen er som defineret i artikel 63, stk. 1, litra b), romertal i), fjerde led, og bundet til det samme inflationsindeks for euroområdet.

3.  Obligationer med warrant eller tilsvarende tilknyttede rettigheder er ikke belånbare.

▼M1

Artikel 63

Acceptable kuponstrukturer for omsættelige aktiver

▼M4

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter have en af følgende kuponstrukturer indtil den endelige indfrielse:

▼M1

2.  Kuponstrukturer, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke godkendes, heller ikke når kun en del af forrentningsstrukturen, f.eks. præmien, ikke er i overensstemmelse hermed.

3.  Hvis kuponrenten er af enten fastrente flertrinstypen eller variabel flertrinstypen, tager vurderingen af den relevante kuponstruktur i forbindelse med denne artikel udgangspunkt i hele aktivets løbetid i både et fremadrettet og et bagudrettet perspektiv.

4.  Acceptable kuponstrukturer har ikke optionalitet, hvad angår udsteder, således at ændringer af kuponstrukturen i hele aktivets løbetid i både et fremadrettet og et bagudrettet perspektiv, som afhænger af en udsteders beslutning, ikke er acceptable.

▼B

Artikel 64

Ikke-efterstillelse, hvad angår omsættelige aktiver

Belånbare gældsinstrumenter medfører ikke rettigheder til hovedstolen og/eller renten, som er efterstillet rettigheder tilhørende indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

Artikel 65

Omsættelige aktivers udstedelsesvaluta

For at være belånbare skal gældsinstrumenter være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Artikel 66

Omsættelige aktivers udstedelsessted

▼M6

1.  Uden at stk. 2 herved berøres, skal gældsinstrumenter for at være belånbare være udstedt i EØS hos en centralbank eller et godkendt værdipapirafviklingssystem.

▼B

2.  Hvad angår gældsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af et ikke-finansielt selskab, og for hvilke der ikke foreligger en kreditkvalitetsvurdering af udstedelse, udsteder eller garant foretaget af et system af godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer, skal udstedelsesstedet være i euroområdet.

▼M6

3.  Internationale gældsinstrumenter, der er udstedt gennem de internationale værdipapircentraler skal opfylde følgende kriterier, alt efter omstændighederne.

▼B

Artikel 67

Afviklingsprocedurer for omsættelige aktiver

▼M6

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter kunne overføres elektronisk og skal opbevares og afvikles i medlemsstater, der har euroen som valuta, via en konto hos en national centralbank eller et godkendt værdipapirafviklingssystem, således at sikringsakt og realisation af sikkerhed sker i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼M6

1a.  Derudover, hvis anvendelsen af disse gældsinstrumenter omfatter tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse, på indenlandsk og/eller grænseoverskridende grundlag, skal disse tjenester leveres af en trepartsagent som er blevet godkendt i henhold til »Eurosystemets standarder for anvendelsen af trepartsagenter i Eurosystemets kreditoperationer«, som findes på ECB's websted.

▼M6

2.  Hvis der ikke er sammenfald mellem den værdipapircentral, hvor aktivet er udstedt, og den værdipapircentral, hvor aktivet opbevares, skal værdipapirafviklingssystemet, som drives af disse to værdipapircentraler, forbindes med et godkendt link i overensstemmelse med artikel 150.

▼B

Artikel 68

Godkendte markeder for omsættelige aktiver

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter være optaget til omsætning på et reguleret marked som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 12 ) eller optaget til omsætning på visse godkendte ikke-regulerede markeder.

2.  ECB offentliggør listen over godkendte ikke-regulerede markeder på sit websted og opdaterer den mindst en gang om året.

3.  Eurosystemets vurdering af ikke-regulerede markeder er baseret på følgende principper om sikkerhed, gennemsigtighed og tilgængelighed:

4.  Udvælgelsesprocessen vedrørende ikke-regulerede markeder defineres udelukkende med henblik på Eurosystemets sikkerhedsstyring og bør ikke anses for Eurosystemets vurdering af et markeds kvalitet.

Artikel 69

Udsteder eller garant vedrørende omsættelige aktiver

▼M6

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter være udstedt eller garanteret af centralbanker i medlemsstater, offentlige enheder, organer, kreditinstitutter, finansielle selskaber undtagen kreditinstitutter, ikke-finansielle selskaber, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer. Hvor de omsættelige aktiver har mere end en udsteder, gælder dette krav for hver udsteder.

▼M7 —————

▼M6

3.  Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af investeringsforeninger er ikke-belånbare.

▼B

Artikel 70

Udstederens/garantens hjemsted

▼M6

1.  For at gældsinstrumenter er belånbare, skal udstederen være etableret i EØS eller i et G10-land uden for EØS, jf. dog undtagelserne i denne artikels stk. 3-6 og i artikel 81a, stk. 4. Hvor de omsættelige aktiver har mere end en udsteder, gælder dette krav for hver udsteder.

▼B

2.  For at gældsinstrumenter er belånbare, skal garanterne være etableret i EØS, medmindre en garanti ikke er påkrævet til fastslåelse af kreditkvalitetskravene til specifikke gældsinstrumenter, jf. dog undtagelserne i stk. 3 og 4. Muligheden for at anvende et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af en garant til at fastslå de relevante kreditkvalitetskrav for specifikke gældsinstrumenter er fastsat i artikel 84.

3.  Vedrørende gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber, hvor der ikke findes nogen kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau af udstedelsen, udstederen eller garanten, skal udstederen eller garanten være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼M7

3a.  For gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af agencies, skal udsteder eller garant være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼B

4.  Vedrørende gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer gælder kriteriet vedrørende hjemsted ikke, og de er belånbare uanset hjemsted.

5.  Vedrørende værdipapirer af asset-backed typen skal udsteder være etableret i EØS i henhold til artikel 74.

6.  Gældsinstrumenter, hvis udstedere er etableret i G10-lande uden for EØS, anses kun for belånbare, hvis Eurosystemet med tilstrækkelig sikkerhed har konstateret, at dets rettigheder vil være beskyttet på passende vis efter lovgivningen i det relevante G10-land uden for EØS. Til dette formål skal den relevante nationale centralbank forelægges en juridisk vurdering i en form og af et indhold, som kan godkendes af Eurosystemet, før det relevante gældsinstrument kan anses for belånbart.

Artikel 71

Kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

For at være belånbare skal gældsinstrumenter opfylde de kreditkvalitetskrav, der er anført i kapitel 2, medmindre andet er fastsat.

Sektion 2

Særlige belånbarhedskriterier for bestemte typer af omsættelige aktiver

Delsektion 1

Særlige belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

Artikel 72

Belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

For at kunne godkendes til Eurosystemets kreditoperationer skal værdipapirer af asset-backed typen opfylde de generelle belånbarhedskriterier for alle typer omsættelige aktiver, der er fastsat i sektion 1, med undtagelse af kravene i artikel 62 om hovedstolen. Desuden skal de særlige belånbarhedskriterier, der er fastsat i denne delsektion, opfyldes.

Artikel 73

De pengestrømsgenererende aktivers ensartethed og sammensætning

▼M7

1.  For at værdipapirer af asset-backed typen er belånbare, skal alle pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, være ensartede, dvs. det skal være muligt at indberette dem ifølge en af de eksisterende typer af indberetningsformularer for data på lånniveau, som findes i bilag VIII, og som er én af følgende:

▼B

2.  Eurosystemet kan på grundlag af en vurdering af de data, som er indsendt af en modpart, anse et værdipapir af asset-backed typen for ikke at være ensartet.

3.  Værdipapirer af asset-backed typen må ikke indeholde pengestrømsgenererende aktiver, som hidrører direkte fra det special purpose vehicle, som udsteder de pågældende værdipapirer af asset-backed typen.

4.  De pengestrømsgenererende aktiver må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed typen. Dette kriterium udelukker ikke værdipapirer af asset-backed typen, hvor udstedelsesstrukturen omfatter to special purpose vehicles, og kriteriet om »egentligt salg« er opfyldt vedrørende disse special purpose vehicles, således at de gældsinstrumenter, der er udstedt af det andet special purpose vehicle, direkte eller indirekte har sikkerhed i den oprindelige pulje af aktiver, og alle betalingsstrømme fra de pengestrømsgenererende aktiver overføres fra det første til det andet special purpose vehicle.

5.  De pengestrømsgenererende aktiver må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af credit-linked notes, swaps eller andre derivater, syntetiske værdipapirer eller tilsvarende fordringer. Disse begrænsninger omfatter ikke swaps, der alene anvendes til hedgingformål i transaktioner med værdipapirer af asset-backed typen.

▼M6 —————

▼M4 —————

▼B

Artikel 74

Geografiske restriktioner vedrørende værdipapirer af asset-backed typen og pengestrømsgenererende aktiver

1.  Udstederen af værdipapirer af asset-backed typen skal være et special purpose vehicle med hjemsted i EØS.

2.  De pengestrømsgenererende aktiver skal hidrøre fra en oprindelig udsteder med hjemsted i EØS og sælges til det special purpose vehicle af den oprindelige udsteder eller en mellemmand med hjemsted i EØS.

▼M7

3.  I forbindelse med stk. 2 anses en indehaver af pant i fast ejendom (»mortgage trustee«) eller en forvalter af tilgodehavender (»receivables trustee«) for at være en mellemmand.

4.  Debitorer og kreditorer for de pengestrømsgenererende aktiver skal have hjemsted eller, hvis det er fysiske personer, være residenter i EØS. Debitorer, som er fysiske personer, skal have været residenter i EØS på det tidspunkt, hvor aktiverne, der genererer pengestrømme, blev udstedt. Dertil knyttede værdipapirer skal forefindes i EØS, og lovgivningen i et EØS-land skal være gældende lovgivning for de pengestrømsgenererende aktiver.

▼B

Artikel 75

Et special purpose vehicles erhvervelse af pengestrømsgenererende aktiver

1.  Et special purpose vehicles erhvervelse af de pengestrømsgenererende aktiver skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat.

2.  De pengestrømsgenererende aktiver skal være erhvervet fra den oprindelige udsteder eller fra en mellemmand af det pågældende special purpose vehicle som fastlagt i artikel 74, stk. 2, på en måde, som Eurosystemet betragter som et »egentligt salg«, der kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og må være uden for udstederens og dennes kreditorers eller mellemmandens og denne kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af udstederens eller mellemmandens insolvens.

Artikel 76

Vurdering af regler om tilbagesøgning vedrørende værdipapirer af asset-backed typen

1.  Værdipapirer af asset-backed typen anses kun for belånbare, hvis Eurosystemet har fastslået, at dets ret vil være passende værnet mod bestemmelser om tilbagesøgning, der af Eurosystemet betragtes som relevante i henhold til loven i det pågældende EØS-land. Til dette formål kan Eurosystemet kræve følgende, før de pågældende værdipapirer af asset-backed typen kan anses for belånbare:

2.  Regler om tilbagesøgning, som Eurosystemet anser for at være strenge og derfor ikke acceptable, omfatter:

I forbindelse med dette kriterium kan sælgeren være den oprindelige udsteder eller mellemmanden, alt efter omstændighederne.

Artikel 77

Ikke-efterstillelse af trancher af værdipapirer af asset-backed typen

1.  Kun trancher eller subtrancher af værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er efterstillet andre trancher af samme emission igennem aktivets løbetid, anses for belånbare.

2.  En tranche eller subtranche anses for ikke at være efterstillet andre trancher eller subtrancher af samme emission, hvis ingen anden tranche eller subtranche — i overensstemmelse med den betalingsrangfølge, som gælder efter indlevering af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, og eventuelt den betalingsrangfølge, som gælder efter forfald, som angivet i prospektet — tildeles en højere prioritet end tranchen eller subtranchen med hensyn til modtagelse af betaling, dvs. hovedstol og rente, og denne tranche (eller subtranche) derfor som den sidste af de forskellige trancher eller subtrancher i en struktureret emission bærer tab.

▼M4

Artikel 77a

Begrænsninger for investeringer i værdipapirer af asset-backed typen

Investeringsbeløb, der står som kreditbeløb på en bankkonto tilhørende udstederen eller en mellemmand for et special purpose vehicle (SPV) i transaktionsdokumentationen, må ikke, det være sig helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed typen, credit-linked notes, swaps eller andre derivater, syntetiske værdipapirer eller tilsvarende fordringer.

▼B

Artikel 78

Tilgængelighed af data på lånniveau om værdipapirer af asset-backed typen

▼M7

1.  Der skal stilles omfattende og standardiserede data på lånniveau om den pulje af pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for værdipapirerne af asset-backed typen, til rådighed i overensstemmelse med procedurerne fastsat i bilag VIII, hvilket omfatter oplysninger om den krævede score for datakvaliteten og kriterierne for registre for data på lånniveau. Eurosystemet tager i sin godkendelsesvurdering højde for: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af data og b) hvor ofte individuelle felter til data på lånniveau ikke indeholder relevante data.

2.  Uanset de krævede scoreværdier fastsat i bilag VIII med hensyn til data på lånniveau kan Eurosystemet som sikkerhed acceptere værdipapirer af asset-backed typen med en lavere score end den krævede scoreværdi (A1) på grundlag af en individuel vurdering og på den betingelse, at der gives en fyldestgørende forklaring på, hvorfor værdipapiret ikke opnåede den krævede score. For hver fyldestgørende forklaring angiver Eurosystemet en maksimal tolerancetærskel og en tolerancehorisont som nærmere angivet på ECB's websted. Tolerancehorisonten anfører den tidsperiode, inden for hvilken der skal ske forbedringer af datakvaliteten for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen.

▼B

Artikel 79

Anmodninger om data om værdipapirer af asset-backed typen

Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode enhver tredjepart, som det finder relevant, herunder, men ikke begrænset til, udstederen, den oprindelige udsteder og/eller formidleren, om forklaringer og/eller retlige bekræftelser, som Eurosystemet anser for nødvendige for at kunne vurdere belånbarheden af værdipapirer af asset-backed typen, og med hensyn til tilvejebringelsen af data på lånniveau. Hvis en tredjepart ikke efterkommer en bestemt anmodning, kan Eurosystemet beslutte ikke at acceptere de pågældende værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed eller beslutte at suspendere godkendelsen af denne sikkerhed.

Delsektion 2

Specifikke belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen

Artikel 80

Belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen

1.  Hvad angår særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen, må den særligt dækkede obligations sikkerhedspulje kun indeholde værdipapirer af asset-backed typen, som opfylder samtlige disse krav.

2.  Uden at stk. 4 herved berøres, anvender de nationale centralbanker følgende foranstaltninger til at kontrollere, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen ikke indeholder værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1.

3.  Hvis udstederen ikke efterkommer en bestemt anmodning, eller hvis Eurosystemet anser indholdet af en bekræftelse for at være ukorrekt eller utilstrækkeligt i en grad, så det ikke er muligt at verificere, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen opfylder kriterierne i stk. 1, beslutter Eurosystemet, at de særligt dækkede obligationer ikke kan godkendes som belånbar sikkerhed, eller godkendelsen suspenderes.

4.  Såfremt gældende lovgivning eller prospektet er til hinder for, at værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, indgår i sikkerhedspuljens aktiver, er en verificering i henhold til stk. 2 ikke påkrævet.

5.  Hvorvidt de i stk. 1, litra b), omhandlede snævre forbindelser er til stede, afgøres på det tidspunkt, hvor de privilegerede andele af de pågældende værdipapirer af asset-backed typen overføres til sikkerhedspuljen for den særligt dækkede obligation.

Delsektion 3

Specifikke belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet

Artikel 81

Belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet

1.  Gældsbeviser udstedt af ECB og gældsbeviser udstedt af de nationale centralbanker inden euroens indførelse i de respektive medlemsstater, der har euroen som valuta, godkendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

2.  Gældsbeviser udstedt af Eurosystemet er ikke underlagt kriterierne i dette kapitel.

▼M4

Delsektion 4

Særlige belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter

▼M6

Artikel 81a

Belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller af enheder med hvilke de har snævre forbindelser

1.  Som en undtagelse til artikel 64, og forudsat af de opfylder alle andre belånbarhedskriterier, er følgende efterstillede usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller enheder, med hvilke de har snævre forbindelser som henvist til i artikel 141, stk. 3, belånbare indtil udløb af løbetiden, forudsat at de er udstedt før den 31. december 2018, og at deres efterstillelse ikke er et resultat af en kontraktmæssig efterstillelse som defineret i stk. 2, eller en strukturel efterstillelse i henhold til stk. 3:

▼M7

▼M6

2.  Med henblik på stk. 1 betyder kontraktmæssig efterstillelse efterstillelse baseret på de vilkår og betingelser, der gælder for et usikret gældsinstrument, uanset om denne efterstillelse følger af lovgivningsmæssige bestemmelser.

3.  Usikrede gældsinstrumenter udstedt af holdingselskaber, herunder holdingselskaber der fungerer som formidlere, underlagt national lovgivning, der gennemfører direktiv 2014/59/EU eller lignende regelsæt for genopretning og afvikling, er ikke-belånbare.

4.  For så vidt angår usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller enheder, med hvilke de har snævre forbindelser som henvist til i artikel 141, stk. 3, undtagen usikrede gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer som henvist til i artikel 70, stk. 4, skal udstederen være etableret i Unionen.

▼M7 —————

▼B

KAPITEL 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

Artikel 82

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

1.  Ud over de generelle regler, som er fastsat i artikel 59 og de særlige regler, som er fastsat i artikel 84, skal omsættelige aktiver opfylde følgende kreditkvalitetskrav for at kunne godkendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer:

2.  Eurosystemet kan udbede sig de præciseringer, som det anser for nødvendige, vedrørende den i stk. 1 omhandlede offentlige kreditvurdering.

Artikel 83

Typer af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer anvendt til kreditkvalitetsvurderinger af omsættelige aktiver

Følgende typer kreditvurderinger fra godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer skal anvendes ved afgørelsen af, om kreditkvalitetskravene for omsættelige aktiver er opfyldt.

▼M4

a)

ECAI-vurdering : Denne vurdering henviser til enten en ECAI-kreditvurdering, der er tildelt en udstedelse, eller såfremt der ikke findes en vurdering af udstedelsen fra det samme eksterne kreditvurderingsbureau, det program/den udstedelsesserie, som aktivet er udstedt inden for. Et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering for et program eller en udstedelsesserie er kun relevant, hvis den gælder for det pågældende aktiv og udtrykkeligt og utvetydigt matches med aktivets ISIN-kode af det eksterne kreditvurderingsbureau, og der ikke findes en anden udstedelsesvurdering fra det samme eksterne kreditvurderingsbureau. For så vidt angår eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udstedelser, skelner Eurosystemet ikke efter aktivets oprindelige løbetid.

▼B

b)

ECAI-udstedervurdering : Denne vurdering henviser til et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering tildelt en udsteder. Ved eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udsteder skelner Eurosystemet efter aktivets oprindelige løbetid, hvad angår et eksternt kreditvurderingsbureaus godkendte kreditvurdering. Der skelnes her mellem: i)  kortfristede aktiver, dvs. aktiver med en oprindelig løbetid på til og med 390 dage, og ii)  langfristede aktiver, dvs. aktiver med en oprindelig løbetid på over 390 dage. For så vidt angår kortfristede aktiver, kan eksterne kreditvurderingsbureauers kortfristede og langfristede udstedervurderinger godkendes. For så vidt angår langfristede aktiver, kan alene eksterne kreditvurderingsbureauers langfristede udstedervurderinger godkendes.

c)

ECAI-vurdering af garant : Denne vurdering henviser til et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering tildelt en garant, hvis garantien opfylder kravene i afsnit IV. For så vidt angår eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af garanter, skelner Eurosystemet ikke efter aktivets oprindelige løbetid. Kun eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af langfristede garanter kan godkendes.

Artikel 84

Eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderingers rangorden vedrørende omsættelige aktiver

For så vidt angår omsættelige aktiver, tager Eurosystemet højde for eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, som afgør, om et aktiv opfylder kravene til kreditkvalitet, i overensstemmelse med følgende regler.

Artikel 85

Multi issuer-værdipapirer

Vedrørende omsættelige aktiver med mere end én udsteder (multi issuer-værdipapirer) fastsættes den gældende udstedervurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau på grundlag af hver enkelt udsteders potentielle forpligtelse på følgende måde:

Artikel 86

Vurderinger, som ikke er i euro

I forbindelse med udstedervurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer kan en vurdering i udenlandsk valuta accepteres. Hvis aktivet er denomineret i udstederens nationale valuta, kan vurderingen i den lokale valuta ligeledes accepteres.

Artikel 87

Kriterier med hensyn til kreditkvalitetsvurdering vedrørende omsættelige aktiver, hvis der ikke foreligger en kreditkvalitetsvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau

1.  Hvis der ikke foreligger en passende kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau for udstedelsen, udstederen eller garanten, som opfylder kravene i artikel 84, litra a) eller b), udleder Eurosystemet en implicit kreditvurdering af omsættelige aktiver (dog ikke af værdipapirer af asset-backed typen) i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3. Den implicitte kreditvurdering skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav.

▼M6

2.  Hvis gældsinstrumenterne er udstedt eller garanteret af en regional regering, en lokal myndighed eller en offentlig enhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013 (herefter en »CRR offentlig enhed«), som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, udføres kreditvurderingen af Eurosystemet efter følgende regler:

▼B

3.  Hvis gældsinstrumenterne er udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, udføres kreditkvalitetsvurderingen af Eurosystemet på grundlag af reglerne gældende for kreditkvalitetsvurdering af gældsfordringer i kapitel 2 i afsnit III. Aktiver, for hvilke kreditkvaliteten vurderes i henhold til reglerne i dette stykke, medtages ikke i den offentlige liste over belånbare omsættelige aktiver.

▼M6

▼B

Artikel 88

Yderligere kreditkvalitetskrav for værdipapirer af asset-backed typen

1.  Hvad angår værdipapirer af asset-backed typen, baseres kreditkvalitetsvurderingen på en offentlig udstedelsesvurdering, for hvilken der redegøres i en offentligt tilgængelig kreditvurderingsrapport, dvs. en rapport om nye udstedelser. Den offentligt tilgængelige kreditvurderingsrapport skal bl.a. indeholde en grundig analyse af strukturelle og juridiske aspekter, en detaljeret vurdering af sikkerhedspuljen, en analyse af deltagerne i transaktionen samt en analyse af andre relevante enkeltheder i transaktionen.

2.  Ud over kravet i stk. 1 kræves det, at de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer jævnligt offentliggør overvågningsrapporter om værdipapirer af asset-backed typen. Disse rapporter skal offentliggøres senest fire uger efter datoen for rentebetalingen for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen. Referencedatoen for disse rapporter skal være den seneste rentebetalingsdato, medmindre der er tale om værdipapirer af asset-backed typen med en månedlig rentebetaling. I dette tilfælde skal overvågningsrapporten offentliggøres mindst hvert kvartal. Overvågningsrapporterne skal som minimum indeholde de centrale transaktionsdata, f.eks. sikkerhedspuljens sammensætning, deltagerne i transaktionen, kapitalstrukturen samt en performanceopgørelse.

AFSNIT III

BELÅNBARHEDSKRITERIER OG KREDITKVALITETSKRAV FOR IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER

KAPITEL 1

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige aktiver

Sektion 1

Belånbarhedskriterier for gældsfordringer

Artikel 89

Belånbar aktivtype

1.  Den belånbare aktivtype skal være en gældsfordring, som repræsenterer en debitors gældsforpligtelse over for en modpart.

2.  Gældsfordringer af typer, der afvikles »med løbende afdrag«, dvs. hvor hovedstolen og renterne betales i henhold til en på forhånd aftalt tidsplan, samt kreditrammer, der udnyttes, er belånbare typer af gældsfordringer.

3.  Overtræk på anfordringskonti, remburser og uudnyttede kreditrammer, f.eks. uudnyttede faciliteter i forbindelse med revolverende gældsfordringer, der tillader anvendelse af kredit, men som ikke er en gældsfordring som sådan, er ikke belånbare typer gældsfordringer.

4.  En syndikeret låneandel er en belånbar type gældsfordring. I forbindelse med denne sektion forstås ved en syndikeret låneandel en gældsfordring, der opstår som følge af en långivers deltagelse i et lån, som ydes af en gruppe af långivere i et lånesyndikat.

5.  En gældsfordring, der ydes i en anden forbindelse end i forbindelse med et simpelt låneforhold, kan udgøre en belånbar aktivtype. En fordring, der er en del af visse leasing- eller factoringstrukturer, kan være en belånbar aktivtype, hvis den udgør en gældsfordring. Fordringer, der købes i forbindelse med factoring, udgør kun en belånbar aktivtype, i det omfang de faktisk udgør gældsfordringer og ikke andre typer af fordringer, som f.eks. en fordring på købsprisen (purchase price claim).

▼M7

Artikel 90

Hovedstol og kuponrenter på gældsfordringer

For at være belånbare skal gældsfordringer opfylde følgende krav:

▼B

Artikel 91

Ikke-efterstillelse

Gældsfordringer må ikke give ret til hovedstolen og/eller den rente, som er efterstillet: a) retten, som indehavere af andre af debitorens usikrede gældsforpligtelser, herunder andre andele eller underandele i det samme syndikerede lån, har, og b) retten, som indehavere af gældsinstrumenter fra den samme udsteder, har.

Artikel 92

Kreditkvalitetskrav for gældsfordringer

Gældsfordringers kreditkvalitet vurderes ud fra debitorens eller garantens kreditkvalitet. Den pågældende debitor eller garant skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, der er specificeret i reglerne for gældsfordringer i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som er fastsat i kapitel 2 i afsnit III i fjerde del.

▼M8

Artikel 93

Gældsfordringers mindstebeløb

Til indenlandsk brug skal gældsfordringer på det tidspunkt, hvor modparten ønsker at stille dem som sikkerhed, være over et minimumsbeløb på 0 EUR eller et højere beløb, som er fastsat af hjemmecentralbanken. For gældsfordringer, der anvendes på tværs af landegrænser, gælder et mindstebeløb på 500 000 EUR.

▼B

Artikel 94

Gældsfordringers udstedelsesvaluta

Gældsfordringer skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Artikel 95

Debitor-/garanttype

▼M7

1.  Belånbare gældsfordringers debitorer og garanter skal være ikke-finansielle selskaber, offentlige enheder (undtagen offentlige finansielle selskaber), multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer.

▼B

2.  Hvis gældsfordringen har mere end én debitor, skal hver debitor hæfte for den fulde tilbagebetaling af hele gældsfordringen.

Artikel 96

Debitorens eller garantens placering

1.  Debitoren for en gældsfordring skal være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

2.  Garanten for en gældsfordring skal også være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, medmindre en garanti ikke er nødvendig for at fastslå kreditkvalitetskravene for ikke-omsættelige aktiver, fordi der foreligger en tilstrækkelig kreditvurdering af debitor.

▼M2

3.  Vedrørende debitorer eller garanter, som er multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, gælder reglerne i henholdsvis stk. 1 og 2 ikke, og de er belånbare uanset hjemsted.

▼B

Artikel 97

Gældende lovgivning

Både aftalen om gældsfordringen og aftalen mellem modparten og hjemmecentralbanken, der mobiliserer gældsfordringen som sikkerhed, skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Endvidere må der ikke være mere end i alt to lovgivninger, der gælder for:

Artikel 98

Håndteringsprocedurer

Gældsfordringer skal håndteres i henhold til Eurosystemets procedurer, som er fastsat i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2

Artikel 99

Yderligere juridiske krav vedrørende gældsfordringer

1.  For at sikre, at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af gældsfordringer samt at gældsfordringen hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse, skal yderligere juridiske krav opfyldes. Disse juridiske krav vedrører:

2.  Indholdet af disse juridiske krav er angivet i artikel 100-105. De nationale jurisdiktioners særlige karakteristika er beskrevet nærmere i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M7

Artikel 100

Verifikation af procedurerne der anvendes til indgivelse af gældsfordringer

De nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som modparten anvender til at indsende oplysninger om gældsfordringer til Eurosystemet. I tilfælde af væsentlige ændringer til sådanne procedurer, kan der udføres en ny engangsverifikation af disse procedurer.

▼B

Artikel 101

Verifikation af gældsfordringers eksistens

1.  De nationale centralbanker tager som minimum alle de følgende skridt til at verificere eksistensen af gældsfordringer, der mobiliseres som sikkerhed:

2.  Vedrørende den kontrol, som i overensstemmelse med artikel 100 eller denne artikels stk. 1, litra a) og b), foretages af de nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder, eksterne revisorer eller centrale kreditregistre, skal de, der udfører kontrollen, være godkendt til at foretage disse undersøgelser, om fornødent via aftaler eller i overensstemmelse med gældende nationale krav.

Artikel 102

Gyldighed af aftalen om mobilisering af gældsfordringer

Aftalen om mobilisering af gældsfordringen som sikkerhed skal være en gyldig aftale mellem modparten og den relevante nationale centralbank i henhold til den gældende nationale lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og sikre mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af modparten og/eller modtageren, alt efter omstændighederne.

Artikel 103

Fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

1.  Aftalen om mobilisering af gældsfordringen som sikkerhed skal være gyldig over for tredjemand i henhold til den gældende nationale lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre en gyldig mobilisering, skal være gennemført af modparten og/eller modtageren, alt efter omstændighederne.

2.  For så vidt angår underretning af debitor, gælder følgende, afhængig af den gældende nationale lovgivning.

3.  Ovenstående er mindstekrav. De nationale centralbanker kan beslutte at kræve forudgående underretning eller registrering i andre tilfælde end de ovenstående, herunder for ihændehaverbeviser.

Artikel 104

Ingen restriktioner med hensyn til mobilisering og realisering af gældsfordringer

1.  Gældsfordringer skal være fuldt transferable og kunne mobiliseres uden restriktioner som sikkerhed til Eurosystemet. Hverken gældsfordringsaftalen eller andre kontraktmæssige aftaler mellem modpart og debitor må indeholde restriktive bestemmelser om mobilisering som sikkerhed, medmindre det i national lovgivning er fastsat, at sådanne kontraktmæssige restriktioner ikke berører Eurosystemet med hensyn til mobilisering af sikkerhed.

2.  Hverken gældsfordringsaftalen eller andre kontraktmæssige aftaler mellem modpart og debitor må indeholde restriktive bestemmelser med hensyn til realiseringen af den gældsfordring, der anvendes som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering.

3.  Uanset stk. 1 og 2 anses de bestemmelser, der udgør restriktioner for overdragelsen af syndikerede låneandele til banker, finansielle institutioner og enheder, som regelmæssigt beskæftiger sig med eller er oprettet med det formål at oprette, købe eller investere i lån, værdipapirer eller andre finansielle aktiver, ikke for restriktioner for realiseringen af gældsfordringen.

▼M4

3a.  Fra 1. januar 2018 anvender de nationale centralbanker en mekanisme, der sikrer, at modregningsrisici er elimineret eller betydeligt reduceret, når de accepterer gældsfordringer med oprindelse efter denne dag som sikkerhed. Gældsfordringer med oprindelse før 1. januar 2018, som ikke er omfattet af denne mekanisme, kan mobiliseres som sikkerhed indtil 31. december 2019, såfremt alle andre belånbarhedskriterier er opfyldt.

▼B

4.  Uanset stk. 1 og 2 anses en serviceringsagent til at indkræve og fordele betalinger og administrere lånet ikke for en restriktion for mobiliseringen og realiseringen af en syndikeret låneandel, under forudsætning af, a) at serviceringsagenten er et kreditinstitut beliggende i Unionen, og b) serviceforholdet mellem det relevante syndikatmedlem og serviceringsagenten kan overdrages sammen med eller som en del af den syndikerede låneandel.

Artikel 105

Ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt

Modparten og debitoren skal have indgået en kontraktmæssig aftale om, at debitoren giver ubetinget samtykke til, at modparten videregiver oplysninger til Eurosystemet om gældsfordringen og debitoren, som hjemmecentralbanken kræver for at kunne sikre, at det er gyldig sikkerhed, som er etableret på grundlag af gældsfordringer, og at gældsfordringerne hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse. Dette krav er ikke nødvendigt, hvis videregivelse af disse oplysninger er sikret uden restriktioner i den gældende nationale lovgivning, som fastsat i hjemmecentralbankens gældende nationale dokumentationsgrundlag.

Sektion 2

Belånbarhedskriterier for tidsindskud

Artikel 106

Belånbarhedskriterier for tidsindskud

Tidsindskud som beskrevet i artikel 12, som indehaves af en modpart, er aktiver godkendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

Sektion 3

Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Artikel 107

Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

1.  Et detailgældsinstrument med pant i fast ejendom skal være en egenveksel eller en veksel, der er sikret af pant i beboelsesejendomme, men ikke er fuldstændigt securitiseret. Det skal være muligt at substituere aktiver i den underliggende pulje, og der skal være en ordning, som sikrer, at hjemmecentralbanken er foranstillet andre kreditorer end dem, der er undtaget af hensyn til almenhedens interesser.

2.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være med en fast ubetinget hovedstol og en rente, der ikke kan give en negativ betalingsstrøm.

3.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, der er specificeret i reglerne for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som er fastsat i kapitel 2 i afsnit III i fjerde del.

4.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være udstedt af kreditinstitutter, som er modparter og er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

5.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  En udsteder af detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom selvcertificerer mindst hver måned, at den pant i fast ejendom, der danner sikkerhedspuljen, opfylder de belånbarhedskriterier, som er fastsat i de nationale bestemmelser, der er opstillet af hjemmecentralbanken, og som danner grundlag for kreditvurderingen.

7.  Mobilisering, anvendelse og håndteringsprocedurer vedrørende detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom følger Eurosystemets procedurer som defineret i hjemmecentralbankens nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2

Sektion 4

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 107a

Belånbar aktivtype

1.  Den belånbare aktivtype skal være gældsinstrumenter, der falder inden for definitionen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer i artikel 2, nr. 70a.

▼M7

2.  Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer (DECC'er) har en fast, ubetinget hovedstol og en kuponstruktur, der opfylder kravene i artikel 63. Sikkerhedspuljen må kun indeholde gældsfordringer, for hvilke der enten findes:

▼M2

3.  De underliggende gældsfordringer skal være ydet til debitorer, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Den oprindelige udsteder skal være en modpart i Eurosystemet, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, og udstederen skal have erhvervet gældsfordringen fra den oprindelige udsteder.

▼C1

4.  Udstederen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være en enhed med særligt formål, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Parter til transaktionen, med undtagelse af udstederen, de underliggende gældsfordringers debitorer og den oprindelige udsteder, skal være etableret i EØS.

▼M2

5.  Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  På grundlag af en positiv vurdering skal Eurosystemet godkende strukturen for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer som belånbar som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet.

7.  Den lovgivning, der finder anvendelse på de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, den oprindelige udsteder, debitorerne for de underliggende gældsfordringer, og alt efter omstændighederne garanterne for de underliggende gældsfordringer, aftalerne for de underliggende gældsfordringer og alle andre aftaler, der sikrer direkte eller indirekte overførsel af de underliggende gældsfordringer fra den oprindelige udsteder til udstederen, er lovgivningen i den jurisdiktion, hvor udstederen er etableret.

8.  De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde kravene om udstedelsessted og afviklingsprocedurer i henhold til artikel 66 og 67.

Artikel 107b

Ikke-efterstillelse hvad angår ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer medfører ikke rettigheder til hovedstolen og/eller renten, som er efterstillet rettigheder, der tilhører indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

Artikel 107c

Kreditkvalitetskrav

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, som er fastsat i fjerde del, afsnit III, kapitel 2, sektion 3.

Artikel 107d

Erhvervelse af de underliggende gældsfordringer fra udstederen

Puljen af underliggende gældsfordringer skal erhverves af udstederen fra den oprindelige udsteder på en måde, som Eurosystemet opfatter som et »egentligt salg« eller svarende til et »egentligt salg«, og som kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og er uden for den oprindelige udsteders og dennes kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af den oprindelige udsteders insolvens.

Artikel 107e

Gennemsigtighedskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.  De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde gennemsigtighedskrav på det overordnede strukturniveau og på niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer.

2.  På det overordnede strukturniveau for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal detaljerede oplysninger om gældsinstrumenternes centrale transaktionsdata, som f.eks. identifikation af transaktionsparterne, et resumé af de væsentligste strukturelle karakteristika, en kort beskrivelse af sikkerhedsstillelsen samt betingelser og vilkår for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, offentliggøres. I løbet af sin vurdering kan Eurosystemet kræve al nødvendige dokumentation om transaktionen og nødvendige juridiske responsa fra alle relevante tredjeparter, herunder men ikke begrænset til udstederen og/eller den oprindelige udsteder.

▼M7

3.  På niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer skal omfattende og standardiserede data på lånniveau om puljen af underliggende gældsfordringer gøres tilgængelige i overensstemmelse med procedurerne og med gennemførelse af de samme kontroller, som gælder for pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, som fastsat i bilag VIII, undtagen for så vidt angår rapporteringshyppighed, den gældende indberetningsformular for data på lånniveau og de relevante parters indgivelse af data på lånniveau til et register for data på lånniveau. For at DECC'erne skal være belånbare, skal alle underliggende gældsfordringer være homogene, dvs. det skal være muligt at indberette dem under anvendelse af en enkelt ECB-indberetningsformular om data på lånniveau for DECC'er. Eurosystemet kan fastslå, at en DECC ikke er homogen efter at have vurderet de relevante data.

▼M2

4.  Data på lånniveau skal indberettes som minimum på måneds basis, senest en måned efter skæringsdatoen. Skæringsdatoen, inden hvilken data på lånniveau skal indberettes, er den sidste kalenderdag i en måned. Hvis data på lånniveau ikke indberettes eller opdateres senest en måned efter den pågældende dato, ophører det ikke-omsættelige gældsinstrument med sikkerhed i belånbare gældsfordringer med at være belånbart.

▼M7

5.  De datakvalitetskrav, der gælder for værdipapirer af asset-backed typen, gælder også for DECC'er, herunder den specifikke ECB-indberetningsformular for data om DECC'er på lånniveau. Dataene på lånniveau skal fremsendes under anvendelse af den specifikke ECB-indberetningsformular for data om DECC'er på lånniveau, som offentliggjort på ECB's websted, til:

▼M7

5a.  Indberetningen af data om DECC'er på lånniveau til ESMA-securitiseringsregistre i overensstemmelse med stk. 5, litra a), påbegyndes fra starten af den kalendermåned, som følger umiddelbart efter den dato, som er tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering.

Fremsendelse af data om DECC'er på lånniveau til registre udpeget af Eurosystemet i overensstemmelse med stk. 5, litra b), er tilladt indtil udgangen af den kalendermåned, i hvilken datoen tre år og tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering falder.

Aktiveringsdatoen for ESMA-rapporteringen offentliggøres af ECB på dennes websted.

▼M2

6.  Eurosystemet tager i sin belånbarhedsvurdering højde for følgende: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af obligatoriske data og b) hvor ofte de individuelle felter med data på lånniveau indeholder irrelevante data.

Artikel 107f

Typer af belånbare underliggende gældsfordringer

1.  Hver underliggende gældsfordring skal opfylde belånbarhedskriterierne for gældsfordringer i fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af de modifikationer, der følger af denne artikel.

2.  For at sikre at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af de underliggende gældsfordringer, således at udstederen og indehaverne af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer hurtigt kan realisere disse fordringer i tilfælde af den oprindelige udsteders misligholdelse, skal de yderligere juridiske krav, der er specificeret i stk. 3-9, opfyldes:

3.  Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tilsynsmyndighederne eller de eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som den oprindelige udsteder anvender til at indsende oplysninger om de underliggende gældsfordringer til Eurosystemet.

4.  Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tager som minimum alle de følgende skridt til at verificere eksistensen af de underliggende gældsfordringer:

5.  Aftalen om overførsel af de underliggende gældsfordringer til udstederen eller om deres mobilisering ved overførsel, overdragelse eller pantsætning skal være gyldig mellem udstederen og den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne, i henhold til gældende national lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og en gyldig indirekte eller direkte overførsel af den underliggende gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne. For så vidt angår underretning af debitor, gælder afhængig af den gældende nationale lovgivning følgende betingelser.

6.  De underliggende gældsfordringer skal være fuldt transferable og kunne overføres uden restriktioner som sikkerhed til udstederen. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser om overførsel af sikkerhed. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser med hensyn til realiseringen af de underliggende gældsfordringer, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering, således at Eurosystemet kan realisere sikkerhedsstillelsen af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter.

7.  Uanset stk. 6 anses de bestemmelser, der udgør restriktioner for overførslen af syndikerede låneandele til banker, finansielle institutioner og enheder, som regelmæssigt beskæftiger sig med eller er oprettet med det formål at oprette, købe eller investere i lån, værdipapirer eller andre finansielle aktiver, ikke for restriktioner for realiseringen af de underliggende gældsfordringer.

8.  Uanset stk. 6 og 7 anses en serviceringsagent til at indkræve og fordele betalinger og administrere lånet ikke for en restriktion for overførslen og realiseringen af en syndikeret låneandel, under forudsætning af,

9.  Den oprindelige udsteder og debitor skal have indgået en kontraktmæssig aftale om, at debitor giver ubetinget samtykke til, at den oprindelige udsteder, udstederen og alle modparter, der mobiliserer de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, videregiver de oplysninger til Eurosystemet om den underliggende gældsfordring og debitor, som hjemmecentralbanken kræver for at kunne sikre, at der er skabt gyldig sikkerhed for de underliggende gældsfordringer, og at de underliggende gældsfordringer hurtigt kan realiseres i tilfælde af den oprindelige udsteder/modpartens misligholdelse.

▼B

KAPITEL 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

Artikel 108

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

For at ikke-omsættelige aktiver er belånbare, skal følgende kreditkvalitetskrav fra Eurosystemet opfyldes.

Sektion 1

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for gældsfordringer

Artikel 109

Overordnede regler for kreditkvalitetsvurderingen af gældsfordringer

1.  Eurosystemet vurderer gældsfordringers kreditkvalitet på grundlag af debitorernes eller garanternes kreditkvalitet ifølge det kreditvurderingssystem eller den kreditvurderingskilde, som modparterne har valgt i overensstemmelse med artikel 110.

2.  Modparterne underretter i løbet af den følgende bankdag den relevante nationale centralbank om alle kreditbegivenheder, som modparten er vidende om, herunder forsinkede betalinger fra debitorerne vedrørende de gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed, og trækker aktiverne tilbage eller erstatter dem, hvis den relevante nationale centralbank anmoder herom.

3.  Modparterne har ansvar for at sikre, at de anvender de nyeste kreditkvalitetsvurderinger, som foreligger fra deres udvalgte kreditvurderingssystem eller -kilde, af debitorerne eller garanterne vedrørende gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed.

Artikel 110

Valg af kreditvurderingssystem eller -kilde

1.  Modparter, der mobiliserer gældsfordringer som sikkerhed, vælger ét kreditvurderingssystem fra en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del. Vælger modparterne eksterne kreditvurderingsbureauer som kilde, kan et hvilket som helst eksternt kreditvurderingsbureau anvendes.

2.  I forlængelse af stk. 1 kan de nationale centralbanker give modparterne tilladelse til at anvende mere end ét kreditvurderingssystem eller én kreditvurderingskilde, efter at der er indgivet en begrundet anmodning til hjemmecentralbanken med en fyldestgørende redegørelse for det forretningsmæssige rationale på grundlag af utilstrækkelig dækning hos den »primære« kreditvurderingskilde eller det »primære« kreditvurderingssystem.

3.  I de tilfælde, hvor modparter har fået tilladelse til at anvende mere end ét kreditvurderingssystem eller én kreditvurderingskilde, forventes det »primære« system eller den »primære« kilde at være det system eller den kilde, som udfører kreditkvalitetsvurdering af det største antal debitorer fra de gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed. Hvis der findes en kreditvurdering for en debitor eller garant fra det primære system eller den primære kilde, anvendes kun denne kreditvurdering til at fastslå den belånbarhed og de haircuts, der skal gælde for den pågældende debitor eller garant.

4.  Modparter skal anvende de valgte kreditvurderingssystemer eller -kilder i en periode på mindst 12 måneder.

5.  Efter den i stk. 4 anførte periode kan modparter indgive en udtrykkelig, begrundet anmodning til hjemmecentralbanken om at ændre det valgte kreditvurderingssystem eller den valgte kreditvurderingskilde.

6.  Under visse omstændigheder, og navnlig når en modpart indfaser sit interne ratingbaserede system eller begynder at anvende gældsfordringer som sikkerhed, kan en national centralbank, efter at der er indgivet en begrundet anmodning, ekstraordinært indrømme en modpart en undtagelse med hensyn til den i stk. 4 omhandlede restriktion vedrørende minimumsperioden på 12 måneder og give modparten tilladelse til at ændre sit valg af kreditvurderingssystem eller -kilde inden for denne periode.

7.  Hvis modparten har valgt en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau som kilde, kan denne anvende en vurdering af debitor eller garant fra et eksternt kreditvurderingsbureau. Hvis der findes flere vurderinger af debitor og/eller garant fra et eksternt kreditvurderingsbureau for den samme gældsfordring, kan den bedste af disse kreditvurderinger fra et eksternt kreditvurderingsbureau anvendes.

Artikel 111

Kreditvurdering af gældsfordringer med offentlige enheder eller ikke-finansielle selskaber som debitorer eller garanter

1.  Eurosystemet vurderer kreditkvaliteten af gældsfordringer, hvor offentlige enheder fungerer som debitorer eller garanter, efter følgende regler, som anvendes i følgende orden:

2.  Eurosystemet vurderer kreditkvaliteten af gældsfordringer med ikke-finansielle selskaber som debitorer eller garanter som følger: Den kreditvurdering, som er udført af det kreditvurderingssystem eller -kilde, som modparten har valgt, skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver, der er fastsat i artikel 108.

Sektion 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Artikel 112

Fastslåelse af Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Med henblik på opfyldelsen af kreditkvalitetskravene i artikel 108 vurderer hjemmecentralbanken kreditkvaliteten af detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom på grundlag af en ramme for kreditkvalitetsvurdering, som relaterer sig til den konkrete jurisdiktion, fastsat i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2

Sektion 3

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 112a

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.  Det er ikke nødvendigt, at de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer vurderes af en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del.

2.  Hver underliggende gældsfordring i sikkerhedspuljen for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal have en kreditvurdering fra en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del. I tillæg hertil skal kreditvurderingssystemet eller -kilden, der anvendes, være det samme system eller den samme kilde, som den oprindelige udsteder har valgt i overensstemmelse med artikel 110. Reglerne for Eurosystemets kreditkvalitetskrav for de underliggende gældsfordringer i Sektion 1 finder anvendelse.

3.  Kreditkvaliteten for hver af de underliggende gældsfordringer i sikkerhedspuljen skal vurderes på grundlag af debitors eller garantens kreditkvalitet, der mindst skal svare til kreditkvalitetstrin 3 som anført i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

▼B

AFSNIT IV

GARANTIER FOR OMSÆTTELIGE OG IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER

Artikel 113

Gældende krav til garantier

1.  Eurosystemets kreditkvalitetskrav kan fastslås på grundlag af kreditvurderinger vedrørende garanter i henhold til artikel 82-84 med hensyn til omsættelige aktiver og artikel 108 med hensyn til gældsfordringer.

2.  Garantier, der er stillet af garanter, som skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, skal være i overensstemmelse med dette afsnit.

3.  I forbindelse med stk. 1 skal den relevante garant vurderes særskilt på grundlag af sin kreditvurdering og opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav.

Artikel 114

Garantiens karakteristika

1.  I overensstemmelse med betingelserne for garantien stiller garanten en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti vedrørende udsteders eller debitors forpligtelser med hensyn til betaling af hovedstol, rente og andre skyldige beløb i forbindelse med det omsættelige aktiv eller gældsfordringen til indehaverne eller kreditor, indtil det omsættelige aktiv eller gældsfordringen er fuldt indfriet. I denne henseende kræves det ikke, at garantien gælder specifikt for det omsættelige aktiv eller gældsfordringen. Den kan gælde for udsteder eller debitor alene, når blot det relevante omsættelige aktiv eller gældsfordringen er dækket af garantien.

2.  Garantien skal kunne gøres gældende på anfordring uafhængigt af det garanterede omsættelige aktiv eller den garanterede gældsfordring. Garantier stillet af offentlige enheder, der kan opkræve skatter, skal enten kunne gøres gældende på anfordring eller på anden måde indeholde bestemmelser om omgående og rettidig betaling ved eventuel misligholdelse.

3.  Garantien skal være juridisk gyldig og bindende og kunne gøres gældende over for garanten.

4.  Garantien skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat.

▼M7

5.  Hvis garanten ikke er en offentlig enhed, der kan opkræve skatter, indsendes en juridisk bekræftelse af garantiens juridiske gyldighed, bindende virkning og retsgyldighed til den relevante nationale centralbank i en form og af et indhold, som kan accepteres af Eurosystemet, før det garanterede omsættelige aktiv eller den garanterede gældsfordring kan anses for belånbar. Den juridiske bekræftelse udarbejdes af personer, som er uafhængige af modparten, udstederen/debitoren og garanten, og som har juridiske kvalifikationer til at udstede en sådan bekræftelse i henhold til gældende ret, f.eks. advokater i et advokatfirma, eller jurister, som arbejder i en anerkendt akademisk institution eller offentligt organ. Den juridiske bekræftelse skal også angive, at garantien ikke er en personlig garanti, og at den kun kan gøres gældende af indehaverne af de omsættelige aktiver eller gældsfordringens kreditor. Hvis garanten er etableret i et andet retssystem end det, som garantien hører under, skal det også fremgå af den juridiske bekræftelse, at garantien er gældende og retsgyldig i henhold til den lovgivning, der gælder i det retssystem, hvor garanten er etableret. For så vidt angår omsættelige aktiver, skal modparten indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank, der indberetter det relevante garanterede aktiv, med henblik på optagelse på listen over belånbare aktiver. For så vidt angår gældsfordringer, skal den modpart, som ønsker at mobilisere gældsfordringen, indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank i den jurisdiktion, hvor lovgivningen, som regulerer gældsfordringen, gælder. Kravet om retsgyldighed er underlagt de konkursretlige og billighedsretlige regler samt lignende regler og retsprincipper, der måtte gælde for garanten og berøre kreditorernes rettigheder over for garanten generelt.

▼B

Artikel 115

Ikke-efterstillelse af garantens forpligtelser

Garantens forpligtelser i henhold til garantien skal mindst være ligestillet og sideordnet, pro rata, med garantens øvrige usikrede forpligtelser.

Artikel 116

Kreditkvalitetskrav gældende for garanter

Garanten skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, som er anført i reglerne for omsættelige aktiver i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, der er fastsat i artikel 82-84, eller overholde reglerne for garanter for gældsfordringer, som er fastsat i artikel 108.

Artikel 117

Garant

Garanten skal:

Artikel 118

Garantens hjemsted

1.  Garanten skal:

2.  Uanset stk. 1 er multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer i henhold til artikel 70 og 96 godkendte garanter uanset deres hjemsted.

AFSNIT V

EUROSYSTEMETS KREDITVURDERINGSRAMMER FOR BELÅNBARE AKTIVER

Artikel 119

Godkendte kreditvurderingskilder og -systemer

▼M7

1.  De kreditvurderingsoplysninger, som Eurosystemet lægger til grund for belånbarhedsvurderingen af aktiver, der er godkendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer, tilvejebringes af kreditvurderingssystemer tilhørende en af de følgende tre kilder:

2.  For hver kreditvurderingskilde opregnet i stk. 1 kan der være et sæt af kreditvurderingssystemer. Kreditvurderingssystemerne skal overholde de godkendelseskriterier, som er fastlagt i dette afsnit. En fortegnelse over de godkendte kreditvurderingssystemer, dvs. over godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer og nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer, er offentliggjort på ECB's websted.

▼B

3.  Alle godkendte kreditvurderingssystemer skal underlægges performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering som fastsat i artikel 126.

4.  Med offentliggørelsen af oplysninger om godkendte kreditvurderingssystemer i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer påtager Eurosystemet sig ikke noget ansvar for vurderingen af de godkendte kreditvurderingssystemer

5.  I tilfælde af tilsidesættelse af reglerne og procedurerne inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering kan det relevante kreditvurderingssystem blive udelukket fra de systemer, der er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

Artikel 120

Generelle kriterier for godkendelse af de eksterne kreditvurderingsbureauer som kreditvurderingssystemer

▼M4

1.  I forbindelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering gælder følgende generelle kriterier for godkendelse af eksterne kreditvurderingsbureauer:

2.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt der efter ansøgning fra et kreditvurderingsbureau (CRA) skal indledes en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. I forbindelse med denne afgørelse tager Eurosystemet bl.a. hensyn til, hvorvidt kreditvurderingsbureauet yder den relevante dækning for den effektive gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med de i bilag IXa fastsatte krav.

▼M4

2a.  I forbindelse med indledningen af en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering undersøger Eurosystemet alle yderligere oplysninger, som skønnes at være relevante for at sikre den effektive gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, herunder det eksterne kreditvurderingsbureaus kapacitet til at opfylde de kriterier og regler, der gælder for performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i henhold til kravene, som er fastsat i bilag IX og de specifikke kriterier i bilag IXb (såfremt det er relevant). Eurosystemet forbeholder sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt et eksternt kreditvurderingsbureau kan godkendes med henblik på Eurosystemets rammer for kreditvurdering på grundlag af de forelagte oplysninger og dets egen due diligence-vurdering.

▼B

3.  Sammen med de data, der indsendes med henblik på performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med artikel 126, skal det eksterne kreditvurderingsbureau forelægge en attest underskrevet af den administrerende direktør eller en underskriftsberettiget med ansvar for revision eller compliancefunktionen i det eksterne kreditvurderingsbureau, hvormed det bekræftes, at performanceovervågningsoplysningerne er korrekte og gyldige.

Artikel 121

Generelle godkendelseskriterier og operationelle procedurer for de nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer

1.  De nationale centralbanker kan beslutte at anvende deres egne interne kreditvurderingssystemer med henblik på vurdering af kredit. En beslutning truffet af en national centralbank om at anvende sit eget interne kreditvurderingssystem gennemgår en valideringsprocedure, som udføres af Eurosystemet.

2.  En kreditvurdering kan udføres af et internt kreditvurderingssystem på forhånd eller på konkret anmodning af en modpart, efter at et aktiv er blevet forelagt for den nationale centralbank, der anvender sit eget interne kreditvurderingssystem.

3.  For så vidt angår stk. 2, efter at et aktiv er blevet forelagt den nationale centralbank, der anvender et internt kreditvurderingssystem med henblik på at godkende en debitor eller garant, underretter den pågældende nationale centralbank modparten om enten debitorens/garantens godkendelsesstatus eller om, hvor lang tid der kræves for at opstille en kreditvurdering. Hvis et internt kreditvurderingssystem har begrænset anvendelsesområde og kun vurderer bestemte typer debitorer eller garanter, eller hvis den nationale centralbank med det interne kreditvurderingssystem ikke er i stand til at modtage de nødvendige oplysninger og data til kreditvurderingen, vil den pågældende nationale centralbank øjeblikkelig underrette modparten herom. I begge tilfælde anses den relevante debitor eller garant for ikke-godkendt, medmindre aktiverne opfylder kreditkvalitetskravene ifølge en alternativ kreditvurderingskilde eller et alternativt kreditvurderingssystem, som modparten har tilladelse til at anvende i overensstemmelse med artikel 110. Såfremt mobiliserede aktiver ophører med at være belånbare, fordi debitorens eller garantens kreditværdighed er forringet, fjernes aktivet så hurtigt som muligt. Da der ikke er et kontraktforhold mellem de ikke-finansielle selskaber og den nationale centralbank med et internt kreditvurderingssystem, og disse selskaber heller ikke er retligt forpligtede til at udlevere ikke-offentlige oplysninger til den pågældende nationale centralbank med et internt kreditvurderingssystem, forelægges oplysningerne på frivilligt grundlag.

4.  I lande, hvor detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, implementerer hjemmecentralbanken rammer for kreditvurdering af denne type aktiver i overensstemmelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Disse rammer skal gennemgå en valideringsprocedure, som udføres af Eurosystemet, og en årlig performanceovervågning som nærmere angivet i artikel 126.

Artikel 122

Generelle godkendelseskriterier for interne ratingbaserede systemer

1.  For at opnå godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering som et internt ratingbaseret system skal en modpart indsende en ansøgning til hjemmecentralbanken.

2.  Kravet i stk. 1 finder anvendelse på alle modparter, som har til hensigt at anvende et internt ratingbaseret system, uanset status, dvs. moderselskab, datterselskab eller filial, og uanset om godkendelsen af det interne ratingbaserede system kommer fra den kompetente myndighed i det samme land, hvad angår et moderselskab og eventuelt datterselskaber, eller fra en kompetent myndighed i det land, hvor moderselskabet har hjemsted, hvad angår filialer og eventuelt datterselskaber.

3.  En ansøgning, som er indsendt af en modpart i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger og dokumenter, om nødvendigt oversat til et arbejdssprog anvendt i hjemmecentralbanken:

▼M4

▼B

4.  En modpart er ikke forpligtet til at indgive de i stk. 3, litra a)-c), omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger overføres direkte af den kompetente myndighed til hjemmecentralbanken efter anmodning fra den pågældende nationale centralbank.

5.  Modpartens ansøgning som omhandlet i stk. 1 skal være underskrevet af modpartens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på en af disse lederes vegne.

Artikel 123

Rapporteringsforpligtelser for modparter, der anvender et internt ratingbaseret system

1.  Modparter udleverer årligt oplysninger til hjemmecentralbanken om artikel 122, stk. 3, litra b)-f), eller på anmodning af hjemmecentralbanken, medmindre den kompetente myndighed sender disse oplysninger direkte til hjemmecentralbanken på dennes anmodning.

2.  De i stk. 1 omhandlede årlige oplysninger skal være underskrevet af modpartens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på en af disse lederes vegne. Modpartens kompetente tilsynsmyndighed og, alt efter omstændighederne, modpartens eksterne revisor modtager en kopi af denne skrivelse fra Eurosystemet.

3.  Som led i den regelmæssige overvågning af interne ratingbaserede systemer udfører de nationale centralbanker on-site- og off-site-inspektioner vedrørende de statistiske informationer, som modparterne forelægger i forbindelse med den årlige performanceovervågning. Formålet med denne kontrol er at verificere, at de statiske puljer er korrekte, præcise og fuldstændige.

4.  Modparter opfylder alle yderligere operationelle kriterier, som er anført i de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af hjemmecentralbanken, herunder bestemmelser vedrørende:

▼M7 —————

▼B

Artikel 126

Performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering

1.  Alle godkendte kreditvurderingssystemer underlægges årligt performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med bilag IX for at sikre, at klassificeringen af de oplysninger om kreditvurderinger, som kreditvurderingssystemet har tilvejebragt, fortsat er korrekte i forhold til Eurosystemets harmoniserede ratingskala, og at udfaldet af kreditvurderinger er sammenligneligt på tværs af systemer og kilder.

2.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om alle yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at udføre performanceovervågningsprocessen.

3.  Performanceovervågningsprocessen kan medføre en korrigering af den måde, hvorpå de oplysninger om kreditvurderinger, som udleveres af kreditvurderingssystemet, svarer til Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

4.  Eurosystemet kan beslutte at suspendere eller udelukke et kreditvurderingssystem på grundlag af udfaldet af performanceovervågningsprocessen.

5.  Ved tilsidesættelse af en regel i forbindelse med performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering kan det relevante kreditvurderingssystem udelukkes fra listen over de systemer, der er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

AFSNIT VI

RAMMER FOR RISIKOSTYRING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF OMSÆTTELIGE OG IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER

Artikel 127

Formålet med rammerne for risikostyring og værdiansættelse

1.  Belånbare aktiver, der mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, underlægges de risikostyringsinstrumenter, der er fastsat i artikel 128, stk. 1, og som har til formål at beskytte Eurosystemet mod risikoen for økonomiske tab i tilfælde af en modparts misligholdelse.

2.  Eurosystemet kan til enhver tid anvende yderligere risikostyringsinstrumenter, som fastsat i artikel 128, stk. 2, hvis det er nødvendigt for at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 18.1. Der kan også anvendes yderligere risikostyringsinstrumenter i forhold til specifikke modparter, hvis dette er nødvendigt for at sikre en sådan beskyttelse.

3.  Alle risikostyringsinstrumenter, som anvendes af Eurosystemet, skal sikre ensartede, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser for alle typer mobiliserede, belånbare aktiver i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

▼M3

Artikel 128

Risikostyringsinstrumenter

1.  Eurosystemet anvender følgende risikostyringsinstrumenter vedrørende belånbare aktiver:

2.  Eurosystemet kan derudover anvende følgende risikostyringsinstrumenter:

▼B

KAPITEL 1

Risikostyringsinstrumenter for omsættelige aktiver

▼M3 —————

▼B

KAPITEL 2

Risikostyringsforanstaltninger for ikke-omsættelige aktiver

▼M3 —————

▼B

KAPITEL 3

Værdiansættelsesregler for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver

Artikel 134

Værdiansættelsesregler for omsættelige aktiver

Med henblik på værdiansættelsen af aktiver, der anvendes som sikkerhed i markedsoperationer, der udføres som tilbageførselsforretninger, anvender de nationale centralbanker følgende regler:

▼M7

Artikel 135

Værdiansættelsesregler for ikke-omsættelige aktiver

Ikke-omsættelige aktiver tildeles en værdi af Eurosystemet, der svarer til det udestående beløb for sådanne ikke-omsættelige aktiver.

▼B

Artikel 136

Margin calls

1.  Aktiver, der mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, værdiansættes dagligt af de nationale centralbanker ifølge værdiansættelsesreglerne i artikel 134 og 135. Hvis der anvendes trepartstjenester, delegeres den daglige værdiansættelsesproces til den relevante trepartsagent på baggrund af oplysninger, som den relevante nationale centralbank har sendt til trepartsagenten.

2.  Hvis de mobiliserede aktiver efter værdiansættelse og haircuts ikke opfylder kravene for den pågældende dag, udføres margin calls. Hvis værdien af de belånbare aktiver, der mobiliseres som sikkerhed af en modpart, efter værdiansættelsen overstiger det beløb, som modparten skylder, plus variationsmarginen, kan den nationale centralbank returnere de overskydende aktiver eller eventuelle kontanter, som modparten har tilført til et margin call.

3.  For at nedbringe frekvensen af margin calls kan en national centralbank anvende en tærskelværdi på 0,5 % af den mængde likviditet, der tilføres. Afhængig af gældende national lovgivning kan de nationale centralbanker, hvis værdien af de aktiver, der er mobiliseret som sikkerhed, falder under den nedre tærskelværdi, kræve, at margin calls gennemføres enten som levering af yderligere aktiver eller som kontantbetalinger fra modparten. Omvendt kan den nationale centralbank returnere de overskydende aktiver (eller kontanter, der er tilført for at opfylde et margin call) til modparten, hvis værdien af de aktiver, der er anvendt som sikkerhed, ligger over den øvre tærskelværdi.

4.  Renten for indlånsfaciliteten gælder også for likvide beholdninger (cash margins).

AFSNIT VII

ACCEPT AF SIKKERHED DENOMINERET I EN ANDEN VALUTA END EURO I NØDSITUATIONER

Artikel 137

Accept af sikkerhed denomineret i en anden valuta end euro i nødsituationer

1.  ECB's Styrelsesråd kan beslutte at acceptere visse omsættelige aktiver udstedt af en centralregering i et G10-land uden for euroområdet i landets valuta som sikkerhed. Efter at ECB's Styrelsesråd har truffet denne beslutning, informeres modparterne om gældende:

▼M4

2.  De generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver, som er fastsat i fjerde del, afsnit II, finder anvendelse, idet omsættelige aktiver dog:

▼B

3.  Modparter, der er filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for EØS eller Schweiz, må ikke mobilisere de i denne artikel omhandlede omsættelige aktiver som sikkerhed.

AFSNIT VIII

REGLER FOR ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

Artikel 138

Snævre forbindelser mellem modparter og udsteder, debitor eller garant for omsættelige aktiver

1.  Selv om et aktiv er belånbart, må en modpart ikke stille eller anvende aktiver som sikkerhed, som den selv eller en anden enhed, som den har snævre forbindelser med, er udsteder eller ejer af eller garant for.

2.  »Snævre forbindelser« betyder en eller flere af følgende situationer, hvor modparten og den i stk. 1 omhandlede anden enhed er forbundet:

Med henblik på at vurdere om der foreligger snævre forbindelser i forbindelse med multi-cédulas, anvender Eurosystemet et gennemsigtighedsprincip, dvs. det vurderer de snævre forbindelser mellem hver af de underliggende udstedere af cédulas og modparten.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvad angår følgende forhold:

▼M4

▼M7

▼M6

▼M6

▼M2

Artikel 138a

Anvendelse af gældsinstrumenter i forbindelse med rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter

Offentlige gældsinstrumenter, der af en modpart anvendes i en rekapitalisering ved apportindskud, må kun anvendes som sikkerhed af den pågældende modpart eller af en anden modpart med »snævre forbindelser« til den pågældende modpart, som defineret i artikel 138, stk. 2, hvis Eurosystemet finder, at niveauet for udstederens markedsadgang er passende, når der også tages højde for den rolle, som disse instrumenter udgør i rekapitaliseringen.

▼B

Artikel 139

Anvendelse af garanterede usikrede gældsinstrumenter udstedt af en modpart eller enhed, med hvilken den har snævre forbindelser

▼M4

1.  Usikrede gældsinstrumenter udstedt af en modpart eller en anden enhed med snævre forbindelser til denne modpart, som defineret i artikel 138, stk. 2, og fuldt ud garanteret af en eller flere offentlige enheder i EØS, der kan opkræve skatter, må ikke mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer af denne modpart, hverken

▼B

2.  I undtagelsestilfælde kan ECB's Styrelsesråd træffe afgørelse om midlertidige undtagelser fra restriktionerne i stk. 1, der gælder i maksimum tre år. Hvis en modpart anmoder om en undtagelse, skal anmodningen vedlægges en finansieringsplan for, hvordan mobiliseringen af de pågældende aktiver vil blive udfaset inden for tre år, efter at der er indrømmet en undtagelse. En sådan undtagelse indrømmes kun, såfremt den garanti, der gives af en eller flere centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentlige enheder i EØS, der kan opkræve skatter, opfylder kravene gældende for garantier fastsat i artikel 114.

▼M6

3.  Hvis det er nødvendigt at kontrollere overholdelsen af stk. 1, litra b), det vil sige for særligt dækkede obligationer, hvor gældende lovgivning eller prospektet ikke udelukker de gældsinstrumenter, som der henvises til i stk. 1, litra b), som aktiver i sikkerhedspuljen, og hvor udsteder eller en enhed med snævre forbindelser til udsteder har udstedt disse gældsinstrumenter, kan de nationale centralbanker træffe alle eller nogle af de følgende foranstaltninger for at udføre ad-hoc kontrol af overholdelsen af stk. 1, litra b).

4.  Hvis modparten ikke på anmodning fra den nationale centralbank tilvejebringer denne selvcertificering og bekræftelse i overensstemmelse med stk. 3, kan den særligt dækkede obligation ikke mobiliseres som sikkerhed af den pågældende modpart i overensstemmelse med stk. 1.

▼B

Artikel 140

Snævre forbindelser med hensyn til værdipapirer af asset-backed typen og valutaafdækning

En modpart må ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis modparten, eller en enhed, som modparten har snævre forbindelser med, jf. artikel 138, valutaafdækker disse værdipapirer af asset-backed typen ved at indgå en aftale om valutaafdækning med udsteder som modpart i afdækningen.

▼M6

Artikel 141

Grænser med hensyn til usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter og deres enheder med snævre forbindelser

1.  En modpart må ikke stille eller anvende usikrede gældsinstrumenter udstedt af et kreditinstitut eller en anden enhed, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, som sikkerhed, i det omfang værdien af den pågældende sikkerhed udstedt af kreditinstituttet eller anden enhed, hvormed det har snævre forbindelser, tilsammen overstiger ►M8  10 % ◄ af den samlede værdi af de aktiver, som den pågældende modpart anvender som sikkerhed, efter det gældende haircut. Denne grænse gælder ikke i følgende tilfælde:

▼M7

▼M6

2.  Hvis snævre forbindelser er blevet etableret eller en fusion finder sted mellem to eller flere udstedere af usikrede gældsinstrumenter, gælder tærsklen i stk. 1 fra seks måneder fra datoen, hvor etableringen af den snævre forbindelse eller fusionen træder i kraft.

3.  Med henblik på denne artikel har »snævre forbindelser« mellem en udstedende enhed og en anden enhed samme betydning som »snævre forbindelser« mellem en modpart og en anden enhed, som henvist til i artikel 138.

▼B

Artikel 142

Likviditetsstøtte i forbindelse med værdipapirer af asset-backed typen

1.  Med virkning fra 1. november 2015 må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis modparten eller den enhed, som modparten har snævre forbindelser med, yder likviditetsstøtte som anført nedenfor. Eurosystemet tager hensyn til to former for likviditetsstøtte til værdipapirer af asset-backed typen: kontantreserver og likviditetsfaciliteter.

2.  Hvad angår likviditetsstøtte i form af kontantreserver, må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis følgende tre betingelser er opfyldt samtidig:

3.  Hvad angår likviditetsstøtte i form af likviditetsfaciliteter, må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt samtidig:

4.  I denne artikel har snævre forbindelser samme betydning som i artikel 138, stk. 2.

▼M4 —————

▼B

Artikel 144

Ikke-godkendelse af belånbare aktiver af operationelle årsager

Selv om et aktiv er belånbart, kan en national centralbank af operationelle årsager anmode modparten om at fjerne det pågældende aktiv, før der opstår en pengestrøm, herunder betaling af hovedstol eller kuponrenter, som nærmere fastsat i det relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M4

Artikel 144a

Belånbare aktiver med negative betalingsstrømme

1.  De nationale centralbanker træffer foranstaltninger til sikring af, at en modpart fortsat hæfter for den rettidige betaling af alle negative betalingsstrømme i forbindelse med belånbare aktiver, som denne har stillet eller anvendt som sikkerhed.

2.  Hvis en modpart ikke foretager rettidig betaling i henhold til stk. 1, kan Eurosystemet, men er ikke forpligtet til, foretage den pågældende betaling. De nationale centralbanker træffer foranstaltninger til sikring af, at en modpart på Eurosystemets anmodning omgående tilbagebetaler beløb, som hidrører fra negative betalingsstrømme, og som Eurosystemet har betalt som følge af modpartens misligholdelse. Hvis en modpart ikke foretager rettidig betaling i henhold til stk. 1, har Eurosystemet ret til omgående og uden forudgående varsel at trække et beløb, der svarer til det beløb, som Eurosystemet skal betale på vegne af en sådan modpart, enten fra:

3.  Et beløb betalt af Eurosystemet i henhold til stk. 2, som en modpart ikke har tilbagebetalt omgående på anmodning, og som Eurosystemet ikke kan trække fra en relevant konto, som anført i stk. 2, betragtes fra Eurosystemets side som en fordring, der er omfattet af bestemmelserne om sanktion i henhold til artikel 154.

▼B

Artikel 145

Underretning om samt værdiansættelse og fjernelse af aktiver, som ikke er belånbare eller er i strid med reglerne for anvendelse af belånbare aktiver

1.  Hvis en modpart har stillet eller anvendt aktiver som sikkerhed, som denne ikke, eller ikke længere, har tilladelse til at anvende som sikkerhed, bl.a. på grund af udstederens, debitorens eller garantens identitet eller på grund af eksistensen af snævre forbindelser, underretter modparten øjeblikkeligt hjemmecentralbanken herom.

2.  De i stk. 1 omhandlede aktiver skal ansættes til nul senest på næste værdiansættelsesdag, og der kan udløses et margin call.

3.  Hvis en modpart har stillet eller anvendt aktiver omhandlet i stk. 1 som sikkerhed, skal denne fjerne disse aktiver så hurtigt som muligt.

4.  Modparten skal fremsende nøjagtige og opdaterede oplysninger, der påvirker værdien af sikkerhedsstillelsen, til Eurosystemet.

Artikel 146

Sanktioner for manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af belånbare aktiver

Manglende overholdelse af reglerne i dette afsnit medfører sanktioner i henhold til artikel 154-157, alt efter omstændighederne. Sanktionerne pålægges, uanset om en modpart deltager aktivt i pengepolitiske operationer.

Artikel 147

Udveksling af oplysninger inden for Eurosystemet

Til brug for gennemførelsen af pengepolitik, og især med henblik på overvågning af overholdelsen af reglerne om anvendelse af belånbare aktiver, udveksler Eurosystemet oplysninger om kapitalbesiddelser, som de kompetente myndigheder har tilvejebragt til disse formål. Oplysningerne er undergivet de samme krav til fortrolighed, som dem, de kompetente myndigheder iagttager.

AFSNIT IX

GRÆNSEOVERSKRIDENDE ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

▼M3

Artikel 148

Generelle principper

1.  Modparter kan anvende belånbare aktiver på tværs af grænserne i euroområdet til afvikling af alle typer af Eurosystemets kreditoperationer.

2.  Modparter kan mobilisere andre belånbare aktiver end tidsindskud til grænseoverskridende anvendelse i overensstemmelse med følgende regler:

▼M6

▼M3

3.  Omsættelige aktiver kan anvendes gennem en national centralbanks konto i et værdipapirafviklingssystem i et andet land end det, hvor den pågældende centralbank ligger, hvis Eurosystemet har godkendt brugen af denne konto.

4.  De Nederlandsche Bank er godkendt til at anvende sin konto i Euroclear Bank til at afvikle transaktioner med sikkerhed i de eurobonds, der er udstedt i denne internationale værdipapircentral. Central Bank of Ireland er godkendt til at åbne en tilsvarende konto i Euroclear Bank. Denne konto kan benyttes til alle belånbare aktiver i Euroclear Bank, dvs. inkl. belånbare aktiver overført til Euroclear Bank gennem godkendte links.

▼M6

5.  Modparter effektuerer overførslen af belånbare aktiver via deres værdipapirafviklingskonti i et godkendt værdipapirafviklingssystem.

6.  En modpart uden depotkonto hos en national centralbank eller uden en værdipapirafviklingskonto i et godkendt værdipapirafviklingssystem kan afvikle transaktionerne via en korrespondentbanks afviklingskonto eller depotkonto.

▼B

Artikel 149

CCBM

1.  Inden for CCBM er der tale om grænseoverskridende forbindelser mellem de nationale centralbanker. De nationale centralbanker fungerer som depotinstitutioner (herefter »korrespondentbanker«) for hinanden og for ECB med hensyn til omsættelige aktiver, som de modtager i deres lokale registreringsinstitution, trepartsagent eller afviklingssystem. Inden for CCBM gælder særlige procedurer for gældsfordringer og detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom. Bilag VI og brochuren »Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM): Procedurer for Eurosystemets modparter«, som er offentliggjort på ECB's websted, indeholder nærmere oplysninger om CCBM og de gældende procedurer.

2.  Aktiver, der er deponeret hos en korrespondentcentralbank, må kun anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

▼M6

Artikel 150

Godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemer

1.  Ud over CCBM kan modparter anvende godkendte links til grænseoverskridende overførsel af omsættelige aktiver. ECB offentliggør en liste over godkendte links på sit websted.

2.  Aktiver, som modparterne har gennem et godkendt link, kan anvendes til Eurosystemets kreditoperationer og til et hvilket som helst andet formål, som modparten måtte ønske.

3.  Reglerne for anvendelse af godkendte links fremgår af bilag VI.

Artikel 151

CCBM i kombination med godkendte links

1.  Modparter kan anvende godkendte links i kombination med CCBM til at mobilisere belånbare omsættelige aktiver på et grænseoverskridende grundlag.

2.  Når modparter anvender godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemerne i kombination med CCBM, opbevarer de aktiverne, der er udstedt i udstederværdipapirafviklingssystemet, direkte på en konto hos et investorværdipapirafviklingssystem eller via en depotinstitution.

3.  Aktiver, der mobiliseres i henhold til stk. 2, kan være udstedt i et EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet, som Eurosystemet har vurderet opfylder kriterierne for godkendelse fastsat i bilag VIa, såfremt der er et godkendt link mellem udstederværdipapirafviklingssystemet og investorværdipapirafviklingssystemet.

4.  Reglerne for anvendelse af CCBM i kombination med godkendte links er fastsat i bilag VI.

▼B

Artikel 152

CCBM og tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse

1.  Grænseoverskridende tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse skal give en modpart mulighed for at øge eller mindske størrelsen af den sikkerhed, som modparten mobiliserer hos hjemmecentralbanken ved brug af sikkerhed hos en trepartsagent.

▼M6

2.  CCBM (herunder CCBM i kombination med godkendte links) kan anvendes som grundlag for grænseoverskridende anvendelse af tjenester til forvaltning af trepartsikkerhedsstillelse. Grænseoverskridende anvendelse af tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse skal involvere en national centralbank, som tilbyder tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse til grænseoverskridende brug i Eurosystemet, idet denne fungerer som korrespondentbank for nationale centralbanker, hvis modparter har anmodet om at anvende sådanne tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse på grænseoverskridende grundlag til Eurosystemets kreditoperationer.

For at kunne levere tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse i forbindelse med grænseoverskridende brug af Eurosystemet i overensstemmelse med første afsnit, skal den relevante trepartsagent overholde de yderligere funktionelle krav, der er fastlagt af Eurosystemet, jf. »Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM). Procedurer for Eurosystemets modparter« (afsnit 2.1.3, andet afsnit).

▼B

3.  Bilag VI indeholder en tabel, der viser brugen af CCBM sammen med tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse.

FEMTE DEL

SANKTIONER I TILFÆLDE AF MODPARTERS MANGLENDE OPFYLDELSE AF DERES FORPLIGTELSER

Artikel 153

Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, hvad angår mindstereserver

1.  ECB pålægger institutter, som ikke opfylder forpligtelserne i ECB's forordninger og afgørelser vedrørende anvendelse af mindstereserver, sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98, forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4), forordning (EF) nr. 2531/98 eller forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). De relevante sanktioner og procedurerne for deres anvendelse er beskrevet i disse forordninger.

2.  Uden at stk. 1 herved berøres, kan Eurosystemet ved en alvorlig overtrædelse af reservekravene suspendere en modpart fra at deltage i markedsoperationer.

Artikel 154

Sanktioner for manglende overholdelse af visse procedurer

1.  I overensstemmelse med de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender, pålægger Eurosystemet en modpart en eller flere sanktioner, hvis en eller flere af følgende forpligtelser ikke overholdes af denne:

▼M4

▼B

▼M4

▼B

2.  En sanktion, som pålægges i henhold til denne artikel, indebærer:

Artikel 155

Gebyrer som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

Hvis en modpart ikke opfylder de i artikel 154, stk. 1, omhandlede forpligtelser, pålægger Eurosystemet denne et gebyr for hvert tilfælde af manglende overholdelse. Gebyret beregnes i henhold til bilag VII.

Artikel 156

Andre sanktioner som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

1.  Hvis en modpart i mere end to tilfælde i løbet af en periode på 12 måneder ikke opfylder en forpligtelse omfattet af artikel 154, stk. 1, litra a) eller b), og der i forbindelse med hver enkelt overtrædelse:

▼M4

▼B

suspenderer Eurosystemet modparten i tilfælde af en tredje overtrædelse og eventuelle efterfølgende tilfælde af manglende overholdelse af en forpligtelse af samme type i den pågældende periode på 12 måneder. Perioden på 12 måneder tæller fra datoen for den første manglende opfyldelse af en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra a) eller b), alt efter omstændighederne.

2.  En suspension foretaget af Eurosystemet efter stk. 1 gælder for alle efterfølgende markedsoperationer af samme type som den markedsoperation, der førte til en sanktion efter stk. 1.

3.  En suspension i overensstemmelse med stk. 1 gælder i en periode, som fastsættes i overensstemmelse med bilag VII.

▼M6

4.  Hvis en modpart i mere end to tilfælde i løbet af en periode på 12 måneder ikke opfylder en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra c), og der i forbindelse med hver enkelt overtrædelse:

suspenderer Eurosystemet i forbindelse med en tredje overtrædelse modparten fra den første likviditetstilførende markedsoperation i den reservekravsperiode, der følger efter meddelelse af suspenderingen.

Hvis modparten efterfølgende igen overtræder kravene, suspenderes modparten fra den første likviditetstilførende markedsoperation i den reservekravsperiode, der følger efter meddelelse af suspenderingen, indtil en periode på 12 måneder er forløbet uden at modparten har foretaget yderligere overtrædelser.

Hver periode på 12 måneder tæller fra datoen for meddelelse af en sanktion for manglende opfyldelse af en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra c). Anden og tredje overtrædelse, der finder sted inden for 12 måneder fra meddelelsen, tages i betragtning.

▼B

5.  Eurosystemet kan undtagelsesvis suspendere en modpart fra Eurosystemets fremtidige pengepolitiske operationer i en periode på tre måneder som følge af manglende opfyldelse af en eller flere af de i artikel 154, stk. 1, omhandlede forpligtelser. I så fald tager Eurosystemet hensyn til overtrædelsens alvor og navnlig de involverede beløb samt den manglende overholdelses hyppighed og varighed.

6.  En suspensionsperiode, som Eurosystemet har besluttet i henhold til denne artikel, gælder i tillæg til det relevante gebyr, som pålægges i overensstemmelse med artikel 155.

Artikel 157

Andre sanktioner gældende for filialer som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

Når Eurosystemet suspenderer en modpart i overensstemmelse med artikel 156, stk. 5, kan denne suspension også gælde for den pågældende modparts filialer, som er etableret i andre medlemsstater, der har euroen som valuta.

SJETTE DEL

SKØNSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

▼M2

Artikel 158

Skønsmæssige foranstaltninger af forsigtighedshensyn eller som følge af tilfælde af misligholdelse

1.  Eurosystemet kan af forsigtighedshensyn træffe følgende foranstaltninger:

2.  Modparter, som er underlagt tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. i), men som ikke opfylder kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene, og modparter, som er underlagt et tilsvarende tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. iii), men som ikke opfylder tilsvarende krav om kapitalgrundlag i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau, suspenderes, begrænses eller udelukkes fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn. Tilfælde, hvor Eurosystemet vurderer, at opfyldelse kan sikres gennem passende og rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger fastsat af Styrelsesrådet, kan undtages.

3.  I forbindelse med vurderingen af en modparts finansielle sundhed i henhold til artikel 55, litra c), og med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke følgende modparter fra Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn:

Hvor adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer er blevet suspenderet, begrænset eller udelukket, kan adgangen reetableres, når de relevante oplysninger er blevet gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB, og når Eurosystemet beslutter, at modparten opfylder kriterierne for finansiel sundhed i henhold til artikel 55, litra c).

▼M6

3a.  Eurosystemet kan af forsigtighedshensyn suspendere, indskrænke eller ekskludere adgangen til pengepolitiske operationer for modparter, som leder likviditet fra Eurosystemet til en anden enhed, der tilhører samme bankkoncern (som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/59/EU og artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 14 ), hvis enheden, der modtager denne likviditet er i) en ikke-godkendt afviklingsenhed, eller ii) underlagt skønsmæssige foranstaltninger af forsigtighedshensyn.

4.  Med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer for de modparter, som de relevante myndigheder beslutter er »nødlidende eller forventeligt nødlidende« på grundlag af betingelserne i artikel 18, stk. 4, litra a)-d), i forordning (EU) nr. 806/2014 eller national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 4, litra a)-d), i direktiv 2014/59/EU. Begrænsningen skal svare til den adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, der gælder på det tidspunkt, hvor modparterne vurderes »nødlidende eller forventeligt nødlidende«. De nationale centralbanker skal sikre gennem deres kontraktmæssige og lovgivningsmæssige ordninger, at adgangsbegrænsningen er automatisk for den relevante modpart, uden at det kræver en specifik afgørelse, og at adgangsbegrænsningen træder i kraft dagen efter den dag, hvor de relevante myndigheder finder, at den pågældende modpart er »nødlidende eller forventeligt nødlidende«. Denne begrænsning berører ikke andre yderligere skønsmæssige foranstaltninger, som Eurosystemet måtte træffe.

▼M2

5.  I tillæg til at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i stk. 4 kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke modparter fra at have adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, hvis de anses for at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i henhold til stk. 4, og hvis de opfylder følgende betingelser:

6.  Udover at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til stk. 4 skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke de modparter fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, som findes at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende«, men for hvilke der ikke er iværksat en afviklingsforanstaltning og der ikke ser ud til at være alternative foranstaltninger iværksat af den private sekter eller tilsynsmyndigheden, der vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU.

7.  Hvis en skønsmæssig foranstaltning er baseret på tilsynsmæssige oplysninger, skal Eurosystemet anvende disse oplysninger, som er tilvejebragt af enten tilsynsmyndighederne eller modparterne, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med og strengt nødvendig for, at Eurosystemet kan opfylde sine pengepolitiske opgaver.

8.  I tilfælde af misligholdelse kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer vedrørende modparter i misligholdelse i henhold til de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af Eurosystemet.

9.  Alle Eurosystemets skønsmæssige foranstaltninger skal anvendes på en proportional og ikke-diskriminerende måde og skal behørigt begrundes af Eurosystemet.

▼B

Artikel 159

Skønsmæssige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets kreditkvalitetsvurdering

1.  Eurosystemet vurderer, om en udstedelse, udsteder, debitor eller garant opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav på grundlag af enhver oplysning, som det anser for relevant.

2.  Eurosystemet kan afvise, begrænse mobiliseringen eller anvendelsen af aktiver eller anvende yderligere haircuts i henhold til grundlaget i stk. 1, hvis det er nødvendigt for at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet.

3.  Hvis en afvisning som beskrevet i stk. 2 er baseret på tilsynsmæssige oplysninger, skal Eurosystemet anvende disse oplysninger, som er tilvejebragt af enten modparter eller tilsynsmyndigheder, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med og strengt nødvendig for, at Eurosystemet kan opfylde sine pengepolitiske opgaver.

▼M6

4.  Eurosystemet kan udelukke følgende aktiver fra listen over belånbare omsættelige aktiver:

▼B

SYVENDE DEL

SUPPLERENDE FÆLLES MINIMUMSKARAKTERISTIKA VEDRØRENDE EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER

Artikel 160

Retsforholdet mellem centralbanker i Eurosystemet og deres modparter

Eurosystemet skal sikre, at dets kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser for så vidt angår dets modparter, jf. artikel 1, stk. 3, er i overensstemmelse med bestemmelserne i syvende del.

KAPITEL 1

Supplerende fælles minimumskarakteristika gældende for alle ordninger vedrørende Eurosystemets pengepolitiske operationer

Artikel 161

Ændringer til/af gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme

1.  Hver national centralbank anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der skal sikre, at den er i stand til uden unødig forsinkelse at gennemføre alle ændringer af den pengepolitiske ramme.

2.  Den nationale centralbank skal indsætte en bestemmelse i sine kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser om, at dens modparter skal underrettes om de i stk. 1 omhandlede ændringer. Den nationale centralbank skal sikre, at det med sikkerhed fremgår af en sådan underretning, fra hvilket tidspunkt disse ændringer får retsvirkning.

Artikel 162

Valuta i hvilken betalingerne udføres

Det skal fremgå af de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, at alle betalinger med relation til Eurosystemets pengepolitiske operationer, ud over betalinger i udenlandsk valuta i forbindelse med valutaswaps i pengepolitisk øjemed, skal udføres i euro.

Artikel 163

Formatet for de kontraktmæssige bestemmelser

Hvis det er nødvendigt at betragte alle transaktioner under en aftale som en enkelt kontraktlig aftale og/eller at betragte en aftale som en overordnet aftale for at give mulighed for effektivt ophør og slutafregning (herunder netting) af alle udestående transaktioner i forbindelse med misligholdelse, skal der findes en bestemmelse herom i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender.

Artikel 164

Formularer, datamedia og kommunikationsmidler

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at der i forholdet mellem den nationale centralbank og modparterne er opstillet passende og entydige regler vedrørende anvendelsen af formularer, herunder bekræftelsen af transaktionsvilkår, datamedia samt kommunikationsmidler og -detaljer.

Artikel 165

Misligholdelse

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal foreskrive, at der som minimum er tale om misligholdelse i tilfælde, som i det væsentlige ikke afviger fra følgende:

2.  Tilfældene i stk. 1, litra a) og p), skal føre til automatisk konstatering af misligholdelse; tilfældene i litra b), c) og q) kan føre til automatisk konstatering af misligholdelse; tilfældene i litra d)-o) samt r)-t) kan ikke føre til automatisk konstatering af misligholdelse, men skal bero på et skøn, dvs. at der kun konstateres misligholdelse som følge af en påkravsmeddelelse. En sådan påkravsmeddelelse kan give en »henstand« på maksimalt tre bankdage til at rette op på den pågældende situation. Ved misligholdelse, der beror på et skøn, skal de nationale centralbanker sikre, at det tydeligt fremgår af de bestemmelser, der vedrører udøvelsen af et sådant skøn, hvilken retlig virkning der er forbundet hermed.

Artikel 166

Midler, der kan anvendes i tilfælde af misligholdelse og af forsigtighedshensyn

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at gøre brug af følgende midler:

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse kan gøre brug af følgende midler, ud over midlerne i stk. 1:

3.  Den nationale centralbank kan anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som af forsigtighedshensyn berettiger hjemmecentralbanken til at afvise aktiver, begrænse anvendelsen af aktiver eller anvende yderligere haircuts for aktiver, som den relevante modpart har stillet som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

4.  Den nationale centralbank skal anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der til enhver tid og uden unødig forsinkelse lovgyldigt sikrer, at hjemmecentralbanken kan realisere alle aktiver, der er stillet som sikkerhed, således at den nationale centralbank har ret til at realisere værdien af den ydede kredit, hvis modparten ikke omgående udligner sin negative saldo.

▼M6

4a.  Den nationale centralbank skal anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der til enhver tid sikrer, at hjemmecentralbanken har ret til at pålægge et gebyr, hvis en modpart helt eller delvist ikke tilbagebetaler eller betaler en hvilken som helst del af kreditbeløbet eller af genkøbsprisen eller undlader at levere de købte aktiver på udløbsdatoen eller på anden måde ved forfald, i det tilfælde at det ikke er muligt at bringe andre midler i anvendelse i henhold til artikel 166, stk. 2. Gebyret beregnes i overensstemmelse med bilag VII, sektion III, under hensyntagen til det kontantbeløb, som modparten ikke kunne betale eller tilbagebetale eller til de aktiver, som modparten ikke kunne levere, og antallet af kalenderdage, hvor modparten ikke har betalt, tilbagebetalt eller leveret.

▼B

5.  Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse af de pålagte foranstaltninger, kan ECB's Styrelsesråd træffe beslutning om de midler, der skal anvendes, herunder suspension, begrænsning eller udelukkelse af adgang til markedsoperationer eller stående faciliteter.

Artikel 167

Modparternes tilvejebringelse af oplysninger

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at en national centralbank kan indhente alle relevante oplysninger fra modparterne i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer.

Artikel 168

Varsler og andre meddelelser

1.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som kræver, at alle varsler og andre meddelelser er i skriftlig og/eller elektronisk form.

2.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, hvoraf det fremgår entydigt, hvordan varsler og andre meddelelser skal fremsendes, og hvornår de træder i kraft. Frister, hvorefter varsler og andre meddelelser træder i kraft, må i intet tilfælde være så lange, at det ændrer den økonomiske virkning af de dispositioner, der er truffet som helhed. Især skal en bekræftelse afleveres og kontrolleres omgående.

Artikel 169

Tredjepartsrettigheder

1.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som kræver, at modpartens rettigheder og forpligtelser ikke må overdrages, belånes eller på anden måde handles med af modparten uden hjemmecentralbankens forudgående skriftlige samtykke.

2.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som sikrer, at kun den kontraherende nationale centralbank eller hjemmecentralbanken og den anførte modpart har rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af transaktionen. Sådanne kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser skal dog muliggøre de forbindelser mellem de nationale centralbanker og/eller ECB:

Artikel 170

Gældende lov og jurisdiktion

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal foreskrive, at gældende lov for de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, og for alle transaktioner, der gennemføres under disse bestemmelser, undtagen i tilfælde, hvor den grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver stiller andre krav, skal være loven i den medlemsstat, der har euroen som valuta, hvor den nationale centralbank er beliggende.

▼M2

2.  Tvistbilæggelser skal uden at berøre Den Europæiske Unions Domstols kompetence finde sted ved domstole eller retter i den pågældende medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼B

Artikel 171

Afviklingsdage for tidsindskud

Bestemmelser vedrørende indskud, som anvendes af den nationale centralbank, skal præcisere, at afviklingen vedrørende både indbetaling og udbetaling af tidsindskud finder sted på de dage, der er angivet i ECB's meddelelse af indskudsoperationen.

KAPITEL 2

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der gælder for både aftaler om genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse

Artikel 172

Dato for transaktionens genkøbsdel

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at datoen for transaktionens genkøbsdel, herunder datoen for tilbagebetaling af aftalen om lån mod sikkerhedsstillelse alt efter omstændighederne, fastsættes til det tidspunkt, hvor transaktionen indledes.

Artikel 173

Bankdage

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal definere »bankdag« i henhold til artikel 2.

Artikel 174

Rentesats

1.  Forskellen mellem salgs- og genkøbsprisen i en genkøbsforretning svarer til det aggregerede beløb, der er opnået ved anvendelse af en bestemt rentesats for renten på købsprisen i løbet af perioden fra den aftalte købsdato til genkøbsdatoen.

2.  Renten på et lån mod sikkerhed bestemmes ved at anvende den angivne rentesats på lånebeløbet i hele operationens løbetid.

3.  Rentesatsen for genkøbsforretninger svarer til en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«.

Artikel 175

Mekanismerne for omveksling af ikke-eurobeløb

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at mekanismerne for omveksling af ikke-eurobeløb til euro specificerer, at den anvendte kurs er ECB's daglige euroreferencekurs for omveksling af udenlandsk valuta eller, hvis denne ikke er til rådighed, spotkursen angivet af ECB på bankdagen forud for den dag, hvor omregningen skal finde sted med henblik på salg af euro mod køb af den anden valuta.

KAPITEL 3

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for genkøbsaftaler

Artikel 176

Genstand for genkøbsaftaler

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank i forbindelse med indgåelsen af genkøbsforretninger, skal sikre, at der er et salg af brugbare aktiver mod eurokontanter med en samtidig aftale om at sælge tilsvarende aktiver tilbage mod euro på et nærmere angivet tidspunkt.

2.  Den nationale centralbank definerer »tilsvarende aktiver« som aktiver fra den samme udsteder, som indgår i samme emission uden hensyn til udstedelsesdatoen, og som er af samme type, nominelle værdi, beløb og beskrivelse som de aktiver, der sammenlignes med.

3.  Hvis de aktiver, hvormed der sammenlignes i henhold til stk. 2, er omregnet eller redenomineret, eller der gennemføres en option, ændres definitionen som følger:

Artikel 177

Slutafregnings- og nettingordninger vedrørende genkøbsaftaler

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at slutafregne og bringe alle udestående genkøbstransaktioner til ophør.

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde bestemmelser vedrørende netting, som har til formål at opnå økonomiske virkninger svarende til nedenstående.

3.  Den nationale centralbank definerer »markedsværdi for misligholdte aktiver« i overensstemmelse med artikel 2.

Artikel 178

Overholdelse af risikokontrolforanstaltninger

Hvis de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, omfatter bestemmelser om substitution af sikkerhed, skal disse bestemmelser sikre, at de påkrævede risikokontrolforanstaltninger overholdes.

Artikel 179

Likvide beholdninger

Hvis de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, indeholder bestemmelser om marginbeløb, som skal betales eller returneres i kontanter, skal disse også foreskrive, at enhver yderligere forpligtelse til at returnere eller tilvejebringe marginbeløb først opfyldes ved brug af kontanter op til det samme beløb sammen med eventuelle tilskrevne renter.

Artikel 180

Yderligere bestemmelser vedrørende genkøbsforretninger

Uden at berøre bestemmelserne i denne retningslinje kan den nationale centralbank specificere yderligere bestemmelser i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den anvender, vedrørende genkøbsforretninger.

KAPITEL 4

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for lån mod sikkerhed

Artikel 181

Tilvejebringelse og realisation af sikkerhedsstillelse

1.  For så vidt angår aftaler om lån mod sikkerhed, tager den nationale centralbank i sine kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser højde for de forskellige procedurer og regler, der gælder i de forskellige retssystemer med hensyn til at etablere og efterfølgende realisere en ret over sikkerheden, f.eks. pantsætning, overdragelse eller pant.

2.  De relevante bestemmelser om lån mod sikkerhed, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at aktiverne, der er stillet som sikkerhed, er juridisk realiserbare for den nationale centralbank, uden at der eksisterer tidligere fordringer på de pågældende aktiver. Det skal ikke være muligt for tredjemand, herunder den afviklende myndighed i tilfælde af konkurs, at intervenere og få opfyldt et krav på de aktiver, der er stillet som sikkerhed, medmindre der er tale om svig, eller opnå rettigheder knyttet til disse.

3.  De relevante bestemmelser om lån mod sikkerhed, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse, som specificeret i artikel 165, har ret til at realisere den økonomiske værdi af de aktiver, der er stillet som sikkerhed. En sådan misligholdelse skal også afspejle de omstændigheder, under hvilke den nationale centralbank kan betragte modparten som værende i misligholdelse i forbindelse med genkøbsaftaler.

Artikel 182

Udvidelse af intradag operationer til dag-til-dag operationer

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender, skal give mulighed for, at operationer, der er indledt som intradag-operationer, kan udvides til dag-til-dag operationer.

KAPITEL 5

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for valutaswaps, som gennemføres i pengepolitisk øjemed

Artikel 183

Samtidige salg- og købsforretninger til omgående levering eller på termin

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at hver enkelt transaktion udgør et samtidigt salg til omgående levering og terminssalg og -køb af euro mod en enkelt udenlandsk valuta.

Artikel 184

Tidspunkt for og teknisk afvikling af betalingsoverførsler

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde en bestemmelse vedrørende valg af tidspunkt og teknik i forbindelse med betalingsoverførsler. Datoen for terminssalget og -købet skal fastsættes til det tidspunkt, hvor transaktionen indledes.

Artikel 185

Definition af specifikke termer

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal definere udenlandsk valuta, spotkurs, terminskurs, overførselsdato og tilbageførselsdato i overensstemmelse med følgende:

a)	»udenlandsk valuta« : enhver lovlig valuta, undtagen euro

b)

»spotkurs« : i forbindelse med en specifik transaktion den kurs (beregnet i henhold til artikel 175), som anvendes til at omregne eurobeløbet til det beløb i den for den pågældende transaktion relevante udenlandske valuta, som den ene part er forpligtet til at overføre til den anden på overførselsdatoen mod betaling af eurobeløbet; denne kurs anføres i bekræftelsen

c)

»terminskurs« : den kurs, der beregnes i henhold til artikel 175, og som anvendes til at omregne eurobeløbet til det beløb i den udenlandske valuta, som den ene part er forpligtet til at overføre til den anden på tilbageførselsdatoen mod betaling af eurobeløbet; denne kurs skal anføres i bekræftelsen og defineres i de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank

d)	»tilbageførselsbeløbet i udenlandsk valuta« : det beløb i udenlandsk valuta, som kræves for at købe eurobeløbet på tilbageførselsdatoen

e)

»overførselsdatoen« : i forbindelse med alle transaktioner den dato og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor overførslen af eurobeløbet fra den ene part til den anden skal finde sted, dvs. datoen og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor parterne har vedtaget, at afviklingen af en overførsel af eurobeløbet skal finde sted

f)	»tilbageførselsdato« : i forbindelse med alle transaktioner den dato og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor den ene part skal tilbageføre eurobeløbet til den anden.

Artikel 186

Slutafregnings- og nettingordninger vedrørende valutaswaps

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at slutafregne og bringe alle udestående transaktioner til ophør.

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde bestemmelser vedrørende netting, som har til formål at opnå økonomiske virkninger svarende til nedenstående.

Artikel 187

Yderligere bestemmelser vedrørende valutaswaps

Uden at berøre kravene i denne retningslinje kan der fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af valutaswaps i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den national centralbank anvender.

OTTENDE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 188

Udveksling af oplysninger

Hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af pengepolitikken, kan de nationale centralbanker udveksle individuelle oplysninger med hinanden, f.eks. vedrørende driftsmæssige data med tilknytning til modparter, der deltager i Eurosystemets pengepolitiske operationer. Sådanne oplysninger er underlagt betingelser om tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 37 i ESCB-statutten.

Artikel 189

Lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Modparterne i Eurosystemets pengepolitiske operationer anses for at være bekendt med og skal opfylde alle de forpligtelser, der påhviler dem i forbindelse med lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 190

Ophævelse

1.  Retningslinje ECB/2011/14 ophæves fra den 1. maj 2015.

2.  Henvisninger til den ophævede retningslinje skal forstås som henvisninger til denne retningslinje og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 191

Virkning, anvendelse og gennemførelse

1.  Denne retningslinje får virkning på dagen, hvor den meddeles til de nationale centralbanker.

2.  Alle bestemmelser i denne retningslinje finder anvendelser fra den 1. maj 2015 med undtagelse af artikel 142, som finder anvendelse fra den 1. november 2015.

3.  De nationale centralbanker underretter ECB senest den 16. februar 2015 om de tekster og foranstaltninger, de vil anvende for at efterkomme de bestemmelser i denne retningslinje, som repræsenterer væsentlige ændringer i forhold til retningslinje ECB/2011/14.

Artikel 192

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

---

BILAG I

RESERVEKRAV

Dette bilag tjener kun til orientering. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dette bilag og de retlige rammer for Eurosystemets reservekravssystem som beskrevet i stk. 1, har sidstnævnte forrang.

Hvis et institut undlader at opfylde andre forpligtelser i henhold til ECB's forordninger og afgørelser vedrørende Eurosystemets reservekravssystem (f.eks. hvis relevante data ikke fremsendes rettidigt eller ikke er nøjagtige), har ECB beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98 og forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4). ECB's Direktion kan fastsætte og offentliggøre kriterier for pålæggelse af sanktioner ifølge artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2531/98.

---

BILAG II

ANNONCERING AF AUKTIONER

Den offentlige auktionsmeddelelse indeholder følgende vejledende oplysninger:

---

BILAG III

TILDELING VED AUKTIONER OG AUKTIONSPROCEDURER

Tabel 1

Tildeling ved auktioner til fast rente

Tildelingsprocenten er:

Det beløb, der tildeles modpart i, er:

alli = all % × (ai )

hvor:

A

=

det samlede tildelingsbeløb

n

=

det samlede antal modparter

ai

=

budbeløb fra modpart i

all %

=

tildelingsprocenten

alli

=

det samlede beløb, der tildeles modpart i

Tabel 2

Tildeling af beløb i auktioner med variabel rente i euro

(eksemplet vedrører bud udtrykt som rentesatser)

Tildelingsprocenten ved den marginale rente er:

Tildelingsbeløbet til modpart i til den marginale rente er:

all (rm ) i = all % (rm ) × a(rm)i

Det samlede beløb, der tildeles modpart i, er:

hvor:

A

=

det samlede tildelingsbeløb

r s

=

rente s budt af modparterne

N

=

det samlede antal modparter

a(r s ) i

=

modpart i's budbeløb til rente s (rs)

a(r s )

=

det samlede budbeløb til rente s (rs)

r m

=

den marginale rente: r 1 ≥ rs ≥ rm ved likviditetstilførende auktioner rm ≥ rs ≥ r 1 ved likviditetsopsugende auktioner

r m – 1

=

renten inden den marginale rente (sidste rentesats, hvor det samlede budbeløb accepteres): rm – 1 > rm ved likviditetstilførende auktioner rm > rm – 1 ved likviditetsopsugende auktioner

all %(r m )

=

tildelingsprocenten ved den marginale rente

all(r s ) i

=

tildelingsbeløbet til modpart i til rente s

all i

=

det samlede beløb, der tildeles modpart i

Tabel 3

Tildeling af beløb i valutaswapauktioner til variable swappoint

Tildelingsprocenten ved det marginale antal swappoint er:

Tildelingsbeløbet til modpart i ved det marginale antal swappoint er:

all (Δ m ) i = all % (Δ m ) × a(Δm)i

Det samlede beløb, der tildeles modpart i, er:

hvor:

A =	det samlede tildelingsbeløb

Δs =	antal swappoint s budt af modparterne

N =	det samlede antal modparter

a(Δs) i =

modpart i's budbeløb ved antal swappoint s (Δs)

a(Δs) =

det samlede budbeløb ved antal swappoint s (Δs)

Δm =	det marginale antal swappoint: Δ m ≥ Δ s ≥ Δ1 ved likviditetstilførende valutaswaps Δ1 ≥ Δ s ≥ Δ m ved likviditetsopsugende valutaswaps

Δ m – 1

sidste antal swappoint inden det marginale antal swappoint (sidste antal, hvor det samlede budbeløb accepteres): Δ m > Δ m – 1 ved likviditetstilførende valutaswaps Δ m – 1 > Δ m ved likviditetsopsugende valutaswaps

all %(Δ m )

tildelingsprocenten ved det marginale antal swappoint

all(Δ s ) i

tildelingsbeløbet til modpart i ved antal swappoint s

all i

det samlede beløb, der tildeles modpart i

---

BILAG IV

OFFENTLIGGØRELSE AF AUKTIONSRESULTATER

Den offentlige meddelelse om auktionsresultatet indeholder følgende vejledende oplysninger:

---

BILAG V

KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF MODPARTER, DER KAN DELTAGE I VALUTAINTERVENTIONER

---

BILAG VI

GRÆNSEOVERSKRIDENDE ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

I.   KORRESPONDENTCENTRALBANKMODELLEN (CCBM)

Tabel 1

Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM)

Anvendelse af belånbare aktiver deponeret i land B af en modpart i land A med henblik på at opnå kredit fra den nationale centralbank i land A

II.   GODKENDTE LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER

Tabel 2

▼M7

Godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemer

Anvendelse af belånbare aktiver, der er udstedt i værdipapirafviklingssystemet i land B, og som besiddes af en modpart, der er etableret i land A gennem et godkendt link mellem værdipapirafviklingssystemerne i land A og B for at kunne opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

▼B

III.   CCBM I KOMBINATION MED GODKENDTE LINKS

Tabel 3

CCBM i kombination med godkendte links

▼M7

Anvendelse af belånbare aktiver, der er udstedt i værdipapirafviklingssystemet i land C, og som besiddes i værdipapirafviklingssystemet i land B af en modpart, der er etableret i land A gennem et godkendt link mellem værdipapirafviklingssystemerne i land B og C for at opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

▼B

Hvis belånbare aktiver i form af værdipapirer skal overføres gennem CCBM med links, skal modparterne sikre, at værdipapirerne leveres på en konto i det relevante investerende værdipapirafviklingssystem inden kl. 16 CET på afviklingsdagen for at sikre afviklingen af værdiansættelsesoperationer samme dag. Alle mobiliseringsanmodninger, der modtages af de nationale centralbanker i hjemlandet fra deres modparter efter kl. 16 CET, eller alle anmodninger om levering af belånbare aktiver på en konto hos den relevante investerende værdipapircentral efter kl. 16 CET, behandles så vidt muligt i henhold til de pågældende værdipapirafviklingssystemers sluttidspunkter.

IV.   CCBM MED TJENESTER TIL FORVALTNING AF TREPARTSSIKKERHEDSSTILLELSE

Tabel 4

Grænseoverskridende trepartssikkerhedsstillelse

Anvendelse af belånbare aktiver, der besiddes hos en trepartsagent i land B for en modpart, der er etableret i land A, for at kunne opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

Pilen »Information om sikkerhedsstillelse« mellem modpart A og den nationale centralbank A kan være irrelevant for visse trepartsagenter, afhængig af den valgte aftalemodel, og i sådanne tilfælde skal modparten ikke sende en instruktion til eller modtage en bekræftelse fra den nationale centralbank A.

▼M6

---

BILAG VIa

GODKENDELSESKRITERIER FOR ANVENDELSE AF VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER OG LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER I EUROSYSTEMETS KREDITOPERATIONER

I.   GODKENDELSESKRITERIER FOR VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER OG LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER

II.   EUROSYSTEMETS KRAV

III.   ANSØGNINGSPROCEDURE

▼B

---

BILAG VII

▼M6

BEREGNING AF SANKTIONER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL, OG FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED SYVENDE DEL

I.   BEREGNING AF FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL

▼B

▼M4

▼B

[EUR [værdien for de ikke-belånbare aktiver efter haircuts på overtrædelsens første dag] * (den gældende rente for den marginale udlånsfacilitet på den dag, hvor overtrædelsen påbegyndtes + 2,5 %) *[X]/360 = EUR […]]

▼M4

▼B

▼M4

▼B

▼M6

II.   BEREGNING AF ANDRE SANKTIONER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL

▼B

Suspension ved manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra a) eller b)

▼M6

III.   BEREGNING AF FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED SYVENDE DEL

---

▼M7

BILAG VIII

RAPPORTERINGSKRAV VEDRØRENDE DATA PÅ LÅNNIVEAU OM VÆRDIPAPIRER AF ASSET-BACKED TYPEN OG KRAVENE TIL REGISTRE FOR DATA PÅ LÅNNIVEAU

Dette bilag gælder for indberetningen af omfattende og standardiserede data på lånniveau for den pulje af aktiver, der genererer pengestrømme og er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, jf. artikel 78, og fastsætter kravene til registre for data på lånniveau.

▼B

I.   INDBERETNING AF DATA PÅ LÅNNIVEAU

▼M7

I hvert enkelt tilfælde afgør typen af aktiv, der er sikkerhed for værdipapiret af asset-backed typen, som defineret i artikel 73, stk. 1, hvilken formular der skal anvendes.

▼M7

Fremsendelse af data på lånniveau i overensstemmelse med stk. 2, litra b), er tilladt indtil udgangen af den kalendermåned, i hvilken datoen tre år og tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering falder.

▼B

II.   DETALJERINGSNIVEAU

▼M7

▼M6

▼M7

III.   METODE TIL DATASCORING

▼M7 —————

▼M7

▼B

▼M7 —————

▼M4

IV.   GODKENDELSE AF DATALAGRE FOR DATA PÅ LÅNNIVEAU

I.    Kriterier for godkendelse

II.    Procedurer for godkendelse og inddragelse af godkendelse

▼M7

▼M4

▼M6

▼M4

▼M6

IIa.    Minimumsoplysninger krævet for at en ansøgning om godkendelse anses for at være fuldstændig

▼B

---

BILAG IX

PERFORMANCEOVERVÅGNINGEN INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING

▼M4

---

BILAG IXa

MINIMUM-DÆKNINGSKRAV FOR EKSTERNE KREDITVURDERINGSBUREAUER INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING

Dette bilag finder anvendelse i forbindelse med godkendelse af et kreditvurderingsbureau (CRA) som et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) som specificeret i artikel 120, stk. 2.

1.   DÆKNINGSKRAV

2.   BEREGNING AF DÆKNING

3.   REVISION AF OPFYLDELSE

---

BILAG IXb

MINIMUMSKRAV INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING TIL NYE UDSTEDELSER AF OG OVERVÅGNINGSRAPPORTER OM PROGRAMMER FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER

1.   INDLEDNING

Inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) skal eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er), for så vidt angår artikel 120, stk. 2a, opfylde specifikke operationelle kriterier med hensyn til særligt dækkede obligationer med virkning fra 1. juli 2017. De eksterne kreditvurderingsbureauer skal navnlig:

Dette bilag fastsætter minimumskravene i detaljer.

▼M7

Kravene finder anvendelse på udstedelsesvurderinger, som omhandlet i artikel 83, og omfatter derfor alle aktiv- og programvurderinger for belånbare særligt dækkede obligationer. Det tages regelmæssigt op til revision, om de eksterne kreditvurderingsbureauer opfylder disse krav. Er kriterierne ikke opfyldt for et specifikt program for dækkede obligationer, kan Eurosystemet fastslå, at den offentlige kreditvurdering/de offentlige kreditvurderinger for det pågældende program for særligt dækkede obligationer ikke opfylder de høje kreditstandarder i Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Det pågældende eksterne kreditvurderingsbureaus kreditvurdering må derfor ikke anvendes til at opfylde kreditkvalitetskravene for omsættelige aktiver, der er udstedt under det specifikke program for særligt dækkede obligationer.

▼M4

2.   MINIMUMSKRAV

▼M3 —————

▼M3

---

BILAG XI

VÆRDIPAPIRFORMATER

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte den 13. juni 2006 kriterierne for de nye global notes (NGN) i form af internationale globale ihændehaverpapirer, der blev belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer fra 1. januar 2007. ECB meddelte den 22. oktober 2008, at internationale gældsinstrumenter i form af registrerede globale gældsinstrumenter udstedt efter 30. september 2010 kun ville være belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer, når den nye struktur for internationale gældsinstrumenter (NSS) anvendes.

Følgende tabel indeholder en oversigt over belånbarhedsreglerne for de forskellige former for værdipapirer ved indførelsen af NGN- og NSS-kriterierne.

▼B

---

BILAG XII

EKSEMPLER PÅ EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER OG PROCEDURER

Oversigt over eksempler
Eksempel 1	Likviditetstilførende tilbageførselsforretning udført som auktion til fast rente
Eksempel 2	Likviditetstilførende tilbageførselsforretning udført som auktion til variabel rente
Eksempel 3	Udstedelse af gældsbeviser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) udført som auktion til variabel rente
Eksempel 4	Likviditetsopsugende valutaswap udført som auktion til variabel rente
Eksempel 5	Likviditetstilførende valutaswap udført som auktion til variabel rente
Eksempel 6	Risikostyringsinstrumenter

I.   EKSEMPEL 1: LIKVIDITETSTILFØRENDE TILBAGEFØRSELSFORRETNING UDFØRT SOM AUKTION TIL FAST RENTE

II.   EKSEMPEL 2: LIKVIDITETSTILFØRENDE TILBAGEFØRSELSFORRETNING UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABEL RENTE

0,4 × 10 = 4

5 + 5 + 4 = 14

III.   EKSEMPEL 3: UDSTEDELSE AF ECB-GÆLDSBEVISER UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABEL RENTE

0,85 × 20 = 17

5 + 5 + 5 + 10 + 17 = 42

IV.   EKSEMPEL 4: LIKVIDITETSOPSUGENDE VALUTASWAP UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABLE SWAPPOINT

0,93 × 25 = 23,25

5 + 5 + 5 + 10 + 23,25 = 48,25

V.   EKSEMPEL 5: LIKVIDITETSTILFØRENDE VALUTASWAP UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABLE SWAPPOINT

0,10 × 5 = 0,5

5 + 5 + 10 + 10 + 20 + 5 + 0,5 = 55,5

VI.   EKSEMPEL 6: RISIKOKONTROLFORANSTALTNINGER

▼M4

Tabel 1

Omsættelige aktiver, der mobiliseres i transaktionerne

▼B

SYSTEM MED ØREMÆRKNING

Det forudsættes først, at transaktionerne udføres gennem en national centralbank, der anvender et system, hvor de underliggende aktiver til sikkerhedsstillelse er øremærket til de enkelte transaktioner. De mobiliserede aktiver værdiansættes dagligt. Risikostyringen i forbindelse med et system med øremærkning kan beskrives som følger (se også tabel 2 nedenfor):

▼M4

▼B

SYSTEM MED POOLING

Her forudsættes det for det andet, at transaktionerne udføres gennem en national centralbank, der anvender et system med pooling, hvor aktiverne i den aktivpulje, som modparten anvender, er ikke øremærket til bestemte transaktioner:

▼M7

---

BILAG XIIa

En enhed, der betragtes som et agency, som defineret i artikel 2, nr. 2), i denne retningslinje, skal opfylde følgende kvantitative kriterier, for at dens belånbare omsættelige aktiver kan henføres til haircutkategori II som fastsat i tabel 1 i bilaget til retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35):

Det vurderes en gang årligt, om disse kvantitative kriterier er overholdt ved i det enkelte år at beregne det relevante gennemsnit over en referenceperiode på et år, der starter den 1. august i det foregående år og slutter den 31. juli i det indeværende år.

▼B

---

BILAG XIII

---

BILAG XIV

OPHÆVET RETNINGSLINJE MED LISTE OVER DENS EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

Retningslinje ECB/2011/14 (EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1)

Retningslinje ECB/2012/25 (EUT L 359 af 29.12.2012, s. 74)

Retningslinje ECB/2014/10 (EUT L 166 af 5.6.2014, s. 33)

Afgørelse ECB/2013/6 (EUT L 95 af 5.4.2013, s. 22)

Afgørelse ECB/2013/35 (EUT L 301 af 12.11.2013, s. 6)

Afgørelse ECB/2014/23 (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 115)

---

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

( 2 ) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer, (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010) (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

( 8 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

( 13 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 af 18. november 2015 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/35) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 30)

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

( 18 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).

( 19 ) CET tager højde for ændringen til centraleuropæisk sommertid.