EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02014O0060-20200408

Consolidated text: Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (omarbejdning)

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2015/510/2020-04-08

02014O0060 — DA — 08.04.2020 — 009.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

►M2  DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/510

af 19. december 2014

om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) ◄

(omarbejdning)

(EUT L 091 af 2.4.2015, s. 3)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/732 af 16. april 2015

  L 116

22

7.5.2015

►M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1938 af 27. august 2015

  L 282

41

28.10.2015

►M3

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/64 af 18. november 2015

  L 14

25

21.1.2016

►M4

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/2298 af 2. november 2016

  L 344

102

17.12.2016

►M5

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2017/1362 af 18. maj 2017

  L 190

26

21.7.2017

►M6

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2018/570 af 7. februar 2018

  L 95

23

13.4.2018

►M7

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1032 af 10. maj 2019

  L 167

64

24.6.2019

►M8

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/506 af 7. april 2020

  L 109I

1

7.4.2020


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 332, 18.12.2015, s.  158 (2015/1938)




▼B

▼M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/510

af 19. december 2014

om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60)

▼B

(omarbejdning)



INDHOLD

FØRSTE DEL —

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

ANDEN DEL —

EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE REDSKABER, INSTRUMENTER OG PROCEDURER

AFSNIT I —

Markedsoperationer

Kapitel 1 —

Overblik over markedsoperationer

Kapitel 2 —

Kategorier af markedsoperationer

Kapitel 3 —

Instrumenter for markedsoperationer

AFSNIT II —

Stående faciliteter

Kapitel 1 —

Den marginale udlånsfacilitet

Kapitel 2 —

Indlånsfaciliteten

AFSNIT III —

Procedurer for eurosystemets pengepolitiske operationer

Kapitel 1 —

Auktioner og bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Sektion 1 —

Auktioner

Sektion 2 —

Operationelle trin i auktionerne

Delsektion 1 —

Auktionsmeddelelser

Delsektion 2 —

Modparternes forberedelse og afgivelse af bud

Delsektion 3 —

Tildeling af budbeløb

Delsektion 4 —

Offentliggørelse af auktionsresultater

Sektion 3 —

Bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Kapitel 2 —

Afviklingsprocedurer for Eurosystemets pengepolitiske operationer

TREDJE DEL —

GODKENDTE MODPARTER

FJERDE DEL —

BELÅNBARE AKTIVER

AFSNIT I —

Generelle principper

AFSNIT II —

Belånbarhedskriterier og kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

Kapitel 1 —

Belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Sektion 1 —

Generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Sektion 2 —

Særlige belånbarhedskriterier for bestemte typer af omsættelige aktiver

Delsektion 1 —

Særlige belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

Delsektion 2 —

Specifikke belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen

Delsektion 3 —

Specifikke belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet

Delsektion 4 —

Særlige belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter

Kapitel 2 —

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

AFSNIT III —

Belånbarhedskriterier og kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

Kapitel 1 —

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige aktiver

Sektion 1 —

Belånbarhedskriterier for gældsfordringer

Sektion 2 —

Belånbarhedskriterier for tidsindskud

Sektion 3 —

Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Sektion 4 —

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Kapitel 2 —

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

Sektion 1 —

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for gældsfordringer

Sektion 2 —

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Sektion 3 —

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

AFSNIT IV —

Garantier for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver

AFSNIT V —

Eurosystemets kreditvurderingsrammer for belånbare aktiver

AFSNIT VI —

Rammer for risikostyring og værdiansættelse af omsættelige og ikke-omsættelige aktiver

Kapitel 1 —

Risikostyringsforanstaltninger for omsættelige aktiver

Kapitel 2 —

Risikostyringsforanstaltninger for ikke-omsættelige aktiver

Kapitel 3 —

Værdiansættelsesregler for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver

AFSNIT VII —

Accept af sikkerhed denomineret i en anden valuta end euro i nødsituationer

AFSNIT VIII —

Regler for anvendelse af belånbare aktiver

AFSNIT IX —

Grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver

FEMTE DEL —

SANKTIONER I TILFÆLDE AF MODPARTERS MANGLENDE OPFYLDELSE AF DERES FORPLIGTELSER

SJETTE DEL —

SKØNSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

SYVENDE DEL —

SUPPLERENDE FÆLLES MINIMUMSKARAKTERISTIKA VEDRØRENDE EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER

Kapitel 1 —

Supplerende fælles minimumskarakteristika gældende for alle ordninger vedrørende Eurosystemets pengepolitiske operationer

Kapitel 2 —

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der gælder for både aftaler om genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse

Kapitel 3 —

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for genkøbsforretninger

Kapitel 4 —

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for lån mod sikkerhed

Kapitel 5 —

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for valutaswaps, der gennemføres i pengepolitisk øjemed

OTTENDE DEL —

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

BILAG I —

Reservekrav

BILAG II —

Annoncering af auktioner

BILAG III —

Tildeling ved auktioner og auktionsprocedurer

BILAG IV —

Offentliggørelse af auktionsresultater

BILAG V —

Kriterier for udvælgelse af modparter, der kan deltage i valutainterventioner

BILAG VI —

Grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver

BILAG VIa —

Godkendelseskriterier for anvendelse af værdipapirafviklingssystemer og links mellem værdipapirafviklingssystemer i Eurosystemets kreditoperationer

BILAG VII —

Beregning af sanktioner, der skal anvendes i overensstemmelse med femte del, og finansielle gebyrer, der skal anvendes i overensstemmelse med syvende del

BILAG VIII —

Rapporteringskrav vedrørende data på lånniveau om værdipapirer af asset-backed typen og kravene til registre for data på lånniveau

BILAG IX —

Performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering

BILAG IXa —

Minimum-dækningskrav for eksterne kreditvurderingsbureauer inden for eurosystemets rammer for kreditvurdering

BILAG IXb —

Minimumskrav inden for eurosystemets rammer for kreditvurdering til nye udstedelser af og overvågningsrapporter om programmer for særligt dækkede obligationer

BILAG XI —

Værdipapirformater

BILAG XII —

Eksempler på Eurosystemets pengepolitiske operationer og procedurer

BILAG XIIa —

BILAG XIII —

Sammenligningstabel

BILAG XIV —

Ophævet retningslinje med liste over dens efterfølgende ændringer



FØRSTE DEL

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne retningslinje opstilles ensartede regler for Eurosystemets gennemførelse af den fælles pengepolitik i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.  Eurosystemet træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer i overensstemmelse med de principper, redskaber, instrumenter, krav, kriterier og procedurer, der er fastlagt i denne retningslinje.

3.  Retsforholdet mellem Eurosystemet og dets modparter skal bygge på relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den relevante nationale centralbank, og som på passende vis gennemfører denne retningslinjes bestemmelser.

4.  ECB's Styrelsesråd kan til enhver tid ændre redskaberne, instrumenterne, kravene, kriterierne og procedurerne for gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer.

5.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om og indhente alle relevante oplysninger fra modparterne, som er nødvendige for udførelsen af dets opgaver og opnåelsen af dets mål i forbindelse med pengepolitiske operationer. Denne ret berører ikke andre eksisterende specifikke rettigheder, som Eurosystemet har til at anmode om oplysninger i forbindelse med pengepolitiske operationer.

Artikel 2

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)

»konventionen faktisk/360« (actual/360 day-count convention) : den konvention, der anvendes i Eurosystemets pengepolitiske operationer, og som bestemmer det faktiske antal kalenderdage, der indgår i beregningen af renter, i forhold til et år med 360 dage

▼M7

2)

»agency« (agency) : en enhed etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som enten beskæftiger sig med visse velgørende aktiviteter, der udføres på nationalt eller regionalt plan, eller tjener til finansiering af disse, og som Eurosystemet har klassificeret som et agency. Fortegnelsen over enheder, der er klassificeret som agencies, offentliggøres på ECB's websted og skal nærmere angive, hvorvidt de kvantitative kriterier for anvendelse af haircut fastsat i bilag XIIa er opfyldt for hver enkelt enhed

▼B

3)

»værdipapirer af asset-backed typen« (asset-backed securities, ABS) : gældsinstrumenter, som har en portefølje af isolerede (ring-fenced) finansielle aktiver som sikkerhed (fastforrentede eller revolverende), som kan omsættes til kontanter inden for en given periode. Derudover kan der være rettigheder eller andre aktiver, der sikrer servicering eller rettidig fordeling af indtægter til indehaverne af værdipapirerne. Værdipapirer af asset-backed typen udstedes generelt af et særligt oprettet investeringsselskab, der har erhvervet puljen af finansielle aktiver fra udsteder eller sælger. I den forbindelse afhænger betalinger på værdipapirerne af asset-backed typen primært af de pengestrømme, som genereres af aktiverne i den underliggende pulje og andre rettigheder, som skal sikre rettidig betaling, som f.eks. likviditetsfaciliteter, garantier eller andre kreditforbedrende faciliteter

4)

»bilateral procedure« (bilateral procedure) : en procedure, hvor de nationale centralbanker eller under særlige omstændigheder ECB udfører finjusterende operationer eller egentlig købs- eller salgsforretninger direkte med en eller flere modparter, eller operationer via børser eller mæglere, uden brug af auktionsprocedurer

5)

»elektronisk bogføringssystem« (book-entry system) : et system, der giver mulighed for overførsel af værdipapirer og andre finansielle aktiver, og som ikke indebærer fysisk flytning af papirer eller beviser, f.eks. elektronisk overførsel af værdipapirer

6)

»bankdag« (business day) : a) i forbindelse med en forpligtelse til at foretage en betaling: en hvilken som helst dag, hvor TARGET2 er åben for gennemførelse af en sådan betaling, eller b) i forbindelse med en forpligtelse til at levere aktiver: en hvilken som helst dag, hvor de værdipapirafviklingssystemer, hvorigennem leveringen skal foretages, er åbne for forretninger på det sted, hvor leveringen af de relevante værdipapirer skal gennemføres

▼M6

7)

»værdipapircentral« (central securities depository, CSD) : en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( 1 )

▼B

8)

»lån mod sikkerhedsstillelse« (collateralised loan) : en aftale mellem en national centralbank og en modpart, hvorved der stilles likviditet til rådighed for en modpart i form af et lån, der er sikret ved en retsgyldig sikkerhedsret, som modparten har stillet over for den nationale centralbank, i form af f.eks. pantsætning af, overdragelse af eller pant i aktiverne

9)

»modtagelse af tidsindskud« (collection of fixed-term deposits) : et instrument, der benyttes i udførelsen af markedsoperationer, hvorved Eurosystemet åbner for, at modparter kan placere tidsindskud på konti hos deres nationale centralbank med henblik på at opsuge likviditet fra markedet

▼M2

10)

»kompetent myndighed« (competent authority) : en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat, herunder ECB for så vidt angår de opgaver som er blevet overdraget den i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 ( 2 )

▼B

11)

»modpart« (counterparty) : et institut, der opfylder belånbarhedskriterierne i tredje del, og som således har adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer

▼M4

12)

»særligt dækkede obligationer« (covered bonds) : et gældsinstrument, der har en dobbelt regresret (dual recourse) a) direkte eller indirekte mod et kreditinstitut, og b) mod en dynamisk sikkerhedspulje af underliggende aktiver, og for hvilke der ikke sker en trancheopdeling af risiko

▼B

13)

»gældsfordring« (credit claim) : en fordring om tilbagebetaling af penge, som udgør debitors gældsforpligtelse over for en modpart. Gældsfordringer omfatter også Schuldscheindarlehen og hollandske registrerede private fordringer på staten eller andre godkendte debitorer, der er omfattet af en statsgaranti, f.eks. boligselskaber

14)

»kreditinstitut« (credit institution) : et kreditinstitut som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 3 ), og artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 4 ), der er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed eller er et offentligt ejet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten, som er underlagt tilsyn af en standard, der svarer til det tilsyn, der foretages af en kompetent national myndighed

15)

»kreditvurdering« (credit rating) : har samme betydning som i artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 5 )

▼M3

16)

»grænseoverskridende brug« (cross-border use) :

en modparts anvendelse af følgende til sikkerhedsstillelse i sin hjemmecentralbank:

a) 

omsættelige aktiver, som opbevares i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta,

b) 

omsættelige aktiver, der er udstedt i en anden medlemsstat, og som opbevares i den medlemsstat, hvori den nationale centralbank er hjemmehørende,

c) 

gældsfordringer, hvor gældsfordringsaftalen er reguleret af lovgivningen i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta, end hjemmecentralbankens medlemsstat,

d) 

detailgældsinstrumenter (retail mortgage-backed debt instruments, RMBDs) i overensstemmelse med de gældende procedurer for CCBM,

e) 

ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer (non-marketable debt instruments backed by eligible credit claims, DECCs), der er udstedt og opbevares i en anden medlemsstat, der har euroen som valuta, end den medlemsstat, hvori den nationale centralbank er hjemmehørende

▼B

17)

»valutaafdækning« (currency hedge) : en aftale mellem værdipapirudsteder og en afdækningsmodpart, som medfører, at en del af den valutarisiko, der opstår ved at modtage betalingsstrømme, der ikke er i euro, imødegås ved at bytte disse betalingsstrømme med betalinger i euro, der skulle udføres af afdækningsmodparten, herunder eventuelle garantier givet af afdækningsmodparten i forbindelse med disse betalinger

18)

»depotinstitution« (custodian) : en institution, der opbevarer og varetager administrationen af værdipapirer og andre finansielle aktiver på andres vegne

19)

»markedsværdien af de misligholdte aktiver« (default market value) :

betyder med hensyn til alle former for aktiver på en hvilken som helst dato:

a) 

markedsværdien af de pågældende aktiver vurderet på tidspunktet for misligholdelsen beregnet på grundlag af den mest repræsentative pris på bankdagen forud for værdiansættelsesdatoen,

b) 

såfremt der ikke eksisterer en repræsentativ pris for et bestemt aktiv på bankdagen forud for værdiansættelsesdatoen, anvendes den seneste handelspris. Hvis der ikke forefindes en handelspris, vil den nationale centralbank, der gennemfører operationen, fastsætte en pris under hensyntagen til den senest anførte pris for dette aktiv på referencemarkedet,

c) 

hvad angår aktiver, for hvilke der ikke eksisterer en markedsværdi, anvendes en hvilken som helst anden rimelig værdiansættelsesmetode,

d) 

hvis den nationale centralbank har solgt aktiverne eller tilsvarende aktiver til markedspris inden værdiansættelsestidspunktet for misligholdelsen, anvendes nettoindtægterne ved salget, efter at alle rimelige omkostninger, gebyrer og udgifter i forbindelse med et sådant salg er fratrukket; den nationale centralbank foretager denne beregning og fastsætter beløbene

20)

»levering mod betaling« (delivery versus payment or delivery-against-payment system) : en mekanisme i et afviklingssystem, som sikrer, at den endelige overførsel, dvs. levering af aktiver, kun finder sted, hvis den endelige overførsel af andre aktiver, dvs. betalingen, finder sted

21)

»indlånsfacilitet« (deposit facility) : en stående facilitet i Eurosystemet, som modparterne kan anvende til at foretage indlån på anfordring i Eurosystemet gennem en national centralbank, og som forrentes til en på forhånd fastsat rentesats

22)

»renten på indlånsfaciliteten« (deposit facility rate) : den gældende rente for indlånsfaciliteten

▼M6

22a)

»direkte link« (direct link) : en ordning mellem to værdipapirafviklingssystemer, der drives af værdipapircentraler, hvorved den ene værdipapircentral bliver direkte deltager i værdipapirafviklingssystemet, som drives af den anden værdipapircentral, ved at åbne en værdipapirkonto med det formål at muliggøre elektronisk overførsel af værdipapirer

▼M2

23)

»indenlandsk brug« (domestic use) :

en modparts, som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, anvendelse som sikkerhed af:

a) 

omsættelige aktiver, der er udstedt og opbevaret i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank

b) 

gældsfordringer, hvis gældsfordringsaftalen er underlagt lovgivningen i hjemmecentralbankens medlemsstat

c) 

detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, der er udstedt af enheder, der har hjemsted i hjemmecentralbankens medlemsstat,

d) 

ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, der er udstedt og besiddes i den samme medlemsstat som modpartens hjemmecentralbank

▼B

24)

»system med øremærkning« (earmarking system) : et system til de nationale centralbankers administration af de sikkerhedsstillede aktiver, hvor der tilføres likviditet mod specifikke identificerede aktiver, der er øremærket som sikkerhed for specifikke kreditoperationer i Eurosystemet. Hjemmecentralbanken kan tillade at substituere disse aktiver med andre specifikke, belånbare aktiver, forudsat at de er øremærkede som sikkerhedsstillelse og er tilstrækkelige for den specifikke operation

25)

»belånbare aktiver« (eligible assets) : aktiver, der opfylder kriterierne i fjerde del, og som derfor er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer

▼M6

25a)

»godkendt link« (eligible link) : et direkte eller relayed link, som efter Eurosystemets vurdering opfylder godkendelseskriterierne fastsat i bilag VIa for at kunne anvendes i Eurosystemets kreditoperationer, og som er offentliggjort på Eurosystemets liste over godkendte links på ECB's websted. Et godkendt relayed link består af underliggende godkendte direkte links

25b)

»godkendt værdipapirafviklingssystem« (eligible SSS) : et værdipapirafviklingssystem, der drives af en værdipapircentral, som efter Eurosystemets vurdering opfylder godkendelseskriterierne fastsat i bilag VIa for at kunne anvendes i Eurosystemets kreditoperationer, og som er offentliggjort på Eurosystemets liste over godkendte værdipapirafviklingssystemer på ECB's websted

▼B

26)

»ultimo dagen« (end-of-day) : det tidspunkt på bankdagen efter TARGET2's lukketid, hvor behandlingen af betalinger i TARGET2 afsluttes for dagen

▼M7

26a)

»aktiveringsdato for ESMA-rapportering« (ESMA reporting activation date) : den første dag, hvor både a) et securitiseringsregister er blevet registreret hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og derfor bliver et ESMA-securitiseringsregister, og b) de relevante gennemførelsesmæssige tekniske standarder, i form af standardiserede indberetningsformularer, er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 ( 6 ) og finder anvendelse

26b)

»ESMA-securitiseringsregister« (ESMA securitisation repository) : et securitiseringsregister som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2017/2402, som er registreret hos ESMA i henhold til artikel 10 i den forordning

▼B

27)

»inflationsindeks i euroområdet« (euro area inflation index) : et indeks leveret af Eurostat eller en national statistikmyndighed i en medlemsstat, der har euroen som valuta, f.eks. det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP

28)

»Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS)« (European Economic Area) : alle medlemsstater, uanset om de formelt er tiltrådt EØS, samt Island, Liechtenstein og Norge

29)

»Eurosystemet« (Eurosystem) : ECB og de nationale centralbanker

30)

»bankdag i Eurosystemet« (Eurosystem business day) : de dage, hvor ECB og mindst én national centralbank er åbne for udførelse af Eurosystemets pengepolitiske operationer

31)

»Eurosystemets kreditoperationer« (Eurosystem credit operations) : a) likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, dvs. likviditetstilførende pengepolitiske operationer i Eurosystemet, undtagen valutaswaps i pengepolitisk øjemed og egentlige købsforretninger, og b) intradag-kredit

▼M7

31a)

»register udpeget af Eurosystemet« (Eurosystem designated repository) : en enhed udpeget af Eurosystemet i overensstemmelse med bilag VIII, og som fortsat opfylder kravene til udpegning, som er fastsat i det bilag

▼B

32)

»Eurosystemets pengepolitiske operationer« (Eurosystem monetary policy operations) : markedsoperationer og stående faciliteter

▼M6 —————

▼B

34)

»endelig overførsel« (final transfer) : en uigenkaldelig og betingelsesløs overførsel med frigørende virkning fra forpligtelsen til at foretage overførslen

▼M6

35)

»finansielt selskab« (financial corporation) : et finansielt selskab som defineret i bilag A i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 ( 7 )

▼B

36)

»finjusterende operationer« (fine-tuning operations) : en kategori af markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet med det primære formål at imødegå uventede likviditetsudsving i markedet

37)

»fast kuponrente« (fixed coupons) : gældsinstrumenter med en forudbestemt periodisk rentebetaling

38)

»procedure for auktioner til fast rente« (fixed rate tender procedure) : en auktionsprocedure, hvor ECB forud for auktionen specificerer rente, pris, swappoint eller spænd, og hvor de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente, pris, swappoint eller spænd

39)

»flydende kuponrente« (floating coupon) : en kuponrente, der er knyttet til en referencerente, og hvor rentetilpasningsperioden for kuponrenten er højst ét år

40)

»valutaswap, der udføres af pengepolitiske årsager« (foreign exchange swap for monetary policy purposes) : et instrument, der anvendes i markedsoperationerne, hvor Eurosystemet køber eller sælger euro spot mod en udenlandsk valuta og samtidig forpligter sig til at sælge eller købe instrumentet tilbage i en terminsforretning på et givet tidspunkt i fremtiden

41)

»hjemmecentralbanken« (home NCB) : den nationale centralbank i den medlemsstat, der har euroen som valuta, hvor modparten er etableret

42)

»vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner« (indicative calendar for the Eurosystem's regular tender operations) : en kalender, som Eurosystemet har udarbejdet, og som ECB's Styrelsesråd har godkendt, der angiver tidspunkterne for reservekravsperioderne samt meddelelse om, tildeling af og løbetid for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer

▼M2

42a)

»rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter« (in-kind recapitalisation with public debt instruments) : enhver forhøjelse af den tegnede kapital i et kreditinstitut, hvor hele eller en del af modydelsen tilvejebringes gennem direkte placeringer hos kreditinstituttet af gældsinstrumenter, der er udstedt af staten eller den offentlige sektor, og som derved tilvejebringer ny kapital til kreditinstituttet

▼B

43)

»international værdipapircentral« (international central securities depository, ICSD) : en værdipapircentral, der afvikler værdipapirer fra forskellige nationale markeder, som handles internationalt, typisk på tværs af valutaområder

44)

»international organisation« (international organisation) : en enhed, der er opregnet i artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorved eksponeringer mod sådanne internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %

45)

»ISIN-nummer« (International Securities Identification Number) : en international identifikationskode, der tildeles værdipapirer udstedt i de finansielle markeder

▼M6

46)

»intradag-kredit« (intra day credit) : intradag-kredit som defineret i artikel 2, nr. 26), i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 ( 8 )

▼M4

46a)

»investeringsselskab« (investment firm) : et investeringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013

▼M6

46b)

»investeringsforening« (investment fund) : pengemarkedsforeninger eller ikke-pengemarkedsforeninger, som defineret i bilag A til forordning (EU) nr. 549/2013

▼B

47)

»udstedelse af ECB-gældsbeviser« (issuance of ECB debt certificates) : et pengepolitisk instrument, som anvendes i markedsoperationerne, hvorved ECB udsteder gældsbeviser, der repræsenterer en gældsforpligtelse for ECB over for bevisernes indehavere

▼M4

48)

»særligt dækkede obligationer af jumbo-typen« (jumbo covered bonds) : særligt dækkede obligationer med en udstedelsesværdi på mindst 1 mia. EUR, for hvilke mindst tre market makers løbende stiller købs- og salgspriser

▼M3

49)

»leasingtilgodehavender« (leasing receivables) : leasingtagers planlagte og aftalte betalinger til leasinggiver i henhold til leasingkontrakten. Restværdier er ikke leasingtilgodehavender. PCP (Personal Contract Purchase)-aftaler, dvs. aftaler i henhold til hvilke debitor kan udøve muligheden for a) at foretage den afsluttende betaling for at opnå den fulde ejendomsret over varene, eller b) tilbagelevere varerne for at opfylde aftalen, sidestilles med leasingaftaler

▼B

50)

»likviditetsstøtte« (liquidity support) : ethvert strukturelt, faktisk eller potentielt tiltag, der er udarbejdet eller findes egnet til brug for dækning af et midlertidigt fald i pengestrømmen, der kan forekomme under forløbet af en transaktion af et værdipapir af asset-backed typen

▼M7

50a)

»register med data på lånniveau« (loan-level data repository) : et ESMA-securitiseringsregister eller et register udpeget af Eurosystemet

▼B

51)

»langfristet markedsoperation« (longer-term refinancing operation, LTROs) : en kategori af markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger, og som skal tilvejebringe likviditet med en løbetid, der er længere end de primære markedsoperationer til den finansielle sektor

52)

»primære markedsoperationer« (main refinancing operations, MROs) : en kategori af regelmæssige markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger

53)

»reservekravsperiode« (maintenance period) : har samme betydning som defineret i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9)

54)

»margin call« (margin call) : en procedure i forbindelse med anvendelse af variationsmarginer, der indebærer, at hvis værdien af de aktiver, som en modpart har mobiliseret som sikkerhed, målt regelmæssigt, falder under et bestemt niveau, kræver Eurosystemet, at modparten stiller yderligere sikkerhed i form af belånbare aktiver eller kontanter. For systemer med pooling gennemføres et margin call kun ved manglende sikkerhedsstillelse, og for systemer med øremærkning gennemføres symmetriske margin calls, hver metode som nærmere specificeret i hjemmecentralbankens nationale dokumentation

55)

»marginal rente« (marginal interest rate) : den laveste rentesats ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente, ved hvilken buddene er nået, eller den højeste rentesats ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente, ved hvilken buddene er nået

56)

»marginal udlånsfacilitet« (marginal lending facility) : en stående facilitet, som tilbydes af Eurosystemet, og som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra Eurosystemet gennem en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats, der er underlagt et krav om tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhedsstillelse

57)

»marginal udlånsrente« (marginal lending facility rate) : den rentesats, der gælder for den marginale udlånsfacilitet

58)

»marginale antal swappoint« (marginal swap point quotation) : det antal swappoint, ved hvilket hele tildelingsbeløbet i en auktion er nået

59)

»omsættelige aktiver« (marketable assets) : gældsinstrumenter, som kan optages til handel på et marked, og som opfylder belånbarhedskriterierne i fjerde del

60)

»udløbsdato« (maturity date) : den dato, hvor en pengepolitisk operation i Eurosystemet udløber. Ved genkøbsforretninger eller swaps er udløbsdatoen lig med tilbagekøbsdatoen

61)

»medlemsstat« (Member State) : en medlemsstat af Unionen

62)

»multi cédulas« (multi cédulas) : gældsinstrumenter, der er udstedt af specifikke spanske SPV'er (Fondo de Titulización de Activos), der muliggør, at et vist antal små enkelte cédulas (spanske særligt dækkede obligationer) fra flere udstedere, kan indgå i én pulje

63)

»multilateral udviklingsbank« (multilateral development bank) : en enhed, der er opregnet i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorved eksponeringer mod sådanne enheder tildeles en risikovægt på 0 %

64)

»auktion med flere rentesatser (amerikansk auktion)« (multiple rate auction (American auction)) : en auktion, hvor tildelingsrenten eller tildelingskursen eller antal swappoint ved tildelingen er lig med renten eller kursen eller antal swappoint i de enkelte bud

65)

»flertrinskuponrente« (multi-step coupon) : en kuponstruktur, hvor den del af margin (x), der stiger mere end én gang i løbet af aktivets løbetid i overensstemmelse med en forudbestemt plan på forudbestemte datoer, typisk call-datoen eller datoen for kuponbetalingen

66)

»national centralbank« (national central bank, NCB) : den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

67)

»NCB-bankdag« (NCB-business day) : de dage, hvor en national centralbank er åben for udførelse af Eurosystemets pengepolitiske operationer, herunder dage hvor filialer af den nationale centralbank kan være lukket på grund af lokale eller regionale helligdage

68)

»G10-lande uden for EØS« (non-EEA G10 countries) : de lande, der deltager i G10-gruppen, som ikke er EØS-lande, dvs. USA, Canada, Japan og Schweiz

69)

»ikke-finansielt selskab« (non-financial corporation) : har samme betydning som i forordning (EU) nr. 549/2013

▼M2

70)

»ikke-omsættelige aktiver« (non-marketable assets) : alle følgende aktiver: tidsindskud, gældsfordringer, detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom og ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

▼M2

70a)

»ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer« (»non-marketable debt instruments backed by eligible credit claims« (DECCs)) :

gældsinstrumenter, som:

a) 

har sikkerhed, direkte eller indirekte, i gældsfordringer, der opfylder alle Eurosystemets belånbarhedskriterier for gældsfordringer i overensstemmelse med fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af bestemmelserne i artikel 107f,

b) 

gør det muligt at have dobbelt regresret (dual recourse) til: i) et kreditinstitut, som er den oprindelige udsteder af de underliggende gældsfordringer, og ii) den dynamiske sikkerhedspulje af underliggende gældsfordringer, som henvist til i litra a),

c) 

og for hvilke der ikke kan ske en trancheopdeling af risikoen.

▼M4

71)

»andre særligt dækkede obligationer« (other covered bonds) : strukturerede særligt dækkede obligationer eller multi cédulas

▼B

72)

»egentlig købs- eller salgsforretning« (outright transaction) : et instrument, der anvendes i markedsoperationer, hvor Eurosystemet køber eller sælger belånbare omsættelige aktiver i markedet (spot eller termin), og hvor ejendomsretten helt overgår fra sælger til køber uden nogen form for tilbageførsel af ejendomsretten

73)

»system til pooling« (pooling system) : et system til centralbankernes administration af sikkerhed, hvor en modpart åbner en pool-konto hos en national centralbank til deponering af aktiver, der tjener som sikkerhed i dennes kreditoperationer med Eurosystemet, og hvor aktiverne registreres på en sådan måde, at det individuelle belånbare aktiv ikke er knyttet til en specifik kreditoperation i Eurosystemet, således at modparten kontinuerligt kan substituere de belånbare aktiver

▼M4

74)

»offentlig kreditvurdering« (public credit rating) : en kreditvurdering, som er a) udstedt eller godkendt af et kreditvurderingsbureau, der er registreret i EU, og som er godkendt som et eksternt kreditvurderingsbureau af Eurosystemet, og b) offentliggjort eller distribueret pr. abonnement

▼B

75)

»offentlig enhed« (public sector entity) : en enhed, der klassificeres af en national statistikmyndighed som en enhed inden for den offentlige sektor som omhandlet i forordning (EU) nr. 549/2013

76)

»ekstraordinær auktion« (quick tender) : en auktion, som normalt udføres inden for 105 minutter fra annoncering af auktionen til bekræftelsen af tildelingsresultatet, og som kan begrænses til en række bestemte modparter, jf. nærmere i anden del

▼M6

76a)

»relayed link« (relayed link) : et link etableret mellem værdipapirafviklingssystemerne, som drives af to forskellige værdipapircentraler, der udveksler værdipapirtransaktioner eller overførsler gennem et tredje værdipapirafviklingssystem, som drives af en værdipapircentral, der fungerer som en formidler eller, i tilfælde af værdipapirafviklingssystemer, som drives af værdipapircentraler, der deltager i TARGET2-Securities, gennem flere værdipapirafviklingssystemer, der drives af værdipapircentraler, der fungerer som formidlere

▼B

77)

»genkøbsforretning« (repurchase agreement) : en forretning, hvor et belånbart aktiv sælges til en køber, og ejendomsretten overgår fra sælger til køber, og hvor sælger samtidig berettiges og forpligtes til at købe et tilsvarende aktiv tilbage til en bestemt pris på et givet tidspunkt i fremtiden eller på anfordring

78)

»tilbagekøbsdag« (repurchase date) : den dag, hvor køber er forpligtet til at sælge tilsvarende aktiver tilbage til sælger i en transaktion som led i en genkøbsforretning

79)

»genkøbspris« (repurchase price) : den pris, til hvilken køber er forpligtet til at sælge tilsvarende aktiver tilbage til sælger i en genkøbsforretning. Genkøbsprisen svarer til summen af salgsprisen og renten på den tilførte likviditet i operationens løbetid

80)

»tilbageførselsforretning« (reverse transaction) : et instrument som benyttes i markedsoperationer og i forbindelse med adgang til den marginale udlånsfacilitet, hvor en national centralbank køber eller sælger belånbare aktiver som led i en genkøbsforretning eller gennemfører kreditoperationer i form af udlån mod sikkerhed

81)

»depotkonto« (safe custody account) : en værdipapirkonto administreret af en ISCD, en CSD eller en national centralbank, hvor kreditinstitutter kan anbringe værdipapirer, som er belånbare i Eurosystemets kreditoperationer

▼M6

82)

»værdipapirafviklingssystem« (securities settlement system, SSS) : et værdipapirafviklingssystem som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 10), i forordning (EU) nr. 909/2014, som tillader overførsel af værdipapirer enten efter princippet uden betaling (free of payment, FOP) eller mod betaling (delivery versus payment, DVP)

▼B

83)

»afviklingsdag« (settlement date) : den dag, hvor en transaktion afvikles

84)

»auktion med en enkelt rentesats (hollandsk auktion)« (single rate auction (Dutch auction)) : en auktion, hvor tildelingsrenten, tildelingskursen eller antal swappoint ved tildelingen, der anvendes på alle accepterede bud, er lig med den marginale rente eller den marginale kurs eller det marginale antal swappoint

85)

»SPV« (special purpose vehicle) : en securitiseringsenhed med særligt formål, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013

86)

»standardauktion« (standard tender) : en auktionsprocedure, som normalt udføres inden for en tidsramme på 24 timer fra auktionsmeddelelsen til bekræftelsen af tildelingsresultatet

87)

»strukturelle markedsoperationer« (structural operations) : en kategori af markedsoperationer, som Eurosystemet udfører med det formål at justere Eurosystemets strukturelle likviditetsstilling over for den finansielle sektor eller for at forfølge andre pengepolitiske formål, jf. nærmere i anden del

▼M4

88)

»strukturerede særligt dækkede obligationer« (structured covered bonds) : særligt dækkede obligationer, bortset fra multi cédulas, som ikke er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 9 )

▼B

89)

»swappoint« (swap point) : forskellen mellem valutakursen for terminsforretningen og valutakursen for spotforretningen i en valutaswap, noteret i henhold til de almindelige markedskonventioner

90)

»tap-udstedelse« (tap issuance or tap issue) : en udstedelse, der udgør en serie sammen med en tidligere udstedelse

91)

»TARGET2« (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) : realtidsbruttoafviklingssystem af betalinger i euro, med afvikling af betalinger i euro i centralbankpenge, som reguleres i retningslinje ECB/2012/27

92)

»auktion« (tender procedure) : en procedure, hvor Eurosystemet tilfører markedet likviditet eller opsuger likviditet fra markedet, og hvor den nationale centralbank indgår transaktioner ved at acceptere bud fra modparter på grundlag af en offentlig meddelelse

93)

»handelsdag (H)« (trade date, T) : den dag, hvor en handel, dvs. en aftale om en finansiel transaktion mellem to modparter, indgås. Handelsdagen kan falde sammen med transaktionens afviklingsdag (afvikling samme dag) eller gå forud for afviklingsdagen med et bestemt antal bankdage (afviklingsdagen angives som H + afviklingsforskydning)

▼M4

94)

»investeringsinstitut-konforme særligt dækkede obligationer« (UCITS compliant covered bonds) : særligt dækkede obligationer, som er udstedt i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF

▼M6

95)

»trepartsagent« (tri-party agent) : en værdipapircentral, der driver et godkendt værdipapirafviklingssystem, som har indgået en aftale med en national centralbank, hvor værdipapircentralen skal tilbyde visse tjenester til forvaltning af sikkerhedsstillelse som agent for den nationale centralbank

▼B

96)

»Union« (Union) : Den Europæiske Union

97)

»haircut« (valuation haircut) : nedskrivning af aktivernes kursværdi med en vis procentdel for aktiver, der er mobiliseret som sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer

98)

»værdinedskrivning« (valuation markdown) : nedskrivning af aktivernes kursværdi med en vis procentdel for aktiver, der er mobiliseret i Eurosystemets kreditoperationer, før der foretages et haircut

99)

»auktion til variabel rente« (variable rate tender procedure) : en auktionsprocedure, hvor de deltagende modparter afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med, og den rentesats, swappoint eller pris, til hvilken de ønsker at indgå transaktioner med Eurosystemet i konkurrence med hinanden, og hvor de mest fordelagtige bud accepteres først og så fremdeles, indtil hele beløbet er nået

▼M5

99a)

»afviklingsenhed« (wind-down entity) : en enhed, uanset om den er privat eller offentligt ejet, der a) har en gradvis afhændelse af sine aktiver og ophør af sin virksomhed som sit hovedformål, eller b) er en porteføljeadministrations- eller afhændelsesenhed, der er etableret for at støtte omstruktureringer og/eller afvikling i den finansielle sektor, herunder porteføljeadministrationsselskaber, der er et resultat af en afviklingsforanstaltning i form af anvendelsen af et værktøj til adskillelse af aktiver i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 10 ) eller national lovgivning til gennemførelse af artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 11 ).

▼B

100)

»nulkupon« (zero coupon) : et gældsinstrument uden regelmæssige kuponbetalinger.



ANDEN DEL

EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE REDSKABER, INSTRUMENTER OG PROCEDURER

Artikel 3

Eurosystemets pengepolitiske rammer

1.  De redskaber, som Eurosystemet benytter til gennemførelsen af pengepolitikken, består af:

a) 

markedsoperationer

b) 

stående faciliteter

c) 

reservekrav.

2.  Reservekravene er specificeret i forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). Visse af reservekravenes karakteristika er til orientering illustreret i bilag I.

Artikel 4

Vejledende karakteristika for Eurosystemets pengepolitiske operationer

Et overblik over karakteristika for Eurosystemets pengepolitiske operationer findes i tabel 1.

▼M6



Tabel 1

Overblik over karakteristika for Eurosystemets pengepolitiske operationer

Kategorier af pengepolitiske operationer

Instrumenttyper

Løbetid

Frekvens

Procedure

Likviditetstilførende

Likviditetsopsugende

Markedsoperationer

Primære markedsoperationer

Tilbageførselsforretninger

En uge

Hver uge

Standardauktioner

Langfristede markedsoperationer

Tilbageførselsforretninger

Tre måneder (*1)

Hver måned (*1)

Standardauktioner

Finjusterende markedsoperationer

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger

Ikke-standardiseret

Ikke-standardiseret

Auktioner

Bilaterale procedurer (*2)

Valutaswaps

Valutaswaps

Modtagelse af tidsindskud

Strukturelle markedsoperationer

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger

Ikke-standardiseret

Ikke-standardiseret

Standardauktioner (*3)

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

Højst 12 måneder

Egentlige købsforretninger

Egentlige salgsforretninger

Bilaterale procedurer Auktioner (*4)

Stående faciliteter

Marginal udlånsfacilitet

Tilbageførselsforretninger

Dag-til-dag

Adgang på modparternes eget initiativ

Indlånsfaciliteten

Indlån

Dag-til-dag

Adgang på modparternes eget initiativ

(*1)   I henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 2, litra c), artikel 7, stk. 3, og artikel 7, stk. 4.

(*2)   I henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), artikel 10, stk. 4, litra c), artikel 11, stk. 5, litra c) og artikel 12, stk. 6, litra c).

(*3)   I henhold til artikel 9, stk. 2, litra c), artikel 10, stk. 4, litra c), og artikel 13, stk. 5, litra d).

(*4)   I henhold til artikel 9, stk. 2, litra c), og artikel 14, stk. 3, litra c).

▼B



AFSNIT I

MARKEDSOPERATIONER



KAPITEL 1

Overblik over markedsoperationer

Artikel 5

Overblik over kategorier og instrumenter for så vidt angår markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre markedsoperationer for at styre renten, kontrollere likviditetsforholdene i det finansielle marked og signalere pengepolitikkens stramhedsgrad.

2.  Alt afhængig af deres specifikke formål kan markedsoperationer inddeles i følgende kategorier:

a) 

primære markedsoperationer

b) 

langfristede markedsoperationer

c) 

finjusterende markedsoperationer

d) 

strukturelle markedsoperationer.

3.  Markedsoperationer udføres ved følgende instrumenter:

a) 

tilbageførselsforretninger

b) 

valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

c) 

modtagelse af tidsindskud

d) 

udstedelse af ECB-gældsbeviser

e) 

egentlige købs- eller salgsforretninger

4.  For så vidt angår de specifikke markedsoperationer i stk. 2, gælder følgende instrumenter, hvortil der er henvist i stk. 3:

a) 

primære markedsoperationer og langfristede markedsoperationer udføres udelukkende ved tilbageførselsforretninger

b) 

finjusterende markedsoperationer udføres ved:

i) 

tilbageførselsforretninger

ii) 

valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

iii) 

modtagelse af tidsindskud

c) 

Strukturelle markedsoperationer udføres ved:

i) 

tilbageførselsforretninger

ii) 

udstedelse af ECB-gældsbeviser

iii) 

egentlige købs- eller salgsforretninger.

5.  ECB indleder markedsoperationerne og træffer også beslutning om vilkårene og betingelserne for deres udførelse samt om de instrumenter, der skal benyttes.



KAPITEL 2

Kategorier af markedsoperationer

Artikel 6

Primære markedsoperationer

1.  ECB udfører de primære markedsoperationer ved tilbageførselsforretninger.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de primære markedsoperationer:

a) 

de tilfører likviditet

b) 

de udføres normalt hver uge i overensstemmelse med den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner

c) 

de har normalt en løbetid på en uge, som angivet i den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner, jf. dog stk. 3

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker

e) 

de udføres ved standardauktioner

▼M6

f) 

de er underlagt belånbarhedskriterierne i tredje del, som alle modparter, der afgiver bud i sådanne auktioner, skal opfylde

▼B

g) 

de har belånbare aktiver som sikkerhed.

3.  Løbetiden for de primære markedsoperationer kan variere som følge af forskellige helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  ECB's Styrelsesråd træffer regelmæssigt beslutning om renten for de primære markedsoperationer. De reviderede renter får virkning fra begyndelsen af den næste reservekravsperiode.

5.  Uanset stk. 4 kan ECB's Styrelsesråd når som helst ændre renten for de primære markedsoperationer. Sådanne beslutninger får tidligst virkning fra den næste bankdag i Eurosystemet.

6.  De primære markedsoperationer udføres ved auktioner til fast eller variabel rente i henhold til Eurosystemets afgørelse herom.

Artikel 7

Langfristede markedsoperationer

1.  Eurosystemet udfører langfristede markedsoperationer ved tilbageførselstransaktioner for at tilbyde modparterne likviditet med en løbetid, der er længere end løbetiden for de primære markedsoperationer.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de langfristede markedsoperationer:

a) 

de er likviditetstilførende tilbageførselsforretninger

b) 

de udføres regelmæssigt hver måned i overensstemmelse med den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner, jf. dog undtagelsen i stk. 4

c) 

de har normalt en løbetid på tre måneder i overensstemmelse med den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner, jf. dog undtagelserne i stk. 3 og 4

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker

e) 

de udføres ved standardauktioner

▼M6

f) 

de er underlagt belånbarhedskriterierne i tredje del, som alle modparter, der afgiver bud i sådanne auktioner, skal opfylde

▼B

g) 

de har belånbare aktiver som sikkerhed.

3.  Løbetiden for de langfristede markedsoperationer kan variere som følge af forskellige helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  Eurosystemet kan på ikke-regelmæssig basis udføre langfristede markedsoperationer med en løbetid, der ikke er på tre måneder. Sådanne operationer er ikke specificeret i den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner.

5.  Langfristede markedsoperationer med en løbetid på mere end tre måneder, som udføres ikke-regelmæssigt, jf. stk. 4, kan indeholde en klausul om førtidig tilbagebetaling. En sådan klausul om førtidig tilbagebetaling kan udgøre enten en mulighed eller en forpligtelse for modparter til at tilbagebetale hele eller en del af de beløb, som de blev tildelt i en operation. Klausuler om obligatorisk førtidig tilbagebetaling skal være baseret på udtrykkelige og foruddefinerede betingelser. Eurosystemet meddeleler datoerne, hvorpå klausulerne om førtidig tilbagebetaling får virkning, på tidspunktet for meddelelsen af operationerne. Eurosystemet kan i særlige omstændigheder beslutte at suspendere de førtidige tilbagebetalinger på specifikke datoer som følge af bl.a. helligdage i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  De langfristede markedsoperationer udføres ved auktioner til variable rente, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre dem ved auktioner til fast rente. I sådanne tilfælde kan rentesatsen for auktioner til fast rente indekseres til en underliggende referencerente (f.eks. en gennemsnitlig rente for primære markedsoperationer) i operationens levetid, med eller uden et spænd.

Artikel 8

Finjusterende markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre finjusterende markedsoperationer ved tilbageførselsforretninger, valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, eller modtagelse af tidsindskud, med det primære formål at imødegå uventede likviditetsudsving i markedet.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de finjusterende markedsoperationer:

a) 

de kan udføres enten som likviditetstilførende eller likviditetsabsorberende operationer

b) 

de har en frekvens og en løbetid, der typisk ikke er standardiseret

c) 

de udføres normalt ved ekstraordinære auktioner, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre den specifikke finjusterende markedsoperation på anden måde (standardauktion eller bilateral procedure) med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforhold

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker, uden at berøre artikel 45, stk. 3

▼M6

e) 

de er underlagt belånbarhedskriterierne for modparter, som fastsat i tredje del, afhængig af:

i) 

den specifikke instrumenttype i forbindelse med udførelsen af de finjusterende markedsoperationer, og

ii) 

den gældende procedure for den specifikke instrumenttype

▼B

f) 

hvis de udføres som tilbageførselsforretninger, at de er baseret på belånbare aktiver som sikkerhed.

▼M2

3.  ECB kan udføre finjusterende markedsoperationer på alle bankdage i Eurosystemet for at udligne likviditetsmæssige ubalancer i reservekravsperioden. Hvis handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen ikke er NCB-bankdage, er den pågældende centralbank ikke forpligtet til at udføre sådanne markedsoperationer.

▼B

4.  Eurosystemet bibeholder en høj grad af fleksibilitet med hensyn til valg af procedurer og operationelle karakteristika i forbindelse med udførelsen af de finjusterende markedsoperationer for at kunne reagere på markedsforholdene.

Artikel 9

Strukturelle markedsoperationer

1.  Eurosystemet kan udføre strukturelle markedsoperationer ved tilbageførselstransaktioner, udstedelse af ECB-gældsbeviser eller egentlige købs- eller salgsforretninger for at justere Eurosystemets strukturelle nettostilling over for den finansielle sektor, eller i forbindelse med anden gennemførelse af pengepolitikken.

2.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for de strukturelle markedsoperationer:

a) 

de er likviditetstilførende eller likviditetsopsugende operationer

b) 

de har en frekvens og en løbetid, der ikke er standardiseret

c) 

de udføres ved auktion eller bilateral procedure, afhængig af den specifikke instrumenttype til udførelse af den strukturelle markedsoperation

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker

▼M6

e) 

de er underlagt belånbarhedskriterierne for modparter, som fastsat i tredje del, afhængig af: i) den specifikke instrumenttype i forbindelse med udførelsen af de strukturelle markedsoperationer, og ii) den gældende procedure for den specifikke instrumenttype

▼B

f) 

de er likviditetstilførende strukturelle operationer, der har belånbare aktiver som sikkerhed, bortset fra de egentlige købs- og salgsforretninger.

3.  Eurosystemet bibeholder en høj grad af fleksibilitet med hensyn til valg af procedurer og operationelle karakteristika i forbindelse med udførelsen af de strukturelle markedsoperationer for at kunne reagere på markedsforholdene og andre strukturelle udviklinger.



KAPITEL 3

Instrumenter for markedsoperationer

Artikel 10

Tilbageførselsforretninger

1.  Tilbageførselsforretninger er specifikke instrumenter til udførelse af markedsoperationer, hvor en national centralbank køber eller sælger belånbare aktiver som led i en genkøbsforretning eller gennemfører kreditoperationer i form af udlån mod sikkerhed, afhængig af de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker anvender.

2.  Genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse skal overholde de yderligere krav til sådanne instrumenter, der findes i syvende del.

3.  Likviditetstilførende tilbageførselsforretninger skal have belånbare aktiver som sikkerhed i henhold til fjerde del.

▼M6

4.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for tilbageførselsforretninger, der udføres i pengepolitiske øjemed:

a) 

De kan udføres enten som likviditetstilførende eller likviditetsopsugende operationer.

b) 

De har en frekvens og en løbetid, som afhænger af den kategori af markedsoperationer, hvortil de anvendes.

c) 

Hvor de omfattes af kategorien markedsoperationer, udføres de ved standardauktioner, med undtagelse af finjusterende operationer, som udføres ved standardauktioner eller bilaterale auktioner.

d) 

Hvor de omfattes af kategorien marginal udlånsfacilitet, udføres de som beskrevet i artikel 18.

e) 

De udføres decentralt af de nationale centralbanker, uden at berøre artikel 45, stk. 3.

▼B

5.  Likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger er baseret på de aktiver, som Eurosystemet leverer. Belånbarhedskriterierne for sådanne aktiver er identiske med de kriterier, der gælder for belånbare aktiver, der anvendes i likviditetstilførende tilbageførselsforretninger i henhold til fjerde del. Der anvendes ikke haircuts i forbindelse med likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger.

Artikel 11

Valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

1.  Valutaswaps, der udføres af pengepolitiske årsager, består af samtidige spot- og terminsforretninger, hvor euro handles mod en udenlandsk valuta.

2.  Valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed skal overholde de yderligere krav til sådanne instrumenter, der findes i syvende del.

3.  Medmindre ECB's Styrelsesråd træffer anden afgørelse herom, foretager Eurosystemet kun transaktioner i valutaer, der handles meget, og i overensstemmelse med standardpraksis i markedet.

4.  I alle valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, aftaler Eurosystemet og modparterne swappoint for den transaktion, der noteres, i overensstemmelse med standardpraksis i markedet. Kursvilkårene for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, er angivet i tabel 2.

5.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed:

a) 

de kan udføres enten som likviditetstilførende eller likviditetsopsugende operationer

b) 

de har en frekvens og en løbetid, der ikke er standardiseret

c) 

de udføres normalt ved en ekstraordinær auktion eller bilaterale procedurer, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre den specifikke markedsoperation på anden måde (standardauktion) med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforhold

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker, uden at berøre artikel 45, stk. 3.

▼M6

6.  Modparter, som deltager i valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del, afhængig af den gældende procedure for den relevante markedsoperation.

▼B

Tabel 2

Kursvilkårene for valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed

S

=

Spotkursen (på transaktionsdagen for valutaswappen) mellem euro (EUR) og en udenlandsk valuta ABC

image

FM

=

Terminskursen mellem euro og ABC på tilbagekøbsdagen for swappen (M)

image

ΔΜ

=

Terminspoint mellem euro og ABC på tilbagekøbsdagen for swappen (M)

image

N(.)

=

Spotbeløb; N(.)M er terminsbeløbet:

image

eller

image

image

eller

image

Artikel 12

Modtagelse af tidsindskud

1.  Eurosystemet kan åbne for, at modparter kan placere tidsindskud hos deres hjemmecentralbank.

2.  Modparternes indskud har fast løbetid, og en fast rentesats anvendes.

3.  Rentesatserne for tidsindskud kan være: a) positive, b) nul procent, c) negative.

4.  Rentesatsen for tidsindskud er en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«. Renterne udbetales ved indskuddets udløb. Hvis der anvendes en negativ rente for tidsindskuddene, medfører dette en betalingsforpligtelse for indehaveren af indlånet over for hjemmecentralbanken, herunder retten for den nationale centralbank til at debitere modpartens indlånskonto i overensstemmelse hermed. De nationale centralbanker stiller ingen sikkerhed for tidsindskud.

5.  Tidsindskud indsættes på konti hos hjemmecentralbanken, hvilket også vil være tilfældet, hvis disse operationer skulle udføres centralt af ECB i henhold til artikel 45, stk. 3.

6.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for modtagelsen af tidsindskud:

a) 

de udføres for at opsuge likviditet

b) 

de kan udføres på baggrund af en forud meddelt oversigt over markedsoperationer med en forud defineret frekvens og løbetid, eller de kan udføres ad-hoc for at reagere på udviklingen i likviditetsbetingelser, f.eks. kan modtagelsen af tidsindskud udføres den sidste dag i reservekravsperioden for at udligne likviditetsmæssige ubalancer, som kan være opbygget siden tildelingen af den sidste primære markedsoperation

c) 

de udføres normalt ved en ekstraordinær auktion, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre den specifikke markedsoperation på anden måde (bilaterale procedurer eller standardauktion) med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforhold

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker, uden at berøre artikel 45, stk. 3.

▼M6

7.  Modparter, der deltager i modtagelsen af tidsindskud, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del, afhængig af den gældende procedure for den relevante markedsoperation.

▼B

Artikel 13

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

1.  ECB-gældsbeviserne repræsenterer en gældsforpligtelse for ECB i forhold til indehaverne af beviserne.

2.  ECB-gældsbeviserne udstedes og opbevares i elektronisk form i værdipapircentraler i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

3.  ECB pålægger ingen begrænsninger på ECB-gældsbevisernes omsættelighed.

4.  ECB kan udstede ECB-gældsbeviser til:

a) 

en diskonteret udstedelsesværdi, der er under den pålydende værdi, eller

b) 

en kurs over den pålydende værdi,

som kan indfries ved udløb til pålydende værdi.

Forskellen mellem udstedelsesværdien og pålydende værdi (indfrielsesværdien) svarer til den rente, der er påløbet udstedelsesværdien til den aftalte rentesats i løbet af bevisets løbetid. Rentesatsen er en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«. Beregningen af udstedelsesværdien foretages i overensstemmelse med tabel 3.

Tabel 3

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

Udstedelsesværdien udgør:

image

hvor:

N

=

den pålydende værdi af ECB-gældsbeviset

rI

=

renten (i %)

D

=

ECB-gældsbevisets løbetid (i dage)

PT

=

udstedelsesværdien til underkurs af ECB-gældsbeviset

5.  De operationelle karakteristika ved ECB-gældsbeviserne er følgende:

a) 

de udstedes som en likviditetsopsugende markedsoperation

b) 

de kan udstedes regelmæssigt eller ikke-regelmæssigt

c) 

de har en løbetid på under 12 måneder

d) 

de udstedes ved standardauktioner

e) 

de udbydes og afvikles decentralt gennem de nationale centralbanker.

▼M6

6.  Modparter, der deltager i standardauktioner for udstedelsen af ECB-gældsbeviser, er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del.

▼B

Artikel 14

Egentlige købs- eller salgsforretninger

1.  Ved en egentlig købs- eller salgsforretning overgår ejendomsretten helt fra sælger til køber uden nogen form for tilbageførsel af ejendomsretten.

2.  I forbindelse med udførelsen af egentlige købs- og salgsforretninger og beregningen af kurser handler Eurosystemet i overensstemmelse med den mest almindeligt anerkendte markedskonvention for de gældsinstrumenter, der anvendes i transaktionen.

3.  For så vidt angår deres operationelle karakteristika, gælder følgende for egentlige købs- og salgsforretninger:

a) 

de kan udføres som likviditetstilførende markedsoperationer (egentlige købsforretninger) eller likviditetsopsugende markedsoperationer (egentlige salgsforretninger)

b) 

de har en frekvens og en løbetid, der ikke er standardiseret

c) 

de udføres ved bilaterale procedurer, medmindre Eurosystemet beslutter at udføre den specifikke markedsoperation ved ekstraordinære eller standardauktioner

d) 

de udføres decentralt af de nationale centralbanker, uden at berøre artikel 45, stk. 3

e) 

de er baseret på belånbare omsættelige aktiver, som specificeret i fjerde del.

▼M6

4.  Modparter, der deltager i egentlige købs- eller salgstransaktioner er underlagt de godkendelseskriterier, der er fastsat i tredje del.

▼B

Artikel 15

Forpligtelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse og afvikling ved tilbageførselsforretninger og valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed

1.  For så vidt angår likviditetstilførende tilbageførselsforretninger og likviditetstilførende valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, skal modparterne:

a) 

overføre et tilstrækkeligt beløb i belånbare aktiver for tilbageførselsforretninger, eller det tilsvarende valutabeløb for valutaswaps, til afvikling på afviklingsdagen

▼M7

b) 

sikre tilstrækkelig sikkerhedsstillelse for operationen indtil dens udløb, dvs. at værdien af aktiverne, der er stillet som sikkerhed, til enhver tid dækker det udestående beløb for den likviditetstilførende operation, inklusive de renter, som påløber i operationens løbetid. Hvis beløbet forrentes med en positiv sats, bør det pågældende beløb dagligt tillægges det udestående beløb for den likviditetstilførende operation, og hvis det forrentes med en negativ sats, bør det pågældende beløb dagligt fratrækkes fra det samlede udestående beløb for den likviditetstilførende operation

▼B

c) 

i det omfang det vedrører litra b), tilvejebringe passende sikkerhedsstillelse ved tilsvarende margin calls i form af tilstrækkelige belånbare aktiver eller kontanter.

2.  For så vidt angår likviditetsopsugende tilbageførselsforretninger og likviditetsopsugende valutaswaps, der udføres i pengepolitiske øjemed, skal modparterne:

a) 

overføre et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af de beløb, der er blevet tildelt i den pågældende likviditetsopsugende markedsoperation

b) 

sikre tilstrækkelig sikkerhedsstillelse for markedsoperationen indtil dens udløb

c) 

i det omfang det vedrører litra b), tilvejebringe passende sikkerhedsstillelse ved tilsvarende margin calls i form af tilstrækkelige belånbare aktiver eller kontanter.

3.  Manglende opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2 sanktioneres alt efter omstændighederne i henhold til artikel 154 til 157.

Artikel 16

Forpligtelser i forbindelse med egentlige købs- og salgsforretninger, modtagelse af tidsindskud og udstedelse af ECB-gældsbeviser

1.  I forbindelse med markedsoperationer, der udføres ved egentlige købs- og salgsforretninger, modtagelse af tidsindskud og udstedelse af ECB-gældsbeviser skal modparterne overføre en tilstrækkelig mængde belånbare aktiver eller kontanter til afvikling af transaktionens aftalte beløb.

2.  Manglende opfyldelse af kravene i stk. 1 sanktioneres alt efter omstændighederne i henhold til artikel 154-157.



AFSNIT II

STÅENDE FACILITETER

Artikel 17

Stående faciliteter

1.  De nationale centralbanker giver adgang til de stående faciliteter, som Eurosystemet tilbyder, på modparternes initiativ.

2.  De stående faciliteter består af følgende kategorier:

a) 

den marginale udlånsfacilitet

b) 

indlånsfaciliteten.

3.  Vilkårene og betingelserne for de stående faciliteter er identiske i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.

4.  De nationale centralbanker giver kun adgang til de stående faciliteter i overensstemmelse med ECB's mål og generelle pengepolitiske hensyn.

5.  ECB kan til enhver tid ændre vilkårene i forbindelse med de stående faciliteter eller suspendere dem.

6.  ECB's Styrelsesråd træffer regelmæssigt beslutning om renterne for de stående faciliteter. De reviderede renter får virkning fra begyndelsen af den næste reservekravsperiode, som defineret i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). ECB offentliggør en kalender over reservekravsperioderne mindst tre måneder inden kalenderårets begyndelse.

7.  Uanset stk. 6 kan ECB's Styrelsesråd når som helst ændre renten for de stående faciliteter. Sådanne beslutninger får tidligst virkning fra den næste bankdag i Eurosystemet.



KAPITEL 1

Den marginale udlånsfacilitet

Artikel 18

Karakteristika for den marginale udlånsfacilitet

1.  Ved hjælp af den marginale udlånsfacilitet kan modparterne opnå dag-til-dag likviditet fra Eurosystemet ved en tilbageførselsforretning med deres hjemmecentralbank til en på forhånd fastsat rente mod anvendelse af belånbare aktiver som sikkerhed.

2.  De nationale centralbanker tilfører likviditet gennem den marginale udlånsfacilitet ved genkøbsforretninger eller lån mod sikkerhed i henhold til de nationale centralbankers gældende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser.

3.  Der er ingen begrænsninger på størrelsen af den likviditet, der kan tilføres gennem den marginale udlånsfacilitet, jf. dog kravet i stk. 4 om at stille passende sikkerhed.

4.  Modparterne skal stille tilstrækkelig sikkerhed i form af belånbare aktiver, før de anvender den marginale udlånsfacilitet. Disse aktiver bør enten indsættes hos den relevante nationale centralbank på forhånd eller leveres med anmodning om adgang til den marginale udlånsfacilitet.

Artikel 19

Betingelser for adgang til den marginale udlånsfacilitet

1.  De institutter, der opfylder godkendelseskriterierne i artikel 55 og som har adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, navnlig i TARGET2, kan få adgang til den marginale udlånsfacilitet.

2.  Der er kun adgang til den marginale udlånsfacilitet på dage, hvor TARGET2 er åben. På de dage, hvor de relevante værdipapirafviklingssystemer ikke er åbne, gives der adgang til den marginale udlånsfacilitet på basis af forhåndsdeponerede belånbare aktiver hos de nationale centralbanker.

3.  Hvis en national centralbank eller dens filialer er lukket for pengepolitiske operationer på visse af Eurosystemets bankdage på grund af nationale eller regionale helligdage, underretter hjemmecentralbanken på forhånd modparterne om procedurerne for adgang til den marginale udlånsfacilitet i forbindelse med den pågældende helligdag.

4.  Adgang til den marginale udlånsfacilitet kan gives enten på baggrund af en konkret anmodning fra modparten eller automatisk, jf. nærmere henholdsvis stk. 5 og 6.

▼M7

5.  En modpart kan anmode sin hjemmecentralbank om adgang til den marginale udlånsfacilitet. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler den nationale centralbank anmodningen den samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til den marginale udlånsfacilitet forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen om adgang til den marginale udlånsfacilitet skal størrelsen på det pågældende lån angives. Modparten skal stille tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen, medmindre modparten allerede har forhåndsdeponeret sådanne aktiver hos hjemmecentralbanken i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4.

▼B

6.  En negativ saldo på en modparts afviklingskonto hos dens hjemmecentralbank efter afslutning af kontrolprocedurerne ultimo bankdagen anses automatisk for en anmodning om adgang til den marginale udlånsfacilitet. For at kunne opfylde kravene i artikel 18, stk. 4, skal modparterne forhåndsdeponere tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen med hjemmecentralbanken forud for en sådan automatisk anmodning. Manglende overholdelse af denne adgangsbetingelse sanktioneres i overensstemmelse med artikel 154-157.

Artikel 20

Løbetid og renter for den marginale udlånsfacilitet

1.  Lån, der ydes gennem den marginale udlånsfacilitet, er dag-til-dag lån. For modparter, der deltager direkte i TARGET2, forfalder lånet den næste dag, hvor: a) TARGET2, og b) de relevante SSS'er er åbne, på disse systemers åbningstidspunkt.

2.  Eurosystemet meddeler på forhånd renten til forrentning af den marginale udlånsfacilitet, og renten beregnes som en simpel rentesats beregnet efter konventionen »faktisk/360«. Den gældende rente for den marginale udlånsfacilitet benævnes »renten for den marginale udlånsfacilitet«.

3.  Renten for den marginale udlånsfacilitet forfalder til betaling sammen med lånet.



KAPITEL 2

Indlånsfaciliteten

Artikel 21

Karakteristika for indlånsfaciliteten

1.  Modparter kan anvende indlånsfaciliteten til dag-til-dag indskud i Eurosystemet gennem hjemmecentralbanken til en på forhånd fastsat rentesats.

2.  Rentesatserne for indlånsfaciliteten kan være: a) positive, b) nul procent, c) negative.

3.  De nationale centralbanker stiller ingen sikkerhed for indskuddene.

4.  Der er ingen begrænsninger på størrelsen af det indskud, som en modpart kan foretage gennem faciliteten.

Artikel 22

Betingelser for adgang til indlånsfaciliteten

1.  De institutter, der opfylder godkendelseskriterierne i artikel 55 og som har adgang til en konto hos den nationale centralbank, hvor transaktionen kan afvikles, navnlig i TARGET2, kan få adgang til indlånsfaciliteten. Der er kun adgang til indlånsfaciliteten på dage, hvor TARGET2 er åben.

▼M7

2.  For at opnå adgang til indlånsfaciliteten skal modparten fremsende en anmodning til sin hjemmecentralbank. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler hjemmecentralbanken anmodningen samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til indlånsfaciliteten forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen angives indskuddets størrelse.

▼B

3.  På grund af de nationale centralbankers forskellige kontostrukturer kan de nationale centralbanker med ECB's forudgående godkendelse anvende adgangsbetingelser, der afviger fra de i denne artikel omtalte betingelser. De nationale centralbanker underretter modparterne om eventuelle afvigelser fra de i denne artikel omtalte adgangsbetingelser.

Artikel 23

Løbetid og rentevilkår for indlånsfaciliteten

1.  Indskud, der foretages gennem indlånsfaciliteten, er dag-til-dag indskud. For modparter, der deltager direkte i TARGET2, forfalder indskud i indlånsfaciliteten den næste dag, hvor TARGET2 er åben, på systemets åbningstidspunkt.

2.  Eurosystemet meddeler på forhånd rentesatsen for indlånsfaciliteten, og renten beregnes som en simpel rentesats beregnet efter konventionen »faktisk/360«.

3.  Renten forfalder til betaling sammen med indskuddet. Hvis der anvendes en negativ rente for indlånsfaciliteten, medfører dette en betalingsforpligtelse for indehaveren af indlånet over for hjemmecentralbanken, herunder retten for den nationale centralbank til at debitere modpartens indlånskonto i overensstemmelse hermed.



AFSNIT III

PROCEDURER FOR EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER



KAPITEL 1

Auktioner og bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Artikel 24

Typer af procedurer for markedsoperationer

Markedsoperationer udføres som auktioner eller bilaterale procedurer.



Sektion 1

Auktioner

Artikel 25

Oversigt over auktioner

1.  Auktioner gennemføres i seks trin som beskrevet i tabel 4.

▼M4



Tabel 4

Trin i auktionerne

Trin 1

Auktionen offentliggøres

a)  ECB offentliggør auktionen

b)  De nationale centralbanker offentliggør auktionen og fremsender en meddelelse direkte til de individuelle modparter (hvis det skønnes nødvendigt)

Trin 2

Modparterne forbereder og afgiver bud

Trin 3

Eurosystemet opgør buddene

Trin 4

Beløbene tildeles, og auktionsresultaterne offentliggøres

a)  ECB træffer beslutning om tildeling

b)  ECB offentliggør tildelingsresultaterne

Trin 5

De enkelte tildelingsresultater bekræftes

Trin 6

Transaktionerne afvikles

▼B

2.  Auktionerne udføres som standardauktioner eller ekstraordinære auktioner. De operationelle egenskaber for standardauktioner og ekstraordinære auktioner er ens, bortset fra tidsrammen for auktionernes udførelse (tabel 5 og 6) og kredsen af modparter.

▼M6

Tabel 5

Vejledende tidsramme for de operationelle trin i standardoperationer (tiderne er opgivet i Central European Time (1))

image

(1) Central European Time (CET) tager højde for ændring til centraleuropæisk sommertid.

Tabel 6

Vejledende tidsramme for de operationelle trin i ekstraordinære operationer (tiderne er opgivet i CET (1))

image

(1) Central European Time (CET) tager højde for ændring til centraleuropæisk sommertid.

▼B

3.  Eurosystemet kan udføre auktioner til enten fast rente eller variabel rente.

Artikel 26

Standardauktioner

1.  Eurosystemet benytter standardauktioner til udførelsen af: a) primære markedsoperationer, b) langfristede markedsoperationer, c) specifikke strukturelle markedsoperationer, dvs. strukturelle tilbageførselsforretninger og udstedelse af ECB-gældsbeviser.

2.  Eurosystemet kan også anvende standardauktioner til at udføre finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer ved egentlige købs- og salgsforretninger med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforholdene.

3.  For standardauktioner gælder følgende som hovedregel: a) der må højst gå 24 timer fra auktionen annonceres til tildelingsresultatet bekræftes, og b) der er ca. 2 timer mellem fristen for afgivelse af bud og tildelingsresultatets offentliggørelse.

4.  ECB kan vælge at ændre tidsrammen for konkrete operationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Artikel 27

Ekstraordinære auktioner

1.  Eurosystemet anvender normalt ekstraordinære auktioner til at udføre finjusterende markedsoperationer, men kan også anvende ekstraordinære auktioner til at udføre strukturelle markedsoperationer ved egentlige købs- og salgsforretninger med henblik på specifikke pengepolitiske hensyn eller for at reagere på markedsforholdene.

2.  Ekstraordinære auktioner udføres normalt inden for 105 minutter efter annoncering af auktionen, og bekræftelsen sker umiddelbart efter offentliggørelsen af tildelingsresultatet.

3.  ECB kan vælge at ændre tidsrammen for konkrete operationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

4.  Eurosystemet kan ifølge kriterierne og procedurerne i artikel 57 udvælge et begrænset antal modparter, der kan deltage i ekstraordinære auktioner.

Artikel 28

Udførelse af standardauktioner for primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer på grundlag af auktionskalenderen

1.  Auktionerne for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer udføres i overensstemmelse med den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner.

2.  Den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner offentliggøres på ECB's og de nationale centralbankers websted senest tre måneder inden begyndelsen af det kalenderår, for hvilket auktionskalenderen er gældende.

3.  De vejledende handelsdage for de primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer fremgår af tabel 7.



Tabel 7

Normale handelsdage for de primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer

Kategorier af markedsoperationer

Normal handelsdag (H)

Primære markedsoperationer

Hver tirsdag (*1)

Regelmæssige langfristede markedsoperationer

Sidste onsdag i hver kalendermåned (*2)

(*1)   Ændringer kan forekomme som følge af helligdage.

(*2)   På grund af helligdage fremskyndes operationen for december normalt en uge, dvs. til den foregående onsdag i måneden.

Artikel 29

Udførelse af auktioner for finjusterende og strukturelle markedsoperationer uden en auktionskalender

1.  Finjusterende markedsoperationer udføres ikke efter en på forhånd fastlagt kalender. ECB kan beslutte at udføre finjusterende markedsoperationer på en hvilken som helst af Eurosystemets bankdage. Kun de nationale centralbanker for hvilke handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen er NCB-bankdage, deltager i disse operationer.

2.  Strukturelle markedsoperationer i form af standardauktioner udføres ikke efter en på forhånd fastlagt kalender. De udføres og afvikles dog normalt kun på dage, som er NCB-bankdage i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.



Sektion 2

Operationelle trin i auktionerne



Delsektion 1

Auktionsmeddelelser

Artikel 30

Offentliggørelse af standardauktioner og ekstraordinære auktioner

▼M4

1.  Standardauktioner offentliggøres på forhånd af ECB. Derudover kan de nationale centralbanker offentliggøre standardauktioner og fremsende meddelelse direkte til de enkelte modparter, hvis det skønnes nødvendigt.

2.  Ekstraordinære auktioner kan offentliggøres på forhånd af ECB. I en ekstraordinær auktion, som er offentliggjort på forhånd, kan den nationale centralbank kontakte de udvalgte modparter direkte, hvis det skønnes nødvendigt. I ekstraordinære auktioner, som ikke er offentliggjort på forhånd, kontakter de nationale centralbanker de udvalgte modparter direkte.

▼B

3.  Auktionsmeddelelsen udgør en invitation til modparterne til at afgive bud, som er juridisk bindende. Meddelelsen udgør ikke et tilbud fra ECB eller de nationale centralbanker.

4.  De oplysninger, der skal indgå i auktionsmeddelelsen, findes i bilag II.

5.  ECB kan træffe de foranstaltninger, som den måtte anse for at være hensigtsmæssige til at korrigere eventuelle fejl i auktionsmeddelelsen, herunder annullere eller afbryde en igangværende auktion.



Delsektion 2

Modparternes forberedelse og afgivelse af bud

Artikel 31

Format og sted for afgivelse af bud

1.  Buddene afgives til en modparts hjemmecentralbank. Et instituts bud kan kun afgives til hjemmecentralen fra én enhed i medlemsstaten, der har euroen som valuta, hvor instituttet er etableret, dvs. enten af hovedkontor eller en udpeget filial.

2.  Modparterne afgiver bud i et format, der følger den model, som den nationale centralbank har udarbejdet for den relevante operation.

Artikel 32

Afgivelse af bud

1.  I auktioner til fast rente skal modparterne i deres bud angive det beløb, de ønsker at handle med den nationale centralbank.

2.  I valutaswapauktioner til fast rente skal modparterne angive det beløb i hovedstolsvalutaen, som de ønsker at sælge og tilbagekøbe eller købe og tilbagesælge, til den pågældende rente.

3.  I auktioner til variabel rente kan modparterne afgive bud på op til 10 forskellige rentesatser, kurser eller antal swappoint. I ganske særlige tilfælde kan Eurosystemet sætte en begrænsning på antallet af bud, der kan afgives fra hver modpart. I hvert bud skal modparterne angive det beløb, de ønsker at handle og den relevante rente, kurs eller antal swappoint. Et bud på en rentesats eller et antal swappoint angives som multipla af 0,01 procentpoint. Et bud på en kurs angives som multipla af 0,001 procentpoint.

4.  I valutaswapauktioner til variabel rente angiver modparterne det beløb i hovedstolsvalutaen og de swappoint, som de ønsker at indgå handel om.

5.  I valutaswapauktioner til variabel rente opgives swappointene ifølge standardmarkedskonventioner, og buddene angives som multipla af 0,01 swappoint.

6.  Med hensyn til udstedelse af ECB-gældsbeviser kan ECB beslutte, at bud skal angives som en kurs og ikke som en rentesats. I så fald skal kurserne opgives som procent af det pålydende beløb med tre decimaler.

Artikel 33

Laveste og højeste budbeløb

1.  Det laveste budbeløb for de primære markedsoperationer er 1 000 000 EUR. Bud, der overstiger dette beløb, angives som multipla af 100 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser.

2.  For de langfristede markedsoperationer fastsætter hver national centralbank et laveste budbeløb i intervallet 10 000 -1 000 000 EUR. Bud, der overstiger det laveste budbeløb, angives som multipla af 10 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser.

3.  Det laveste budbeløb for de finjusterende markedsoperationer er 1 000 000 EUR. Bud, der overstiger dette beløb, angives som multipla af 100 000 EUR. Det laveste budbeløb gælder for hver enkelt af de angivne rentesatser, kurser eller swappoint, afhængig af den konkrete transaktionstype.

4.  ECB kan fastsætte et højeste budbeløb, som er det højeste acceptable bud fra en individuel modpart for at forhindre uforholdsmæssigt høje bud. I så fald skal ECB inkludere de nærmere detaljer for et sådant højeste budbeløb i den offentlige auktionsmeddelelse.

Artikel 34

Laveste og højeste budrente

1.  Ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente kan ECB fastsætte en laveste budrente, som er en nedre grænse for renten, til hvilken modparterne kan afgive bud.

2.  Ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente kan ECB fastsætte en højeste budrente, som er en øvre grænse for renten, til hvilken modparterne kan afgive bud.

Artikel 35

Frist for afgivelse af bud

1.  Modparter kan når som helst tilbagekalde deres bud frem til udløbet af fristen for at afgive bud.

2.  Bud, der afgives efter udløbet af fristen, tages ikke i betragtning og kan ikke godkendes.

3.  Hjemmecentralbanken afgør, om en modpart har overholdt fristen for afgivelse af bud.

Artikel 36

Afvisning af bud

1.  En national centralbank skal afvise:

a) 

alle bud fra en modpart, hvis det samlede budbeløb overstiger et eventuelt højeste budbeløb fastsat af ECB

b) 

alle bud fra en modpart, hvis buddene er lavere end det fastsatte laveste budbeløb

c) 

alle bud fra en modpart, hvis buddene er lavere end en eventuelt fastsat laveste rente, kurs eller antal swappoint eller højere end en eventuelt fastsat højeste accepterede rente, kurs eller antal swappoint.

2.  En national centralbank kan afvise bud, der er ufuldstændige, eller som ikke opfylder det relevante format.

3.  Hvis hjemmecentralbanken beslutter at afvise et bud, skal den underrette modparten om en sådan beslutning forud for tildelingen af budbeløb.



Delsektion 3

Tildeling af budbeløb

Artikel 37

Tildeling ved likviditetstilførende og likviditetsopsugende auktioner til fast rente

1.  Ved en auktion til fast rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

a) 

Buddene lægges sammen.

b) 

Hvis det samlede budbeløb overstiger det samlede tildelingsbeløb, sker tildelingen på pro rata-basis i forholdet tildelingsbeløb/samlet budbeløb i overensstemmelse med tabel 1 i bilag III.

c) 

Det beløb, der tildeles den enkelte modpart, afrundes til nærmeste euro.

2.  ECB kan beslutte at tildele:

a) 

et mindste tildelingsbeløb, som er en nedre grænse for det beløb, der kan tildeles hver budgiver, eller

b) 

en laveste tildelingskvotient, som er en nedre grænse udtrykt i procent for budforholdet til den marginale rente, der kan tildeles hver budgiver.

Artikel 38

Tildeling ved likviditetstilførende auktioner til variabel rente i euro

1.  Ved en likviditetstilførende auktion til variabel rente i euro fordeles modparternes bud på følgende måde:

a) 

Buddene opstilles i faldende orden efter den budte rentesats eller i stigende orden efter den budte kurs.

b) 

Bud med den højeste rente (laveste kurs) accepteres først, og derefter accepteres bud med en stadig lavere rente (højere kurs), indtil hele tildelingsbeløbet er nået.

c) 

Hvis det samlede budbeløb ved den marginale rente (højeste accepterede kurs) overstiger det resterende tildelingsbeløb, fordeles restbeløbet blandt buddene på pro rata-basis i forholdet resterende tildelingsbeløb/samlet budbeløb til den marginale rente (højeste accepterede kurs), i overensstemmelse med tabel 2 i bilag III.

d) 

Det beløb, der tildeles den enkelte modpart, afrundes til nærmeste euro.

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 39

Tildeling ved likviditetsopsugende auktioner til variabel rente i euro

1.  Ved en likviditetsopsugende auktion til variabel rente i euro, der anvendes til udstedelse af ECB-gældsbeviser og modtagelse af tidsindskud, fordeles modparternes bud på følgende måde:

a) 

Buddene opstilles i stigende orden efter den budte rentesats eller i faldende orden efter den budte kurs.

b) 

Bud med den laveste rente (højeste kurs) accepteres først, og derefter accepteres bud med en stadig højere rente (lavere kurs), indtil hele det beløb, der skal opsuges, er nået.

c) 

Hvis det samlede budbeløb ved den marginale rente (laveste accepterede kurs) overstiger det resterende tildelingsbeløb, fordeles restbeløbet blandt buddene på pro rata-basis i forholdet resterende tildelingsbeløb/samlet budbeløb til den marginale rente (laveste accepterede kurs), i overensstemmelse med tabel 2 i bilag III.

d) 

Det beløb, der tildeles den enkelte modpart, afrundes til nærmeste euro. For så vidt angår udstedelse af ECB-gældsbeviser, afrundes det tildelte nominelle beløb til nærmeste multipla af 100 000 EUR.

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 40

Tildeling ved likviditetstilførende valutaswapauktioner til variabel rente

1.  Ved en likviditetstilførende valutaswapauktion til variabel rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

a) 

Buddene opstilles i stigende orden efter antal swappoint, idet der tages hensyn til deres fortegn.

b) 

Fortegnet afhænger af fortegnet på rentespændet mellem den udenlandske valuta og euroen. Vedrørende swappens løbetid:

i) 

Hvis renten på den udenlandske valuta er højere end den tilsvarende rente på euroen, er swappointbuddet positivt, dvs. euroen noteres med et terminstillæg i forhold til den udenlandske valuta, og

ii) 

Hvis renten på den udenlandske valuta er lavere end den tilsvarende rente på euroen, er swappointbuddet negativt, dvs. euroen noteres med et terminsfradrag i forhold til den udenlandske valuta.

c) 

Bud med det laveste antal swappoint accepteres først, og derefter accepteres bud med stadig højere antal swappoint, indtil hele tildelingsbeløbet i hovedstolsvalutaen er nået.

d) 

Hvis det samlede budbeløb ved det højeste accepterede antal swappoint, dvs. det marginale antal swappoint, overstiger det resterende tildelingsbeløb, fordeles restbeløbet blandt buddene på pro rata-basis i forholdet resterende tildelingsbeløb/samlet budbeløb ved det marginale antal swappoint, i overensstemmelse med tabel 3 i bilag III.

e) 

Det beløb, der tildeles den enkelte modpart, afrundes til nærmeste euro.

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 41

Tildeling ved likviditetsopsugende valutaswapauktioner til variabel rente

1.  Ved en likviditetsopsugende valutaswapauktion til variabel rente fordeles modparternes bud på følgende måde:

a) 

Buddene opstilles i faldende orden efter antal budte swappoint, idet der tages hensyn til deres fortegn.

b) 

Fortegnet afhænger af fortegnet på rentespændet mellem den udenlandske valuta og euroen. Vedrørende swappens løbetid:

i) 

Hvis renten på den udenlandske valuta er højere end den tilsvarende rente på euroen, er swappointbuddet positivt, dvs. euroen noteres med et terminstillæg i forhold til den udenlandske valuta, og

ii) 

Hvis renten på den udenlandske valuta er lavere end den tilsvarende rente på euroen, er swappointbuddet negativt, dvs. euroen noteres med et terminsfradrag i forhold til den udenlandske valuta.

c) 

Bud med det højeste antal swappoint accepteres først, og derefter accepteres bud med stadig lavere antal swappoint, indtil:

i) 

hele det beløb i hovedstolsvalutaen, som skal opsuges, er nået, og

ii) 

det samlede budbeløb ved det laveste accepterede antal swappoint, dvs. det marginale antal swappoint, overstiger det resterende tildelingsbeløb.

d) 

Restbeløbet fordeles blandt buddene på pro rata-basis i forholdet resterende tildelingsbeløb/samlet budbeløb ved det marginale antal swappoint, i overensstemmelse med tabel 3 i bilag III. Det beløb, der tildeles den enkelte modpart, afrundes til nærmeste euro.

2.  ECB kan beslutte at tildele alle accepterede budgivere et mindstebeløb.

Artikel 42

Auktionstyper ved auktioner til variabel rente

I forbindelse med auktioner til variabel rente kan Eurosystemet benytte en auktionstype med enten en enkelt rentesats (hollandsk auktion) eller flere rentesatser (amerikansk auktion).



Delsektion 4

Offentliggørelse af auktionsresultater

Artikel 43

Offentliggørelse af auktionsresultater

▼M4

1.  ECB offentliggør sin tildelingsafgørelse vedrørende auktionsresultaterne. Derudover kan de nationale centralbanker offentliggøre ECB's tildelingsafgørelse og fremsende meddelelse direkte til de enkelte modparter, hvis det skønnes nødvendigt.

▼B

2.  De oplysninger, der skal indgå i den offentliggjorte meddelelse om auktionsresultaterne, findes i bilag IV.

3.  Hvis tildelingsresultatet indeholder fejl i en eller flere af oplysningerne i det offentliggjorte auktionsresultat, jf. stk. 1, kan ECB træffe de foranstaltninger, som den måtte anse for at være hensigtsmæssige, for at korrigere de fejlagtige oplysninger.

4.  Efter offentliggørelsen af ECB's tildelingsafgørelse om auktionsresultaterne, jf. stk. 1, bekræfter de nationale centralbanker direkte de individuelle tildelingsresultater over for modparterne, hvorved hver modpart modtager en individuel og bestemt bekræftelse af dennes bud i auktionen og det præcise beløb, som denne er blevet tildelt.



Sektion 3

Bilaterale procedurer for Eurosystemets markedsoperationer

Artikel 44

Oversigt over bilaterale procedurer

1.  Eurosystemet kan udføre følgende markedsoperationer gennem bilaterale procedurer:

a) 

finjusterende markedsoperationer (tilbageførselsforretninger, valutaswaps eller modtagelse af tidsindskud), eller

b) 

strukturelle markedsoperationer (egentlige købs- og salgsforretninger).

2.  Afhængig af den specifikke transaktion kan bilaterale procedurer udføres direkte med modparterne i henhold til artikel 45 eller via børser og mæglere i henhold til artikel 46.

Artikel 45

Bilaterale procedurer udført direkte med modparterne

1.  Bilaterale procedurer til finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgstransaktioner, kan udføres direkte med modparterne.

2.  De nationale centralbanker kontakter direkte en eller flere institutter, der er udvalgt i overensstemmelse med belånbarhedskriterierne i artikel 57. De nationale centralbanker følger ECB's instrukser, når de træffer beslutning om, hvorvidt de skal indgå transaktioner med disse institutter.

3.  Uden at berøre stk. 2 kan ECB's Styrelsesråd beslutte, at ECB eller en eller flere nationale centralbanker, der foretager operationer på vegne af ECB, under helt særlige omstændigheder kan udføre finjusterende markedsoperationer eller strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger, gennem bilaterale procedurer. I sådanne tilfælde tilpasses procedurerne for disse operationer i overensstemmelse hermed. ECB beslutter, hvorvidt der skal indgås en transaktion med de institutter, der er blevet kontaktet.

Artikel 46

Bilaterale procedurer udført via børser og mæglere

1.  Uden at berøre artikel 45 kan bilaterale procedurer for strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgsforretninger, udføres via børser og mæglere.

2.  Der fastsættes ikke begrænsninger på kredsen af modparter, jf. artikel 57.

3.  Procedurerne tilpasses efter markedskonventionerne for de gældsinstrumenter, der handles.

Artikel 47

Offentliggørelse af markedsoperationer, der udføres ved bilaterale procedurer

1.  Finjusterende markedsoperationer eller strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger ved bilaterale procedurer, offentliggøres ikke på forhånd, medmindre ECB bestemmer andet.

2.  ECB kan desuden beslutte ikke at offentliggøre resultaterne af sådanne bilaterale procedurer.

Artikel 48

Transaktionsdage for bilaterale procedurer

1.  ECB kan beslutte at udføre bilaterale procedurer for finjusterende markedsoperationer på en hvilken som helst af Eurosystemets bankdage. Kun de nationale centralbanker, for hvilke handelsdagen, afviklingsdagen og forfaldsdagen er NCB-bankdage, kan deltage i disse operationer.

2.  Bilaterale procedurer for strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- og salgsforretninger, udføres og afvikles normalt på dage, som er NCB-bankdage i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.



KAPITEL 2

Afviklingsprocedurer for Eurosystemets pengepolitiske operationer

Artikel 49

Oversigt over afviklingsprocedurer

1.  Betalingsordrer i forbindelse med deltagelse i markedsoperationer eller anvendelse af de stående faciliteter sker via modparternes konti hos en national centralbank eller via konti hos en afviklingsbank, der deltager i TARGET2.

2.  Betalingsordrer i forbindelse med deltagelse i likviditetstilførende markedsoperationer eller anvendelse af den marginale udlånsfacilitet gennemføres først samtidig med eller efter den endelige overførsel af operationens belånbare aktiver, der er stillet som sikkerhed. Med henblik herpå skal modparterne:

a) 

forhåndsdeponere de belånbare aktiver hos en national centralbank, eller

b) 

afvikle de belånbare aktiver over for en national centralbank efter princippet levering mod betaling (delivery-versus-payment).

Artikel 50

Afvikling af markedsoperationer

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle transaktioner i forbindelse med markedsoperationerne på samme tid i alle medlemsstater, der har euroen som valuta, og med alle modparter, der har stillet tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed. På grund af operationelle begrænsninger og tekniske egenskaber (f.eks. vedrørende værdipapirafviklingssystemer) kan tidspunktet for markedsoperationernes afvikling inden for den pågældende dag dog variere i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.  De vejledende afviklingsdage er opsummeret i tabel 8.



Tabel 8

Vejledende afviklingsdage for Eurosystemets markedsoperationer (*1)

Pengepolitisk instrument

Afviklingsdag for markedsoperationer, der udføres som standardauktioner

Afviklingsdag for markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

Tilbageførselsforretninger

H + 1

H

Egentlige købs- eller salgsforretninger

Ifølge markedskonventionerne for de belånbare aktiver

Udstedelse af ECB-gældsbeviser

H + 2

Valutaswaps

H, H + 1 eller H + 2

Modtagelse af tidsindskud

H

(*1)   Afviklingsdag står for Eurosystemets bankdage. H står for handelsdag.

Artikel 51

Afvikling af markedsoperationer, der udføres som standardauktioner

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle markedsoperationer, der udføres som standardauktioner, den første dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdipapirafviklingssystemer er åbne.

2.  Afviklingsdagene for de primære markedsoperationer og de regelmæssige langfristede markedsoperationer angives på forhånd i den vejledende kalender for Eurosystemets regelmæssige auktioner. Hvis den normale afviklingsdag falder på en helligdag, kan ECB beslutte at anvende en anden afviklingsdag med mulighed for afvikling samme dag. Eurosystemet tilstræber at sikre, at tidspunktet for afvikling af de primære markedsoperationer og regelmæssige langfristede markedsoperationer falder sammen med tidspunktet for tilbagebetaling af en tidligere markedsoperation med tilsvarende løbetid.

3.  Udstedelse af ECB-gældsbeviser afvikles den anden dag efter handelsdagen, hvor TARGET2 og alle relevante værdipapirafviklingssystemer er åbne.

Artikel 52

Afvikling af markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

1.  Eurosystemet tilstræber at afvikle markedsoperationer, der udføres ved ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer på handelsdagen. Der kan anvendes andre afviklingsdage, navnlig for egentlige købs- og salgsforretninger og valutaswaps.

2.  Finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer, der udføres som egentlige købs- eller salgsforretninger ved bilaterale procedurer, afvikles decentralt gennem de nationale centralbanker.

Artikel 53

Yderligere bestemmelser vedrørende afvikling og procedurer ultimo dagen

1.  Uden at berøre kravene i dette kapitel kan der fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende afvikling i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker eller ECB anvender, for så vidt angår det konkrete pengepolitiske instrument.

2.  Procedurerne ultimo dagen er fastlagt i dokumentationen vedrørende TARGET2.

Artikel 54

Indeståender på reservekravskonti og overskydende reserver

1.  I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) kan en modparts afviklingskonto hos en national centralbank anvendes som en reservekonto. Reservekravsindeståender på afviklingskonti kan anvendes til intradag-afvikling. En modparts daglige reservekravsindestående beregnes som saldoen ultimo dagen på dens reservekonto. I denne artikel har »reservekonto« samme betydning som i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

2.  Indestående på reservekravskonti, der overstiger de mindstekrav, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), forrentes med nul procent eller med renten for indlånsfaciliteten, afhængig af hvilken, der er lavest.



TREDJE DEL

GODKENDTE MODPARTER

▼M6

Artikel 55

Adgangskriterier for deltagelse i Eurosystemets pengepolitiske operationer

Hvad angår Eurosystemets pengepolitiske operationer, tillader Eurosystemet kun deltagelse af institutter, der opfylder følgende kriterier, jf. dog artikel 57:

a) 

De er underlagt Eurosystemets reservekravssystem i henhold til ESCB-statuttens artikel 19.1 og må ikke være blevet fritaget fra deres forpligtelser ifølge Eurosystemets reservekravssystem i henhold til forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

b) 

De er én af følgende:

i) 

underlagt mindst én form for harmoniseret EU-/EØS-tilsyn udført af kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013

ii) 

offentligt ejede kreditinstitutter som omhandlet i traktatens artikel 123, stk. 2, der er underlagt et tilsyn efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af kompetente myndigheder efter direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013

iii) 

institutter, der er underlagt et ikke-harmoniseret tilsyn udført af kompetente myndigheder efter normer, som er sammenlignelige med et harmoniseret EU/EØS-tilsyn af kompetente myndigheder efter direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, f.eks. filialer etableret i medlemsstater, der har euroen som valuta, af institutter med hjemsted uden for EØS. Med henblik på at godkende et instituts deltagelse i Eurosystemets pengepolitiske operationer, anses et ikke-harmoniseret tilsyn typisk for at være sammenligneligt med et harmoniseret EU/EØS-tilsyn af kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, hvis de relevante Basel III-standarder fra Baselkomiteen for Banktilsyn findes at være blevet implementeret i tilsynsregimet i den pågældende jurisdiktion.

c) 

De skal være finansielt sunde i henhold til betydningen i artikel 55a.

d) 

De opfylder alle operationelle krav, som er anført i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der anvendes af hjemmecentralbanken eller ECB, i forbindelse med det specifikke instrument eller den specifikke operation.

▼M2

Artikel 55a

Vurdering af institutternes finansielle sundhed

1.  Med henblik på denne artikel kan Eurosystemet i forbindelse med sin vurdering af de enkelte institutters finansielle sundhed tage højde for følgende tilsynsmæssige oplysninger:

a) 

kvartalsvise oplysninger om kapital, gearing og likviditetsgrader indberettet i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt eller konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene, eller

b) 

hvis relevant, tilsynsmæssige oplysninger, som er af en standard, der kan sammenlignes med oplysningerne i litra a).

2.  Hvis tilsynsmyndigheden, der fører tilsyn med det pågældende institut, ikke har gjort disse tilsynsmæssige oplysninger tilgængelige for instituttets hjemmecentralbank og ECB, kan hjemmecentralbanken eller ECB kræve, at instituttet gør oplysningerne tilgængelige. Når disse oplysninger tilvejebringes direkte fra et institut, skal instituttet også vedlægge en vurdering af oplysningerne, som den relevante tilsynsmyndighed har udført. Yderligere certificering fra en ekstern revisor kan være påkrævet.

▼M4

3.  I tilfælde af filialer skal oplysningerne indberettet under stk. 1 vedrøre instituttet, som filialen tilhører.

▼M2

4.  For så vidt angår vurderingen af den finansielle sundhed for de institutter, der rekapitaliseres ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter, kan Eurosystemet tage højde for de metoder, der anvendes for og den rolle som disse rekapitaliseringer udgør, herunder typen og likviditeten af disse instrumenter samt markedsadgangen for udstederen af disse instrumenter, for at sikre opfyldelsen af de kapitalprocenter, der indberettes i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013.

▼M5

5.  En afviklingsenhed godkendes ikke til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, med mindre den pr. 22. marts 2017 er blevet godkendt som en modpart, der kan deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer. I tilfælde heraf forbliver den med at være godkendt indtil den 31. december 2021 med det forbehold, at dens adgang til Eurosystemets kreditoperationer, som defineret i artikel 2, nr. 31, begrænses til dens gennemsnitlige adgang til Eurosystemets kreditoperationer i 12-månedersperioden, der gik forud for den 22. marts 2017 med muligheden for at beregne og anvende en sådan begrænsning samlet på et antal afviklingsenheder, som tilhører den samme gruppe, hvor dette er relevant. Derefter vil en sådan afviklingsenhed ikke længere være godkendt til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer.

▼B

Artikel 56

Adgang til markedsoperationer, der udføres som auktioner, og til stående faciliteter

1.  Institutter, som opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, har adgang til følgende af Eurosystemets pengepolitiske operationer:

a) 

stående faciliteter

b) 

markedsoperationer, der udføres som auktioner.

2.  Der gives kun adgang til de stående faciliteter eller markedsoperationer, der udføres som auktioner, til institutter, som opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55 via deres hjemmecentralbank.

3.  Såfremt et institut, der opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, har forretningssteder, f.eks. hovedkontor eller filialer, i mere end én medlemsstat, der har euroen som valuta, kan hvert forretningssted, der opfylder adgangskriterierne ifølge artikel 55, tilgå de stående faciliteter eller markedsoperationerne, der udføres som auktioner, via deres hjemmecentralbank.

4.  Bud i markedsoperationer, der udføres som auktioner, og med henblik på anvendelse af de stående faciliteter, afgives af kun ét forretningssted i hver medlemsstat, der har euroen som valuta, dvs. enten af hovedkontoret eller af en bestemt filial.

Artikel 57

Udvælgelse af modparter til adgang til markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer

1.  Modparter til markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, udvælges i overensstemmelse med stk. 2-4.

2.  Ved strukturelle markedsoperationer, som gennemføres ved hjælp af egentlige købs- eller salgsforretninger, der udføres som bilaterale procedurer, er der ingen begrænsninger på kredsen af modparter. Ved strukturelle markedsoperationer, som gennemføres ved hjælp af egentlige købs- eller salgsforretninger, der udføres som ekstraordinære auktioner, gælder adgangskriterierne fastsat i artikel 57, stk. 3, litra b).

3.  Ved finjusterende operationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, udvælges modparterne på følgende måde:

a) 

Ved finjusterende operationer, som gennemføres ved hjælp af valutaswaps i pengepolitisk øjemed, og som udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, er kredsen af modparter identisk med den kreds af enheder, som er udvalgt til Eurosystemets valutainterventioner og er etableret i de medlemsstater, der har euroen som valuta. Modparter i valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, skal ikke nødvendigvis opfylde kriterierne i artikel 55. Udvælgelseskriterierne for modparter, der deltager i Eurosystemets valutainterventioner, er baseret på forsigtigheds- og effektivitetsprincipperne, som er fastlagt i bilag V. De nationale centralbanker kan anvende limits for at kontrollere krediteksponeringen over for de enkelte modparter, som deltager i valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed.

b) 

Ved finjusterende operationer, der gennemføres som tilbageførselsforretninger, eller ved modtagelse af tidsindskud, og som udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, vælger hver enkelt national centralbank, til en given transaktion, en kreds af modparter blandt de institutter, der opfylder adgangskriterierne i artikel 55 og er etableret i dens medlemsstat, der har euroen som valuta. Udvælgelsen skal primært baseres på det relevante instituts aktivitet på pengemarkedet. Den nationale centralbank kan anvende yderligere udvælgelseskriterier som f.eks. det enkelte instituts handelsekspertise og budpotentiale.

4.  Hvis ECB's Styrelsesråd i henhold til artikel 45, stk. 3, beslutter, at ECB selv eller gennem en eller flere nationale centralbanker skal gennemføre finjusterende operationer, der udføres som bilaterale procedurer, udvælger ECB sine modparter efter en rotationsordning blandt de modparter, som er godkendt til at deltage i ekstraordinære auktioner og bilaterale procedurer.

5.  Uden at stk. 1-4 herved berøres, kan markedsoperationer, der udføres som ekstraordinære auktioner eller bilaterale procedurer, også gennemføres med en bredere kreds af modparter end de stk. 2-4 anførte, hvis ECB's Styrelsesråd beslutter dette.



FJERDE DEL

BELÅNBARE AKTIVER



AFSNIT I

GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 58

Belånbare aktiver og metoder til sikkerhedsstillelse, der er godkendt til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer

1.  Eurosystemet anvender en ramme for belånbare aktiver, der er fælles for alle Eurosystemets kreditoperationer som fastlagt i denne retningslinje.

2.  Med henblik på deltagelse i Eurosystemets kreditoperationer stiller modparter aktiver, der er godkendt som sikkerhed til disse operationer, til rådighed for Eurosystemet. Da Eurosystemets kreditoperationer omfatter intradag-kredit, skal modparters sikkerhedsstillelse vedrørende intradag-kredit også opfylde belånbarhedskriterierne i denne retningslinje, som anført i retningslinje ECB/2012/27.

3.  Modparter stiller belånbare aktiver til rådighed ved:

a) 

overdragelse af ejendomsret i den juridiske form af en tilbageførselsforretning; eller

b) 

etablering af en sikkerhedsret, dvs. pantsætning, overdragelse eller pant i de relevante aktiver i den juridiske form af et lån mod sikkerhed,

i begge tilfælde i henhold til de nationale kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som er opstillet og dokumenteret af hjemmecentralbanken.

4.  Når modparter stiller belånbare aktiver som sikkerhed, kan hjemmecentralbanken kræve enten øremærkning eller pooling af belånbare aktiver, afhængig af hvilken form for sikkerhedsstyringssystem den anvender.

5.  Der sondres ikke mellem omsættelige og ikke-omsættelige aktiver med hensyn til aktivernes kvalitet og deres belånbarhed i Eurosystemets forskellige kreditoperationer.

6.  Uanset forpligtelsen i henhold til stk. 2 til, at modparter stiller belånbare aktiver til rådighed for Eurosystemet som sikkerhed, kan Eurosystemet, efter anmodning, rådgive modparter med hensyn til omsættelige aktivers belånbarhed, hvis de allerede er udstedt, eller med hensyn til ikke-omsættelige aktivers belånbarhed, hvis der allerede er blevet anmodet om, at de fremsendes. Eurosystemet yder ikke rådgivning, før disse begivenheder indtræffer.

Artikel 59

Generelle aspekter af Eurosystemets kreditvurderingsrammer for belånbare aktiver

1.  Et af belånbarhedskriterierne er, at aktiver skal opfylde de høje kreditstandarder, der er specificeret i Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

2.  Eurosystemets rammer for kreditvurdering fastsætter de procedurer, regler og teknikker, som sikrer, at Eurosystemets krav om høje kreditstandarder for belånbare aktiver opretholdes, og at belånbare aktiver overholder de krav til kreditkvaliteten, som er fastsat af Eurosystemet.

3.  Med henblik på Eurosystemets rammer for kreditvurdering fastsætter Eurosystemet krav til kreditkvaliteten i form af kreditkvalitetstrin ved at fastsætte tærskelværdier for misligholdelsessandsynligheden (probability of default, PD) over et år på følgende måde.

a) 

Eurosystemet anser, under forbehold af jævnlig revurdering, en maksimal misligholdelsessandsynlighed over en periode på et år på 0,10 % for at svare til kreditkvalitetskravet på kreditkvalitetstrin 2, og en maksimal misligholdelsessandsynlighed over en periode på et år på 0,40 % for at svare til kreditkvalitetskravet på kreditkvalitetstrin 3.

b) 

Alle belånbare aktiver til Eurosystemets kreditoperationer skal som minimum opfylde et kreditkvalitetskrav, der svarer til kreditkvalitetstrin 3. Eurosystemet anvender yderligere kreditkvalitetskrav til specifikke aktiver i overensstemmelse med afsnit II og III i fjerde del.

▼M7

4.  Eurosystemet offentliggør oplysninger om kreditkvalitetstrin på ECB's websted i form af Eurosystemets harmoniserede ratingskala, herunder klassificering (mapping) af kreditvurderinger fra de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer (external credit assessment institutions, ECAI) i forhold til kreditkvalitetstrin.

5.  I forbindelse med vurderingen af kreditkvalitetskravene tager Eurosystemet højde for kreditvurderingsoplysninger fra kreditvurderingssystemer tilhørende én af de tre kilder, i overensstemmelse med afsnit V i fjerde del.

▼B

6.  Som led i vurderingen af et bestemt aktivs kreditstandard kan Eurosystemet tage højde for institutionelle kriterier og karakteristika, der sikrer aktivets indehaver den samme beskyttelse, som f.eks. garantier. Eurosystemet forbeholder sig ret til at fastslå, om en udstedelse, udsteder, debitor eller garant opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav, på grundlag af en hvilken som helst oplysning, som Eurosystemet måtte anse for relevant med henblik på at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet.

7.  Eurosystemets rammer for kreditvurdering følger definitionen af »misligholdelse« i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.



AFSNIT II

BELÅNBARHEDSKRITERIER OG KREDITKVALITETSKRAV FOR OMSÆTTELIGE AKTIVER



KAPITEL 1

Belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Artikel 60

Belånbarhedskriterier vedrørende alle typer omsættelige aktiver

For at kunne godkendes som sikkerhed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer skal omsættelige aktiver være gældsinstrumenter, der opfylder belånbarhedskriterierne i sektion 1 med undtagelse af visse særlige typer omsættelige aktiver, jf. sektion 2.

Artikel 61

Liste over belånbare omsættelige aktiver og rapporteringsregler

▼M6

1.  ECB offentliggør en opdateret liste over belånbare omsættelige aktiver på sit websted i overensstemmelse med den metode, der er anført på webstedet, og opdaterer listen på alle dage, hvor TARGET2 er åben. Omsættelige aktiver, som er optaget på listen over belånbare omsættelige aktiver, bliver godkendt til brug i Eurosystemets kreditoperationer, når de offentliggøres på listen. Som en undtagelse til denne regel kan Eurosystemet i det særlige tilfælde af gældsinstrumenter med afvikling af værdiansættelsesoperationer samme dag lade godkendelsen gælde fra udstedelsesdagen. Aktiver, som vurderes i henhold til artikel 87, stk. 3, offentliggøres ikke på denne liste over belånbare omsættelige aktiver.

▼B

2.  Som en hovedregel er den nationale centralbank, der indberetter et specifikt omsætteligt aktiv til ECB, den nationale centralbank i det land, hvor det omsættelige aktiv er optaget til omsætning.



Sektion 1

Generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver

Artikel 62

Hovedstolen af omsættelige aktiver

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter, indtil den endelige indfrielse, have:

a) 

en fast, ubetinget hovedstol, eller

b) 

en ubetinget hovedstol, som på et fladt grundlag er bundet til kun ét inflationsindeks i euroområdet på et enkelt tidspunkt, som ikke indeholder andre komplekse strukturer.

2.  Gældsinstrumenter med en hovedstol bundet til kun ét inflationsindeks i euroområdet på et bestemt tidspunkt er også tilladt, ifald kuponstrukturen er som defineret i artikel 63, stk. 1, litra b), romertal i), fjerde led, og bundet til det samme inflationsindeks for euroområdet.

3.  Obligationer med warrant eller tilsvarende tilknyttede rettigheder er ikke belånbare.

▼M1

Artikel 63

Acceptable kuponstrukturer for omsættelige aktiver

▼M4

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter have en af følgende kuponstrukturer indtil den endelige indfrielse:

a) 

faste kuponrenter, nulkuponrenter eller flertrinskuponrenter (multi-step coupons) med en på forhånd defineret tidsplan og på forhånd definerede kuponrenteværdier, eller

b) 

variable kuponrenter, som har følgende struktur: kuponrente = (referencerente * l) ± x, med f ≤ kuponrente ≤ c, hvor:

i) 

referencerenten kun er én af de følgende på et enkelt tidspunkt:

— 
en europengemarkedsrente, f.eks. EURIBOR, LIBOR eller lignende indeks,
— 
en constant maturity-swaprente, f.eks. CMS, EIISDA, EUSA,
— 
renten på én statsobligation i euroområdet eller et indeks af flere sådanne statsobligationer, der har en løbetid på et år eller derunder
— 
et inflationsindeks i euroområdet.
ii) 

f (gulv), c (loft), l (gearings-/nedgearingsfaktor) og x (margin), såfremt de foreligger, er tal, som enten er defineret på forhånd ved udstedelsen, eller som kun kan ændres over tid i henhold til en udvikling, der er defineret ved udstedelsen, hvor I er større end eller lig med nul gennem hele aktivets løbetid. For variable kuponrenter med et inflationsindeks som referencerente skal l være lig med en.

▼M1

2.  Kuponstrukturer, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, kan ikke godkendes, heller ikke når kun en del af forrentningsstrukturen, f.eks. præmien, ikke er i overensstemmelse hermed.

3.  Hvis kuponrenten er af enten fastrente flertrinstypen eller variabel flertrinstypen, tager vurderingen af den relevante kuponstruktur i forbindelse med denne artikel udgangspunkt i hele aktivets løbetid i både et fremadrettet og et bagudrettet perspektiv.

4.  Acceptable kuponstrukturer har ikke optionalitet, hvad angår udsteder, således at ændringer af kuponstrukturen i hele aktivets løbetid i både et fremadrettet og et bagudrettet perspektiv, som afhænger af en udsteders beslutning, ikke er acceptable.

▼B

Artikel 64

Ikke-efterstillelse, hvad angår omsættelige aktiver

Belånbare gældsinstrumenter medfører ikke rettigheder til hovedstolen og/eller renten, som er efterstillet rettigheder tilhørende indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

Artikel 65

Omsættelige aktivers udstedelsesvaluta

For at være belånbare skal gældsinstrumenter være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Artikel 66

Omsættelige aktivers udstedelsessted

▼M6

1.  Uden at stk. 2 herved berøres, skal gældsinstrumenter for at være belånbare være udstedt i EØS hos en centralbank eller et godkendt værdipapirafviklingssystem.

▼B

2.  Hvad angår gældsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af et ikke-finansielt selskab, og for hvilke der ikke foreligger en kreditkvalitetsvurdering af udstedelse, udsteder eller garant foretaget af et system af godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer, skal udstedelsesstedet være i euroområdet.

▼M6

3.  Internationale gældsinstrumenter, der er udstedt gennem de internationale værdipapircentraler skal opfylde følgende kriterier, alt efter omstændighederne.

a) 

Internationale gældsinstrumenter udstedt i form af globale ihændehaverpapirer skal være udstedt i form af new global notes (NGN) og skal deponeres hos en fælles depositar, som er en international værdipapircentral eller en værdipapircentral, der opererer som et godkendt værdipapirafviklingssystem. Dette krav gælder ikke for internationale gældsinstrumenter i form af globale ihændehaverpapirer, der er udstedt som classical global notes før 1. januar 2007, og substituerbare »tap«-udstedelser af disse notes udstedt under den samme ISIN-kode uanset datoen for »tap«-udstedelsen.

b) 

Internationale gældsinstrumenter udstedt i global registreret form skal være udstedt under den nye struktur for opbevaring af internationale gældsinstrumenter. Dette gælder undtagelsesvis ikke for internationale gældsinstrumenter, der er udstedt i global registreret form før 1. oktober 2010.

c) 

Internationale gældsinstrumenter i form af individual notes er ikke belånbare, medmindre de blev udstedt som individual notes før 1. oktober 2010.

▼B

Artikel 67

Afviklingsprocedurer for omsættelige aktiver

▼M6

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter kunne overføres elektronisk og skal opbevares og afvikles i medlemsstater, der har euroen som valuta, via en konto hos en national centralbank eller et godkendt værdipapirafviklingssystem, således at sikringsakt og realisation af sikkerhed sker i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼M6

1a.  Derudover, hvis anvendelsen af disse gældsinstrumenter omfatter tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse, på indenlandsk og/eller grænseoverskridende grundlag, skal disse tjenester leveres af en trepartsagent som er blevet godkendt i henhold til »Eurosystemets standarder for anvendelsen af trepartsagenter i Eurosystemets kreditoperationer«, som findes på ECB's websted.

▼M6

2.  Hvis der ikke er sammenfald mellem den værdipapircentral, hvor aktivet er udstedt, og den værdipapircentral, hvor aktivet opbevares, skal værdipapirafviklingssystemet, som drives af disse to værdipapircentraler, forbindes med et godkendt link i overensstemmelse med artikel 150.

▼B

Artikel 68

Godkendte markeder for omsættelige aktiver

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter være optaget til omsætning på et reguleret marked som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 12 ) eller optaget til omsætning på visse godkendte ikke-regulerede markeder.

2.  ECB offentliggør listen over godkendte ikke-regulerede markeder på sit websted og opdaterer den mindst en gang om året.

3.  Eurosystemets vurdering af ikke-regulerede markeder er baseret på følgende principper om sikkerhed, gennemsigtighed og tilgængelighed:

a) 

Sikkerhed vedrører transaktionssikkerhed især med hensyn til, om transaktionerne er gyldige og kan håndhæves.

b) 

Gennemsigtighed vedrører uhindret adgang til oplysninger om regler for markedets procedurer og funktion, aktivernes finansielle karakteristika, prisdannelsesmekanismen samt relevante priser og mængder, f.eks. noteringer, renter, omsætning, udestående beløb.

c) 

Tilgængelighed vedrører Eurosystemets mulighed for at deltage i og have adgang til markedet. Et marked anses for at være tilgængeligt, hvis dets procedurer og funktion giver Eurosystemet mulighed for at indhente oplysninger og udføre transaktioner, når det er nødvendigt af sikkerhedsstyringshensyn.

4.  Udvælgelsesprocessen vedrørende ikke-regulerede markeder defineres udelukkende med henblik på Eurosystemets sikkerhedsstyring og bør ikke anses for Eurosystemets vurdering af et markeds kvalitet.

Artikel 69

Udsteder eller garant vedrørende omsættelige aktiver

▼M6

1.  For at være belånbare skal gældsinstrumenter være udstedt eller garanteret af centralbanker i medlemsstater, offentlige enheder, organer, kreditinstitutter, finansielle selskaber undtagen kreditinstitutter, ikke-finansielle selskaber, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer. Hvor de omsættelige aktiver har mere end en udsteder, gælder dette krav for hver udsteder.

▼M7 —————

▼M6

3.  Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af investeringsforeninger er ikke-belånbare.

▼B

Artikel 70

Udstederens/garantens hjemsted

▼M6

1.  For at gældsinstrumenter er belånbare, skal udstederen være etableret i EØS eller i et G10-land uden for EØS, jf. dog undtagelserne i denne artikels stk. 3-6 og i artikel 81a, stk. 4. Hvor de omsættelige aktiver har mere end en udsteder, gælder dette krav for hver udsteder.

▼B

2.  For at gældsinstrumenter er belånbare, skal garanterne være etableret i EØS, medmindre en garanti ikke er påkrævet til fastslåelse af kreditkvalitetskravene til specifikke gældsinstrumenter, jf. dog undtagelserne i stk. 3 og 4. Muligheden for at anvende et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af en garant til at fastslå de relevante kreditkvalitetskrav for specifikke gældsinstrumenter er fastsat i artikel 84.

3.  Vedrørende gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber, hvor der ikke findes nogen kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau af udstedelsen, udstederen eller garanten, skal udstederen eller garanten være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼M7

3a.  For gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af agencies, skal udsteder eller garant være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼B

4.  Vedrørende gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer gælder kriteriet vedrørende hjemsted ikke, og de er belånbare uanset hjemsted.

5.  Vedrørende værdipapirer af asset-backed typen skal udsteder være etableret i EØS i henhold til artikel 74.

6.  Gældsinstrumenter, hvis udstedere er etableret i G10-lande uden for EØS, anses kun for belånbare, hvis Eurosystemet med tilstrækkelig sikkerhed har konstateret, at dets rettigheder vil være beskyttet på passende vis efter lovgivningen i det relevante G10-land uden for EØS. Til dette formål skal den relevante nationale centralbank forelægges en juridisk vurdering i en form og af et indhold, som kan godkendes af Eurosystemet, før det relevante gældsinstrument kan anses for belånbart.

Artikel 71

Kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

For at være belånbare skal gældsinstrumenter opfylde de kreditkvalitetskrav, der er anført i kapitel 2, medmindre andet er fastsat.



Sektion 2

Særlige belånbarhedskriterier for bestemte typer af omsættelige aktiver



Delsektion 1

Særlige belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

Artikel 72

Belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

For at kunne godkendes til Eurosystemets kreditoperationer skal værdipapirer af asset-backed typen opfylde de generelle belånbarhedskriterier for alle typer omsættelige aktiver, der er fastsat i sektion 1, med undtagelse af kravene i artikel 62 om hovedstolen. Desuden skal de særlige belånbarhedskriterier, der er fastsat i denne delsektion, opfyldes.

Artikel 73

De pengestrømsgenererende aktivers ensartethed og sammensætning

▼M7

1.  For at værdipapirer af asset-backed typen er belånbare, skal alle pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, være ensartede, dvs. det skal være muligt at indberette dem ifølge en af de eksisterende typer af indberetningsformularer for data på lånniveau, som findes i bilag VIII, og som er én af følgende:

a) 

boliglån

b) 

lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

c) 

billån

d) 

forbrugslån

e) 

leasingtilgodehavender

f) 

kreditkorttilgodehavender.

▼B

2.  Eurosystemet kan på grundlag af en vurdering af de data, som er indsendt af en modpart, anse et værdipapir af asset-backed typen for ikke at være ensartet.

3.  Værdipapirer af asset-backed typen må ikke indeholde pengestrømsgenererende aktiver, som hidrører direkte fra det special purpose vehicle, som udsteder de pågældende værdipapirer af asset-backed typen.

4.  De pengestrømsgenererende aktiver må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed typen. Dette kriterium udelukker ikke værdipapirer af asset-backed typen, hvor udstedelsesstrukturen omfatter to special purpose vehicles, og kriteriet om »egentligt salg« er opfyldt vedrørende disse special purpose vehicles, således at de gældsinstrumenter, der er udstedt af det andet special purpose vehicle, direkte eller indirekte har sikkerhed i den oprindelige pulje af aktiver, og alle betalingsstrømme fra de pengestrømsgenererende aktiver overføres fra det første til det andet special purpose vehicle.

5.  De pengestrømsgenererende aktiver må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af credit-linked notes, swaps eller andre derivater, syntetiske værdipapirer eller tilsvarende fordringer. Disse begrænsninger omfatter ikke swaps, der alene anvendes til hedgingformål i transaktioner med værdipapirer af asset-backed typen.

▼M6 —————

▼M4 —————

▼B

Artikel 74

Geografiske restriktioner vedrørende værdipapirer af asset-backed typen og pengestrømsgenererende aktiver

1.  Udstederen af værdipapirer af asset-backed typen skal være et special purpose vehicle med hjemsted i EØS.

2.  De pengestrømsgenererende aktiver skal hidrøre fra en oprindelig udsteder med hjemsted i EØS og sælges til det special purpose vehicle af den oprindelige udsteder eller en mellemmand med hjemsted i EØS.

▼M7

3.  I forbindelse med stk. 2 anses en indehaver af pant i fast ejendom (»mortgage trustee«) eller en forvalter af tilgodehavender (»receivables trustee«) for at være en mellemmand.

4.  Debitorer og kreditorer for de pengestrømsgenererende aktiver skal have hjemsted eller, hvis det er fysiske personer, være residenter i EØS. Debitorer, som er fysiske personer, skal have været residenter i EØS på det tidspunkt, hvor aktiverne, der genererer pengestrømme, blev udstedt. Dertil knyttede værdipapirer skal forefindes i EØS, og lovgivningen i et EØS-land skal være gældende lovgivning for de pengestrømsgenererende aktiver.

▼B

Artikel 75

Et special purpose vehicles erhvervelse af pengestrømsgenererende aktiver

1.  Et special purpose vehicles erhvervelse af de pengestrømsgenererende aktiver skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat.

2.  De pengestrømsgenererende aktiver skal være erhvervet fra den oprindelige udsteder eller fra en mellemmand af det pågældende special purpose vehicle som fastlagt i artikel 74, stk. 2, på en måde, som Eurosystemet betragter som et »egentligt salg«, der kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og må være uden for udstederens og dennes kreditorers eller mellemmandens og denne kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af udstederens eller mellemmandens insolvens.

Artikel 76

Vurdering af regler om tilbagesøgning vedrørende værdipapirer af asset-backed typen

1.  Værdipapirer af asset-backed typen anses kun for belånbare, hvis Eurosystemet har fastslået, at dets ret vil være passende værnet mod bestemmelser om tilbagesøgning, der af Eurosystemet betragtes som relevante i henhold til loven i det pågældende EØS-land. Til dette formål kan Eurosystemet kræve følgende, før de pågældende værdipapirer af asset-backed typen kan anses for belånbare:

a) 

en uafhængig retlig vurdering i en form og af et indhold, der er acceptabelt for Eurosystemet, som opstiller de gældende regler om tilbagesøgning i det relevante land, og/eller

b) 

andre dokumenter som f.eks. en solvenserklæring fra overdrageren for så vidt angår fristen for eventuel omstødelse, dvs. en bestemt tidsperiode, hvor salget af de pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, kan erklæres ugyldigt af en likvidator.

2.  Regler om tilbagesøgning, som Eurosystemet anser for at være strenge og derfor ikke acceptable, omfatter:

a) 

regler, hvorefter salget af pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, kan erklæres ugyldigt af en likvidator udelukkende begrundet i, at salget blev gennemført inden for fristen for eventuel omstødelse, jf. stk. 1, litra b), før sælgerens insolvenserklæring, eller

b) 

regler, hvorefter en sådan omstødelse kun kan forhindres af modtageren, såfremt modtageren kan bevise, at denne ikke vidste, at sælgeren var insolvent på salgstidspunktet.

I forbindelse med dette kriterium kan sælgeren være den oprindelige udsteder eller mellemmanden, alt efter omstændighederne.

Artikel 77

Ikke-efterstillelse af trancher af værdipapirer af asset-backed typen

1.  Kun trancher eller subtrancher af værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er efterstillet andre trancher af samme emission igennem aktivets løbetid, anses for belånbare.

2.  En tranche eller subtranche anses for ikke at være efterstillet andre trancher eller subtrancher af samme emission, hvis ingen anden tranche eller subtranche — i overensstemmelse med den betalingsrangfølge, som gælder efter indlevering af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, og eventuelt den betalingsrangfølge, som gælder efter forfald, som angivet i prospektet — tildeles en højere prioritet end tranchen eller subtranchen med hensyn til modtagelse af betaling, dvs. hovedstol og rente, og denne tranche (eller subtranche) derfor som den sidste af de forskellige trancher eller subtrancher i en struktureret emission bærer tab.

▼M4

Artikel 77a

Begrænsninger for investeringer i værdipapirer af asset-backed typen

Investeringsbeløb, der står som kreditbeløb på en bankkonto tilhørende udstederen eller en mellemmand for et special purpose vehicle (SPV) i transaktionsdokumentationen, må ikke, det være sig helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed typen, credit-linked notes, swaps eller andre derivater, syntetiske værdipapirer eller tilsvarende fordringer.

▼B

Artikel 78

Tilgængelighed af data på lånniveau om værdipapirer af asset-backed typen

▼M7

1.  Der skal stilles omfattende og standardiserede data på lånniveau om den pulje af pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for værdipapirerne af asset-backed typen, til rådighed i overensstemmelse med procedurerne fastsat i bilag VIII, hvilket omfatter oplysninger om den krævede score for datakvaliteten og kriterierne for registre for data på lånniveau. Eurosystemet tager i sin godkendelsesvurdering højde for: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af data og b) hvor ofte individuelle felter til data på lånniveau ikke indeholder relevante data.

2.  Uanset de krævede scoreværdier fastsat i bilag VIII med hensyn til data på lånniveau kan Eurosystemet som sikkerhed acceptere værdipapirer af asset-backed typen med en lavere score end den krævede scoreværdi (A1) på grundlag af en individuel vurdering og på den betingelse, at der gives en fyldestgørende forklaring på, hvorfor værdipapiret ikke opnåede den krævede score. For hver fyldestgørende forklaring angiver Eurosystemet en maksimal tolerancetærskel og en tolerancehorisont som nærmere angivet på ECB's websted. Tolerancehorisonten anfører den tidsperiode, inden for hvilken der skal ske forbedringer af datakvaliteten for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen.

▼B

Artikel 79

Anmodninger om data om værdipapirer af asset-backed typen

Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode enhver tredjepart, som det finder relevant, herunder, men ikke begrænset til, udstederen, den oprindelige udsteder og/eller formidleren, om forklaringer og/eller retlige bekræftelser, som Eurosystemet anser for nødvendige for at kunne vurdere belånbarheden af værdipapirer af asset-backed typen, og med hensyn til tilvejebringelsen af data på lånniveau. Hvis en tredjepart ikke efterkommer en bestemt anmodning, kan Eurosystemet beslutte ikke at acceptere de pågældende værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed eller beslutte at suspendere godkendelsen af denne sikkerhed.



Delsektion 2

Specifikke belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen

Artikel 80

Belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen

1.  Hvad angår særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen, må den særligt dækkede obligations sikkerhedspulje kun indeholde værdipapirer af asset-backed typen, som opfylder samtlige disse krav.

a) 

De pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, opfylder kriterierne i artikel 129, stk. 1, litra d)-f), i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed for særligt dækkede obligationer.

b) 

De pengestrømsgenererende aktiver hidrører fra en enhed med snævre forbindelser til udstederen af de særligt dækkede obligationer som beskrevet i artikel 138.

c) 

De anvendes som et teknisk værktøj til at overføre pant i fast ejendom eller garanterede lån med pant i fast ejendom fra den enhed, som de hidrører fra, til sikkerhedspuljen for den respektive særligt dækkede obligation.

2.  Uden at stk. 4 herved berøres, anvender de nationale centralbanker følgende foranstaltninger til at kontrollere, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen ikke indeholder værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1.

a) 

Hvert kvartal anmoder de nationale centralbanker om selvcertificering og tilsagn fra udstederen til bekræftelse af, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen ikke indeholder værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1. Den nationale centralbanks anmodning skal anføre, at selvcertificeringen skal være underskrevet af udstederens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på deres vegne.

b) 

Hvert år anmoder de nationale centralbanker udstederen om en ex post-bekræftelse fra eksterne revisorer eller de ansvarlige for overvågning af sikkerhedspuljen, som bekræfter, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen ikke indeholder værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1 i overvågningsperioden.

3.  Hvis udstederen ikke efterkommer en bestemt anmodning, eller hvis Eurosystemet anser indholdet af en bekræftelse for at være ukorrekt eller utilstrækkeligt i en grad, så det ikke er muligt at verificere, at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen opfylder kriterierne i stk. 1, beslutter Eurosystemet, at de særligt dækkede obligationer ikke kan godkendes som belånbar sikkerhed, eller godkendelsen suspenderes.

4.  Såfremt gældende lovgivning eller prospektet er til hinder for, at værdipapirer af asset-backed typen, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, indgår i sikkerhedspuljens aktiver, er en verificering i henhold til stk. 2 ikke påkrævet.

5.  Hvorvidt de i stk. 1, litra b), omhandlede snævre forbindelser er til stede, afgøres på det tidspunkt, hvor de privilegerede andele af de pågældende værdipapirer af asset-backed typen overføres til sikkerhedspuljen for den særligt dækkede obligation.



Delsektion 3

Specifikke belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet

Artikel 81

Belånbarhedskriterier for gældsbeviser udstedt af Eurosystemet

1.  Gældsbeviser udstedt af ECB og gældsbeviser udstedt af de nationale centralbanker inden euroens indførelse i de respektive medlemsstater, der har euroen som valuta, godkendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

2.  Gældsbeviser udstedt af Eurosystemet er ikke underlagt kriterierne i dette kapitel.

▼M4



Delsektion 4

Særlige belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter

▼M6

Artikel 81a

Belånbarhedskriterier for visse usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller af enheder med hvilke de har snævre forbindelser

1.  Som en undtagelse til artikel 64, og forudsat af de opfylder alle andre belånbarhedskriterier, er følgende efterstillede usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller enheder, med hvilke de har snævre forbindelser som henvist til i artikel 141, stk. 3, belånbare indtil udløb af løbetiden, forudsat at de er udstedt før den 31. december 2018, og at deres efterstillelse ikke er et resultat af en kontraktmæssig efterstillelse som defineret i stk. 2, eller en strukturel efterstillelse i henhold til stk. 3:

▼M7

— 
gældsinstrumenter udstedt af agencies

▼M6

— 
gældsinstrumenter garanteret af en offentlig enhed i Unionen, som kan opkræve skatter gennem en garanti, som besidder de i artikel 114, stk. 1-4, og artikel 115 fastsatte karakteristika.

2.  Med henblik på stk. 1 betyder kontraktmæssig efterstillelse efterstillelse baseret på de vilkår og betingelser, der gælder for et usikret gældsinstrument, uanset om denne efterstillelse følger af lovgivningsmæssige bestemmelser.

3.  Usikrede gældsinstrumenter udstedt af holdingselskaber, herunder holdingselskaber der fungerer som formidlere, underlagt national lovgivning, der gennemfører direktiv 2014/59/EU eller lignende regelsæt for genopretning og afvikling, er ikke-belånbare.

4.  For så vidt angår usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller enheder, med hvilke de har snævre forbindelser som henvist til i artikel 141, stk. 3, undtagen usikrede gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer som henvist til i artikel 70, stk. 4, skal udstederen være etableret i Unionen.

▼M7 —————

▼B



KAPITEL 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

Artikel 82

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver

1.  Ud over de generelle regler, som er fastsat i artikel 59 og de særlige regler, som er fastsat i artikel 84, skal omsættelige aktiver opfylde følgende kreditkvalitetskrav for at kunne godkendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer:

a) 

Med undtagelse af værdipapirer af asset-backed typen har alle omsættelige aktiver en kreditvurdering fra mindst ét godkendt eksterne kreditvurderingsbureauer, udtrykt i form af en offentlig kreditvurdering, i overensstemmelse med som minimum kreditkvalitetstrin 3 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

b) 

Værdipapirer af asset-backed typen har kreditvurderinger fra mindst to forskellige godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer udtrykt i form af to offentlige kreditvurderinger, én fra hvert af de nævnte kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med som minimum kreditkvalitetstrin 2 i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

2.  Eurosystemet kan udbede sig de præciseringer, som det anser for nødvendige, vedrørende den i stk. 1 omhandlede offentlige kreditvurdering.

Artikel 83

Typer af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer anvendt til kreditkvalitetsvurderinger af omsættelige aktiver

Følgende typer kreditvurderinger fra godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer skal anvendes ved afgørelsen af, om kreditkvalitetskravene for omsættelige aktiver er opfyldt.

▼M4

a)

ECAI-vurdering : Denne vurdering henviser til enten en ECAI-kreditvurdering, der er tildelt en udstedelse, eller såfremt der ikke findes en vurdering af udstedelsen fra det samme eksterne kreditvurderingsbureau, det program/den udstedelsesserie, som aktivet er udstedt inden for. Et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering for et program eller en udstedelsesserie er kun relevant, hvis den gælder for det pågældende aktiv og udtrykkeligt og utvetydigt matches med aktivets ISIN-kode af det eksterne kreditvurderingsbureau, og der ikke findes en anden udstedelsesvurdering fra det samme eksterne kreditvurderingsbureau. For så vidt angår eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udstedelser, skelner Eurosystemet ikke efter aktivets oprindelige løbetid.

▼B

b)

ECAI-udstedervurdering :

Denne vurdering henviser til et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering tildelt en udsteder. Ved eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udsteder skelner Eurosystemet efter aktivets oprindelige løbetid, hvad angår et eksternt kreditvurderingsbureaus godkendte kreditvurdering. Der skelnes her mellem:

i) 

kortfristede aktiver, dvs. aktiver med en oprindelig løbetid på til og med 390 dage, og

ii) 

langfristede aktiver, dvs. aktiver med en oprindelig løbetid på over 390 dage. For så vidt angår kortfristede aktiver, kan eksterne kreditvurderingsbureauers kortfristede og langfristede udstedervurderinger godkendes. For så vidt angår langfristede aktiver, kan alene eksterne kreditvurderingsbureauers langfristede udstedervurderinger godkendes.

c)

ECAI-vurdering af garant : Denne vurdering henviser til et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering tildelt en garant, hvis garantien opfylder kravene i afsnit IV. For så vidt angår eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af garanter, skelner Eurosystemet ikke efter aktivets oprindelige løbetid. Kun eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af langfristede garanter kan godkendes.

Artikel 84

Eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderingers rangorden vedrørende omsættelige aktiver

For så vidt angår omsættelige aktiver, tager Eurosystemet højde for eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, som afgør, om et aktiv opfylder kravene til kreditkvalitet, i overensstemmelse med følgende regler.

a) 

For så vidt angår omsættelige aktiver, undtagen omsættelige aktiver, der er udstedt af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, organer, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, og værdipapirer af asset-backed typen, gælder følgende regler:

i) 

Eurosystemet prioriterer eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udstedelser frem for vurderinger af udsteder eller garant. Uden at berøre anvendelsen af denne prioritetsregel skal, i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra a), mindst én kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau opfylde Eurosystemets gældende krav til kreditkvalitet.

ii) 

Hvis der foreligger flere vurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer gældende for den samme udstedelse, tager Eurosystemet hensyn til den bedste af de eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger for en udstedelse. Hvis den bedste af disse vurderinger for udstedelsen ikke ligger inden for Eurosystemets grænseværdi for kreditkvalitet, er aktivet ikke belånbart, selv om der findes en godkendt garanti ifølge afsnit IV.

▼M6

iii) 

I fravær af en udstedervurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau, eller for så vidt angår særligt dækkede obligationer, i fravær af en udstedervurdering, der opfylder kravene i bilag IXb, kan Eurosystemet tage en udstedervurdering eller garantvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau i betragtning. Hvis flere vurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer af udsteder og/eller garant foreligger for den samme udstedelse, tager Eurosystemet hensyn til den bedste af disse vurderinger.

▼B

b) 

For så vidt angår omsættelige aktiver, der er udstedt af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, agencies, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, gælder følgende regler:

i) 

I overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra a), skal mindst én kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau opfylde Eurosystemets gældende krav til kreditkvalitet. Eurosystemet anvender kun eksterne kreditvurderingsbureauers vurderinger af udsteder eller garant.

ii) 

Hvis flere vurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer af udsteder og garant foreligger, tager Eurosystemet hensyn til den bedste af disse vurderinger.

iii) 

Særligt dækkede obligationer, der er udstedt af agencies, vurderes ikke i henhold til reglerne i dette litra, men vurderes i stedet i henhold til litra a).

c) 

For så vidt angår værdipapirer af asset-backed typen, gælder følgende regler:

i) 

I overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra b), skal mindst to kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer opfylde Eurosystemets gældende krav til kreditkvalitet. Eurosystemet anvender kun eksterne kreditvurderingsbureauers udstedelsesvurderinger af udstedelser.

ii) 

Hvis der foreligger flere end to vurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer af udstedelsen, tager Eurosystemet hensyn til den bedste og den næstbedste af disse vurderinger.

Artikel 85

Multi issuer-værdipapirer

Vedrørende omsættelige aktiver med mere end én udsteder (multi issuer-værdipapirer) fastsættes den gældende udstedervurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau på grundlag af hver enkelt udsteders potentielle forpligtelse på følgende måde:

a) 

Hvis hver udsteder hæfter solidarisk for alle andre udstedere i udstedelsens forpligtelser eller, hvor dette er relevant, for programmet eller udstedelsesserien, er den udstedervurdering fra det eksterne kreditvurderingsbureau, som tages i betragtning, den højeste vurdering blandt de bedste udstedervurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer for alle de relevante udstedere, eller

b) 

Hvis en udsteder ikke hæfter solidarisk for alle andre udstedere i udstedelsens forpligtelser eller, hvor dette er relevant, for programmet eller udstedelsesserien, er den udstedervurdering fra det eksterne kreditvurderingsbureau, som tages i betragtning, den laveste vurdering blandt de bedste udstedervurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer for alle de relevante udstedere.

Artikel 86

Vurderinger, som ikke er i euro

I forbindelse med udstedervurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer kan en vurdering i udenlandsk valuta accepteres. Hvis aktivet er denomineret i udstederens nationale valuta, kan vurderingen i den lokale valuta ligeledes accepteres.

Artikel 87

Kriterier med hensyn til kreditkvalitetsvurdering vedrørende omsættelige aktiver, hvis der ikke foreligger en kreditkvalitetsvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau

1.  Hvis der ikke foreligger en passende kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau for udstedelsen, udstederen eller garanten, som opfylder kravene i artikel 84, litra a) eller b), udleder Eurosystemet en implicit kreditvurdering af omsættelige aktiver (dog ikke af værdipapirer af asset-backed typen) i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3. Den implicitte kreditvurdering skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav.

▼M6

2.  Hvis gældsinstrumenterne er udstedt eller garanteret af en regional regering, en lokal myndighed eller en offentlig enhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013 (herefter en »CRR offentlig enhed«), som er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, udføres kreditvurderingen af Eurosystemet efter følgende regler:

a) 

Hvis udstedere eller garanter er regionale eller lokale myndigheder eller CRR offentlige enheder, som hvad angår kapitalkrav, i medfør af artikel 115, stk. 2, og artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, behandles på lige fod med centralregeringen i det pågældende land, skal gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af disse enheder tildeles det kreditkvalitetstrin, der svarer til den bedste kreditvurdering, som den pågældende centralregering har fået af et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau.

b) 

Hvis udstedere eller garanter er regionale eller lokale myndigheder eller CRR offentlige enheder, som ikke er omfattet af litra a), skal gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af disse enheder tildeles et kreditkvalitetstrin under det kreditkvalitetstrin, der svarer til den bedste kreditvurdering, som den pågældende centralregering har fået af et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau.

c) 

Hvis udstederne eller garanterne er »offentlige enheder«, som defineret i artikel 2, nr. 75), og ikke omfattet af litra a) og b), kan der ikke udledes en implicit kreditvurdering, og gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af disse enheder behandles på lige fod med gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af enheder i den private sektor.

▼B

3.  Hvis gældsinstrumenterne er udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, udføres kreditkvalitetsvurderingen af Eurosystemet på grundlag af reglerne gældende for kreditkvalitetsvurdering af gældsfordringer i kapitel 2 i afsnit III. Aktiver, for hvilke kreditkvaliteten vurderes i henhold til reglerne i dette stykke, medtages ikke i den offentlige liste over belånbare omsættelige aktiver.

▼M6



Tabel 9

Implicitte kreditkvalitetsvurderinger for udstedere eller garanter uden en kreditkvalitetsvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau

 

Inddeling af udstedere eller garanter efter forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR (*1))

Eurosystemets kreditvurderingsrammers udledning af den implicitte kreditkvalitetsvurdering af udsteder eller garant i den tilsvarende klasse

Klasse 1

Regionale eller lokale myndigheder eller CRR offentlige enheder, som behandles på lige fod som centralregeringen af de kompetente myndigheder for så vidt angår kapitalkrav i henhold til artikel 115, stk. 2, og artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Tildeles et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditkvalitetsvurdering af centralregeringen i den jurisdiktion, hvor enheden har hjemsted

Klasse 2

Andre regionale myndigheder, lokale myndigheder og CRR offentlige enheder

Tildeles en kreditkvalitetsvurdering, der er et kreditkvalitetstrin (*2) under den kreditkvalitets vurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau af centralregeringen i den jurisdiktion, hvor enheden har hjemsted

Klasse 3

Offentlige enheder, som defineret i artikel 2, nr. 75), som ikke er CRR offentlige enheder

Behandles som udstedere eller debitorer i den private sektor

(*1)   Forordning (EU) nr. 575/2013, også benævnt CRR med henblik på denne tabel.

(*2)   Oplysninger om kreditkvalitetstrin offentliggøres på ECB's websted.

▼B

Artikel 88

Yderligere kreditkvalitetskrav for værdipapirer af asset-backed typen

1.  Hvad angår værdipapirer af asset-backed typen, baseres kreditkvalitetsvurderingen på en offentlig udstedelsesvurdering, for hvilken der redegøres i en offentligt tilgængelig kreditvurderingsrapport, dvs. en rapport om nye udstedelser. Den offentligt tilgængelige kreditvurderingsrapport skal bl.a. indeholde en grundig analyse af strukturelle og juridiske aspekter, en detaljeret vurdering af sikkerhedspuljen, en analyse af deltagerne i transaktionen samt en analyse af andre relevante enkeltheder i transaktionen.

2.  Ud over kravet i stk. 1 kræves det, at de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer jævnligt offentliggør overvågningsrapporter om værdipapirer af asset-backed typen. Disse rapporter skal offentliggøres senest fire uger efter datoen for rentebetalingen for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen. Referencedatoen for disse rapporter skal være den seneste rentebetalingsdato, medmindre der er tale om værdipapirer af asset-backed typen med en månedlig rentebetaling. I dette tilfælde skal overvågningsrapporten offentliggøres mindst hvert kvartal. Overvågningsrapporterne skal som minimum indeholde de centrale transaktionsdata, f.eks. sikkerhedspuljens sammensætning, deltagerne i transaktionen, kapitalstrukturen samt en performanceopgørelse.



AFSNIT III

BELÅNBARHEDSKRITERIER OG KREDITKVALITETSKRAV FOR IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER



KAPITEL 1

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige aktiver



Sektion 1

Belånbarhedskriterier for gældsfordringer

Artikel 89

Belånbar aktivtype

1.  Den belånbare aktivtype skal være en gældsfordring, som repræsenterer en debitors gældsforpligtelse over for en modpart.

2.  Gældsfordringer af typer, der afvikles »med løbende afdrag«, dvs. hvor hovedstolen og renterne betales i henhold til en på forhånd aftalt tidsplan, samt kreditrammer, der udnyttes, er belånbare typer af gældsfordringer.

3.  Overtræk på anfordringskonti, remburser og uudnyttede kreditrammer, f.eks. uudnyttede faciliteter i forbindelse med revolverende gældsfordringer, der tillader anvendelse af kredit, men som ikke er en gældsfordring som sådan, er ikke belånbare typer gældsfordringer.

4.  En syndikeret låneandel er en belånbar type gældsfordring. I forbindelse med denne sektion forstås ved en syndikeret låneandel en gældsfordring, der opstår som følge af en långivers deltagelse i et lån, som ydes af en gruppe af långivere i et lånesyndikat.

5.  En gældsfordring, der ydes i en anden forbindelse end i forbindelse med et simpelt låneforhold, kan udgøre en belånbar aktivtype. En fordring, der er en del af visse leasing- eller factoringstrukturer, kan være en belånbar aktivtype, hvis den udgør en gældsfordring. Fordringer, der købes i forbindelse med factoring, udgør kun en belånbar aktivtype, i det omfang de faktisk udgør gældsfordringer og ikke andre typer af fordringer, som f.eks. en fordring på købsprisen (purchase price claim).

▼M7

Artikel 90

Hovedstol og kuponrenter på gældsfordringer

For at være belånbare skal gældsfordringer opfylde følgende krav:

a) 

de skal, indtil den endelige indfrielse, have en fast, ubetinget hovedstol, og

b) 

en rentesats, der, indtil den endelige indfrielse, er en af følgende:

i) 

nulkuponrente

ii) 

fast rente

iii) 

variabel rente, dvs. bundet til en referencerente og med følgende struktur: kuponrente = referencerente ± x, med f ≤ kuponrente ≤ c, hvor:

— 
referencerenten kun er én af de følgende på et enkelt tidspunkt:
— 
en europengemarkedsrente, f.eks. EURIBOR, LIBOR eller lignende indeks
— 
en constant maturity-swaprente, f.eks. CMS, EIISDA, EUSA
— 
renten på én statsobligation i euroområdet eller et indeks af flere sådanne statsobligationer
— 
f (gulv), c (loft), såfremt de foreligger, og x (margin) er tal, som enten er defineret på forhånd ved udstedelsen, eller som kan ændres i løbet af gældsfordringens løbetid; f og/eller c kan også indføres efter udstedelsen af gældsfordringen, og
c) 

deres seneste betalingsstrøm ikke var negativ. Såfremt en negativ betalingsstrøm opstår, er gældsfordringen fra det tidspunkt ikke-belånbar. Den kan atter blive belånbar efter en pengestrøm, der ikke er negativ, såfremt den opfylder alle andre relevante krav.

▼B

Artikel 91

Ikke-efterstillelse

Gældsfordringer må ikke give ret til hovedstolen og/eller den rente, som er efterstillet: a) retten, som indehavere af andre af debitorens usikrede gældsforpligtelser, herunder andre andele eller underandele i det samme syndikerede lån, har, og b) retten, som indehavere af gældsinstrumenter fra den samme udsteder, har.

Artikel 92

Kreditkvalitetskrav for gældsfordringer

Gældsfordringers kreditkvalitet vurderes ud fra debitorens eller garantens kreditkvalitet. Den pågældende debitor eller garant skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, der er specificeret i reglerne for gældsfordringer i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som er fastsat i kapitel 2 i afsnit III i fjerde del.

▼M8

Artikel 93

Gældsfordringers mindstebeløb

Til indenlandsk brug skal gældsfordringer på det tidspunkt, hvor modparten ønsker at stille dem som sikkerhed, være over et minimumsbeløb på 0 EUR eller et højere beløb, som er fastsat af hjemmecentralbanken. For gældsfordringer, der anvendes på tværs af landegrænser, gælder et mindstebeløb på 500 000 EUR.

▼B

Artikel 94

Gældsfordringers udstedelsesvaluta

Gældsfordringer skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Artikel 95

Debitor-/garanttype

▼M7

1.  Belånbare gældsfordringers debitorer og garanter skal være ikke-finansielle selskaber, offentlige enheder (undtagen offentlige finansielle selskaber), multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer.

▼B

2.  Hvis gældsfordringen har mere end én debitor, skal hver debitor hæfte for den fulde tilbagebetaling af hele gældsfordringen.

Artikel 96

Debitorens eller garantens placering

1.  Debitoren for en gældsfordring skal være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

2.  Garanten for en gældsfordring skal også være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, medmindre en garanti ikke er nødvendig for at fastslå kreditkvalitetskravene for ikke-omsættelige aktiver, fordi der foreligger en tilstrækkelig kreditvurdering af debitor.

▼M2

3.  Vedrørende debitorer eller garanter, som er multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, gælder reglerne i henholdsvis stk. 1 og 2 ikke, og de er belånbare uanset hjemsted.

▼B

Artikel 97

Gældende lovgivning

Både aftalen om gældsfordringen og aftalen mellem modparten og hjemmecentralbanken, der mobiliserer gældsfordringen som sikkerhed, skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Endvidere må der ikke være mere end i alt to lovgivninger, der gælder for:

a) 

modpart

b) 

kreditor

c) 

debitor

d) 

(i givet fald) garant

e) 

gældsfordringsaftalen

f) 

aftalen mellem modparten og hjemmecentralbanken, der mobiliserer gældsfordringen som sikkerhed.

Artikel 98

Håndteringsprocedurer

Gældsfordringer skal håndteres i henhold til Eurosystemets procedurer, som er fastsat i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2

Artikel 99

Yderligere juridiske krav vedrørende gældsfordringer

1.  For at sikre, at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af gældsfordringer samt at gældsfordringen hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse, skal yderligere juridiske krav opfyldes. Disse juridiske krav vedrører:

a) 

verifikationen af gældsfordringernes eksistens

b) 

gyldigheden af aftalen om mobilisering af gældsfordringer

c) 

fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

d) 

ingen restriktioner med hensyn til mobilisering og realisering af gældsfordringerne

e) 

ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt.

2.  Indholdet af disse juridiske krav er angivet i artikel 100-105. De nationale jurisdiktioners særlige karakteristika er beskrevet nærmere i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M7

Artikel 100

Verifikation af procedurerne der anvendes til indgivelse af gældsfordringer

De nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som modparten anvender til at indsende oplysninger om gældsfordringer til Eurosystemet. I tilfælde af væsentlige ændringer til sådanne procedurer, kan der udføres en ny engangsverifikation af disse procedurer.

▼B

Artikel 101

Verifikation af gældsfordringers eksistens

1.  De nationale centralbanker tager som minimum alle de følgende skridt til at verificere eksistensen af gældsfordringer, der mobiliseres som sikkerhed:

a) 

De indhenter, mindst hvert kvartal, en skriftlig bekræftelse fra modparter, hvor modparterne bekræfter:

i) 

gældsfordringernes eksistens (denne bekræftelse kan erstattes af krydstjek af informationer i centrale kreditregistre, hvor disse findes)

ii) 

at gældsfordringerne opfylder de af Eurosystemet anvendte belånbarhedskriterier

iii) 

at den pågældende gældsfordring ikke samtidig anvendes som sikkerhed til gavn for tredjepart, og at modparten ikke mobiliserer den pågældende gældsfordring som sikkerhed til en tredjepart

iv) 

at modparten forpligter sig til, senest i løbet af den følgende bankdag, at underrette den relevante nationale centralbank om enhver begivenhed, der i væsentlig grad påvirker kontraktforholdet mellem modparten og den nationale centralbank, navnlig tilbagebetalinger før tiden, delvise eller fulde tilbagebetalinger, nedjusteringer og væsentlige ændringer i betingelserne for gældsfordringen.

b) 

De, eller de relevante centrale kreditregistre, kompetente banktilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer, udfører stikprøvekontrol af modparternes skriftlige bekræftelses kvalitet og nøjagtighed. Dette sker ved forelæggelse af fysisk dokumentation eller ved besøg på stedet. De oplysninger, som kontrolleres vedrørende hver gældsfordring, skal som minimum dække de karakteristika, der bestemmer gældsfordringers eksistens og belånbarhed. Med hensyn til modparter med interne ratingbaserede systemer, som er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, skal der foretages en yderligere kontrol af kreditkvalitetsvurderingen af gældsfordringer, herunder kontrol af sandsynligheden for misligholdelse vedrørende debitorer for gældsfordringer, der anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

2.  Vedrørende den kontrol, som i overensstemmelse med artikel 100 eller denne artikels stk. 1, litra a) og b), foretages af de nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder, eksterne revisorer eller centrale kreditregistre, skal de, der udfører kontrollen, være godkendt til at foretage disse undersøgelser, om fornødent via aftaler eller i overensstemmelse med gældende nationale krav.

Artikel 102

Gyldighed af aftalen om mobilisering af gældsfordringer

Aftalen om mobilisering af gældsfordringen som sikkerhed skal være en gyldig aftale mellem modparten og den relevante nationale centralbank i henhold til den gældende nationale lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og sikre mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af modparten og/eller modtageren, alt efter omstændighederne.

Artikel 103

Fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

1.  Aftalen om mobilisering af gældsfordringen som sikkerhed skal være gyldig over for tredjemand i henhold til den gældende nationale lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre en gyldig mobilisering, skal være gennemført af modparten og/eller modtageren, alt efter omstændighederne.

2.  For så vidt angår underretning af debitor, gælder følgende, afhængig af den gældende nationale lovgivning.

a) 

Hvis underretning af debitor eller offentlig registrering af mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed er nødvendig for at sikre, at mobiliseringen er fuldt effektiv over for tredjemand, navnlig med hensyn til hjemmecentralbankens sikkerhedsrets prioritet i forhold til andre kreditorer, skal disse underretnings- eller registreringskrav være opfyldt, før eller samtidig med at gældsfordringens faktiske mobilisering som sikkerhed finder sted.

b) 

Hvis der ikke er krav om forudgående underretning af debitor eller offentlig registrering af mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed i henhold til litra a), som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, skal debitor underrettes efterfølgende. Efterfølgende underretning betyder, at debitor skal underrettes af modparten eller hjemmecentralbanken, som angivet i det nationale dokumentationsgrundlag, om, at gældsfordringen af modparten mobiliseres som sikkerhed til fordel for den nationale centralbank umiddelbart efter en misligholdelse eller en lignende kreditbegivenhed som nærmere angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

c) 

De nationale centralbanker kan beslutte at kræve forudgående underretning eller offentlig registrering før eller samtidig med mobiliseringen, selv om disse formaliteter ikke er nødvendige af de i litra a) anførte hensyn.

d) 

Vedrørende gældsfordringer, som er ihændehaverbeviser, kan hjemmecentralbanken kræve, at der sker en fysisk overførsel af disse ihændehaverbeviser til den selv eller til en tredjemand før eller samtidig med, at den faktiske mobilisering som sikkerhed finder sted. Underretningskravene i litra a) og b) finder ikke anvendelse på gældsfordringer, som er ihændehaverbeviser.

3.  Ovenstående er mindstekrav. De nationale centralbanker kan beslutte at kræve forudgående underretning eller registrering i andre tilfælde end de ovenstående, herunder for ihændehaverbeviser.

Artikel 104

Ingen restriktioner med hensyn til mobilisering og realisering af gældsfordringer

1.  Gældsfordringer skal være fuldt transferable og kunne mobiliseres uden restriktioner som sikkerhed til Eurosystemet. Hverken gældsfordringsaftalen eller andre kontraktmæssige aftaler mellem modpart og debitor må indeholde restriktive bestemmelser om mobilisering som sikkerhed, medmindre det i national lovgivning er fastsat, at sådanne kontraktmæssige restriktioner ikke berører Eurosystemet med hensyn til mobilisering af sikkerhed.

2.  Hverken gældsfordringsaftalen eller andre kontraktmæssige aftaler mellem modpart og debitor må indeholde restriktive bestemmelser med hensyn til realiseringen af den gældsfordring, der anvendes som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering.

3.  Uanset stk. 1 og 2 anses de bestemmelser, der udgør restriktioner for overdragelsen af syndikerede låneandele til banker, finansielle institutioner og enheder, som regelmæssigt beskæftiger sig med eller er oprettet med det formål at oprette, købe eller investere i lån, værdipapirer eller andre finansielle aktiver, ikke for restriktioner for realiseringen af gældsfordringen.

▼M4

3a.  Fra 1. januar 2018 anvender de nationale centralbanker en mekanisme, der sikrer, at modregningsrisici er elimineret eller betydeligt reduceret, når de accepterer gældsfordringer med oprindelse efter denne dag som sikkerhed. Gældsfordringer med oprindelse før 1. januar 2018, som ikke er omfattet af denne mekanisme, kan mobiliseres som sikkerhed indtil 31. december 2019, såfremt alle andre belånbarhedskriterier er opfyldt.

▼B

4.  Uanset stk. 1 og 2 anses en serviceringsagent til at indkræve og fordele betalinger og administrere lånet ikke for en restriktion for mobiliseringen og realiseringen af en syndikeret låneandel, under forudsætning af, a) at serviceringsagenten er et kreditinstitut beliggende i Unionen, og b) serviceforholdet mellem det relevante syndikatmedlem og serviceringsagenten kan overdrages sammen med eller som en del af den syndikerede låneandel.

Artikel 105

Ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt

Modparten og debitoren skal have indgået en kontraktmæssig aftale om, at debitoren giver ubetinget samtykke til, at modparten videregiver oplysninger til Eurosystemet om gældsfordringen og debitoren, som hjemmecentralbanken kræver for at kunne sikre, at det er gyldig sikkerhed, som er etableret på grundlag af gældsfordringer, og at gældsfordringerne hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse. Dette krav er ikke nødvendigt, hvis videregivelse af disse oplysninger er sikret uden restriktioner i den gældende nationale lovgivning, som fastsat i hjemmecentralbankens gældende nationale dokumentationsgrundlag.



Sektion 2

Belånbarhedskriterier for tidsindskud

Artikel 106

Belånbarhedskriterier for tidsindskud

Tidsindskud som beskrevet i artikel 12, som indehaves af en modpart, er aktiver godkendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.



Sektion 3

Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Artikel 107

Belånbarhedskriterier for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

1.  Et detailgældsinstrument med pant i fast ejendom skal være en egenveksel eller en veksel, der er sikret af pant i beboelsesejendomme, men ikke er fuldstændigt securitiseret. Det skal være muligt at substituere aktiver i den underliggende pulje, og der skal være en ordning, som sikrer, at hjemmecentralbanken er foranstillet andre kreditorer end dem, der er undtaget af hensyn til almenhedens interesser.

2.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være med en fast ubetinget hovedstol og en rente, der ikke kan give en negativ betalingsstrøm.

3.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, der er specificeret i reglerne for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som er fastsat i kapitel 2 i afsnit III i fjerde del.

4.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være udstedt af kreditinstitutter, som er modparter og er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.

5.  Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  En udsteder af detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom selvcertificerer mindst hver måned, at den pant i fast ejendom, der danner sikkerhedspuljen, opfylder de belånbarhedskriterier, som er fastsat i de nationale bestemmelser, der er opstillet af hjemmecentralbanken, og som danner grundlag for kreditvurderingen.

7.  Mobilisering, anvendelse og håndteringsprocedurer vedrørende detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom følger Eurosystemets procedurer som defineret i hjemmecentralbankens nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2



Sektion 4

Belånbarhedskriterier for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 107a

Belånbar aktivtype

1.  Den belånbare aktivtype skal være gældsinstrumenter, der falder inden for definitionen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer i artikel 2, nr. 70a.

▼M7

2.  Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer (DECC'er) har en fast, ubetinget hovedstol og en kuponstruktur, der opfylder kravene i artikel 63. Sikkerhedspuljen må kun indeholde gældsfordringer, for hvilke der enten findes:

a) 

en specifik ECB-indberetningsformular til data om DECC'er på lånniveau, eller

b) 

en indberetningsformular om data på lånniveau for værdipapirer af asset-backed typen i overensstemmelse med artikel 73.

▼M2

3.  De underliggende gældsfordringer skal være ydet til debitorer, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Den oprindelige udsteder skal være en modpart i Eurosystemet, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, og udstederen skal have erhvervet gældsfordringen fra den oprindelige udsteder.

▼C1

4.  Udstederen af ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være en enhed med særligt formål, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta. Parter til transaktionen, med undtagelse af udstederen, de underliggende gældsfordringers debitorer og den oprindelige udsteder, skal være etableret i EØS.

▼M2

5.  Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal være denomineret i euro eller i en af de tidligere valutaer i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

6.  På grundlag af en positiv vurdering skal Eurosystemet godkende strukturen for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer som belånbar som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet.

7.  Den lovgivning, der finder anvendelse på de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer, den oprindelige udsteder, debitorerne for de underliggende gældsfordringer, og alt efter omstændighederne garanterne for de underliggende gældsfordringer, aftalerne for de underliggende gældsfordringer og alle andre aftaler, der sikrer direkte eller indirekte overførsel af de underliggende gældsfordringer fra den oprindelige udsteder til udstederen, er lovgivningen i den jurisdiktion, hvor udstederen er etableret.

8.  De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde kravene om udstedelsessted og afviklingsprocedurer i henhold til artikel 66 og 67.

Artikel 107b

Ikke-efterstillelse hvad angår ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer medfører ikke rettigheder til hovedstolen og/eller renten, som er efterstillet rettigheder, der tilhører indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

Artikel 107c

Kreditkvalitetskrav

Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, som er fastsat i fjerde del, afsnit III, kapitel 2, sektion 3.

Artikel 107d

Erhvervelse af de underliggende gældsfordringer fra udstederen

Puljen af underliggende gældsfordringer skal erhverves af udstederen fra den oprindelige udsteder på en måde, som Eurosystemet opfatter som et »egentligt salg« eller svarende til et »egentligt salg«, og som kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og er uden for den oprindelige udsteders og dennes kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af den oprindelige udsteders insolvens.

Artikel 107e

Gennemsigtighedskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.  De ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal opfylde gennemsigtighedskrav på det overordnede strukturniveau og på niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer.

2.  På det overordnede strukturniveau for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal detaljerede oplysninger om gældsinstrumenternes centrale transaktionsdata, som f.eks. identifikation af transaktionsparterne, et resumé af de væsentligste strukturelle karakteristika, en kort beskrivelse af sikkerhedsstillelsen samt betingelser og vilkår for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, offentliggøres. I løbet af sin vurdering kan Eurosystemet kræve al nødvendige dokumentation om transaktionen og nødvendige juridiske responsa fra alle relevante tredjeparter, herunder men ikke begrænset til udstederen og/eller den oprindelige udsteder.

▼M7

3.  På niveauet for de underliggende individuelle gældsfordringer skal omfattende og standardiserede data på lånniveau om puljen af underliggende gældsfordringer gøres tilgængelige i overensstemmelse med procedurerne og med gennemførelse af de samme kontroller, som gælder for pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, som fastsat i bilag VIII, undtagen for så vidt angår rapporteringshyppighed, den gældende indberetningsformular for data på lånniveau og de relevante parters indgivelse af data på lånniveau til et register for data på lånniveau. For at DECC'erne skal være belånbare, skal alle underliggende gældsfordringer være homogene, dvs. det skal være muligt at indberette dem under anvendelse af en enkelt ECB-indberetningsformular om data på lånniveau for DECC'er. Eurosystemet kan fastslå, at en DECC ikke er homogen efter at have vurderet de relevante data.

▼M2

4.  Data på lånniveau skal indberettes som minimum på måneds basis, senest en måned efter skæringsdatoen. Skæringsdatoen, inden hvilken data på lånniveau skal indberettes, er den sidste kalenderdag i en måned. Hvis data på lånniveau ikke indberettes eller opdateres senest en måned efter den pågældende dato, ophører det ikke-omsættelige gældsinstrument med sikkerhed i belånbare gældsfordringer med at være belånbart.

▼M7

5.  De datakvalitetskrav, der gælder for værdipapirer af asset-backed typen, gælder også for DECC'er, herunder den specifikke ECB-indberetningsformular for data om DECC'er på lånniveau. Dataene på lånniveau skal fremsendes under anvendelse af den specifikke ECB-indberetningsformular for data om DECC'er på lånniveau, som offentliggjort på ECB's websted, til:

a) 

et ESMA-securitiseringsregister, eller

b) 

et register udpeget af Eurosystemet.

▼M7

5a.  Indberetningen af data om DECC'er på lånniveau til ESMA-securitiseringsregistre i overensstemmelse med stk. 5, litra a), påbegyndes fra starten af den kalendermåned, som følger umiddelbart efter den dato, som er tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering.

Fremsendelse af data om DECC'er på lånniveau til registre udpeget af Eurosystemet i overensstemmelse med stk. 5, litra b), er tilladt indtil udgangen af den kalendermåned, i hvilken datoen tre år og tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering falder.

Aktiveringsdatoen for ESMA-rapporteringen offentliggøres af ECB på dennes websted.

▼M2

6.  Eurosystemet tager i sin belånbarhedsvurdering højde for følgende: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af obligatoriske data og b) hvor ofte de individuelle felter med data på lånniveau indeholder irrelevante data.

Artikel 107f

Typer af belånbare underliggende gældsfordringer

1.  Hver underliggende gældsfordring skal opfylde belånbarhedskriterierne for gældsfordringer i fjerde del, afsnit III, kapitel 1, sektion 1, med forbehold af de modifikationer, der følger af denne artikel.

2.  For at sikre at der skabes gyldig sikkerhed på grundlag af de underliggende gældsfordringer, således at udstederen og indehaverne af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer hurtigt kan realisere disse fordringer i tilfælde af den oprindelige udsteders misligholdelse, skal de yderligere juridiske krav, der er specificeret i stk. 3-9, opfyldes:

a) 

verifikation af den underliggende gældsfordrings eksistens

b) 

gyldighed af aftalen om mobilisering af de underliggende gældsfordringer

c) 

fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand

d) 

ingen restriktioner med hensyn til overførsel af de underliggende gældsfordringer

e) 

ingen restriktioner med hensyn til realisering af de underliggende gældsfordringer

f) 

ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt

De nationale jurisdiktioners særlige karakteristika er beskrevet nærmere i de nationale centralbankers relevante nationale dokumentationsgrundlag.

3.  Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tilsynsmyndighederne eller de eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som den oprindelige udsteder anvender til at indsende oplysninger om de underliggende gældsfordringer til Eurosystemet.

4.  Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er etableret, tager som minimum alle de følgende skridt til at verificere eksistensen af de underliggende gældsfordringer:

a) 

Den indhenter, mindst hvert kvartal, en skriftlig bekræftelse fra den oprindelige udsteder, hvor udstederen bekræfter:

i) 

de underliggende gældsfordringers eksistens: denne bekræftelse kan erstattes af krydstjek af informationer i centrale kreditregistre, hvor disse findes,

ii) 

at de underliggende gældsfordringer opfylder de af Eurosystemet anvendte belånbarhedskriterier,

iii) 

at de underliggende gældsfordringer ikke samtidig anvendes som sikkerhed til gavn for tredjepart, og at den oprindelige udsteder ikke mobiliserer disse underliggende gældsfordringer som sikkerhed til Eurosystemet eller en tredjepart,

iv) 

at den oprindelige udsteder forpligter sig til, senest i løbet af den følgende bankdag, at underrette den relevante nationale centralbank om enhver begivenhed, der i væsentlig grad påvirker sikkerhedsstillelsesværdien af de underliggende gældsfordringer, navnlig tilbagebetalinger før tiden, delvise eller fulde tilbagebetalinger, nedjusteringer og væsentlige ændringer i betingelserne for de underliggende gældsfordringer.

b) 

Den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er beliggende, de relevante centrale kreditregistre, kompetente banktilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer, udfører stikprøvekontrol af kvaliteten og nøjagtigheden af de oprindelige udstederes skriftlige bekræftelse. Dette sker ved forelæggelse af fysisk dokumentation eller ved besøg på stedet. De oplysninger, som kontrolleres vedrørende hver underliggende gældsfordring, skal som minimum dække de karakteristika, der bestemmer de underliggende gældsfordringers eksistens og belånbarhed. Med hensyn til de oprindelige udstedere med interne ratingbaserede systemer, som er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, skal der foretages en yderligere kontrol af kreditkvalitetsvurderingen af de underliggende gældsfordringer, herunder kontrol af sandsynligheden for misligholdelse vedrørende debitorer for gældsfordringer, der anvendes som sikkerhedsstillelse for de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, der anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

c) 

Vedrørende den kontrol, som i overensstemmelse med artikel 107f, stk. 3, og stk. 4, litra a) eller b), foretages af den nationale centralbank i det land, hvor den oprindelige udsteder er beliggende, tilsynsmyndigheder, eksterne revisorer eller centrale kreditregistre, skal de, der udfører kontrollen, være godkendt til at foretage disse undersøgelser, om fornødent via aftaler eller i overensstemmelse med gældende nationale krav.

5.  Aftalen om overførsel af de underliggende gældsfordringer til udstederen eller om deres mobilisering ved overførsel, overdragelse eller pantsætning skal være gyldig mellem udstederen og den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne, i henhold til gældende national lovgivning. Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og en gyldig indirekte eller direkte overførsel af den underliggende gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af den oprindelige udsteder og/eller modtageren, alt efter omstændighederne. For så vidt angår underretning af debitor, gælder afhængig af den gældende nationale lovgivning følgende betingelser.

a) 

Det kan være nødvendigt at underrette debitor om eller foretage offentlig registrering af: i) den (direkte eller indirekte) overførsel af de underliggende gældsfordringer til udstederen, eller ii) tilfælde, hvor modparterne mobiliserer de ikke-omsættelige gældsfordringer som sikkerhedsstillelse til hjemmecentralbanken for at sikre, at overførslen eller mobiliseringen er fuldt ud effektiv over for tredjemand, og navnlig iii) med hensyn til udstederens sikkerhedsrets prioritet (for så vidt angår de underliggende gældsfordringer) og/eller hjemmecentralbankens sikkerhedsrets prioritet (for så vidt angår de ikke-omsættelige gældsfordringer som sikkerhedsstillelse) i forhold til andre kreditorer. I disse tilfælde skal underretnings- eller registreringskravene være opfyldt: i) før eller samtidig med den faktiske (direkte eller indirekte) overførsel af den underliggende gældsfordring til udstederen, eller ii) når modparterne mobiliserer de ikke-omsættelige gældsinstrumenter som sikkerhedsstillelse til hjemmecentralbanken.

b) 

Hvis der ikke er krav om forudgående underretning af debitor eller offentlig registrering i henhold til litra a), som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, skal debitor underrettes efterfølgende. Efterfølgende underretning betyder, at debitor skal underrettes som angivet i det nationale dokumentationsgrundlag om de underliggende gældsfordringer, som overføres eller mobiliseres umiddelbart efter en misligholdelse eller en lignende kreditbegivenhed som nærmere angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

c) 

Punkt a) og b) er mindstekrav. Eurosystemet kan beslutte at kræve forudgående underretning eller registrering i andre tilfælde end de ovenstående, herunder i forbindelse med ihændehaverbeviser.

6.  De underliggende gældsfordringer skal være fuldt transferable og kunne overføres uden restriktioner som sikkerhed til udstederen. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser om overførsel af sikkerhed. Hverken aftalerne om de underliggende gældsfordringer eller andre kontraktmæssige aftaler mellem den oprindelige udsteder og debitor må indeholde restriktive bestemmelser med hensyn til realiseringen af de underliggende gældsfordringer, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering, således at Eurosystemet kan realisere sikkerhedsstillelsen af de ikke-omsættelige gældsinstrumenter.

7.  Uanset stk. 6 anses de bestemmelser, der udgør restriktioner for overførslen af syndikerede låneandele til banker, finansielle institutioner og enheder, som regelmæssigt beskæftiger sig med eller er oprettet med det formål at oprette, købe eller investere i lån, værdipapirer eller andre finansielle aktiver, ikke for restriktioner for realiseringen af de underliggende gældsfordringer.

8.  Uanset stk. 6 og 7 anses en serviceringsagent til at indkræve og fordele betalinger og administrere lånet ikke for en restriktion for overførslen og realiseringen af en syndikeret låneandel, under forudsætning af,

a) 

at serviceringsagenten er et kreditinstitut beliggende i en medlemsstat, og

b) 

at serviceforholdet mellem det relevante syndikatmedlem og serviceringsagenten kan overføres sammen med eller som en del af den syndikerede låneandel.

9.  Den oprindelige udsteder og debitor skal have indgået en kontraktmæssig aftale om, at debitor giver ubetinget samtykke til, at den oprindelige udsteder, udstederen og alle modparter, der mobiliserer de ikke-omsættelige gældsinstrumenter, videregiver de oplysninger til Eurosystemet om den underliggende gældsfordring og debitor, som hjemmecentralbanken kræver for at kunne sikre, at der er skabt gyldig sikkerhed for de underliggende gældsfordringer, og at de underliggende gældsfordringer hurtigt kan realiseres i tilfælde af den oprindelige udsteder/modpartens misligholdelse.

▼B



KAPITEL 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

Artikel 108

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver

For at ikke-omsættelige aktiver er belånbare, skal følgende kreditkvalitetskrav fra Eurosystemet opfyldes.

a) 

Hvad angår gældsfordringer, skal deres kreditkvalitet vurderes på grundlag af debitorens eller garantens kreditkvalitet, der mindst skal svare til kreditkvalitetstrin 3 som anført i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

b) 

Hvad angår detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom, skal en kreditkvalitetsvurdering mindst svare til kreditkvalitetstrin 2 som anført i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.



Sektion 1

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for gældsfordringer

Artikel 109

Overordnede regler for kreditkvalitetsvurderingen af gældsfordringer

1.  Eurosystemet vurderer gældsfordringers kreditkvalitet på grundlag af debitorernes eller garanternes kreditkvalitet ifølge det kreditvurderingssystem eller den kreditvurderingskilde, som modparterne har valgt i overensstemmelse med artikel 110.

2.  Modparterne underretter i løbet af den følgende bankdag den relevante nationale centralbank om alle kreditbegivenheder, som modparten er vidende om, herunder forsinkede betalinger fra debitorerne vedrørende de gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed, og trækker aktiverne tilbage eller erstatter dem, hvis den relevante nationale centralbank anmoder herom.

3.  Modparterne har ansvar for at sikre, at de anvender de nyeste kreditkvalitetsvurderinger, som foreligger fra deres udvalgte kreditvurderingssystem eller -kilde, af debitorerne eller garanterne vedrørende gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed.

Artikel 110

Valg af kreditvurderingssystem eller -kilde

1.  Modparter, der mobiliserer gældsfordringer som sikkerhed, vælger ét kreditvurderingssystem fra en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del. Vælger modparterne eksterne kreditvurderingsbureauer som kilde, kan et hvilket som helst eksternt kreditvurderingsbureau anvendes.

2.  I forlængelse af stk. 1 kan de nationale centralbanker give modparterne tilladelse til at anvende mere end ét kreditvurderingssystem eller én kreditvurderingskilde, efter at der er indgivet en begrundet anmodning til hjemmecentralbanken med en fyldestgørende redegørelse for det forretningsmæssige rationale på grundlag af utilstrækkelig dækning hos den »primære« kreditvurderingskilde eller det »primære« kreditvurderingssystem.

3.  I de tilfælde, hvor modparter har fået tilladelse til at anvende mere end ét kreditvurderingssystem eller én kreditvurderingskilde, forventes det »primære« system eller den »primære« kilde at være det system eller den kilde, som udfører kreditkvalitetsvurdering af det største antal debitorer fra de gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed. Hvis der findes en kreditvurdering for en debitor eller garant fra det primære system eller den primære kilde, anvendes kun denne kreditvurdering til at fastslå den belånbarhed og de haircuts, der skal gælde for den pågældende debitor eller garant.

4.  Modparter skal anvende de valgte kreditvurderingssystemer eller -kilder i en periode på mindst 12 måneder.

5.  Efter den i stk. 4 anførte periode kan modparter indgive en udtrykkelig, begrundet anmodning til hjemmecentralbanken om at ændre det valgte kreditvurderingssystem eller den valgte kreditvurderingskilde.

6.  Under visse omstændigheder, og navnlig når en modpart indfaser sit interne ratingbaserede system eller begynder at anvende gældsfordringer som sikkerhed, kan en national centralbank, efter at der er indgivet en begrundet anmodning, ekstraordinært indrømme en modpart en undtagelse med hensyn til den i stk. 4 omhandlede restriktion vedrørende minimumsperioden på 12 måneder og give modparten tilladelse til at ændre sit valg af kreditvurderingssystem eller -kilde inden for denne periode.

7.  Hvis modparten har valgt en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau som kilde, kan denne anvende en vurdering af debitor eller garant fra et eksternt kreditvurderingsbureau. Hvis der findes flere vurderinger af debitor og/eller garant fra et eksternt kreditvurderingsbureau for den samme gældsfordring, kan den bedste af disse kreditvurderinger fra et eksternt kreditvurderingsbureau anvendes.

Artikel 111

Kreditvurdering af gældsfordringer med offentlige enheder eller ikke-finansielle selskaber som debitorer eller garanter

1.  Eurosystemet vurderer kreditkvaliteten af gældsfordringer, hvor offentlige enheder fungerer som debitorer eller garanter, efter følgende regler, som anvendes i følgende orden:

a) 

Hvis der foreligger en kreditvurdering fra det system/den kilde, som modparten har valgt, anvender Eurosystemet den til at fastslå, om den offentlige enhed, der fungerer som debitor eller garant, opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver, som er fastsat i artikel 108.

b) 

Såfremt der ikke foreligger en kreditvurdering som omhandlet i litra a), anvender Eurosystemet en kreditvurdering udført af et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau vedrørende den offentlige enhed, der fungerer som debitor eller garant.

c) 

Hvis der ikke foreligger en kreditvurdering som omhandlet i litra a) og b), finder proceduren i artikel 87 med hensyn til omsættelige aktiver anvendelse for den relevante offentlige enhed som debitor eller garant.

2.  Eurosystemet vurderer kreditkvaliteten af gældsfordringer med ikke-finansielle selskaber som debitorer eller garanter som følger: Den kreditvurdering, som er udført af det kreditvurderingssystem eller -kilde, som modparten har valgt, skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver, der er fastsat i artikel 108.



Sektion 2

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Artikel 112

Fastslåelse af Eurosystemets kreditkvalitetskrav for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Med henblik på opfyldelsen af kreditkvalitetskravene i artikel 108 vurderer hjemmecentralbanken kreditkvaliteten af detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom på grundlag af en ramme for kreditkvalitetsvurdering, som relaterer sig til den konkrete jurisdiktion, fastsat i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

▼M2



Sektion 3

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

Artikel 112a

Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer

1.  Det er ikke nødvendigt, at de ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer vurderes af en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del.

2.  Hver underliggende gældsfordring i sikkerhedspuljen for ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer skal have en kreditvurdering fra en af de fire kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet ifølge de almindelige godkendelseskriterier i afsnit V i fjerde del. I tillæg hertil skal kreditvurderingssystemet eller -kilden, der anvendes, være det samme system eller den samme kilde, som den oprindelige udsteder har valgt i overensstemmelse med artikel 110. Reglerne for Eurosystemets kreditkvalitetskrav for de underliggende gældsfordringer i Sektion 1 finder anvendelse.

3.  Kreditkvaliteten for hver af de underliggende gældsfordringer i sikkerhedspuljen skal vurderes på grundlag af debitors eller garantens kreditkvalitet, der mindst skal svare til kreditkvalitetstrin 3 som anført i Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

▼B



AFSNIT IV

GARANTIER FOR OMSÆTTELIGE OG IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER

Artikel 113

Gældende krav til garantier

1.  Eurosystemets kreditkvalitetskrav kan fastslås på grundlag af kreditvurderinger vedrørende garanter i henhold til artikel 82-84 med hensyn til omsættelige aktiver og artikel 108 med hensyn til gældsfordringer.

2.  Garantier, der er stillet af garanter, som skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, skal være i overensstemmelse med dette afsnit.

3.  I forbindelse med stk. 1 skal den relevante garant vurderes særskilt på grundlag af sin kreditvurdering og opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav.

Artikel 114

Garantiens karakteristika

1.  I overensstemmelse med betingelserne for garantien stiller garanten en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti vedrørende udsteders eller debitors forpligtelser med hensyn til betaling af hovedstol, rente og andre skyldige beløb i forbindelse med det omsættelige aktiv eller gældsfordringen til indehaverne eller kreditor, indtil det omsættelige aktiv eller gældsfordringen er fuldt indfriet. I denne henseende kræves det ikke, at garantien gælder specifikt for det omsættelige aktiv eller gældsfordringen. Den kan gælde for udsteder eller debitor alene, når blot det relevante omsættelige aktiv eller gældsfordringen er dækket af garantien.

2.  Garantien skal kunne gøres gældende på anfordring uafhængigt af det garanterede omsættelige aktiv eller den garanterede gældsfordring. Garantier stillet af offentlige enheder, der kan opkræve skatter, skal enten kunne gøres gældende på anfordring eller på anden måde indeholde bestemmelser om omgående og rettidig betaling ved eventuel misligholdelse.

3.  Garantien skal være juridisk gyldig og bindende og kunne gøres gældende over for garanten.

4.  Garantien skal være underlagt lovgivningen i en medlemsstat.

▼M7

5.  Hvis garanten ikke er en offentlig enhed, der kan opkræve skatter, indsendes en juridisk bekræftelse af garantiens juridiske gyldighed, bindende virkning og retsgyldighed til den relevante nationale centralbank i en form og af et indhold, som kan accepteres af Eurosystemet, før det garanterede omsættelige aktiv eller den garanterede gældsfordring kan anses for belånbar. Den juridiske bekræftelse udarbejdes af personer, som er uafhængige af modparten, udstederen/debitoren og garanten, og som har juridiske kvalifikationer til at udstede en sådan bekræftelse i henhold til gældende ret, f.eks. advokater i et advokatfirma, eller jurister, som arbejder i en anerkendt akademisk institution eller offentligt organ. Den juridiske bekræftelse skal også angive, at garantien ikke er en personlig garanti, og at den kun kan gøres gældende af indehaverne af de omsættelige aktiver eller gældsfordringens kreditor. Hvis garanten er etableret i et andet retssystem end det, som garantien hører under, skal det også fremgå af den juridiske bekræftelse, at garantien er gældende og retsgyldig i henhold til den lovgivning, der gælder i det retssystem, hvor garanten er etableret. For så vidt angår omsættelige aktiver, skal modparten indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank, der indberetter det relevante garanterede aktiv, med henblik på optagelse på listen over belånbare aktiver. For så vidt angår gældsfordringer, skal den modpart, som ønsker at mobilisere gældsfordringen, indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank i den jurisdiktion, hvor lovgivningen, som regulerer gældsfordringen, gælder. Kravet om retsgyldighed er underlagt de konkursretlige og billighedsretlige regler samt lignende regler og retsprincipper, der måtte gælde for garanten og berøre kreditorernes rettigheder over for garanten generelt.

▼B

Artikel 115

Ikke-efterstillelse af garantens forpligtelser

Garantens forpligtelser i henhold til garantien skal mindst være ligestillet og sideordnet, pro rata, med garantens øvrige usikrede forpligtelser.

Artikel 116

Kreditkvalitetskrav gældende for garanter

Garanten skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav, som er anført i reglerne for omsættelige aktiver i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, der er fastsat i artikel 82-84, eller overholde reglerne for garanter for gældsfordringer, som er fastsat i artikel 108.

Artikel 117

Garant

Garanten skal:

a) 

hvad angår omsættelige aktiver i overensstemmelse med artikel 69, være en centralbank i en medlemsstat, en offentlig enhed, et organ, et kreditinstitut, et finansielt selskab undtagen et kreditinstitut, et ikke-finansielt selskab, en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, eller

b) 

hvad angår gældsfordringer i overensstemmelse med artikel 95, være et ikke-finansielt selskab, en offentlig enhed, en multilateral udviklingsbank eller en international organisation.

Artikel 118

Garantens hjemsted

1.  Garanten skal:

a) 

hvad angår omsættelige aktiver i overensstemmelse med artikel 70, være etableret i EØS, medmindre en garanti ikke er nødvendig for at fastslå kreditkvalitetskravene for et specifikt gældsinstrument. Muligheden for at anvende et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af en garant til at fastslå de relevante kreditkvalitetskrav for omsættelige aktiver er omhandlet i artikel 84

b) 

hvad angår gældsinstrumenter garanteret af ikke-finansielle selskaber, hvor der ikke findes nogen kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau af udstedelsen, udstederen eller garanten i overensstemmelse med artikel 70, være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta

c) 

hvad angår gældsfordringer i overensstemmelse med artikel 96, være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, medmindre en garanti ikke er nødvendig for at fastslå kreditkvalitetskravene for ikke-omsættelige aktiver. Muligheden for at anvende en kreditvurdering vedrørende en garant til at fastslå de relevante kreditkvalitetskrav for gældsfordringer er omhandlet i artikel 108.

2.  Uanset stk. 1 er multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer i henhold til artikel 70 og 96 godkendte garanter uanset deres hjemsted.



AFSNIT V

EUROSYSTEMETS KREDITVURDERINGSRAMMER FOR BELÅNBARE AKTIVER

Artikel 119

Godkendte kreditvurderingskilder og -systemer

▼M7

1.  De kreditvurderingsoplysninger, som Eurosystemet lægger til grund for belånbarhedsvurderingen af aktiver, der er godkendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer, tilvejebringes af kreditvurderingssystemer tilhørende en af de følgende tre kilder:

a) 

eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er)

b) 

nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer (ICAS'er)

c) 

modparters interne ratingbaserede systemer.

2.  For hver kreditvurderingskilde opregnet i stk. 1 kan der være et sæt af kreditvurderingssystemer. Kreditvurderingssystemerne skal overholde de godkendelseskriterier, som er fastlagt i dette afsnit. En fortegnelse over de godkendte kreditvurderingssystemer, dvs. over godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer og nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer, er offentliggjort på ECB's websted.

▼B

3.  Alle godkendte kreditvurderingssystemer skal underlægges performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering som fastsat i artikel 126.

4.  Med offentliggørelsen af oplysninger om godkendte kreditvurderingssystemer i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer påtager Eurosystemet sig ikke noget ansvar for vurderingen af de godkendte kreditvurderingssystemer

5.  I tilfælde af tilsidesættelse af reglerne og procedurerne inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering kan det relevante kreditvurderingssystem blive udelukket fra de systemer, der er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

Artikel 120

Generelle kriterier for godkendelse af de eksterne kreditvurderingsbureauer som kreditvurderingssystemer

▼M4

1.  I forbindelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering gælder følgende generelle kriterier for godkendelse af eksterne kreditvurderingsbureauer:

a) 

Eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er) skal være registreret af Den Europæiske Værdipapirs- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

b) 

Eksterne kreditvurderingsbureauer skal opfylde operationelle kriterier og yde relevant dækning for at sikre en effektiv gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Navnlig er anvendelsen af et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering betinget af, at Eurosystemet råder over oplysninger om disse vurderinger samt oplysninger med henblik på sammenligning og klassificering (mapping) af vurderingerne i forhold til Eurosystemets kreditkvalitetstrin samt med henblik på performanceovervågningen i henhold til artikel 126.

2.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt der efter ansøgning fra et kreditvurderingsbureau (CRA) skal indledes en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. I forbindelse med denne afgørelse tager Eurosystemet bl.a. hensyn til, hvorvidt kreditvurderingsbureauet yder den relevante dækning for den effektive gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med de i bilag IXa fastsatte krav.

▼M4

2a.  I forbindelse med indledningen af en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering undersøger Eurosystemet alle yderligere oplysninger, som skønnes at være relevante for at sikre den effektive gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, herunder det eksterne kreditvurderingsbureaus kapacitet til at opfylde de kriterier og regler, der gælder for performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i henhold til kravene, som er fastsat i bilag IX og de specifikke kriterier i bilag IXb (såfremt det er relevant). Eurosystemet forbeholder sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt et eksternt kreditvurderingsbureau kan godkendes med henblik på Eurosystemets rammer for kreditvurdering på grundlag af de forelagte oplysninger og dets egen due diligence-vurdering.

▼B

3.  Sammen med de data, der indsendes med henblik på performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med artikel 126, skal det eksterne kreditvurderingsbureau forelægge en attest underskrevet af den administrerende direktør eller en underskriftsberettiget med ansvar for revision eller compliancefunktionen i det eksterne kreditvurderingsbureau, hvormed det bekræftes, at performanceovervågningsoplysningerne er korrekte og gyldige.

Artikel 121

Generelle godkendelseskriterier og operationelle procedurer for de nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer

1.  De nationale centralbanker kan beslutte at anvende deres egne interne kreditvurderingssystemer med henblik på vurdering af kredit. En beslutning truffet af en national centralbank om at anvende sit eget interne kreditvurderingssystem gennemgår en valideringsprocedure, som udføres af Eurosystemet.

2.  En kreditvurdering kan udføres af et internt kreditvurderingssystem på forhånd eller på konkret anmodning af en modpart, efter at et aktiv er blevet forelagt for den nationale centralbank, der anvender sit eget interne kreditvurderingssystem.

3.  For så vidt angår stk. 2, efter at et aktiv er blevet forelagt den nationale centralbank, der anvender et internt kreditvurderingssystem med henblik på at godkende en debitor eller garant, underretter den pågældende nationale centralbank modparten om enten debitorens/garantens godkendelsesstatus eller om, hvor lang tid der kræves for at opstille en kreditvurdering. Hvis et internt kreditvurderingssystem har begrænset anvendelsesområde og kun vurderer bestemte typer debitorer eller garanter, eller hvis den nationale centralbank med det interne kreditvurderingssystem ikke er i stand til at modtage de nødvendige oplysninger og data til kreditvurderingen, vil den pågældende nationale centralbank øjeblikkelig underrette modparten herom. I begge tilfælde anses den relevante debitor eller garant for ikke-godkendt, medmindre aktiverne opfylder kreditkvalitetskravene ifølge en alternativ kreditvurderingskilde eller et alternativt kreditvurderingssystem, som modparten har tilladelse til at anvende i overensstemmelse med artikel 110. Såfremt mobiliserede aktiver ophører med at være belånbare, fordi debitorens eller garantens kreditværdighed er forringet, fjernes aktivet så hurtigt som muligt. Da der ikke er et kontraktforhold mellem de ikke-finansielle selskaber og den nationale centralbank med et internt kreditvurderingssystem, og disse selskaber heller ikke er retligt forpligtede til at udlevere ikke-offentlige oplysninger til den pågældende nationale centralbank med et internt kreditvurderingssystem, forelægges oplysningerne på frivilligt grundlag.

4.  I lande, hvor detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, implementerer hjemmecentralbanken rammer for kreditvurdering af denne type aktiver i overensstemmelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Disse rammer skal gennemgå en valideringsprocedure, som udføres af Eurosystemet, og en årlig performanceovervågning som nærmere angivet i artikel 126.

Artikel 122

Generelle godkendelseskriterier for interne ratingbaserede systemer

1.  For at opnå godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering som et internt ratingbaseret system skal en modpart indsende en ansøgning til hjemmecentralbanken.

2.  Kravet i stk. 1 finder anvendelse på alle modparter, som har til hensigt at anvende et internt ratingbaseret system, uanset status, dvs. moderselskab, datterselskab eller filial, og uanset om godkendelsen af det interne ratingbaserede system kommer fra den kompetente myndighed i det samme land, hvad angår et moderselskab og eventuelt datterselskaber, eller fra en kompetent myndighed i det land, hvor moderselskabet har hjemsted, hvad angår filialer og eventuelt datterselskaber.

3.  En ansøgning, som er indsendt af en modpart i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger og dokumenter, om nødvendigt oversat til et arbejdssprog anvendt i hjemmecentralbanken:

a) 

En kopi af afgørelsen fra den kompetente myndighed, hvorved modparten gives tilladelse til at anvende sit interne ratingbaserede system til kapitalkravsformål på konsolideret eller ikke-konsolideret grundlag, samt eventuelle konkrete betingelser for denne anvendelse.

▼M4

b) 

den nyeste vurdering foretaget af den kompetente myndighed, som afspejler de oplysninger, der for nærværende foreligger om alle spørgsmål, der påvirker anvendelsen af det interne ratingbaserede system som grundlag for sikkerhedsstillelse og alle spørgsmål, som vedrører de data, der anvendes i forbindelse med performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

▼B

c) 

Oplysninger om eventuelle ændringer af modpartens interne ratingbaserede system, som den kompetente myndighed har anbefalet eller krævet, samt datoen, hvor disse ændringer skal være gennemført.

d) 

Oplysninger om fremgangsmåde ved vurderingen af debitorers sandsynlighed for misligholdelse samt data om ratingkategorier og tilknyttede sandsynligheder for misligholdelse gennem et år, som anvendes til at bestemme godkendte ratingkategorier.

e) 

En kopi af de seneste oplysninger under søjle 3 (markedsdisciplin), som modparten skal offentliggøre regelmæssigt i henhold til kravene om markedsdisciplin under Basel III-rammen, direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

f) 

Navn og adresse på den kompetente myndighed og den eksterne revisor.

g) 

Historiske oplysninger om modpartens interne ratingbaserede systems observerede misligholdelsesfrekvenser for de enkelte ratingkategorier, som skal gå fem kalenderår tilbage fra den relevante ansøgning. Hvis den kompetente myndighed indrømmede det ratingbaserede system tilladelse til anvendelse til kapitalkravsformål i løbet af disse kalenderår, skal oplysningerne dække tiden fra det ratingbaserede systems tilladelse til anvendelse til kapitalkravsformål. De historiske årlige informationer om de observerede misligholdelsesfrekvenser og eventuelle yderligere oplysninger skal opfylde bestemmelserne om performanceovervågning i artikel 126 på samme måde, som hvis det interne ratingbaserede system havde været omfattet af disse bestemmelser i den pågældende periode.

h) 

Oplysninger, der er nødvendige for performanceovervågningen i artikel 126, efter anmodning fra interne ratingbaserede systemer, der allerede er godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, for det pågældende kalenderår på tidspunktet for indsendelse af anmodningen.

4.  En modpart er ikke forpligtet til at indgive de i stk. 3, litra a)-c), omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger overføres direkte af den kompetente myndighed til hjemmecentralbanken efter anmodning fra den pågældende nationale centralbank.

5.  Modpartens ansøgning som omhandlet i stk. 1 skal være underskrevet af modpartens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på en af disse lederes vegne.

Artikel 123

Rapporteringsforpligtelser for modparter, der anvender et internt ratingbaseret system

1.  Modparter udleverer årligt oplysninger til hjemmecentralbanken om artikel 122, stk. 3, litra b)-f), eller på anmodning af hjemmecentralbanken, medmindre den kompetente myndighed sender disse oplysninger direkte til hjemmecentralbanken på dennes anmodning.

2.  De i stk. 1 omhandlede årlige oplysninger skal være underskrevet af modpartens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på en af disse lederes vegne. Modpartens kompetente tilsynsmyndighed og, alt efter omstændighederne, modpartens eksterne revisor modtager en kopi af denne skrivelse fra Eurosystemet.

3.  Som led i den regelmæssige overvågning af interne ratingbaserede systemer udfører de nationale centralbanker on-site- og off-site-inspektioner vedrørende de statistiske informationer, som modparterne forelægger i forbindelse med den årlige performanceovervågning. Formålet med denne kontrol er at verificere, at de statiske puljer er korrekte, præcise og fuldstændige.

4.  Modparter opfylder alle yderligere operationelle kriterier, som er anført i de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af hjemmecentralbanken, herunder bestemmelser vedrørende:

a) 

ad hoc-kontrol af de procedurer, der er indført til meddelelse af en gældsfordrings karakteristika til hjemmecentralbanken

b) 

årlig kontrol udført af hjemmecentralbanken (eller, hvor dette er relevant, af den kompetente myndighed eller eksterne revisor) af, at de statiske puljer er præcise og gyldige som omhandlet i bilag IX

c) 

forelæggelse, senest i løbet af den følgende bankdag, af oplysninger om ændringer i belånbarhed og om nødvendigt øjeblikkelig tilbagetrækning af relevante gældsfordringer

d) 

underretning af hjemmecentralbanken om forhold eller omstændigheder, som i væsentlig grad kan påvirke den fortsatte anvendelse af det interne ratingbaserede system i forbindelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering eller den måde, hvorpå det interne ratingbaserede system fører til fastslåelsen af belånbar sikkerhed, herunder navnlig væsentlige ændringer af en modparts interne ratingbaserede system, som kan påvirke den måde, hvorpå det interne ratingbaserede systems ratingkategorier eller misligholdelsessandsynligheder svarer til Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

▼M7 —————

▼B

Artikel 126

Performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering

1.  Alle godkendte kreditvurderingssystemer underlægges årligt performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med bilag IX for at sikre, at klassificeringen af de oplysninger om kreditvurderinger, som kreditvurderingssystemet har tilvejebragt, fortsat er korrekte i forhold til Eurosystemets harmoniserede ratingskala, og at udfaldet af kreditvurderinger er sammenligneligt på tværs af systemer og kilder.

2.  Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om alle yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at udføre performanceovervågningsprocessen.

3.  Performanceovervågningsprocessen kan medføre en korrigering af den måde, hvorpå de oplysninger om kreditvurderinger, som udleveres af kreditvurderingssystemet, svarer til Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

4.  Eurosystemet kan beslutte at suspendere eller udelukke et kreditvurderingssystem på grundlag af udfaldet af performanceovervågningsprocessen.

5.  Ved tilsidesættelse af en regel i forbindelse med performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering kan det relevante kreditvurderingssystem udelukkes fra listen over de systemer, der er godkendt af Eurosystemets rammer for kreditvurdering.



AFSNIT VI

RAMMER FOR RISIKOSTYRING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF OMSÆTTELIGE OG IKKE-OMSÆTTELIGE AKTIVER

Artikel 127

Formålet med rammerne for risikostyring og værdiansættelse

1.  Belånbare aktiver, der mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, underlægges de risikostyringsinstrumenter, der er fastsat i artikel 128, stk. 1, og som har til formål at beskytte Eurosystemet mod risikoen for økonomiske tab i tilfælde af en modparts misligholdelse.

2.  Eurosystemet kan til enhver tid anvende yderligere risikostyringsinstrumenter, som fastsat i artikel 128, stk. 2, hvis det er nødvendigt for at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 18.1. Der kan også anvendes yderligere risikostyringsinstrumenter i forhold til specifikke modparter, hvis dette er nødvendigt for at sikre en sådan beskyttelse.

3.  Alle risikostyringsinstrumenter, som anvendes af Eurosystemet, skal sikre ensartede, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser for alle typer mobiliserede, belånbare aktiver i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

▼M3

Artikel 128

Risikostyringsinstrumenter

1.  Eurosystemet anvender følgende risikostyringsinstrumenter vedrørende belånbare aktiver:

a) 

haircuts som fastsat i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35) ( 13 ),

b) 

variationsmarginer (tilpasning til markedsværdi):

Eurosystemet kræver, at kursværdien af de belånbare aktiver anvendt i dets likviditetstilførende tilbageførselsforretninger efter fradrag af haircuts holdes på et bestemt niveau. Hvis de belånbare aktivers værdi, som måles dagligt, falder til under et bestemt niveau, kræver den nationale centralbank, at modparten leverer yderligere aktiver eller kontanter i form af et margin call. Tilsvarende kan den nationale centralbank returnere overskydende aktiver eller kontanter, hvis de belånbare aktivers værdi efter en genberegning ligger over et bestemt niveau,

c) 

begrænsninger i brugen af usikrede gældsinstrumenter udstedt af et kreditinstitut eller en anden enhed, som det pågældende kreditinstitut har en snæver forbindelse til som beskrevet i artikel 138,

d) 

værdinedskrivninger som fastsat i retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35).

2.  Eurosystemet kan derudover anvende følgende risikostyringsinstrumenter:

a) 

initialmarginer, som indebærer, at modparterne leverer belånbare aktiver, hvis værdi mindst svarer til den likviditet, som Eurosystemet stiller til rådighed, plus den relevante initialmargin,

b) 

begrænsninger i forbindelse med udstedere, debitorer eller garanter: Eurosystemet kan anvende supplerende begrænsninger for eksponering i forhold til udstedere, debitorer eller garanter ud over dem, der gælder for usikrede gældsinstrumenter, som omhandlet i stk. 1, litra c),

c) 

supplerende haircuts,

d) 

yderligere garantier fra garanter, der opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav med henblik på godkendelse af visse aktiver,

e) 

udelukkelse af visse aktiver fra anvendelse som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

▼B



KAPITEL 1

Risikostyringsinstrumenter for omsættelige aktiver

▼M3 —————

▼B



KAPITEL 2

Risikostyringsforanstaltninger for ikke-omsættelige aktiver

▼M3 —————

▼B



KAPITEL 3

Værdiansættelsesregler for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver

Artikel 134

Værdiansættelsesregler for omsættelige aktiver

Med henblik på værdiansættelsen af aktiver, der anvendes som sikkerhed i markedsoperationer, der udføres som tilbageførselsforretninger, anvender de nationale centralbanker følgende regler:

a) 

For hvert belånbart omsætteligt aktiv definerer Eurosystemet den mest repræsentative kurs, der skal anvendes til beregning af kursværdien.

b) 

Et omsætteligt aktivs værdi beregnes på grundlag af den mest repræsentative kurs på den sidste bankdag inden værdiansættelsesdagen. I mangel af en repræsentativ kurs for et bestemt aktiv fastsætter Eurosystemet en teoretisk kurs.

c) 

Et omsætteligt aktivs kursværdi eller teoretiske værdi beregnes inkl. vedhængende renter.

d) 

På grund af forskelle i de nationale retssystemer og den operationelle praksis kan behandlingen af betalingsstrømmene i forbindelse med aktiver, f.eks. rentebetalinger vedrørende et aktiv, der modtages i en af Eurosystemets kreditoperationers løbetid, variere mellem de nationale centralbanker. Hvis betalingsstrømmen overføres til modparten, sikrer hjemmecentralbanken, at de relevante operationer stadig er helt dækket af tilstrækkelige belånbare aktiver, inden overførslen finder sted. Den enkelte nationale centralbank tilstræber, at den økonomiske effekt af behandlingen af betalingsstrømme svarer til, at betalingen overføres til modparten på betalingsdagen.

▼M7

Artikel 135

Værdiansættelsesregler for ikke-omsættelige aktiver

Ikke-omsættelige aktiver tildeles en værdi af Eurosystemet, der svarer til det udestående beløb for sådanne ikke-omsættelige aktiver.

▼B

Artikel 136

Margin calls

1.  Aktiver, der mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, værdiansættes dagligt af de nationale centralbanker ifølge værdiansættelsesreglerne i artikel 134 og 135. Hvis der anvendes trepartstjenester, delegeres den daglige værdiansættelsesproces til den relevante trepartsagent på baggrund af oplysninger, som den relevante nationale centralbank har sendt til trepartsagenten.

2.  Hvis de mobiliserede aktiver efter værdiansættelse og haircuts ikke opfylder kravene for den pågældende dag, udføres margin calls. Hvis værdien af de belånbare aktiver, der mobiliseres som sikkerhed af en modpart, efter værdiansættelsen overstiger det beløb, som modparten skylder, plus variationsmarginen, kan den nationale centralbank returnere de overskydende aktiver eller eventuelle kontanter, som modparten har tilført til et margin call.

3.  For at nedbringe frekvensen af margin calls kan en national centralbank anvende en tærskelværdi på 0,5 % af den mængde likviditet, der tilføres. Afhængig af gældende national lovgivning kan de nationale centralbanker, hvis værdien af de aktiver, der er mobiliseret som sikkerhed, falder under den nedre tærskelværdi, kræve, at margin calls gennemføres enten som levering af yderligere aktiver eller som kontantbetalinger fra modparten. Omvendt kan den nationale centralbank returnere de overskydende aktiver (eller kontanter, der er tilført for at opfylde et margin call) til modparten, hvis værdien af de aktiver, der er anvendt som sikkerhed, ligger over den øvre tærskelværdi.

4.  Renten for indlånsfaciliteten gælder også for likvide beholdninger (cash margins).



AFSNIT VII

ACCEPT AF SIKKERHED DENOMINERET I EN ANDEN VALUTA END EURO I NØDSITUATIONER

Artikel 137

Accept af sikkerhed denomineret i en anden valuta end euro i nødsituationer

1.  ECB's Styrelsesråd kan beslutte at acceptere visse omsættelige aktiver udstedt af en centralregering i et G10-land uden for euroområdet i landets valuta som sikkerhed. Efter at ECB's Styrelsesråd har truffet denne beslutning, informeres modparterne om gældende:

a) 

belånbarhedskriterier

b) 

procedurer for udvælgelse og mobilisering

c) 

kilder og principper, der anvendes ved værdiansættelsen

d) 

risikostyringsinstrumenter

e) 

afviklingsprocedurer.

▼M4

2.  De generelle belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver, som er fastsat i fjerde del, afsnit II, finder anvendelse, idet omsættelige aktiver dog:

a) 

kan udstedes, opbevares og afvikles uden for EØS, og

b) 

kan være denomineret i andre valutaer end euro, og

c) 

ikke må have en kuponrenteværdi, der medfører en negativ betalingsstrøm.

▼B

3.  Modparter, der er filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for EØS eller Schweiz, må ikke mobilisere de i denne artikel omhandlede omsættelige aktiver som sikkerhed.



AFSNIT VIII

REGLER FOR ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

Artikel 138

Snævre forbindelser mellem modparter og udsteder, debitor eller garant for omsættelige aktiver

1.  Selv om et aktiv er belånbart, må en modpart ikke stille eller anvende aktiver som sikkerhed, som den selv eller en anden enhed, som den har snævre forbindelser med, er udsteder eller ejer af eller garant for.

2.  »Snævre forbindelser« betyder en eller flere af følgende situationer, hvor modparten og den i stk. 1 omhandlede anden enhed er forbundet:

a) 

Modparten ejer — direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender — mindst 20 % af den anden enheds kapital.

b) 

Den anden enhed ejer — direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender — mindst 20 % af modpartens kapital.

c) 

Tredjemand ejer — enten direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender — mindst 20 % af den anden enheds kapital.

Med henblik på at vurdere om der foreligger snævre forbindelser i forbindelse med multi-cédulas, anvender Eurosystemet et gennemsigtighedsprincip, dvs. det vurderer de snævre forbindelser mellem hver af de underliggende udstedere af cédulas og modparten.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvad angår følgende forhold:

▼M4

a) 

snævre forbindelser mellem modparten og en offentlig enhed i EØS, der kan udskrive skatter, eller tilfælde, hvor et gældsinstrument er garanteret af en eller flere offentlige enheder i EØS, der kan udskrive skatter, og den relevante garanti besidder de karakteristika, der er fastsat i artikel 114, dog i alle tilfælde med forbehold af bestemmelserne i artikel 139, stk. 1

▼M7

b) 

særligt dækkede obligationer, der opfylder kravene i artikel 129, stk. 1, 2, 3 og 6, i forordning (EU) nr. 575/2013. Fra den 1. februar 2020 skal sådanne særligt dækkede obligationer have en ECAI-vurdering, som defineret i artikel 83, litra a), som opfylder kravene i bilag IXb

▼M6

c) 

ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

▼M6

d) 

multi-cédulas, som er udstedt før 1. maj 2015, hvor de underliggende cédulas opfylder kriterierne i artikel 129, stk. 1-3 og 6, i forordning (EU) nr. 575/2013.

▼M2

Artikel 138a

Anvendelse af gældsinstrumenter i forbindelse med rekapitalisering ved apportindskud med offentlige gældsinstrumenter

Offentlige gældsinstrumenter, der af en modpart anvendes i en rekapitalisering ved apportindskud, må kun anvendes som sikkerhed af den pågældende modpart eller af en anden modpart med »snævre forbindelser« til den pågældende modpart, som defineret i artikel 138, stk. 2, hvis Eurosystemet finder, at niveauet for udstederens markedsadgang er passende, når der også tages højde for den rolle, som disse instrumenter udgør i rekapitaliseringen.

▼B

Artikel 139

Anvendelse af garanterede usikrede gældsinstrumenter udstedt af en modpart eller enhed, med hvilken den har snævre forbindelser

▼M4

1.  Usikrede gældsinstrumenter udstedt af en modpart eller en anden enhed med snævre forbindelser til denne modpart, som defineret i artikel 138, stk. 2, og fuldt ud garanteret af en eller flere offentlige enheder i EØS, der kan opkræve skatter, må ikke mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer af denne modpart, hverken

a) 

direkte eller

b) 

indirekte, såfremt de indgår i en pulje af særligt dækkede obligationer.

▼B

2.  I undtagelsestilfælde kan ECB's Styrelsesråd træffe afgørelse om midlertidige undtagelser fra restriktionerne i stk. 1, der gælder i maksimum tre år. Hvis en modpart anmoder om en undtagelse, skal anmodningen vedlægges en finansieringsplan for, hvordan mobiliseringen af de pågældende aktiver vil blive udfaset inden for tre år, efter at der er indrømmet en undtagelse. En sådan undtagelse indrømmes kun, såfremt den garanti, der gives af en eller flere centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentlige enheder i EØS, der kan opkræve skatter, opfylder kravene gældende for garantier fastsat i artikel 114.

▼M6

3.  Hvis det er nødvendigt at kontrollere overholdelsen af stk. 1, litra b), det vil sige for særligt dækkede obligationer, hvor gældende lovgivning eller prospektet ikke udelukker de gældsinstrumenter, som der henvises til i stk. 1, litra b), som aktiver i sikkerhedspuljen, og hvor udsteder eller en enhed med snævre forbindelser til udsteder har udstedt disse gældsinstrumenter, kan de nationale centralbanker træffe alle eller nogle af de følgende foranstaltninger for at udføre ad-hoc kontrol af overholdelsen af stk. 1, litra b).

a) 

De nationale centralbanker kan få adgang til regelmæssige overvågningsrapporter, der giver et overblik over aktiver i sikkerhedspuljen af særligt dækkede obligationer.

b) 

Hvis overvågningsrapporterne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger med henblik på udførelse af kontrol, kan de nationale centralbanker kræve en selvcertificering og tilkendegivelse fra modparten, der mobiliserer en særligt dækket obligation, som muligvis overtræder stk. 1, litra b), hvormed modparten skal bekræfte, at sikkerhedspuljen af særligt dækkede obligationer ikke omfatter usikrede bankobligationer omfattet af en statsgaranti, som er udstedt af den modpart eller en enhed, som denne har snævre forbindelser med, som mobiliserer den særligt dækkede obligation, der overtræder stk. 1, litra b). Modpartens selvcertificering skal være underskrevet af modpartens administrerende direktør, økonomidirektør eller et andet medlem af den øverste ledelse eller af en underskriftsberettiget på deres vegne.

c) 

På årsbasis kan de nationale centralbanker fra modparten, der mobiliserer en særligt dækket obligation, som muligvis overtræder stk. 1, litra b), få adgang til en ex post-bekræftelse fra eksterne revisorer eller de ansvarlige for overvågning af sikkerhedspuljen, om at sikkerhedspuljen for særligt dækkede obligationer ikke omfatter usikrede bankobligationer omfattet af en statsgaranti, som er udstedt af den modpart eller en enhed, som denne har snævre forbindelser med, som mobiliserer den særligt dækkede obligation, der overtræder stk. 1, litra b).

4.  Hvis modparten ikke på anmodning fra den nationale centralbank tilvejebringer denne selvcertificering og bekræftelse i overensstemmelse med stk. 3, kan den særligt dækkede obligation ikke mobiliseres som sikkerhed af den pågældende modpart i overensstemmelse med stk. 1.

▼B

Artikel 140

Snævre forbindelser med hensyn til værdipapirer af asset-backed typen og valutaafdækning

En modpart må ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis modparten, eller en enhed, som modparten har snævre forbindelser med, jf. artikel 138, valutaafdækker disse værdipapirer af asset-backed typen ved at indgå en aftale om valutaafdækning med udsteder som modpart i afdækningen.

▼M6

Artikel 141

Grænser med hensyn til usikrede gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter og deres enheder med snævre forbindelser

1.  En modpart må ikke stille eller anvende usikrede gældsinstrumenter udstedt af et kreditinstitut eller en anden enhed, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, som sikkerhed, i det omfang værdien af den pågældende sikkerhed udstedt af kreditinstituttet eller anden enhed, hvormed det har snævre forbindelser, tilsammen overstiger ►M8  10 % ◄ af den samlede værdi af de aktiver, som den pågældende modpart anvender som sikkerhed, efter det gældende haircut. Denne grænse gælder ikke i følgende tilfælde:

a) 

hvis værdien af de nævnte aktiver ikke overstiger 50 mio. EUR efter det pågældende haircut

b) 

hvis de nævnte aktiver er garanteret af en offentlig enhed, som kan opkræve skatter gennem en garanti, som besidder de i artikel 114 fastsatte karakteristika, eller

▼M7

c) 

hvis disse aktiver er udstedt af et agency, en multilateral udviklingsbank eller en international organisation.

▼M6

2.  Hvis snævre forbindelser er blevet etableret eller en fusion finder sted mellem to eller flere udstedere af usikrede gældsinstrumenter, gælder tærsklen i stk. 1 fra seks måneder fra datoen, hvor etableringen af den snævre forbindelse eller fusionen træder i kraft.

3.  Med henblik på denne artikel har »snævre forbindelser« mellem en udstedende enhed og en anden enhed samme betydning som »snævre forbindelser« mellem en modpart og en anden enhed, som henvist til i artikel 138.

▼B

Artikel 142

Likviditetsstøtte i forbindelse med værdipapirer af asset-backed typen

1.  Med virkning fra 1. november 2015 må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis modparten eller den enhed, som modparten har snævre forbindelser med, yder likviditetsstøtte som anført nedenfor. Eurosystemet tager hensyn til to former for likviditetsstøtte til værdipapirer af asset-backed typen: kontantreserver og likviditetsfaciliteter.

2.  Hvad angår likviditetsstøtte i form af kontantreserver, må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis følgende tre betingelser er opfyldt samtidig:

a) 

Modparten har snævre forbindelser med banken, som indgår i transaktionen med værdipapiret af asset-backed typen, og hvor udstederen af det pågældende værdipapir af asset-backed typen har en konto.

b) 

Det aktuelle beløb i reservefonden for transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen er større end 5 % af det oprindelige udestående beløb af alle foranstillede og efterstillede trancher af transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen.

c) 

Det aktuelle beløb i reservefonden for transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen er større end 25 % af det aktuelle udestående beløb af de efterstillede trancher af transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen.

3.  Hvad angår likviditetsstøtte i form af likviditetsfaciliteter, må en modpart ikke mobilisere værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt samtidig:

a) 

Modparten har snævre forbindelser med en udbyder af likviditetsfaciliteter.

b) 

Det aktuelle beløb for likviditetsfaciliteten for transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen er større end 20 % af det oprindelige udestående beløb af alle foranstillede og efterstillede trancher af transaktionen for værdipapirer af asset-backed typen.

4.  I denne artikel har snævre forbindelser samme betydning som i artikel 138, stk. 2.

▼M4 —————

▼B

Artikel 144

Ikke-godkendelse af belånbare aktiver af operationelle årsager

Selv om et aktiv er belånbart, kan en national centralbank af operationelle årsager anmode modparten om at fjerne det pågældende aktiv, før der opstår en pengestrøm, herunder betaling af hovedstol eller kuponrenter, som nærmere fastsat i det relevante nationale dokumentationsgrundlag.

▼M4

Artikel 144a

Belånbare aktiver med negative betalingsstrømme

1.  De nationale centralbanker træffer foranstaltninger til sikring af, at en modpart fortsat hæfter for den rettidige betaling af alle negative betalingsstrømme i forbindelse med belånbare aktiver, som denne har stillet eller anvendt som sikkerhed.

2.  Hvis en modpart ikke foretager rettidig betaling i henhold til stk. 1, kan Eurosystemet, men er ikke forpligtet til, foretage den pågældende betaling. De nationale centralbanker træffer foranstaltninger til sikring af, at en modpart på Eurosystemets anmodning omgående tilbagebetaler beløb, som hidrører fra negative betalingsstrømme, og som Eurosystemet har betalt som følge af modpartens misligholdelse. Hvis en modpart ikke foretager rettidig betaling i henhold til stk. 1, har Eurosystemet ret til omgående og uden forudgående varsel at trække et beløb, der svarer til det beløb, som Eurosystemet skal betale på vegne af en sådan modpart, enten fra:

a) 

den pågældende modparts PM-konto i TARGET2, som fastsat i artikel 36, stk. 6, bilag II, til retningslinje ECB/2012/27, eller

b) 

med forudgående tilladelse fra en afviklingsbank, afviklingsbankens TARGET2 PM-konto, som anvendes til den pågældende modparts kreditoperationer i Eurosystemet, eller

c) 

enhver anden konto, der kan anvendes til Eurosystemets pengepolitiske operationer, og som den pågældende modpart har hos den nationale centralbank.

3.  Et beløb betalt af Eurosystemet i henhold til stk. 2, som en modpart ikke har tilbagebetalt omgående på anmodning, og som Eurosystemet ikke kan trække fra en relevant konto, som anført i stk. 2, betragtes fra Eurosystemets side som en fordring, der er omfattet af bestemmelserne om sanktion i henhold til artikel 154.

▼B

Artikel 145

Underretning om samt værdiansættelse og fjernelse af aktiver, som ikke er belånbare eller er i strid med reglerne for anvendelse af belånbare aktiver

1.  Hvis en modpart har stillet eller anvendt aktiver som sikkerhed, som denne ikke, eller ikke længere, har tilladelse til at anvende som sikkerhed, bl.a. på grund af udstederens, debitorens eller garantens identitet eller på grund af eksistensen af snævre forbindelser, underretter modparten øjeblikkeligt hjemmecentralbanken herom.

2.  De i stk. 1 omhandlede aktiver skal ansættes til nul senest på næste værdiansættelsesdag, og der kan udløses et margin call.

3.  Hvis en modpart har stillet eller anvendt aktiver omhandlet i stk. 1 som sikkerhed, skal denne fjerne disse aktiver så hurtigt som muligt.

4.  Modparten skal fremsende nøjagtige og opdaterede oplysninger, der påvirker værdien af sikkerhedsstillelsen, til Eurosystemet.

Artikel 146

Sanktioner for manglende overholdelse af reglerne for anvendelse af belånbare aktiver

Manglende overholdelse af reglerne i dette afsnit medfører sanktioner i henhold til artikel 154-157, alt efter omstændighederne. Sanktionerne pålægges, uanset om en modpart deltager aktivt i pengepolitiske operationer.

Artikel 147

Udveksling af oplysninger inden for Eurosystemet

Til brug for gennemførelsen af pengepolitik, og især med henblik på overvågning af overholdelsen af reglerne om anvendelse af belånbare aktiver, udveksler Eurosystemet oplysninger om kapitalbesiddelser, som de kompetente myndigheder har tilvejebragt til disse formål. Oplysningerne er undergivet de samme krav til fortrolighed, som dem, de kompetente myndigheder iagttager.



AFSNIT IX

GRÆNSEOVERSKRIDENDE ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

▼M3

Artikel 148

Generelle principper

1.  Modparter kan anvende belånbare aktiver på tværs af grænserne i euroområdet til afvikling af alle typer af Eurosystemets kreditoperationer.

2.  Modparter kan mobilisere andre belånbare aktiver end tidsindskud til grænseoverskridende anvendelse i overensstemmelse med følgende regler:

▼M6

a) 

omsættelige aktiver mobiliseres via et af følgende: i) godkendte links, ii) gældende CCBM-procedurer, iii) godkendte links i kombination med CCBM og

▼M3

b) 

gældsfordringer, ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer og detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom skal mobiliseres i overensstemmelse med gældende CCBM-procedurer.

3.  Omsættelige aktiver kan anvendes gennem en national centralbanks konto i et værdipapirafviklingssystem i et andet land end det, hvor den pågældende centralbank ligger, hvis Eurosystemet har godkendt brugen af denne konto.

4.  De Nederlandsche Bank er godkendt til at anvende sin konto i Euroclear Bank til at afvikle transaktioner med sikkerhed i de eurobonds, der er udstedt i denne internationale værdipapircentral. Central Bank of Ireland er godkendt til at åbne en tilsvarende konto i Euroclear Bank. Denne konto kan benyttes til alle belånbare aktiver i Euroclear Bank, dvs. inkl. belånbare aktiver overført til Euroclear Bank gennem godkendte links.

▼M6

5.  Modparter effektuerer overførslen af belånbare aktiver via deres værdipapirafviklingskonti i et godkendt værdipapirafviklingssystem.

6.  En modpart uden depotkonto hos en national centralbank eller uden en værdipapirafviklingskonto i et godkendt værdipapirafviklingssystem kan afvikle transaktionerne via en korrespondentbanks afviklingskonto eller depotkonto.

▼B

Artikel 149

CCBM

1.  Inden for CCBM er der tale om grænseoverskridende forbindelser mellem de nationale centralbanker. De nationale centralbanker fungerer som depotinstitutioner (herefter »korrespondentbanker«) for hinanden og for ECB med hensyn til omsættelige aktiver, som de modtager i deres lokale registreringsinstitution, trepartsagent eller afviklingssystem. Inden for CCBM gælder særlige procedurer for gældsfordringer og detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom. Bilag VI og brochuren »Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM): Procedurer for Eurosystemets modparter«, som er offentliggjort på ECB's websted, indeholder nærmere oplysninger om CCBM og de gældende procedurer.

2.  Aktiver, der er deponeret hos en korrespondentcentralbank, må kun anvendes som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

▼M6

Artikel 150

Godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemer

1.  Ud over CCBM kan modparter anvende godkendte links til grænseoverskridende overførsel af omsættelige aktiver. ECB offentliggør en liste over godkendte links på sit websted.

2.  Aktiver, som modparterne har gennem et godkendt link, kan anvendes til Eurosystemets kreditoperationer og til et hvilket som helst andet formål, som modparten måtte ønske.

3.  Reglerne for anvendelse af godkendte links fremgår af bilag VI.

Artikel 151

CCBM i kombination med godkendte links

1.  Modparter kan anvende godkendte links i kombination med CCBM til at mobilisere belånbare omsættelige aktiver på et grænseoverskridende grundlag.

2.  Når modparter anvender godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemerne i kombination med CCBM, opbevarer de aktiverne, der er udstedt i udstederværdipapirafviklingssystemet, direkte på en konto hos et investorværdipapirafviklingssystem eller via en depotinstitution.

3.  Aktiver, der mobiliseres i henhold til stk. 2, kan være udstedt i et EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet, som Eurosystemet har vurderet opfylder kriterierne for godkendelse fastsat i bilag VIa, såfremt der er et godkendt link mellem udstederværdipapirafviklingssystemet og investorværdipapirafviklingssystemet.

4.  Reglerne for anvendelse af CCBM i kombination med godkendte links er fastsat i bilag VI.

▼B

Artikel 152

CCBM og tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse

1.  Grænseoverskridende tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse skal give en modpart mulighed for at øge eller mindske størrelsen af den sikkerhed, som modparten mobiliserer hos hjemmecentralbanken ved brug af sikkerhed hos en trepartsagent.

▼M6

2.  CCBM (herunder CCBM i kombination med godkendte links) kan anvendes som grundlag for grænseoverskridende anvendelse af tjenester til forvaltning af trepartsikkerhedsstillelse. Grænseoverskridende anvendelse af tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse skal involvere en national centralbank, som tilbyder tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse til grænseoverskridende brug i Eurosystemet, idet denne fungerer som korrespondentbank for nationale centralbanker, hvis modparter har anmodet om at anvende sådanne tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse på grænseoverskridende grundlag til Eurosystemets kreditoperationer.

For at kunne levere tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse i forbindelse med grænseoverskridende brug af Eurosystemet i overensstemmelse med første afsnit, skal den relevante trepartsagent overholde de yderligere funktionelle krav, der er fastlagt af Eurosystemet, jf. »Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM). Procedurer for Eurosystemets modparter« (afsnit 2.1.3, andet afsnit).

▼B

3.  Bilag VI indeholder en tabel, der viser brugen af CCBM sammen med tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse.



FEMTE DEL

SANKTIONER I TILFÆLDE AF MODPARTERS MANGLENDE OPFYLDELSE AF DERES FORPLIGTELSER

Artikel 153

Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse, hvad angår mindstereserver

1.  ECB pålægger institutter, som ikke opfylder forpligtelserne i ECB's forordninger og afgørelser vedrørende anvendelse af mindstereserver, sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98, forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4), forordning (EF) nr. 2531/98 eller forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). De relevante sanktioner og procedurerne for deres anvendelse er beskrevet i disse forordninger.

2.  Uden at stk. 1 herved berøres, kan Eurosystemet ved en alvorlig overtrædelse af reservekravene suspendere en modpart fra at deltage i markedsoperationer.

Artikel 154

Sanktioner for manglende overholdelse af visse procedurer

1.  I overensstemmelse med de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender, pålægger Eurosystemet en modpart en eller flere sanktioner, hvis en eller flere af følgende forpligtelser ikke overholdes af denne:

▼M4

a) 

vedrørende tilbageførselsforretninger og valutaswaps, der udføres af pengepolitiske årsager: forpligtelserne til at stille tilstrækkelig sikkerhed for og afvikle det beløb, som modparten er blevet tildelt gennem en bestemt operations løbetid, herunder eventuelle udestående beløb af en bestemt operation i tilfælde af førtidig afslutning foretaget af den nationale centralbank gennem en operations resterende løbetid, som fastlagt i artikel 15

▼B

b) 

vedrørende modtagelse af tidsindskud, egentlige købs- eller salgsforretninger og udstedelse af ECB-gældsbeviser: forpligtelsen til at afvikle transaktionen som fastsat i artikel 16

c) 

vedrørende anvendelse af godkendte aktiver: forpligtelsen til kun at mobilisere eller anvende godkendte aktiver og overholde reglerne for anvendelse af godkendte aktiver i afsnit VIII i fjerde del

d) 

vedrørende procedurer ultimo dagen og betingelserne for adgang til den marginale udlånsfacilitet: forpligtelsen til på forhånd at stille tilstrækkelige godkendte aktiver som sikkerhed i tilfælde, hvor der er en negativ restsaldo på en modparts afviklingskonto i TARGET2 efter afslutning af kontrolprocedurerne ultimo dagen, og der derfor anses for at opstå en automatisk anmodning om adgang til den marginale udlånsfacilitet som fastsat i artikel 19, stk. 6.

▼M4

e) 

enhver betalingsforpligtelse i henhold til artikel 144a, stk. 3).

▼B

2.  En sanktion, som pålægges i henhold til denne artikel, indebærer:

a) 

alene et gebyr, eller

b) 

både et gebyr og en anden sanktion.

Artikel 155

Gebyrer som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

Hvis en modpart ikke opfylder de i artikel 154, stk. 1, omhandlede forpligtelser, pålægger Eurosystemet denne et gebyr for hvert tilfælde af manglende overholdelse. Gebyret beregnes i henhold til bilag VII.

Artikel 156

Andre sanktioner som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

1.  Hvis en modpart i mere end to tilfælde i løbet af en periode på 12 måneder ikke opfylder en forpligtelse omfattet af artikel 154, stk. 1, litra a) eller b), og der i forbindelse med hver enkelt overtrædelse:

▼M4

a) 

var grundlag for pålæggelse af et gebyr

▼B

b) 

beslutningen om at pålægge et gebyr i hvert tilfælde blev meddelt modparten, og

c) 

hver enkelt overtrædelse vedrører den samme type overtrædelse,

suspenderer Eurosystemet modparten i tilfælde af en tredje overtrædelse og eventuelle efterfølgende tilfælde af manglende overholdelse af en forpligtelse af samme type i den pågældende periode på 12 måneder. Perioden på 12 måneder tæller fra datoen for den første manglende opfyldelse af en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra a) eller b), alt efter omstændighederne.

2.  En suspension foretaget af Eurosystemet efter stk. 1 gælder for alle efterfølgende markedsoperationer af samme type som den markedsoperation, der førte til en sanktion efter stk. 1.

3.  En suspension i overensstemmelse med stk. 1 gælder i en periode, som fastsættes i overensstemmelse med bilag VII.

▼M6

4.  Hvis en modpart i mere end to tilfælde i løbet af en periode på 12 måneder ikke opfylder en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra c), og der i forbindelse med hver enkelt overtrædelse:

a) 

var grundlag for pålæggelse af et gebyr

b) 

beslutningen om at pålægge et gebyr i hvert tilfælde blev meddelt modparten

c) 

hver overtrædelse vedrører den samme type overtrædelse,

suspenderer Eurosystemet i forbindelse med en tredje overtrædelse modparten fra den første likviditetstilførende markedsoperation i den reservekravsperiode, der følger efter meddelelse af suspenderingen.

Hvis modparten efterfølgende igen overtræder kravene, suspenderes modparten fra den første likviditetstilførende markedsoperation i den reservekravsperiode, der følger efter meddelelse af suspenderingen, indtil en periode på 12 måneder er forløbet uden at modparten har foretaget yderligere overtrædelser.

Hver periode på 12 måneder tæller fra datoen for meddelelse af en sanktion for manglende opfyldelse af en forpligtelse i artikel 154, stk. 1, litra c). Anden og tredje overtrædelse, der finder sted inden for 12 måneder fra meddelelsen, tages i betragtning.

▼B

5.  Eurosystemet kan undtagelsesvis suspendere en modpart fra Eurosystemets fremtidige pengepolitiske operationer i en periode på tre måneder som følge af manglende opfyldelse af en eller flere af de i artikel 154, stk. 1, omhandlede forpligtelser. I så fald tager Eurosystemet hensyn til overtrædelsens alvor og navnlig de involverede beløb samt den manglende overholdelses hyppighed og varighed.

6.  En suspensionsperiode, som Eurosystemet har besluttet i henhold til denne artikel, gælder i tillæg til det relevante gebyr, som pålægges i overensstemmelse med artikel 155.

Artikel 157

Andre sanktioner gældende for filialer som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler

Når Eurosystemet suspenderer en modpart i overensstemmelse med artikel 156, stk. 5, kan denne suspension også gælde for den pågældende modparts filialer, som er etableret i andre medlemsstater, der har euroen som valuta.



SJETTE DEL

SKØNSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

▼M2

Artikel 158

Skønsmæssige foranstaltninger af forsigtighedshensyn eller som følge af tilfælde af misligholdelse

1.  Eurosystemet kan af forsigtighedshensyn træffe følgende foranstaltninger:

a) 

suspendere, begrænse eller udelukke en modparts adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til kontrakt- eller lovgivningsmæssige ordninger, som hjemmecentralbanken eller ECB anvender

b) 

afvise, begrænse anvendelsen af eller anvende yderligere haircuts for aktiver, som en bestemt modpart har mobiliseret som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer på grundlag af enhver oplysning, som Eurosystemet finder relevant, især hvis der synes at være en høj grad af sammenfald mellem modpartens kreditkvalitet og kreditkvaliteten på de aktiver, som modparten har mobiliseret som sikkerhed.

2.  Modparter, som er underlagt tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. i), men som ikke opfylder kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau i overensstemmelse med tilsynskravene, og modparter, som er underlagt et tilsvarende tilsyn jf. artikel 55, litra b), nr. iii), men som ikke opfylder tilsvarende krav om kapitalgrundlag i forordning (EU) nr. 575/2013 på individuelt og/eller konsolideret niveau, suspenderes, begrænses eller udelukkes fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn. Tilfælde, hvor Eurosystemet vurderer, at opfyldelse kan sikres gennem passende og rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger fastsat af Styrelsesrådet, kan undtages.

3.  I forbindelse med vurderingen af en modparts finansielle sundhed i henhold til artikel 55, litra c), og med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke følgende modparter fra Eurosystemets pengepolitiske operationer af forsigtighedshensyn:

a) 

modparter, for hvilke oplysninger om deres kapitalprocenter under forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB rettidigt eller senest inden for 14 uger efter udgangen af det relevante kvartal,

b) 

modparter, som ikke skal indberette deres kapitalprocenter under forordning (EU) nr. 575/2013 men for hvilke tilsvarende oplysninger jf. artikel 55, litra b), nr. iii), ikke er gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB rettidigt eller senest inden for 14 uger efter udgangen af det relevante kvartal.

Hvor adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer er blevet suspenderet, begrænset eller udelukket, kan adgangen reetableres, når de relevante oplysninger er blevet gjort tilgængelige for den relevante nationale centralbank og ECB, og når Eurosystemet beslutter, at modparten opfylder kriterierne for finansiel sundhed i henhold til artikel 55, litra c).

▼M6

3a.  Eurosystemet kan af forsigtighedshensyn suspendere, indskrænke eller ekskludere adgangen til pengepolitiske operationer for modparter, som leder likviditet fra Eurosystemet til en anden enhed, der tilhører samme bankkoncern (som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/59/EU og artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 14 ), hvis enheden, der modtager denne likviditet er i) en ikke-godkendt afviklingsenhed, eller ii) underlagt skønsmæssige foranstaltninger af forsigtighedshensyn.

4.  Med forbehold af andre skønsmæssige foranstaltninger skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer for de modparter, som de relevante myndigheder beslutter er »nødlidende eller forventeligt nødlidende« på grundlag af betingelserne i artikel 18, stk. 4, litra a)-d), i forordning (EU) nr. 806/2014 eller national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 4, litra a)-d), i direktiv 2014/59/EU. Begrænsningen skal svare til den adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, der gælder på det tidspunkt, hvor modparterne vurderes »nødlidende eller forventeligt nødlidende«. De nationale centralbanker skal sikre gennem deres kontraktmæssige og lovgivningsmæssige ordninger, at adgangsbegrænsningen er automatisk for den relevante modpart, uden at det kræver en specifik afgørelse, og at adgangsbegrænsningen træder i kraft dagen efter den dag, hvor de relevante myndigheder finder, at den pågældende modpart er »nødlidende eller forventeligt nødlidende«. Denne begrænsning berører ikke andre yderligere skønsmæssige foranstaltninger, som Eurosystemet måtte træffe.

▼M2

5.  I tillæg til at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i stk. 4 kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke modparter fra at have adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, hvis de anses for at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende« i henhold til stk. 4, og hvis de opfylder følgende betingelser:

a) 

De er ikke underlagt afviklingsforanstaltninger af afviklingsmyndigheden, fordi det ser ud til at alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller en tilsynsmyndighed, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b) i direktiv 2014/59/EU, vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont i lyset af udarbejdelsen af alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller tilsynsmyndigheden.

b) 

De vurderes at opfylde betingelserne for afvikling i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 eller national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU i lyset af udarbejdelsen af afviklingsforanstaltningen,

c) 

De hidrører fra en afviklingsforanstaltning som defineret i artikel 3, nr. 10, i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 40, i direktiv 2014/59/EU eller alternative foranstaltninger iværksat af den private sektor eller tilsynsmyndigheden, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b, i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b) i direktiv 2014/59/EU.

6.  Udover at begrænse adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til stk. 4 skal Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, yderligere begrænse eller udelukke de modparter fra adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, som findes at være »nødlidende eller forventeligt nødlidende«, men for hvilke der ikke er iværksat en afviklingsforanstaltning og der ikke ser ud til at være alternative foranstaltninger iværksat af den private sekter eller tilsynsmyndigheden, der vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont, som henvist til i artikel 18, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 806/2014 og national lovgivning, der gennemfører artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU.

7.  Hvis en skønsmæssig foranstaltning er baseret på tilsynsmæssige oplysninger, skal Eurosystemet anvende disse oplysninger, som er tilvejebragt af enten tilsynsmyndighederne eller modparterne, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med og strengt nødvendig for, at Eurosystemet kan opfylde sine pengepolitiske opgaver.

8.  I tilfælde af misligholdelse kan Eurosystemet suspendere, begrænse eller udelukke adgangen til Eurosystemets pengepolitiske operationer vedrørende modparter i misligholdelse i henhold til de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af Eurosystemet.

9.  Alle Eurosystemets skønsmæssige foranstaltninger skal anvendes på en proportional og ikke-diskriminerende måde og skal behørigt begrundes af Eurosystemet.

▼B

Artikel 159

Skønsmæssige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets kreditkvalitetsvurdering

1.  Eurosystemet vurderer, om en udstedelse, udsteder, debitor eller garant opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav på grundlag af enhver oplysning, som det anser for relevant.

2.  Eurosystemet kan afvise, begrænse mobiliseringen eller anvendelsen af aktiver eller anvende yderligere haircuts i henhold til grundlaget i stk. 1, hvis det er nødvendigt for at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet.

3.  Hvis en afvisning som beskrevet i stk. 2 er baseret på tilsynsmæssige oplysninger, skal Eurosystemet anvende disse oplysninger, som er tilvejebragt af enten modparter eller tilsynsmyndigheder, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med og strengt nødvendig for, at Eurosystemet kan opfylde sine pengepolitiske opgaver.

▼M6

4.  Eurosystemet kan udelukke følgende aktiver fra listen over belånbare omsættelige aktiver:

a) 

aktiver, der er udstedt, udstedt sammen med, serviceret eller garanteret af modparter eller enheder med snævre forbindelser til de modparter, som er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af Unionen i henhold til traktatens artikel 75 eller af en medlemsstat vedrørende begrænsning i anvendelse af midler, og/eller

b) 

aktiver, der er udstedt, udstedt sammen med, serviceret eller garanteret af modparter eller enheder med snævre forbindelser til modparter, som er omfattet af en af ECB's Styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer, begrænser eller udelukker deres adgang til Eurosystemets markedsoperationer eller stående faciliteter.

▼B



SYVENDE DEL

SUPPLERENDE FÆLLES MINIMUMSKARAKTERISTIKA VEDRØRENDE EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER

Artikel 160

Retsforholdet mellem centralbanker i Eurosystemet og deres modparter

Eurosystemet skal sikre, at dets kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser for så vidt angår dets modparter, jf. artikel 1, stk. 3, er i overensstemmelse med bestemmelserne i syvende del.



KAPITEL 1

Supplerende fælles minimumskarakteristika gældende for alle ordninger vedrørende Eurosystemets pengepolitiske operationer

Artikel 161

Ændringer til/af gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme

1.  Hver national centralbank anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der skal sikre, at den er i stand til uden unødig forsinkelse at gennemføre alle ændringer af den pengepolitiske ramme.

2.  Den nationale centralbank skal indsætte en bestemmelse i sine kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser om, at dens modparter skal underrettes om de i stk. 1 omhandlede ændringer. Den nationale centralbank skal sikre, at det med sikkerhed fremgår af en sådan underretning, fra hvilket tidspunkt disse ændringer får retsvirkning.

Artikel 162

Valuta i hvilken betalingerne udføres

Det skal fremgå af de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, at alle betalinger med relation til Eurosystemets pengepolitiske operationer, ud over betalinger i udenlandsk valuta i forbindelse med valutaswaps i pengepolitisk øjemed, skal udføres i euro.

Artikel 163

Formatet for de kontraktmæssige bestemmelser

Hvis det er nødvendigt at betragte alle transaktioner under en aftale som en enkelt kontraktlig aftale og/eller at betragte en aftale som en overordnet aftale for at give mulighed for effektivt ophør og slutafregning (herunder netting) af alle udestående transaktioner i forbindelse med misligholdelse, skal der findes en bestemmelse herom i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender.

Artikel 164

Formularer, datamedia og kommunikationsmidler

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at der i forholdet mellem den nationale centralbank og modparterne er opstillet passende og entydige regler vedrørende anvendelsen af formularer, herunder bekræftelsen af transaktionsvilkår, datamedia samt kommunikationsmidler og -detaljer.

Artikel 165

Misligholdelse

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal foreskrive, at der som minimum er tale om misligholdelse i tilfælde, som i det væsentlige ikke afviger fra følgende:

a) 

en kompetent retslig eller anden myndighed træffer beslutning om at iværksætte en likvidationsprocedure eller udnævne en kurator eller en tilsvarende person eller iværksætte en anden tilsvarende procedure over for modparten

b) 

en kompetent retslig eller anden myndighed træffer beslutning om at iværksætte en reorganiseringsforanstaltning eller en anden tilsvarende procedure over for modparten med det formål at beskytte eller rette op på modpartens finansielle situation og undgå, at der træffes en beslutning som den i litra a) omtalte

c) 

en skriftlig erklæring fra modparten om dennes manglende evne til at betale hele eller en hvilken som helst del af sin gæld eller til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med pengepolitiske transaktioner, en frivillig rammeaftale eller anden ordning indgået af modparten med dennes kreditorer, eller hvis modparten er, eller skønnes at være, insolvent eller skønnes at være ude af stand til at betale sin gæld

d) 

der træffes proceduremæssige foranstaltninger forud for en beslutning i henhold til litra a) eller b)

e) 

en tilsikring eller anden erklæring, som forud for indgåelsen af en kontrakt er fremsat af modparten eller ud fra gældende lovbestemmelser forudsættes at være fremsat af modparten, er ukorrekt eller usand

f) 

modpartens tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til enten: a) direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, eller b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF ( 15 ), som de er gennemført i den relevante medlemsstat, der har euroen som valuta, suspenderes eller tilbagekaldes

g) 

modparten suspenderes eller ekskluderes fra medlemskab af et betalingssystem eller en ordning, hvorigennem betalinger under pengepolitiske transaktioner foretages, eller (undtagen i forbindelse med valutaswap-transaktioner) suspenderes eller ekskluderes fra medlemskab af et værdipapirafviklingssystem, som anvendes til afvikling af Eurosystemets pengepolitiske transaktioner

h) 

foranstaltninger, som angivet i artikel 41, stk. 1, artikel 43, stk. 1, og artikel 44 i direktiv 2013/36/EU, træffes over for modparten

i) 

modparten undlader i forbindelse med tilbageførselsforretninger at overholde bestemmelser vedrørende risikokontrolforanstaltninger

j) 

modparten undlader i forbindelse med genkøbsforretninger at betale købsprisen eller genkøbsprisen eller undlader at levere købte eller genkøbte aktiver; eller modparten undlader i forbindelse med lån mod sikkerhedsstillelse at levere aktiver eller tilbagebetale tilgodehavendet på de respektive gældende datoer for disse betalinger og leveringer

k) 

modparten undlader i forbindelse med valutaswaps, der gennemføres i pengepolitiske øjemed, og tidsindskud at betale eurobeløbet eller undlader i forbindelse med valutaswaps, der udføres i pengepolitisk øjemed, at betale beløb i udenlandsk valuta på de gældende datoer for disse betalinger

l) 

i tilfælde af misligholdelse, der i det væsentlige ikke afviger fra de tilfælde, som er defineret i denne artikel, for modpartens vedkommende under en aftale, der er indgået med henblik på forvaltningen af ECB's eller de nationale centralbankers valutareserver eller egenkapital

m) 

modparten undlader at stille relevante oplysninger til rådighed, med alvorlige konsekvenser for hjemmecentralbanken til følge

n) 

modparten undlader at opfylde en hvilken som helst anden af sine forpligtelser under aftaler og bestemmelser vedrørende tilbageførselstransaktioner og valutaswap-transaktioner og undlader, hvis en udbedring er mulig, at udbedre denne mangel inden for højst 30 dage, hvis der er tale om transaktioner mod sikkerhedsstillelse, og inden for højst 10 dage, hvis der er tale om valutaswap-transaktioner, efter at den nationale centralbank har fremsendt meddelelse om dette krav

o) 

i tilfælde af modpartens misligholdelse af en aftale med et andet medlem af Eurosystemet, som er indgået med det formål at gennemføre pengepolitiske operationer i Eurosystemet, og dette andet medlem af Eurosystemet i denne forbindelse har gjort brug af sin ret til at afvikle alle transaktioner under en sådan aftale på grund af misligholdelsen

p) 

modparten er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU i henhold til artikel 75 i traktaten, der begrænser modpartens mulighed for anvendelse af sine midler

q) 

modparten er genstand for indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af en medlemsstat, der har euroen som valuta, der begrænser modpartens mulighed for at anvende sine midler

r) 

alle eller en væsentlig del af modpartens aktiver er indefrosset, omfattet af arrest eller udlæg eller et andet skridt, som har til formål at beskytte offentlige interesser eller modpartens kreditorer

s) 

alle eller en væsentlig del af modpartens aktiver er transporteret til en anden enhed

t) 

enhver truende eller faktisk indtruffet begivenhed, hvis indtræden kan medføre misligholdelse af en modparts opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til en ordning, som er indgået med det formål at gennemføre pengepolitiske operationer i Eurosystemet eller andre regler, der gælder for forholdet mellem modparten og en af de nationale centralbanker.

2.  Tilfældene i stk. 1, litra a) og p), skal føre til automatisk konstatering af misligholdelse; tilfældene i litra b), c) og q) kan føre til automatisk konstatering af misligholdelse; tilfældene i litra d)-o) samt r)-t) kan ikke føre til automatisk konstatering af misligholdelse, men skal bero på et skøn, dvs. at der kun konstateres misligholdelse som følge af en påkravsmeddelelse. En sådan påkravsmeddelelse kan give en »henstand« på maksimalt tre bankdage til at rette op på den pågældende situation. Ved misligholdelse, der beror på et skøn, skal de nationale centralbanker sikre, at det tydeligt fremgår af de bestemmelser, der vedrører udøvelsen af et sådant skøn, hvilken retlig virkning der er forbundet hermed.

Artikel 166

Midler, der kan anvendes i tilfælde af misligholdelse og af forsigtighedshensyn

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at gøre brug af følgende midler:

a) 

suspension, begrænsning eller udelukkelse af modparten fra adgang til markedsoperationer

b) 

suspension, begrænsning eller udelukkelse af modparten fra adgang til de stående faciliteter

c) 

ophør af alle udestående aftaler og transaktioner

d) 

fremskyndet forfald af fordringer, som endnu ikke er forfaldne eller betingede

e) 

anvende modpartens indskud i den nationale centralbank til at modregne fordringer hos den pågældende modpart

f) 

indstille opfyldelsen af forpligtelser over for modparten, indtil fordringen hos modparten er opfyldt.

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse kan gøre brug af følgende midler, ud over midlerne i stk. 1:

a) 

gøre krav på morarenter, og

b) 

gøre krav på erstatning for tab, der er lidt som følge af modpartens misligholdelse.

3.  Den nationale centralbank kan anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som af forsigtighedshensyn berettiger hjemmecentralbanken til at afvise aktiver, begrænse anvendelsen af aktiver eller anvende yderligere haircuts for aktiver, som den relevante modpart har stillet som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer.

4.  Den nationale centralbank skal anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der til enhver tid og uden unødig forsinkelse lovgyldigt sikrer, at hjemmecentralbanken kan realisere alle aktiver, der er stillet som sikkerhed, således at den nationale centralbank har ret til at realisere værdien af den ydede kredit, hvis modparten ikke omgående udligner sin negative saldo.

▼M6

4a.  Den nationale centralbank skal anvende kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, der til enhver tid sikrer, at hjemmecentralbanken har ret til at pålægge et gebyr, hvis en modpart helt eller delvist ikke tilbagebetaler eller betaler en hvilken som helst del af kreditbeløbet eller af genkøbsprisen eller undlader at levere de købte aktiver på udløbsdatoen eller på anden måde ved forfald, i det tilfælde at det ikke er muligt at bringe andre midler i anvendelse i henhold til artikel 166, stk. 2. Gebyret beregnes i overensstemmelse med bilag VII, sektion III, under hensyntagen til det kontantbeløb, som modparten ikke kunne betale eller tilbagebetale eller til de aktiver, som modparten ikke kunne levere, og antallet af kalenderdage, hvor modparten ikke har betalt, tilbagebetalt eller leveret.

▼B

5.  Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse af de pålagte foranstaltninger, kan ECB's Styrelsesråd træffe beslutning om de midler, der skal anvendes, herunder suspension, begrænsning eller udelukkelse af adgang til markedsoperationer eller stående faciliteter.

Artikel 167

Modparternes tilvejebringelse af oplysninger

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at en national centralbank kan indhente alle relevante oplysninger fra modparterne i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer.

Artikel 168

Varsler og andre meddelelser

1.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som kræver, at alle varsler og andre meddelelser er i skriftlig og/eller elektronisk form.

2.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, hvoraf det fremgår entydigt, hvordan varsler og andre meddelelser skal fremsendes, og hvornår de træder i kraft. Frister, hvorefter varsler og andre meddelelser træder i kraft, må i intet tilfælde være så lange, at det ændrer den økonomiske virkning af de dispositioner, der er truffet som helhed. Især skal en bekræftelse afleveres og kontrolleres omgående.

Artikel 169

Tredjepartsrettigheder

1.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som kræver, at modpartens rettigheder og forpligtelser ikke må overdrages, belånes eller på anden måde handles med af modparten uden hjemmecentralbankens forudgående skriftlige samtykke.

2.  De enkelte nationale centralbanker anvender kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som sikrer, at kun den kontraherende nationale centralbank eller hjemmecentralbanken og den anførte modpart har rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af transaktionen. Sådanne kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser skal dog muliggøre de forbindelser mellem de nationale centralbanker og/eller ECB:

a) 

som opstår i forbindelse med den grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver, og

b) 

som er nødvendige for operationer gennemført med modparter, der handler via en mellemværende institution.

Artikel 170

Gældende lov og jurisdiktion

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal foreskrive, at gældende lov for de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, og for alle transaktioner, der gennemføres under disse bestemmelser, undtagen i tilfælde, hvor den grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver stiller andre krav, skal være loven i den medlemsstat, der har euroen som valuta, hvor den nationale centralbank er beliggende.

▼M2

2.  Tvistbilæggelser skal uden at berøre Den Europæiske Unions Domstols kompetence finde sted ved domstole eller retter i den pågældende medlemsstat, der har euroen som valuta.

▼B

Artikel 171

Afviklingsdage for tidsindskud

Bestemmelser vedrørende indskud, som anvendes af den nationale centralbank, skal præcisere, at afviklingen vedrørende både indbetaling og udbetaling af tidsindskud finder sted på de dage, der er angivet i ECB's meddelelse af indskudsoperationen.



KAPITEL 2

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der gælder for både aftaler om genkøbsforretninger og lån mod sikkerhedsstillelse

Artikel 172

Dato for transaktionens genkøbsdel

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at datoen for transaktionens genkøbsdel, herunder datoen for tilbagebetaling af aftalen om lån mod sikkerhedsstillelse alt efter omstændighederne, fastsættes til det tidspunkt, hvor transaktionen indledes.

Artikel 173

Bankdage

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal definere »bankdag« i henhold til artikel 2.

Artikel 174

Rentesats

1.  Forskellen mellem salgs- og genkøbsprisen i en genkøbsforretning svarer til det aggregerede beløb, der er opnået ved anvendelse af en bestemt rentesats for renten på købsprisen i løbet af perioden fra den aftalte købsdato til genkøbsdatoen.

2.  Renten på et lån mod sikkerhed bestemmes ved at anvende den angivne rentesats på lånebeløbet i hele operationens løbetid.

3.  Rentesatsen for genkøbsforretninger svarer til en simpel rentesats, og der beregnes rente efter konventionen »faktisk/360«.

Artikel 175

Mekanismerne for omveksling af ikke-eurobeløb

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at mekanismerne for omveksling af ikke-eurobeløb til euro specificerer, at den anvendte kurs er ECB's daglige euroreferencekurs for omveksling af udenlandsk valuta eller, hvis denne ikke er til rådighed, spotkursen angivet af ECB på bankdagen forud for den dag, hvor omregningen skal finde sted med henblik på salg af euro mod køb af den anden valuta.



KAPITEL 3

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for genkøbsaftaler

Artikel 176

Genstand for genkøbsaftaler

1.  De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank i forbindelse med indgåelsen af genkøbsforretninger, skal sikre, at der er et salg af brugbare aktiver mod eurokontanter med en samtidig aftale om at sælge tilsvarende aktiver tilbage mod euro på et nærmere angivet tidspunkt.

2.  Den nationale centralbank definerer »tilsvarende aktiver« som aktiver fra den samme udsteder, som indgår i samme emission uden hensyn til udstedelsesdatoen, og som er af samme type, nominelle værdi, beløb og beskrivelse som de aktiver, der sammenlignes med.

3.  Hvis de aktiver, hvormed der sammenlignes i henhold til stk. 2, er omregnet eller redenomineret, eller der gennemføres en option, ændres definitionen som følger:

a) 

i tilfælde af omregning gælder den for de aktiver, hvortil aktiverne er omregnet

b) 

i tilfælde af en option gælder den for aktiver af samme værdi som de betalte aktiver, såfremt sælgeren har betalt køberen et beløb, der svarer til optionens værdi

c) 

i tilfælde af redenominerede aktiver gælder den for aktiver af samme værdi som de aktiver, hvortil de oprindelige aktiver er blevet redenomineret, om nødvendigt sammen med et pengebeløb svarende til en eventuel differens i aktivernes værdi før og efter deres redenominering.

Artikel 177

Slutafregnings- og nettingordninger vedrørende genkøbsaftaler

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at slutafregne og bringe alle udestående genkøbstransaktioner til ophør.

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde bestemmelser vedrørende netting, som har til formål at opnå økonomiske virkninger svarende til nedenstående.

a) 

I tilfælde af misligholdelse skal genkøbsdatoen for hver enkelt transaktion anses for at indtræffe øjeblikkeligt, og være underlagt en af følgende muligheder:

i) 

alle tilsvarende aktiver leveres øjeblikkeligt, og således at opfyldelsen af parternes respektive forpligtelser med hensyn til levering af aktiver og betaling af genkøbsprisen for alle genkøbte aktiver finder sted udelukkende i overensstemmelse med bestemmelsen i nedenstående litra b)-d), eller

ii) 

genkøbsforretningen ophæves.

b) 

Markedsværdien af de misligholdte genkøbte aktiver og alle tilsvarende aktiver, som skal overføres, samt den genkøbspris, som skal betales af de enkelte parter, fastsættes af den nationale centralbank for alle transaktioner på genkøbsdatoen, og på kommercielt rimelige vilkår.

c) 

På grundlag af litra b) beregner den nationale centralbank, hvor meget parterne skylder hinanden på genkøbsdatoen. De beløb, som den ene part skylder, modregnes de beløb, som den anden skylder, og kun nettosaldoen betales af den part, hvis fordring herved er vurderet til det laveste beløb.

d) 

Nettosaldoen forfalder og skal betales den næste dag, hvor TARGET2 er åben for gennemførelse af betaling. I forbindelse med denne beregning omregnes alle beløb, som ikke er fastsat i euro, til euro på den relevante dato og til kursen beregnet i henhold til artikel 175.

3.  Den nationale centralbank definerer »markedsværdi for misligholdte aktiver« i overensstemmelse med artikel 2.

Artikel 178

Overholdelse af risikokontrolforanstaltninger

Hvis de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, omfatter bestemmelser om substitution af sikkerhed, skal disse bestemmelser sikre, at de påkrævede risikokontrolforanstaltninger overholdes.

Artikel 179

Likvide beholdninger

Hvis de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, indeholder bestemmelser om marginbeløb, som skal betales eller returneres i kontanter, skal disse også foreskrive, at enhver yderligere forpligtelse til at returnere eller tilvejebringe marginbeløb først opfyldes ved brug af kontanter op til det samme beløb sammen med eventuelle tilskrevne renter.

Artikel 180

Yderligere bestemmelser vedrørende genkøbsforretninger

Uden at berøre bestemmelserne i denne retningslinje kan den nationale centralbank specificere yderligere bestemmelser i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den anvender, vedrørende genkøbsforretninger.



KAPITEL 4

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for lån mod sikkerhed

Artikel 181

Tilvejebringelse og realisation af sikkerhedsstillelse

1.  For så vidt angår aftaler om lån mod sikkerhed, tager den nationale centralbank i sine kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser højde for de forskellige procedurer og regler, der gælder i de forskellige retssystemer med hensyn til at etablere og efterfølgende realisere en ret over sikkerheden, f.eks. pantsætning, overdragelse eller pant.

2.  De relevante bestemmelser om lån mod sikkerhed, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at aktiverne, der er stillet som sikkerhed, er juridisk realiserbare for den nationale centralbank, uden at der eksisterer tidligere fordringer på de pågældende aktiver. Det skal ikke være muligt for tredjemand, herunder den afviklende myndighed i tilfælde af konkurs, at intervenere og få opfyldt et krav på de aktiver, der er stillet som sikkerhed, medmindre der er tale om svig, eller opnå rettigheder knyttet til disse.

3.  De relevante bestemmelser om lån mod sikkerhed, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse, som specificeret i artikel 165, har ret til at realisere den økonomiske værdi af de aktiver, der er stillet som sikkerhed. En sådan misligholdelse skal også afspejle de omstændigheder, under hvilke den nationale centralbank kan betragte modparten som værende i misligholdelse i forbindelse med genkøbsaftaler.

Artikel 182

Udvidelse af intradag operationer til dag-til-dag operationer

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som den nationale centralbank anvender, skal give mulighed for, at operationer, der er indledt som intradag-operationer, kan udvides til dag-til-dag operationer.



KAPITEL 5

Supplerende fælles minimumskarakteristika, der udelukkende gælder for valutaswaps, som gennemføres i pengepolitisk øjemed

Artikel 183

Samtidige salg- og købsforretninger til omgående levering eller på termin

De relevante kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at hver enkelt transaktion udgør et samtidigt salg til omgående levering og terminssalg og -køb af euro mod en enkelt udenlandsk valuta.

Artikel 184

Tidspunkt for og teknisk afvikling af betalingsoverførsler

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde en bestemmelse vedrørende valg af tidspunkt og teknik i forbindelse med betalingsoverførsler. Datoen for terminssalget og -købet skal fastsættes til det tidspunkt, hvor transaktionen indledes.

Artikel 185

Definition af specifikke termer

De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal definere udenlandsk valuta, spotkurs, terminskurs, overførselsdato og tilbageførselsdato i overensstemmelse med følgende:

a)

»udenlandsk valuta« : enhver lovlig valuta, undtagen euro

b)

»spotkurs« : i forbindelse med en specifik transaktion den kurs (beregnet i henhold til artikel 175), som anvendes til at omregne eurobeløbet til det beløb i den for den pågældende transaktion relevante udenlandske valuta, som den ene part er forpligtet til at overføre til den anden på overførselsdatoen mod betaling af eurobeløbet; denne kurs anføres i bekræftelsen

c)

»terminskurs« : den kurs, der beregnes i henhold til artikel 175, og som anvendes til at omregne eurobeløbet til det beløb i den udenlandske valuta, som den ene part er forpligtet til at overføre til den anden på tilbageførselsdatoen mod betaling af eurobeløbet; denne kurs skal anføres i bekræftelsen og defineres i de relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank

d)

»tilbageførselsbeløbet i udenlandsk valuta« : det beløb i udenlandsk valuta, som kræves for at købe eurobeløbet på tilbageførselsdatoen

e)

»overførselsdatoen« : i forbindelse med alle transaktioner den dato og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor overførslen af eurobeløbet fra den ene part til den anden skal finde sted, dvs. datoen og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor parterne har vedtaget, at afviklingen af en overførsel af eurobeløbet skal finde sted

f)

»tilbageførselsdato« : i forbindelse med alle transaktioner den dato og eventuelt tidspunktet på denne dato, hvor den ene part skal tilbageføre eurobeløbet til den anden.

Artikel 186

Slutafregnings- og nettingordninger vedrørende valutaswaps

1.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal sikre, at den pågældende nationale centralbank i tilfælde af misligholdelse har ret til at slutafregne og bringe alle udestående transaktioner til ophør.

2.  De relevante kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som anvendes af den nationale centralbank, skal indeholde bestemmelser vedrørende netting, som har til formål at opnå økonomiske virkninger svarende til nedenstående.

a) 

I tilfælde af misligholdelse skal hver enkelt transaktion betragtes som værende afviklet, og erstatningsværdien af eurobeløbet og tilbageførselsbeløbet i udenlandsk valuta skal fastsættes af den nationale centralbank på det grundlag, at disse erstatningsværdier er de beløb, som ville være nødvendige for at opretholde den økonomisk tilsvarende værdi til de betalinger, som ellers havde været påkrævet. for den nationale centralbank.

b) 

På grundlag af de således opgjorte beløb beregner den nationale centralbank, hvor meget parterne skylder hinanden på tilbageførselsdatoen. De beløb, som den ene part skal betale, skal om nødvendigt omregnes til euro i overensstemmelse med artikel 175 og modregnes i de beløb, som den anden skal betale. Kun nettosaldoen betales af den part, hvis fordring herved er vurderet til det laveste beløb. Denne nettosaldo forfalder og skal betales den næste dag, hvor TARGET2 er åben for gennemførelse af denne betaling.

Artikel 187

Yderligere bestemmelser vedrørende valutaswaps

Uden at berøre kravene i denne retningslinje kan der fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af valutaswaps i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som den national centralbank anvender.



OTTENDE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 188

Udveksling af oplysninger

Hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af pengepolitikken, kan de nationale centralbanker udveksle individuelle oplysninger med hinanden, f.eks. vedrørende driftsmæssige data med tilknytning til modparter, der deltager i Eurosystemets pengepolitiske operationer. Sådanne oplysninger er underlagt betingelser om tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 37 i ESCB-statutten.

Artikel 189

Lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Modparterne i Eurosystemets pengepolitiske operationer anses for at være bekendt med og skal opfylde alle de forpligtelser, der påhviler dem i forbindelse med lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 190

Ophævelse

1.  Retningslinje ECB/2011/14 ophæves fra den 1. maj 2015.

2.  Henvisninger til den ophævede retningslinje skal forstås som henvisninger til denne retningslinje og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 191

Virkning, anvendelse og gennemførelse

1.  Denne retningslinje får virkning på dagen, hvor den meddeles til de nationale centralbanker.

2.  Alle bestemmelser i denne retningslinje finder anvendelser fra den 1. maj 2015 med undtagelse af artikel 142, som finder anvendelse fra den 1. november 2015.

3.  De nationale centralbanker underretter ECB senest den 16. februar 2015 om de tekster og foranstaltninger, de vil anvende for at efterkomme de bestemmelser i denne retningslinje, som repræsenterer væsentlige ændringer i forhold til retningslinje ECB/2011/14.

Artikel 192

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.




BILAG I

RESERVEKRAV

Dette bilag tjener kun til orientering. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dette bilag og de retlige rammer for Eurosystemets reservekravssystem som beskrevet i stk. 1, har sidstnævnte forrang.

1. 

I henhold til artikel 19 i ESCB-statutten pålægger ECB kreditinstitutterne at holde mindstereserver på konti hos de nationale centralbanker inden for rammerne af Eurosystemets reservekravssystem. De retlige rammer for dette system er fastlagt i ESCB-statuttens artikel 19, forordning (EF) nr. 2531/98 og forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9). Med forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) sikres det, at betingelserne og vilkårene for Eurosystemets reservekravssystem er ensartede i alle medlemsstater, der har euroen som valuta.

2. 

Eurosystemets reservekravssystem har hovedsagelig til formål at stabilisere pengemarkedsrenten og skabe (eller forøge) et strukturelt likviditetsunderskud.

3. 

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er Eurosystemets reservekravssystem rettet mod kreditinstitutter, der er etableret i medlemsstater, der har euroen som valuta. Det indebærer yderligere, at filialer i euroområdet af institutter, der ikke har hjemsted i euroområdet, også er underlagt Eurosystemets reservekrav. Omvendt er filialer uden for euroområdet af kreditinstitutter med hjemsted i euroområdet ikke underlagt dette krav.

4. 

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) er institutter automatisk fritaget fra reservekravene fra starten af den reservekravsperiode, hvori deres tilladelse inddrages eller opgives, eller hvori en juridisk myndighed eller en anden kompetent myndighed i en medlemsstat træffer afgørelse om at indlede en afviklingsprocedure vedrørende instituttet.

5. 

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) kan ECB på et ikke-diskriminerende grundlag fritage institutterne i litra a)-c) fra reservekravene. Sådanne institutter omfatter bl.a. institutter, der er genstand for omstruktureringsforanstaltninger eller indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU eller en medlemsstat i henhold til traktatens artikel 75 vedrørende begrænsning i anvendelse af midler, eller som er omfattet af en af ECB's Styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter.

6. 

I henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) opretter og offentliggør ECB en liste over institutter, der er underlagt Eurosystemets reservekrav.

7. 

ECB offentliggør ligeledes en liste over institutter, som er fritaget for dette krav af andre årsager, end at institutterne er genstand for omstruktureringsforanstaltninger eller indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger, truffet af EU eller en medlemsstat i henhold til artikel 75 i traktaten, vedrørende begrænsning i anvendelse af midler, eller som er omfattet af en af ECB's Styrelsesråd truffet beslutning, der suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter.

8. 

Reservekravsgrundlaget for det enkelte kreditinstitut fastsættes på grundlag af en række poster på dets balance. Balancedataene rapporteres til de nationale centralbanker inden for de overordnede rammer af ECB's monetære og finansielle statistik. Instituttet beregner reservekravsgrundlaget for en given reservekravsperiode på grundlag af dataene for den måned, der ligger to måneder forud for den måned, i hvilken reservekravsperioden starter, jf. artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), med forbehold for de undtagelser, der gælder for haleinstitutter, som fastsat i samme forordnings artikel 3, stk. 4.

9. 

Reservekravskoefficienterne fastsættes af ECB inden for den maksimumsgrænse, der er angivet i Rådets forordning (EF) nr. 2531/98.

10. 

Det mindstereservebeløb, som hvert institut skal holde for en given reservekravsperiode, beregnes ved at anvende reservekoefficienterne for de respektive poster i reservekravsgrundlaget for den pågældende periode. De mindstereserver, som er fastslået af den relevante deltagende nationale centralbank og af instituttet i henhold til procedurerne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), udgør grundlaget for: a) forrentningen af de obligatoriske reservekravsbeholdninger og b) vurderingen af, om et institut overholder forpligtelsen til at holde de krævede mindstereserver.

11. 

Eurosystemets reservekravssystem har en indbygget gennemsnitsfacilitet, der har til formål at stabilisere renten, hvilket indebærer, at opfyldelsen af reservekravene vurderes på grundlag af de gennemsnitlige indeståender ultimo kalenderdagen på modparternes reservekravskonti målt over en reservekravsperiode. Hvorvidt reservekravene er overholdt, afgøres på grundlag af et instituts gennemsnitlige daglige indeståender på reservekravskonti i løbet af reservekravsperioden. Reservekravsperioden er defineret i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

12. 

I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) forrentes institutternes reservekravsbeholdninger med den gennemsnitlige ECB-rentesats for Eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (vægtet efter antallet af kalenderdage) efter nedenstående formel (resultatet afrundes til nærmeste cent):

image

image

hvor:

Rt

=

renten for indeståender på reservekravskonti i reservekravsperioden t

Ht

=

de gennemsnitlige daglige indeståender på reservekravskonti i reservekravsperioden t

nt

=

antal kalenderdage i reservekravsperioden t

rt

=

forrentningen for indeståender på reservekravskonti i reservekravsperioden t. Der foretages en standardafrunding af forrentningssatsen til to decimaler:

i

=

den i'ende kalenderdag i reservekravsperioden t

MRi

=

den marginale rente for den seneste primære markedsoperation afviklet på eller før kalenderdagen i

Hvis et institut undlader at opfylde andre forpligtelser i henhold til ECB's forordninger og afgørelser vedrørende Eurosystemets reservekravssystem (f.eks. hvis relevante data ikke fremsendes rettidigt eller ikke er nøjagtige), har ECB beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98 og forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4). ECB's Direktion kan fastsætte og offentliggøre kriterier for pålæggelse af sanktioner ifølge artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2531/98.




BILAG II

ANNONCERING AF AUKTIONER

Den offentlige auktionsmeddelelse indeholder følgende vejledende oplysninger:

a) 

Auktionens referencenummer

b) 

Auktionsdatoen

c) 

Operationstypen (likviditetstilførende eller opsugende samt hvilket pengepolitisk instrument der benyttes)

d) 

Operationens løbetid

e) 

Operationens varighed (normalt udtrykt i antal dage)

f) 

Auktionstypen, dvs. auktion til fast eller variabel rente

g) 

Tildelingsmetoden i forbindelse med auktioner til variabel rente, dvs. auktion til en enkelt rentesats (hollandsk auktion) eller flere rentesatser (amerikansk auktion)

h) 

Det tilsigtede operationsbeløb, normalt kun ved langfristede markedsoperationer

i) 

I forbindelse med auktioner til fast rente den faste rentesats, kurs, swappoint eller spænd (referencerenteindeks ved indekserede auktioner og noteringer ved en rentesats eller et spænd)

j) 

Laveste eller højeste accepterede rente, kurs, eller swappoint, hvis relevant

k) 

Operationens startdato og udløbsdato, hvis relevant, eller instrumentets valørdato og indfrielsesdato ved udstedelse af gældsbeviser fra Den Europæiske Centralbank (ECB)

l) 

De deltagende valutaer og ved valutaswaps hovedstolsvalutaen

m) 

Ved valutaswaps spotkursen, der anvendes ved beregning af bud

n) 

Højeste budbeløb, hvis er relevant

o) 

Laveste individuelle tildelingsbeløb, hvis relevant

p) 

Den laveste tildelingskvotient, dvs. den nedre grænse udtrykt i procent for budforholdet til den marginale rente, der kan tildeles hver en auktion, hvis relevant

q) 

Tidsfristen for afgivelse af bud

r) 

Ved udstedelse af ECB-gældsbeviser bevisernes pålydende værdi og udstedelsens ISIN-kode

s) 

Det højeste antal bud pr. modpart (ved auktioner til variabel rente, hvis ECB vælger at begrænse antallet af bud, sættes begrænsningen normalt til ti bud pr. modpart)

t) 

Noteringstypen (rentesats eller spænd)

u) 

Referenceenheden ved indekserede auktioner.




BILAG III

TILDELING VED AUKTIONER OG AUKTIONSPROCEDURER

Tabel 1

Tildeling ved auktioner til fast rente

Tildelingsprocenten er:

image

Det beløb, der tildeles modpart i, er:

alli = all % × (ai )

hvor:

A

=

det samlede tildelingsbeløb

n

=

det samlede antal modparter

ai

=

budbeløb fra modpart i

all %

=

tildelingsprocenten

alli

=

det samlede beløb, der tildeles modpart i

Tabel 2

Tildeling af beløb i auktioner med variabel rente i euro

(eksemplet vedrører bud udtrykt som rentesatser)

Tildelingsprocenten ved den marginale rente er:

image

Tildelingsbeløbet til modpart i til den marginale rente er:

all (rm ) i = all % (rm ) × a(rm)i

Det samlede beløb, der tildeles modpart i, er:

image

hvor:

A

=

det samlede tildelingsbeløb

r s

=

rente s budt af modparterne

N

=

det samlede antal modparter

a(r s ) i

=

modpart i's budbeløb til rente s (rs)

a(r s )

=

det samlede budbeløb til rente s (rs)

image

r m

=

den marginale rente:

r 1rs rm ved likviditetstilførende auktioner
rm rs r 1 ved likviditetsopsugende auktioner

r m – 1

=

renten inden den marginale rente (sidste rentesats, hvor det samlede budbeløb accepteres):

rm – 1 > rm ved likviditetstilførende auktioner
rm > rm – 1 ved likviditetsopsugende auktioner

all %(r m )

=

tildelingsprocenten ved den marginale rente

all(r s ) i

=

tildelingsbeløbet til modpart i til rente s

all i

=

det samlede beløb, der tildeles modpart i

Tabel 3

Tildeling af beløb i valutaswapauktioner til variable swappoint

Tildelingsprocenten ved det marginale antal swappoint er:

image

Tildelingsbeløbet til modpart i ved det marginale antal swappoint er:

all m ) i = all % (Δ m ) × a(Δm)i

Det samlede beløb, der tildeles modpart i, er:

image

hvor:

A =

det samlede tildelingsbeløb

Δs =

antal swappoint s budt af modparterne

N =

det samlede antal modparter

a(Δs) i =

modpart i's budbeløb ved antal swappoint ss)

a(Δs) =

det samlede budbeløb ved antal swappoint ss)

image

Δm =

det marginale antal swappoint:

Δ m ≥ Δ s ≥ Δ1 ved likviditetstilførende valutaswaps
Δ1 ≥ Δ s ≥ Δ m ved likviditetsopsugende valutaswaps

Δ m – 1

sidste antal swappoint inden det marginale antal swappoint (sidste antal, hvor det samlede budbeløb accepteres):

Δ m > Δ m – 1 ved likviditetstilførende valutaswaps
Δ m – 1 > Δ m ved likviditetsopsugende valutaswaps

all %(Δ m )

tildelingsprocenten ved det marginale antal swappoint

all(Δ s ) i

tildelingsbeløbet til modpart i ved antal swappoint s

all i

det samlede beløb, der tildeles modpart i




BILAG IV

OFFENTLIGGØRELSE AF AUKTIONSRESULTATER

Den offentlige meddelelse om auktionsresultatet indeholder følgende vejledende oplysninger:

a) 

Auktionens referencenummer

b) 

Auktionsdatoen

c) 

Operationstypen

d) 

Operationens løbetid

e) 

Operationens varighed (normalt udtrykt i antal dage)

f) 

Det samlede budbeløb fra Eurosystemets modparter

g) 

Antallet af budgivere

h) 

De deltagende valutaer ved valutaswaps

i) 

Det samlede tildelingsbeløb

j) 

Tildelingsprocenten ved auktioner til fast rente

k) 

Ved valutaswaps spotkursen, der anvendes ved beregning af bud

l) 

Ved auktioner til variabel rente den marginale rentesats, kurs, antal swappoint eller spænd, der er godkendt, og tildelingsprocenten ved den marginale rentesats, kurs eller antal swappoint

m) 

Ved auktioner med flere rentesatser minimumsbudrenten og maksimumsbudrenten, dvs. den nedre og øvre grænse for renten, til hvilken modparterne har afgivet bud i auktioner til variabel rente, og den vægtede, gennemsnitlige tildelingsrente

n) 

Operationens startdato og udløbsdato, hvis relevant, eller instrumentets valørdato og indfrielsesdato ved udstedelse af gældsbeviser fra Den Europæiske Centralbank (ECB)

o) 

Laveste individuelle tildelingsbeløb, hvis relevant

p) 

Laveste tildelingskvotient, hvis relevant

q) 

Ved udstedelse af ECB-gældsbeviser bevisernes pålydende værdi og udstedelsens ISIN-kode

r) 

Det højeste antal bud per modpart (ved auktioner til variabel rente, hvis ECB vælger at begrænse antallet af bud, sættes begrænsningen normalt til ti bud pr. modpart).




BILAG V

KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF MODPARTER, DER KAN DELTAGE I VALUTAINTERVENTIONER

1. Udvælgelsen af modparter til Eurosystemets valutainterventioner er baseret på to kriteriesæt, der vedrører principperne om forsigtighedshensyn og effektivitet.

2. Kriterierne vedrørende effektivitet anvendes først, efter at kriterierne vedrørende forsigtighedshensynet er blevet anvendt.

3. Kriterierne vedrørende forsigtighedshensyn omfatter følgende:

a) 

modpartens kreditværdighed, som vurderes ved at anvende en kombination af forskellige metoder, f.eks. kreditvurderinger, der er tilgængelige hos professionelle bureauer, og inhouse-analyser af kapitalgrundlag og andre forretningsforhold

b) 

en godkendt tilsynsmyndighed fører tilsyn med modparten

c) 

modparten har et godt omdømme og overholder høje etiske standarder.

4. Kriterierne vedrørende effektivitet omfatter bl.a. følgende:

a) 

modpartens konkurrencedygtige prisadfærd og dennes evne til at udføre store valutaoperationer effektivt under alle markedsforhold, og

b) 

kvaliteten og indholdet af de oplysninger, som modparten tilvejebringer.

5. For at kunne intervenere effektivt i forskellige geografiske områder kan de nationale centralbanker benytte sig af modparter i alle internationale finanscentre til deres valutainterventioner.




BILAG VI

GRÆNSEOVERSKRIDENDE ANVENDELSE AF BELÅNBARE AKTIVER

I.   KORRESPONDENTCENTRALBANKMODELLEN (CCBM)

Tabel 1

Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM)

Anvendelse af belånbare aktiver deponeret i land B af en modpart i land A med henblik på at opnå kredit fra den nationale centralbank i land A

image

1. Alle nationale centralbanker har depotkonti hos hinanden med henblik på grænseoverskridende anvendelse af belånbare aktiver. CCBM's nøjagtige procedure afhænger af, om de belånbare aktiver er øremærket til bestemte transaktioner, eller om de indgår i en pulje af underliggende aktiver.

2. I et system med øremærkning er proceduren følgende: Så snart en modparts bud på kredit er accepteret af hjemmecentralbanken, instruerer modparten, evt. via sin egen depotinstitution, værdipapirafviklingssystemet i det land, hvor de omsættelige aktiver er opbevaret, om at overføre disse til hjemmecentralbankens konto hos centralbanken i det pågældende land (herefter »korrespondentcentralbanken«). Når hjemmecentralbanken af korrespondentcentralbanken er blevet underrettet om, at sikkerheden er modtaget, overføres midlerne til modparten. De nationale centralbanker sender ikke midler, før de er sikre på, at modparternes omsættelige aktiver er modtaget af korrespondentcentralbanken. Hvis afviklingsfristerne kræver det, kan modparterne forhåndsdeponere aktiver på hjemmecentralbankens konto hos korrespondentcentralbankerne ved hjælp af CCBM-procedurerne.

3. I et system med pooling kan modparten til enhver tid levere omsættelige aktiver til hjemmecentralbankens konto hos korrespondentcentralbanken. Når hjemmecentralbanken af korrespondentcentralbanken er blevet underrettet om, at de omsættelige aktiver er indgået, indsættes disse omsættelige aktiver på modpartens puljekonto.

4. Der er udarbejdet særlige procedurer for grænseoverskridende anvendelse af visse ikke-omsættelige aktiver, dvs. gældsfordringer og detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom. Hvis der anvendes gældsfordringer som sikkerhed i en grænseoverskridende sammenhæng, anvendes en CCBM-variant, der benytter overdragelse af ejendomsret til, overdragelse til, eller pantsætning til fordel for hjemmecentralbanken eller pant til fordel for korrespondentcentralbanken som befuldmægtiget for hjemmecentralbanken. Endnu en ad hoc-variant baseret på pant til fordel for korrespondentcentralbanken som befuldmægtiget for hjemmecentralbanken anvendes for at muliggøre grænseoverskridende anvendelse af detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom.

5. CCBM er som minimum åben for modparter, både med hensyn til omsættelige og ikke-omsættelige aktiver, fra kl. 9.00 til kl. 16.00 (CET) på alle TARGET2 bankdage. En modpart, der ønsker at benytte CCBM, skal underrette den nationale centralbank, hvorfra den ønsker at modtage kredit, dvs. dens hjemmecentralbank, herom inden kl. 16.00 CET. Modparten skal sikre, at sikkerheden for kreditoperationerne indsættes på korrespondentcentralbankens konto senest kl. 16.45 CET. Instrukser eller deponering efter disse tidsfristers udløb behandles kun så vidt muligt og kan kun anvendes til kredit, der ydes den følgende TARGET2 bankdag. Hvis modparterne forventer at få behov for at anvende CCBM sent på dagen, bør de så vidt muligt deponere aktiverne på forhånd. Under særlige omstændigheder, eller hvis det er påkrævet af pengepolitiske grunde, kan ECB beslutte at forlænge CCBM's åbningstid til TARGET2's lukketid i samarbejde med værdipapirafviklingscentralerne med henblik på deres mulighed for at udvide sluttidspunktet for omsættelige aktiver.

II.   GODKENDTE LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER

Tabel 2

▼M7

Godkendte links mellem værdipapirafviklingssystemer

Anvendelse af belånbare aktiver, der er udstedt i værdipapirafviklingssystemet i land B, og som besiddes af en modpart, der er etableret i land A gennem et godkendt link mellem værdipapirafviklingssystemerne i land A og B for at kunne opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

▼B

image

1. Godkendte links mellem to værdipapirafviklingssystemer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) består af en række procedurer og arrangementer vedrørende grænseoverskridende overførsel af værdipapirer mellem de to værdipapirafviklingssystemer ved elektronisk registrering. De udgøres af en samlekonto, der åbnes af et værdipapirafviklingssystem (det investerende værdipapirafviklingssystem) i et andet værdipapirafviklingssystem (det udstedende værdipapirafviklingssystem).

2. Godkendte links gør det muligt for en deltager i et værdipapirafviklingssystem i EØS at være i besiddelse af værdipapirer udstedt i et andet værdipapirafviklingssystem i EØS uden at være deltager deri. Gennem links mellem værdipapirafviklingssystemer opbevarer modparterne aktiverne på deres konto i deres hjemlands værdipapirafviklingssystem, så der ikke er brug for en depotinstitution.

III.   CCBM I KOMBINATION MED GODKENDTE LINKS

Tabel 3

CCBM i kombination med godkendte links

▼M7

Anvendelse af belånbare aktiver, der er udstedt i værdipapirafviklingssystemet i land C, og som besiddes i værdipapirafviklingssystemet i land B af en modpart, der er etableret i land A gennem et godkendt link mellem værdipapirafviklingssystemerne i land B og C for at opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

▼B

image

Hvis belånbare aktiver i form af værdipapirer skal overføres gennem CCBM med links, skal modparterne sikre, at værdipapirerne leveres på en konto i det relevante investerende værdipapirafviklingssystem inden kl. 16 CET på afviklingsdagen for at sikre afviklingen af værdiansættelsesoperationer samme dag. Alle mobiliseringsanmodninger, der modtages af de nationale centralbanker i hjemlandet fra deres modparter efter kl. 16 CET, eller alle anmodninger om levering af belånbare aktiver på en konto hos den relevante investerende værdipapircentral efter kl. 16 CET, behandles så vidt muligt i henhold til de pågældende værdipapirafviklingssystemers sluttidspunkter.

IV.   CCBM MED TJENESTER TIL FORVALTNING AF TREPARTSSIKKERHEDSSTILLELSE

Tabel 4

Grænseoverskridende trepartssikkerhedsstillelse

Anvendelse af belånbare aktiver, der besiddes hos en trepartsagent i land B for en modpart, der er etableret i land A, for at kunne opnå kredit fra den nationale centralbank i land A.

image

Pilen »Information om sikkerhedsstillelse« mellem modpart A og den nationale centralbank A kan være irrelevant for visse trepartsagenter, afhængig af den valgte aftalemodel, og i sådanne tilfælde skal modparten ikke sende en instruktion til eller modtage en bekræftelse fra den nationale centralbank A.

▼M6




BILAG VIa

GODKENDELSESKRITERIER FOR ANVENDELSE AF VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER OG LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER I EUROSYSTEMETS KREDITOPERATIONER

I.   GODKENDELSESKRITERIER FOR VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER OG LINKS MELLEM VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER

1. 

Eurosystemet fastslår, hvorvidt et værdipapirafviklingssystem, som drives af en værdipapircentral, der er etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, eller en national centralbank eller en offentlig enhed, som specificeret i artikel 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( 16 ), i en medlemsstat, der har euroen som valuta, (herefter »operatør af et værdipapirafviklingssystem«), kan godkendes på grundlag af følgende kriterier:

a) 

operatøren af et værdipapirafviklingssystem i euroområdet opfylder kravene fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014 for at opnå tilladelse som en værdipapircentral, og

b) 

den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor det pågældende værdipapirafviklingssystem driver virksomhed, har fastsat og opretholder aftalemæssige eller andre ordninger med operatøren af værdipapirafviklingssystemet i euroområdet, som omfatter Eurosystemets krav fastsat i dette bilags afsnit II.

Hvis proceduren for at opnå tilladelse, som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår en værdipapircentral i euroområdet ikke er blevet fuldført, finder litra a) og b) ikke anvendelse. I så fald skal værdipapirafviklingssystemet, som drives af denne værdipapircentral i stedet godkendes i henhold til »Framework for the assessment of securities settlement systems and links and to determine their eligibility for use in Eurosystem credit operations«, januar 2014, som findes på ECB's websted.

2. 

Eurosystemet fastslår, hvorvidt et direkte link eller et relayed link kan godkendes, på grundlag af følgende kriterier:

a) 

det direkte link, eller i tilfælde af et relayed link hvert enkelt af de underliggende direkte links, opfylder de i forordning (EU) nr. 909/2014 fastsatte krav, og

b) 

de nationale centralbanker i de medlemsstater, hvori investorværdipapirafviklingssystemet, et eventuelt værdipapirafviklingssystem, der fungerer som formidler, og udstederværdipapirafviklingssystemet er etableret, har fastsat og opretholder passende aftalemæssige eller andre ordninger med operatørerne, der driver værdipapirafviklingssystemerne, som omfatter Eurosystemets krav i dette bilags afsnit II.

c) 

investorværdipapirafviklingssystemet, ethvert værdipapirafviklingssystem, der fungerer som formidler, og udstederværdipapirafviklingssystemet, som deltager i linket, betragtes alle som godkendt af Eurosystemet.

Hvis proceduren for at opnå tilladelse, som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår en værdipapircentral, som driver et værdipapirafviklingssystem, der indgår i et link, ikke er blevet fuldført, finder litra a)-c) ikke anvendelse. I så fald skal links, som omfatter et værdipapirafviklingssystem, der drives af en værdipapircentral, i stedet godkendes i henhold til »Framework for the assessment of securities settlement systems and links and to determine their eligibility for use in Eurosystem credit operations«, januar 2014.

3. 

Før det fastslås, hvorvidt et direkte link eller relayed link, som involverer et eller flere værdipapirafviklingssystemer, der drives af værdipapircentraler, etableret i en stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der ikke har euroen som valuta, eller nationale centralbanker eller offentlige enheder i en EØS-stat, der ikke har euroen som valuta (herefter et »EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet«, som drives af en »operatør af et EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet«), kan godkendes, foretager Eurosystemet en analyse af det forretningsmæssige rationale, som bl.a. tager højde for værdien af belånbare aktiver, der er udstedt eller opbevares af de pågældende værdipapirafviklingssystemer.

4. 

Såfremt resultatet af analysen af det forretningsmæssige rationale er positivt, fastslår Eurosystemet, om et link, der involverer EØS-værdipapirafviklingssystemer uden for euroområdet, kan godkendes på grundlag af følgende kriterier:

a) 

Operatørerne af EØS-værdipapirafviklingssystemer uden for euroområdet, der deltager i linket, og linket i sig selv opfylder kravene, som er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014.

b) 

Hvad angår direkte links, har den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor investorværdipapirafviklingssystemet drives, fastsat og opretholder passende aftalemæssige eller andre ordninger med den pågældende operatør af investorværdipapirafviklingssystemet i euroområdet. Disse aftalemæssige eller andre ordninger skal fastsætte, at operatøren af værdipapirafviklingssystemet i euroområdet skal gennemføre bestemmelserne i afsnit II i sine lovgivningsmæssige ordninger med operatøren af udstederværdipapirafviklingssystemet uden for euroområdet.

Hvad angår relayed links, skal hvert enkelt af de underliggende direkte links, hvor et EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet fungerer som udstederværdipapirafviklingssystem, opfylde kriteriet i første afsnit i litra b). I et relayed link, hvor både værdipapirafviklingssystemet, der fungerer som formidler, og udstederværdipapirafviklingssystemet er EØS-værdipapirafviklingssystemer uden for euroområdet, skal den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor investorværdipapirafviklingssystemet driver virksomhed, fastsætte og opretholde passende aftalemæssige eller andre ordninger med operatøren af investorværdipapirafviklingssystemet i euroområdet. Disse aftalemæssige eller andre ordninger skal ikke kun fastsætte forpligtelsen for operatøren af værdipapirafviklingssystemet i euroområdet til at gennemføre bestemmelserne i dette bilags afsnit II i sine lovgivningsmæssige ordninger med EØS-operatøren uden for euroområdet, som driver værdipapirafviklingssystemet, der fungerer som formidler, men også en forpligtelse for den EØS-operatør uden for euroområdet, som driver værdipapirafviklingssystemet, der fungerer som formidler, til at gennemføre de lovgivningsmæssige bestemmelser, som er fastsat i afsnit II, i sine aftalemæssige eller andre ordninger med EØS-operatøren uden for euroområdet, der driver udstederværdipapirafviklingssystemet.

c) 

Alle værdipapirafviklingssystemer i euroområdet, som deltager i linket, betragtes som godkendt af Eurosystemet.

d) 

Den nationale centralbank i den EØS-stat uden for euroområdet, hvor investorværdipapirafviklingssystemet driver virksomhed, har forpligtet sig til at indberette oplysninger om de belånbare aktiver, der handles på indenlandske godkendte markeder på en måde fastsat af Eurosystemet.

Hvis proceduren for at opnå tilladelse, som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår en værdipapircentral, som driver et investorværdipapirafviklingssystem, et værdipapirafviklingssystem, der fungerer som formidler, eller et udstederværdipapirafviklingssystem, som er omfattet af et link, ikke er blevet fuldført, finder litra a)-d) ikke anvendelse. I så fald skal links, som omfatter et værdipapirafviklingssystem, der drives af en værdipapircentral, i stedet godkendes i henhold til »Framework for the assessment of securities settlement systems and links and to determine their eligibility for use in Eurosystem credit operations«, januar 2014.

II.   EUROSYSTEMETS KRAV

1. 

For at sikre juridisk soliditet skal en operatør af et værdipapirafviklingssystem godtgøre følgende over for den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor det pågældende værdipapirafviklingssystem driver virksomhed, ved at fremlægge bindende retlig dokumentation enten i form af en behørigt udfærdiget kontrakt eller med henvisning til de obligatoriske vilkår og betingelser, der gælder for den pågældende operatør af et værdipapirafviklingssystem, eller på anden måde:

a) 

at retten til værdipapirer, der opbevares i et værdipapirafviklingssystem, der drives af den pågældende operatør af værdipapirafviklingssystemet, herunder til værdipapirer, som opbevares gennem de links, der drives af operatøren af værdipapirafviklingssystemet (som holdes på konti, der føres af de linkede operatører af værdipapirafviklingssystemer), er reguleret af loven i en EØS-stat

b) 

at retten, som tilkommer deltagerne i værdipapirafviklingssystemet, til værdipapirer, der opbevares i værdipapirafviklingssystemet, er klar, entydig og sikrer, at deltagerne i værdipapirafviklingssystemet ikke er eksponeret mod den pågældende operatør af værdipapirafviklingssystemets insolvens

c) 

at retten, i det tilfælde, at værdipapirafviklingssystemet handler i egenskab af et udstederværdipapirafviklingssystem, som tilkommer det linkede investorværdipapirafviklingssystem, til værdipapirer, der opbevares i udstederværdipapirafviklingssystemet, er klar, entydig og sikrer, at investorværdipapirafviklingssystemet og dets deltagere ikke er eksponeret mod operatøren af udstederværdipapirafviklingssystemets insolvens

d) 

at retten, i det tilfælde, at værdipapirafviklingssystemet handler i egenskab af et investorværdipapirafviklingssystem, som tilkommer værdipapirafviklingssystemet, til værdipapirer, som opbevares af det linkede udstederværdipapirafviklingssystem, er klar, entydig og sikrer, at investorværdipapirafviklingssystemet og dets deltagere ikke er eksponeret mod operatøren af udstederværdipapirafviklingssystemets insolvens

e) 

at ingen panterettighed eller tilsvarende mekanisme i henhold til gældende ret eller aftalemæssige ordninger vil påvirke den nationale centralbanks ret til værdipapirerne i værdipapirafviklingssystemet negativt

f) 

at proceduren for fordeling af eventuelle manglende værdipapirer, som opbevares i værdipapirafviklingssystemet, navnlig, men ikke begrænset til, insolvens hos: i) operatøren af værdipapirafviklingssystemet, ii) en tredjepart, som er involveret i opbevaringen af værdipapirerne, eller iii) et linked udstederværdipapirafviklingssystem, er klar og entydig

g) 

at procedurerne, som skal følges ved fremsættelse af krav om værdipapirer i henhold til den retlige ramme, der finder anvendelse på værdipapirafviklingssystemet, er klar og entydig, herunder, i det tilfælde at værdipapirafviklingssystemet fungerer som investorværdipapirafviklingssystem, alle formaliteter, som skal være opfyldt i forhold til det linkede udstederværdipapirafviklingssystem.

2. 

En operatør af et værdipapirafviklingssystem skal sikre, at værdipapiroverførsler foretaget via links er endelige som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF ( 17 ), hvis det værdipapirafviklingssystem, som den driver, fungerer som et investorværdipapirafviklingssystem, dvs. at det ikke er muligt at tilbagekalde, tilbageføre, annullere eller på anden måde fortryde en sådan overførsel af værdipapirer.

3. 

Hvis det værdipapirafviklingssystem, som en operatør af et værdipapirafviklingssystem driver, fungerer som et udstederværdipapirafviklingssystem, skal operatøren sikre, at den ikke benytter et tredjepartsinstitut, såsom en bank eller en anden part end det værdipapirafviklingssystem, der fungerer som formidler mellem udstederen og udstederværdipapirafviklingssystemet, ellers skal operatøren sikre, at dens værdipapirafviklingssystem har et direkte eller relayed link med et værdipapirafviklingssystem, som har dette forhold (unikt og direkte forhold).

4. 

For at kunne anvende linkene mellem værdipapirafviklingssystemer, der anvendes til afvikling af centralbanktransaktioner, skal der forefindes faciliteter, som gør det muligt at foretage intradag-afvikling efter princippet levering-mod-betaling i centralbankpenge eller intradag-afvikling efter princippet uden betaling, som kan ske i form af realtidsbruttoafvikling eller en serie batchoverførsler med endelig intradag-afregning. Som følge af betingelserne for afvikling i TARGET2-Securities betragtes dette krav som allerede opfyldt for direkte og relayed links, hvor alle de værdipapirafviklingssystemer, der deltager i linket, er integrerede i TARGET2-Securities.

5. 

Hvad angår åbningstider og -dage gælder følgende:

a) 

Et værdipapirafviklingssystem og dets links skal levere afviklingstjenester på alle TARGET2-bankdage.

b) 

Et værdipapirafviklingssystem skal være i drift i åbningstiden som angivet i tillæg V til bilag II i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 ( 18 ).

c) 

Værdipapirafviklingssystemer, som deltager i direkte links eller relayed links, skal gøre det muligt for deres deltagere at afgive instruktioner om afvikling samme dag efter princippet om levering mod betaling via udstederværdipapirafviklingssystemet og/eller det formidlende værdipapirafviklingssystem (alt efter omstændighederne) til investorværdipapirafviklingssystemet som minimum indtil kl. 15.30 CET ( 19 ).

d) 

Værdipapirafviklingssystemer, som deltager i direkte links eller relayed links, skal gøre det muligt for deres deltagere at afgive instruktioner om afvikling samme dag efter princippet om levering uden betaling samme dag via udstederværdipapirafviklingssystemet eller det formidlende værdipapirafviklingssystem (alt efter omstændighederne) til investorværdipapirafviklingssystemet som minimum indtil kl. 16.00 CET.

e) 

Værdipapirafviklingssystemet skal have truffet foranstaltninger til sikring af, at den i litra b)-d) anførte åbningstid udvides i tilfælde af en nødsituation.

Som følge af betingelserne for afvikling i TARGET2-Securities kan disse krav betragtes som allerede opfyldt for værdipapirafviklingssystemer, der er integrerede i TARGET-2 Securities, og for direkte og relayed links, hvor alle de værdipapirafviklingssystemer, der deltager i linket, er integrerede i TARGET2-Securities.

III.   ANSØGNINGSPROCEDURE

1. 

Operatører af værdipapirafviklingssystemer i euroområdet, som ønsker, at deres tjenester skal kunne anvendes i Eurosystemets kreditoperationer, skal fremsende en ansøgning om at blive vurderet og godkendt til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor værdipapirafviklingssystemet er etableret.

2. 

Hvad angår links, herunder links, hvori et EØS-værdipapirafviklingssystem uden for euroområdet deltager, skal operatøren af investorværdipapirafviklingssystemet fremsende ansøgningen om godkendelse til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor investorværdipapirafviklingssystemet driver virksomhed.

3. 

Eurosystemet kan afvise en ansøgning, eller, såfremt værdipapirafviklingssystemet eller linket allerede er godkendt, suspendere eller trække godkendelsen tilbage, såfremt:

a) 

et eller flere af kriterierne for godkendelse i afsnit I ikke er opfyldt

b) 

anvendelse af værdipapirafviklingssystemet eller linket vil kunne påvirke sikkerheden og effektiviteten af Eurosystemets kreditoperationer og eksponere Eurosystemet mod risikoen for finansielle tab, eller på anden måde, af forsigtighedshensyn, vurderes at udgøre en risiko.

4. 

Eurosystemets afgørelse om et værdipapirafviklingssystems eller links godkendelse meddeles til den operatør af værdipapirafviklingssystemet, som har indgivet ansøgningen om godkendelse. Eurosystemet begrunder afgørelser med negativt udfald.

5. 

Værdipapirafviklingssystemet eller linket kan anvendes til Eurosystemets kreditoperationer, når det er blevet offentliggjort på Eurosystemets lister over godkendte værdipapirafviklingssystemer og godkendte links på ECB's websted.

▼B




BILAG VII

▼M6

BEREGNING AF SANKTIONER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL, OG FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED SYVENDE DEL

I.   BEREGNING AF FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL

▼B

1. Hvis en national centralbank skal pålægge en af sine modparter et gebyr i overensstemmelse med femte del, beregner den nationale centralbank gebyret i overensstemmelse med en på forhånd fastsat sats som følger:

a) 

ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra a), b) eller c), beregnes et gebyr ved at anvende renten for den marginale udlånsfacilitet gældende den dag, hvor den manglende overholdelse begyndte, plus 2,5 procentpoint.

▼M4

b) 

Ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra d) eller e), beregnes et gebyr ved at anvende renten for den marginale udlånsfacilitet gældende den dag, hvor den manglende overholdelse begyndte, plus 5 procentpoint. Ved gentagne overtrædelser af forpligtelsen i artikel 154, stk. 1, litra d), eller af den i artikel 154, stk. 1, litra e) omhandlede forpligtelse inden for en periode på 12 måneder, beregnet ud fra datoen for den første overtrædelse, stiger gebyrsatsen med yderligere 2,5 procentpoint for hver overtrædelse.

▼B

2. Ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra a) eller b), beregnes et gebyr ved at anvende gebyrsatsen i overensstemmelse med stk. 1, litra a), på mængden af sikkerhedsstillelse eller kontanter, som modparten ikke kunne levere eller afvikle, multipliceret med koefficienten X/360, hvor X er det antal kalenderdage, højst syv, hvor modparten ikke var i stand til at stille sikkerhed for eller afvikle: a) det tildelte beløb, som specificeret i bekræftelserne af de enkelte tildelingsresultater i løbet af operationens løbetid, eller b) det resterende beløb i en konkret operation, hvis den nationale centralbank har bragt visse dele til ophør førtidigt i operationens resterende periode.

3. Ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra c), beregnes et gebyr ved at anvende gebyrsatsen i overensstemmelse med stk. 1, litra a), på værdien for ikke-belånbare aktiver eller aktiver, der ikke kan mobiliseres, eller som anvendes af modparten, efter haircuts på følgende måde:

a) 

for så vidt angår ikke-belånbare aktiver, som modparten har leveret til den nationale centralbank, værdien for de leverede ikke-belånbare aktiver efter at der er taget højde for haircuts, eller

b) 

for så vidt angår aktiver, som oprindeligt var belånbare, men som ophørte med at være belånbare, eller som modparten ikke længere kan mobilisere eller anvende, værdien efter at der er blevet taget højde for haircut for de aktiver, som ikke er blevet fjernet ved eller før starten på den ottende kalenderdag efter den hændelse, som medførte, at de belånbare aktiver ophørte med at være belånbare, eller som modparten ikke længere kan mobilisere eller anvende.

4. Beløbene i stk. 3, litra a) og b), multipliceres med koefficienten X/360, hvor X er det antal kalenderdage, højst syv, hvor modparten ikke var i stand til at overholde sine forpligtelser vedrørende anvendelsen af aktiver, der er stillet som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer. For så vidt angår stk. 3, litra b), påbegyndes beregningen af X efter udløbet af henstandsperioden på syv kalenderdage.

[EUR [værdien for de ikke-belånbare aktiver efter haircuts på overtrædelsens første dag] * (den gældende rente for den marginale udlånsfacilitet på den dag, hvor overtrædelsen påbegyndtes + 2,5 %) *[X]/360 = EUR […]]

5. Ved overtrædelse af grænserne for så vidt angår usikrede gældsinstrumenter, der er udstedt af et kreditinstitut eller enheder, med hvilken denne har snævre forbindelser i henhold til artikel 141, fastsættes henstandsperioden på følgende måde:

▼M4

a) 

En henstandsperiode på syv kalenderdage anvendes, hvis overtrædelsen skyldes en værdiændring uden indberetning af yderligere sådanne usikrede gældsinstrumenter, og uden at aktiverne fjernes fra den samlede sikkerhedspulje, på grundlag af følgende:

i) 

værdien af de allerede indberettede usikrede gældsinstrumenter er steget, eller

ii) 

den samlede værdi af sikkerhedspuljen er faldet.

I disse tilfælde skal modparten justere værdien af sin samlede sikkerhedspulje og/eller værdien af sådanne usikrede gældsinstrumenter i løbet af henstandsperioden for at sikre, at den gældende grænse overholdes.

▼B

b) 

indberetningen af yderligere usikrede gældsinstrumenter, der er udstedt af det kreditinstitut eller de enheder, med hvilken denne har snævre forbindelser, som overtræder den gældende grænse, giver ikke modparten ret til en henstandsperiode.

▼M4

6. Hvis modparten har indberettet oplysninger, der set ud fra Eurosystemets perspektiv påvirker værdien af dennes sikkerhedsstillelse negativt for så vidt angår artikel 145, stk. 4, f.eks. ukorrekte oplysninger om det udestående beløb af en anvendt gældsfordring, som er eller har været falsk eller forældet, eller hvis modparten ikke rettidigt har fremsendt de oplysninger, som kræves i henhold til artikel 101, stk. 1, litra a), punkt iv), tages der højde for beløbet (værdien) af den sikkerhed, der er blevet påvirket negativt, ved beregningen af gebyret i stk. 3, og der anvendes ingen henstandsperiode. Hvis de ukorrekte oplysninger rettes inden for den gældende underretningsperiode, for gældsfordringer f.eks. inden for den næste bankdag i henhold til artikel 109, stk. 2, pålægges der ikke gebyr.

7. Ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra d) eller e), beregnes et gebyr ved at anvende gebyrsatsen i overensstemmelse med stk. 1, litra b), på værdien af modpartens uretmæssige adgang til den marginale udlånsfacilitet eller ubetalte kredit fra Eurosystemet.

▼B

8. En national centralbank kan pålægge et mindstegebyr på 500 EUR, hvis beregningen i henhold til dette bilag resulterer i et beløb på mindre en 500 EUR. Der pålægges ikke gebyr, hvis der rettes op på en overtrædelse inden udløbet af den gældende henstandsperiode.

▼M6

II.   BEREGNING AF ANDRE SANKTIONER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED FEMTE DEL

▼B

Suspension ved manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 154, stk. 1, litra a) eller b)

9. Hvis der gælder en suspensionsperiode i henhold til artikel 156, stk. 1, kan den nationale centralbank indføre en suspension i overensstemmelse med følgende:

a) 

Hvis værdien af manglende sikkerhedsstillelse eller manglende kontantbeløb er op til 40 % af den samlede sikkerhed eller det samlede kontantbeløb, der skal leveres, suspenderes modparten i en måned.

b) 

Hvis værdien af manglende sikkerhedsstillelse eller manglende kontantbeløb er mellem 40 % og 80 % af den samlede sikkerhed eller det samlede kontantbeløb, der skal leveres, suspenderes modparten i to måneder.

c) 

Hvis værdien af manglende sikkerhedsstillelse eller manglende kontantbeløb er mellem 80 % og 100 % af den samlede sikkerhed eller det samlede kontantbeløb, der skal leveres, suspenderes modparten i tre måneder.

10. For så vidt angår I og II ovenfor, såfremt en sanktion vedrører en transaktion mellem en modpart og ECB i en bilateral procedure, fortolkes de ovenstående bestemmelser på en sådan måde, at der tages hensyn til de sanktioner, som ECB pålægger.

▼M6

III.   BEREGNING AF FINANSIELLE GEBYRER, DER SKAL ANVENDES I OVERENSSTEMMELSE MED SYVENDE DEL

1. 

De nationale centralbanker beregner det finansielle gebyr i henhold til artikel 166, stk. 4a, i overensstemmelse med følgende:

a) 

Ved manglende overholdelse af en af forpligtelserne i artikel 166, stk. 4a, beregnes gebyret ved at anvende renten for den marginale udlånsfacilitet gældende på den dag, hvor den manglende overholdelse begyndte, plus 2,5 procentpoint.

b) 

Gebyret beregnes ved at anvende gebyrsatsen i overensstemmelse med litra a) på mængden af kontanter, som modparten ikke kunne tilbagebetale eller betale, eller på værdien af aktiver, som ikke kunne leveres, multipliceret med koefficienten X/360, hvor X er det antal kalenderdage, højst syv, hvor modparten ikke var i stand til at: i) tilbagebetale eller betale en hvilken som helst del af kreditbeløbet, betale genkøbsprisen eller det forfaldne kontantbeløb, eller ii) levere aktiverne ved udløbsdatoen eller på anden måde ved forfald i henhold til de kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser.

2. 

Følgende formel anvendes ved beregning af det finansielle gebyr i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), ovenfor:

[EUR [mængden af kontanter, som modparten ikke kunne tilbagebetale eller betale, eller værdien af aktiver, som modparten ikke kunne levere] * (den gældende marginale udlånsfacilitet gældende på den dag, hvor den manglende overholdelse begyndte, plus 2,5 procentpoint) * [X]/360 (hvor X er det antal kalenderdage, hvor modparten ikke var i stand til at betale, tilbagebetale eller levere) = EUR […]]«.




▼M7

BILAG VIII

RAPPORTERINGSKRAV VEDRØRENDE DATA PÅ LÅNNIVEAU OM VÆRDIPAPIRER AF ASSET-BACKED TYPEN OG KRAVENE TIL REGISTRE FOR DATA PÅ LÅNNIVEAU

Dette bilag gælder for indberetningen af omfattende og standardiserede data på lånniveau for den pulje af aktiver, der genererer pengestrømme og er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, jf. artikel 78, og fastsætter kravene til registre for data på lånniveau.

▼B

I.   INDBERETNING AF DATA PÅ LÅNNIVEAU

▼M7

1. De relevante parter indberetter data på lånniveau til et register for data på lånniveau i overensstemmelse med dette bilag. Registret for data på lånniveau offentliggør disse data elektronisk.

2. Data på lånniveau kan fremsendes for hver individuelle transaktion under anvendelse af:

a) 

for transaktioner, som indberettes til et ESMA-securitiseringsregister, den relevante formular specificeret i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402, eller

b) 

for transaktioner, som indberettes til et register udpeget af Eurosystemet, den opdaterede relevante ECB-indberetningsformular for data på lånniveau, som er offentliggjort på ECB's websted.

I hvert enkelt tilfælde afgør typen af aktiv, der er sikkerhed for værdipapiret af asset-backed typen, som defineret i artikel 73, stk. 1, hvilken formular der skal anvendes.

▼M7

2a. Indberetningen af data på lånniveau i overensstemmelse med stk. 2, litra a), påbegyndes fra starten af den kalendermåned, som følger umiddelbart efter den dato, som er tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering.

Fremsendelse af data på lånniveau i overensstemmelse med stk. 2, litra b), er tilladt indtil udgangen af den kalendermåned, i hvilken datoen tre år og tre måneder efter aktiveringsdatoen for ESMA-rapportering falder.

2b. Uanset stk. 2a, andet afsnit, skal data på lånniveau for en individuel transaktion fremsendes i overensstemmelse med stk. 2a, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de relevante parter i transaktionen har i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 pligt til at indberette data på lånniveau om den individuelle transaktion til et ESMA-securitiseringsregister under anvendelse af de relevante formularer specificeret i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, i den forordning, og

b) 

indberetningen af data på lånniveau i overensstemmelse med stk. 2a er påbegyndt.

▼B

3. Data på lånniveau skal indberettes som minimum hvert kvartal, senest en måned efter datoen for forfald af renter på det pågældende værdipapir af asset-backed typen. For så vidt angår de indberettede data må puljens skæringsdato ikke overstige to måneder, dvs. »datoen for indberetning af rapporten« fratrukket »skæringsdatoen« skal være under to måneder. »Puljens skæringsdato« defineres som datoen, hvorpå et øjebliksbillede af de underliggende aktivers performance blev registreret i forbindelse med den pågældende rapport.

4. For at sikre overholdelse af kravene i stk. 2 og 3 udfører lageret for data på lånniveau automatisk kontrol af konsistens og nøjagtighed ved meddelelser om nye og opdaterede data på lånniveau for hver enkelt transaktion.

II.   DETALJERINGSNIVEAU

1. Efter datoen for anvendelse af indberetningskravene for data på lånniveau for den pågældende klasse af aktiver, der genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, som angivet på ECB's websted, skal der indberettes detaljerede oplysninger på lånniveau, for at værdipapiret af asset-backed typen kan blive eller forblive belånbart.

▼M7

2. Værdipapiret af asset-backed typen skal opnå et obligatorisk mindsteniveau, som vurderes ud fra tilgængeligheden af oplysninger, navnlig hvad angår datafelterne i indberetningsformularen for data på lånniveau.

3. For at registrere de felter, hvor oplysningerne ikke er tilgængelige, indeholder alle indberetningsformularer om data på lånniveau seks muligheder, der kan vælges til at angive »ingen data« (»no data«, ND), og disse skal anvendes, hver gang bestemte data ikke kan tilvejebringes i overensstemmelse med indberetningsformularen om data på lånniveau.

▼M6



Tabel 1

Begrundelsen for ND mulighederne

»No data«-muligheder

Begrundelse

ND1

Data ikke indsamlet, da de ikke kræves ifølge underwriting-kriterierne

ND2

Data indsamlet på anvendelsesdatoen, men ikke registreret i rapporteringssystemet ved afslutningen

ND3

Data indsamlet på anvendelsesdatoen, men registreret i et andet system end rapporteringssystemet

ND4

Data indsamlet, men vil først være til rådighed fra MM-ÅÅÅÅ

ND5

Ikke relevant

ND6

Ikke relevant for den pågældende jurisdiktion

▼M7

III.   METODE TIL DATASCORING

▼M7 —————

▼M7

2. Registret for data på lånniveau genererer og tildeler en score til hver enkelt transaktion med værdipapirer af asset-backed typen, når data på lånniveau er indberettet og bearbejdet.

▼B

3. Denne score afspejler antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND1, og antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND2, ND3 eller ND4, som i hvert enkelt tilfælde sammenholdes med det samlede antal obligatoriske felter. I denne forbindelse må ►M6  ND5 og ND6 ◄ kun anvendes, hvis de relevante datafelter i den relevante rapporteringsformular for data på lånniveau giver mulighed herfor. En kombination af de to tærskelreferencer giver følgende interval af scorer for data på lånniveau.



Tabel 2

Scorer for data på lånniveau

Værdimatrix for scorer

ND1-felter

0

≤ 10 %

≤ 30 %

> 30 %

ND2

eller

ND3

eller

ND4

0

A1

B1

C1

D1

≤ 20 %

A2

B2

C2

D2

≤ 40 %

A3

B3

C3

D3

> 40 %

A4

B4

C4

D4

▼M7 —————

▼M4

IV.   GODKENDELSE AF DATALAGRE FOR DATA PÅ LÅNNIVEAU

I.    Kriterier for godkendelse

1. 

For at kunne blive godkendt skal datalageret på lånniveau opfylde Eurosystemets krav, herunder åben adgang, ikke-forskelsbehandling, dækning, passende ledelsesstruktur og gennemsigtighed.

2. 

For så vidt angår kravene om åben adgang og ikke-forskelsbehandling, gælder følgende for datalagre for data på lånniveau:

a) 

de må ikke diskriminere urimeligt mellem databrugere i forbindelse med adgang til data på lånniveau,

b) 

de skal lægge kriterier til grund for adgangen til data på lånniveau, som er objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige,

c) 

de må kun begrænse adgangen i det mindst mulige omfang for at opfylde kravet om proportionalitet,

d) 

de skal fastsætte rimelige procedurer, f.eks. i tilfælde hvor databrugere eller dataleverandører nægtes adgang,

e) 

de skal have de nødvendige tekniske muligheder for at give adgang til både databrugere og dataleverandører under alle rimelige omstændigheder, herunder data backup-procedurer, datasikkerheds-foranstaltninger og katastrofeberedskabsordninger,

f) 

de må ikke påføre databrugere omkostninger ved levering eller udtræk af data på lånniveau, som er diskriminerende, eller som giver anledning til unødige begrænsninger for adgangen til data på lånniveau.

3. 

For så vidt angår kravene om dækning, gælder følgende for datalagre for data på lånniveau:

▼M6

a) 

de skal etablere og vedligeholde robuste teknologiske systemer og operationelle kontrolprocedurer, som gør det muligt at behandle data på lånniveau på en måde, som understøtter Eurosystemets krav til indberetning af og adgang til data på lånniveau for så vidt angår belånbare aktiver, der er underlagt krav om indberetning af data på lånniveau, som specificeret både i artikel 78 og i dette bilag.

Navnlig skal det tekniske system for lagringen af data på lånniveau kunne gøre det muligt for databrugere på lånniveau at udlede data på lånniveau, pointsatser for data på lånniveau og tidsstempling af indlevering af data, både gennem manuelle og automatiske processer, som dækker alle dataindleveringer på lånniveau for alle transaktioner med værdipapirer af asset-backed typen, som er blevet indleveret gennem det pågældende lagringssystem og en udledning af flere filer om data på lånniveau, hvis det er påkrævet, i en anmodning om downloadning,

▼M4

b) 

de skal godtgøre over for Eurosystemet på en troværdig måde, at deres teknologiske og operationelle kapacitet gør det muligt for dem at opnå betydelig dækning, hvis de opnår status som godkendt datalager for data på lånniveau.

4. 

For så vidt angår kravene om en passende ledelsesstruktur og gennemsigtighed, gælder følgende for datalagre for data på lånniveau:

a) 

de skal etablere ledelsesordninger, der tjener de interesser, som tilkommer interessenterne på markedet for værdipapirer af asset-backed typen, ved at fremme gennemsigtighed,

b) 

de skal etablere klart dokumenterede ledelsesordninger, respektere passende ledelsesstandarder og sikre vedligehold og drift af en passende organisatorisk struktur for at sikre kontinuitet, og at den er velfungerende, og

c) 

de skal give Eurosystemet tilstrækkelig adgang til dokumenter og underbyggende oplysninger for at gøre det muligt for Eurosystemet løbende at overvåge, at ledelsesstrukturen for datalageret for data på lånniveau vedbliver med at opfylde kravene.

II.    Procedurer for godkendelse og inddragelse af godkendelse

▼M7

1. 

En ansøgning om godkendelse af Eurosystemet som register for data på lånniveau skal fremsendes til ECB's Afdeling for Risikostyring. Ansøgningen skal indeholde en passende begrundelse og ledsages af en fuldstændig, underbyggende dokumentation, som godtgør, at ansøgeren opfylder de i denne retningslinje fastsatte krav for registre for data på lånniveau. Ansøgningen, begrundelsen og den underbyggende dokumentation skal fremsendes skriftligt og, hvor det er muligt, elektronisk. Ansøgninger om godkendelse accepteres ikke efter 13. maj 2019. Ansøgninger modtaget før denne dato, vil blive behandlet i overensstemmelse med dette bilag.

▼M4

2. 

Senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ECB, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Er ansøgningen ikke fuldstændig, fastsætter ECB en tidsfrist, inden for hvilken datalageret for data på lånniveau skal fremsende de yderligere oplysninger.

3. 

Vurderes en ansøgning at være fuldstændig, underretter ECB datalageret for data på lånniveau herom.

▼M6

4. 

Inden for en rimelig tidsramme (som hovedregel 60 arbejdsdage efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse) undersøger Eurosystemet ansøgningen om godkendelse, som et datalager for data på lånniveau har indgivet, baseret på datalagerets opfyldelse af de i denne retningslinje fastsatte krav. Som led i denne undersøgelse kan Eurosystemet stille krav om, at datalageret for data på lånniveau afholder en eller flere live interaktive demonstrationer for Eurosystemets personale for at vise datalagerets tekniske muligheder med hensyn til de krav, der er fastsat i afdeling IV.I, afsnit 2 og 3, i dette bilag. Kræves en sådan demonstration afholdt, betragtes den som et obligatorisk krav i ansøgningsprocessen. Demonstrationen kan også omfatte anvendelsen af testfiler.

▼M4

5. 

Eurosystemet kan i tilfælde, hvor det vurderer, at yderligere afklaring er nødvendig, eller hvor en demonstration kræves afholdt i overensstemmelse med stk. 4, forlænge undersøgelsesperioden med 20 arbejdsdage.

6. 

Eurosystemet sigter mod at vedtage en begrundet afgørelse om godkendelse af eller afslag på ansøgningen inden for 60 arbejdsdage efter den i stk. 3 omhandlede underretning eller inden for 80 arbejdsdage derefter i tilfælde, hvor stk. 5 finder anvendelse.

7. 

Senest fem dage efter vedtagelsen af den i stk. 6 omhandlede afgørelse underretter Eurosystemet det pågældende datalager for data på lånniveau om sin afgørelse. Hvis Eurosystemet afslår at godkende et datalager for data på lånniveau eller inddrager godkendelsen af et datalager for data på lånniveau, giver det en begrundelse for afgørelsen i meddelelsen.

8. 

Eurosystemets afgørelse i henhold til stk. 6 får virkning den femte arbejdsdag efter afgivelse af meddelelse i henhold til stk. 7.

9. 

Et godkendt datalager for data på lånniveau skal uden ugrundet ophold underrette Eurosystemet om væsentlige ændringer i dets opfyldelse af kriterierne for godkendelse.

10. 

Eurosystemet inddrager godkendelsen som datalager for data på lånniveau, såfremt datalageret for data på lånniveau:

a) 

har opnået godkendelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis, eller

b) 

ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå godkendelse.

11. 

En afgørelse om at inddrage godkendelsen af et datalager for data på lånniveau får omgående virkning. Værdipapirer af asset-backed typen, for hvilke data på lånniveau er gjort tilgængelige gennem et datalager for data på lånniveau, hvis godkendelse er blevet inddraget i overensstemmelse med stk. 10, kan forblive med at være belånbare som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, såfremt alle andre krav er opfyldt, i en periode

a) 

frem til den næste dato for indberetning af data på lånniveau, som er fastsat i afsnit I.3, eller

b) 

hvis den tilladte periode i henhold til a) af tekniske årsager ikke er mulig for den part, der indberetter data på lånniveau, og der er fremsendt en skriftlig forklaring til den nationale centralbank, som indeholder en vurdering af belånbarheden på den næste dato for indberetning af data på lånniveau, som fastsat i afsnit I.3, tre måneder efter afgørelsen i henhold til stk. 10.

Efter udløbet af denne periode skal data på lånniveau for sådanne værdipapirer af asset-backed typen gøres tilgængelige gennem et godkendt datalager for data på lånniveau i overensstemmelse med alle Eurosystemets krav.

12. 

Eurosystemet offentliggør en liste på ECB's websted over datalagre for data på lånniveau, som er godkendt i overensstemmelse med denne retningslinje. Denne liste opdateres senest fem arbejdsdage efter vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 6 eller 10.

▼M6

IIa.    Minimumsoplysninger krævet for at en ansøgning om godkendelse anses for at være fuldstændig

1. 

For så vidt angår Eurosystemets krav vedrørende åben adgang, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed, skal ansøgerne tilvejebringe oplysninger om følgende:

a) 

detaljerede adgangskriterier og adgangsbegrænsninger vedrørende data på lånniveau for databrugere og oplysninger om og begrundelser for ændringer i disse adgangskriterier og adgangsbegrænsninger for databrugere

b) 

policy-erklæringer eller andre skriftlige beskrivelser af processen og kriterier, der anvendes i forbindelse med at give en databruger adgang til en specifik fil om data på lånniveau, samt yderligere eksisterende oplysninger, uanset om det er policy-erklæringer eller andre skriftlige beskrivelser, om tekniske eller proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre ikke-diskrimination.

2. 

For så vidt angår Eurosystemets krav vedrørende dækning, skal ansøgerne tilvejebringe oplysninger om følgende:

a) 

Antallet af medarbejdere, der er ansat af ansøgeren inden for lagertjenester for data på lånniveau, medarbejdernes tekniske baggrund inden for dette område og/eller andre ressourcer, der er afsat til dette område, og hvordan ansøgeren forvalter og fastholder medarbejdernes tekniske kunnen og/eller andre ressourcer for at sikre den tekniske og driftsmæssige kontinuitet på daglig basis på trods af ændringer i ansatte eller ressourcer.

b) 

Opdateret dækningsstatistik, herunder hvor mange udestående værdipapirer af asset-backed typen, der er godkendte som sikkerhed for Eurosystemets operationer, som ansøgeren holder, herunder en opdeling af disse værdipapirer af asset-backed typen, baseret på den geografiske placering af debitoren af de aktiver, der genererer pengestrømme, og typen af aktivklasser, der genererer pengestrømme, som specificeret i artikel i artikel 73, stk. 1. Hvis en aktivklasse ikke holdes af ansøgeren, skal der tilvejebringes oplysninger om ansøgerens planer og de tekniske muligheder for at dække sådanne aktivklasser i fremtiden.

c) 

Den tekniske drift af ansøgerens lager for data på lånniveau, herunder en skriftlig beskrivelse af:

i) 

brugervejledningen til dens brugergrænseflade, der beskriver adgangen til, udledelsen af og indsendelsen af data på lånniveau, både fra et databrugerperspektiv og et dataleveringsperspektiv

ii) 

den tekniske og driftsmæssige kapacitet af ansøgerens lager, som f.eks. hvor mange transaktioner for værdipapirer af asset-backed typen, der kan lagres i systemet (og hvor nemt det er at opskalere systemet), hvordan data på lånniveau vedrørende historiske transaktioner for værdipapirer af asset-backed typen lagres, og hvordan databrugerne og dataleverandørerne får adgang til disse oplysninger, samt den maksimale grænse for antallet af lån, som en dataleverandør kan uploade i forbindelse med en transaktion for værdipapirer af asset-backed typen

iii) 

ansøgerens tekniske og driftsmæssige kapacitet vedrørende dataleverandørernes indlevering af data, dvs. den tekniske proces, hvorved dataleverandøren kan indlevere data på lånniveau og hvorvidt denne proces er manuel eller automatisk, og

iv) 

ansøgerens tekniske og driftsmæssige kapacitet vedrørende databrugernes udledning af data, dvs. den tekniske proces, hvorved databrugeren kan udlede data på lånniveau og hvorvidt denne proces er manuel eller automatisk.

d) 

En teknisk beskrivelse af:

i) 

filformaterne, som dataleverandørerne indleverer, og som accepteres af ansøgeren i forbindelse med indlevering af data på lånniveau (Excel skabelonfil, XML skemaer osv.), herunder en elektronisk kopi af hvert filformat og en indikation af, hvorvidt ansøgeren tilvejebringer redskaber til dataleverandørerne til brug ved konvertering af data på lånniveau til de filformater, som ansøgeren accepterer

ii) 

ansøgerens tekniske og driftsmæssige kapacitet vedrørende dokumentationsgrundlaget for testning og godkendelse af ansøgerens system, herunder beregning af opfyldelsessatsen for data på lånniveau

iii) 

hyppigheden af opdateringer og nye udgaver af ansøgerens system og retningslinjer for vedligeholdelse og test

iv) 

ansøgerens tekniske og driftsmæssige kapacitet i forbindelse med tilpasning til fremtidige opdateringer af skabeloner for data på lånniveau inden for Eurosystemet, f.eks. ændringer i løbende felter og tilføjelsen eller sletningen af felter

v) 

ansøgerens tekniske kapacitet vedrørende katastrofeberedskab og forretningsvidereførelse, særligt hvad angår redundans af individuelle lagrings- og backup-løsninger i datacentre og serversystemer

vi) 

en beskrivelse af ansøgerens tekniske kapacitet af de interne kontrolmekanismer vedrørende data på lånniveau, herunder kontroller for informationssystemer og dataintegritet.

3. 

For så vidt angår Eurosystemets krav til en passende ledelsesstruktur, skal ansøgerne tilvejebringe følgende:

a) 

oplysninger i forbindelse med dens selskabsform, dvs. dens stiftelsesdokumenter, vedtægter og aktionærstruktur

b) 

oplysninger om ansøgerens interne revisionsprocedurer (hvis de findes), herunder identiteten af de ansvarlige for udførelsen af sådanne revisioner, om revisionerne kontrolleres eksternt, og, hvis revisioner udføres internt, hvilke foranstaltninger træffes for at undgå eller håndtere interessekonflikter

c) 

oplysninger om, hvordan ansøgerens ledelsesordninger tjener interessenterne i markedet for værdipapirer af asset-backed typen, navnlig om hvorvidt dens prisfastsættelsespolitik tages i betragtning i forbindelse med dette krav

d) 

skriftlig bekræftelse om, at Eurosystemet har løbende adgang til den nødvendige dokumentation for at kunne overvåge, om ansøgerens ledelsesstruktur fortsat er passende, og at ledelseskravene i afsnit 4 i afsnit IV.1 overholdes.

4. 

Ansøgeren skal tilvejebringe en beskrivelse af følgende:

a) 

hvordan ansøgeren beregner datakvalitetssatsen, og hvordan satsen offentliggøres i ansøgerens lagringssystem og derved gøres tilgængelig for databrugerne

b) 

datakvalitetskontrollen, som udføres af ansøgeren, herunder processen, antal kontroller og listen af felter, der kontrolleres

c) 

ansøgerens kapacitet i forbindelse med rapportering af kontroller af konsistens og nøjagtighed, dvs. hvordan ansøgeren udarbejder eksisterende rapporter til dataleverandørerne og databrugerne, den evne som ansøgerens platform har til at bygge automatiserede og skræddersyede rapporter i henhold til databrugernes anmodninger, og den evne, som ansøgerens platform har til at sende automatiske meddelelser til databrugerne og dataleverandørerne (f.eks. meddelelser om at data på lånniveau er blevet uploadet for en bestemt transaktion).

▼B




BILAG IX

PERFORMANCEOVERVÅGNINGEN INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING

1. For hvert kreditvurderingssystem består performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering af en årlig efterfølgende sammenligning af:

a) 

de observerede misligholdelsesfrekvenser for alle godkendte enheder og gældsinstrumenter, der er vurderet af kreditvurderingssystemet, hvorefter disse enheder og instrumenter grupperes i statiske puljer på grundlag af bestemte karakteristika, f.eks. kreditvurdering, aktivklasse, industrigren, kreditvurderingsmodel, og

b) 

den maksimale sandsynlighed for misligholdelse, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin på Eurosystemets harmoniserede ratingskala.

2. Det første element i processen er udbyderen af kreditvurderingssystemets årlige opstilling af listen over enheder og gældsinstrumenter med kreditvurderinger, der ligger inden for Eurosystemets krav for kreditkvalitet i begyndelsen af overvågningsperioden. Herefter fremsender udbyderen af kreditvurderingssystemet denne liste til Eurosystemet ved brug af den formular, som Eurosystemet stiller til rådighed, der indeholder felter til identifikation, klassificering og kreditkvalitetsvurdering.

3. Det andet element i processen finder sted ved afslutningen af overvågningsperioden på 12 måneder. Udbyderen af kreditvurderingssystemet opdaterer performancedataene for enhederne og gældsinstrumenterne på listen. Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at udføre performanceovervågning.

4. Den observerede misligholdelsesfrekvens for de statiske puljer i et kreditvurderingssystem registreret i en etårig periode indgår i performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som omfatter en årlig standardvurdering og en vurdering over en længere periode.

5. I tilfælde af en væsentlig afvigelse mellem den observerede misligholdelsesfrekvens for de statiske puljer og den maksimale sandsynlighed for misligholdelse for det relevante trin for kreditkvalitetsvurdering over en årlig og/eller flerårig periode retter Eurosystemet henvendelse til udbyderen af kreditvurderingssystemet med henblik på at analysere årsagerne til afvigelsen.

▼M4




BILAG IXa

MINIMUM-DÆKNINGSKRAV FOR EKSTERNE KREDITVURDERINGSBUREAUER INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING

Dette bilag finder anvendelse i forbindelse med godkendelse af et kreditvurderingsbureau (CRA) som et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) som specificeret i artikel 120, stk. 2.

1.   DÆKNINGSKRAV

1. 

►M6  For så vidt angår nuværende dækning, skal kreditvurderingsbureauet i hver enkelt af mindst tre ud af de fire aktivklasser a) usikrede bankobligationer, b) erhvervsobligationer, c) særligt dækkede obligationer og d) aktiver af asset-backed typen yde en minimumsdækning på: ◄

i) 

10 % i universet af belånbare aktiver udstedt i euroområdet opgjort på grundlag af kreditvurderede aktiver og udstedere, bortset fra aktivklassen værdipapirer af asset-backed typen, for hvilke dækning kun kræves på grundlag af kreditvurderede aktiver,

ii) 

20 % i universet af belånbare aktiver udstedt i euroområdet opgjort på grundlag af nominelle udestående beløb,

iii) 

i mindst 2/3 af de eurolande, der har belånbare aktiver i de respektive aktivklasser, skal kreditvurderingsbureauet yde den krævede dækning af de kreditvurderede aktiver, kreditvurderede udstedere eller kreditvurderede nominelle beløb som omhandlet i punkt i) og ii).

2. 

Kreditvurderingsbureauet skal som minimum foretage en kreditvurdering af de offentlige låntagere for alle lande i euroområdet, hvor udstederne har deres residens, såfremt aktiverne i en af de fire aktivklasser, der er nævnt i stk. 1, kreditvurderes af dette kreditvurderingsbureau, med undtagelse af aktiver, for hvilke Eurosystemet betragter risikovurderingen af det pågældende land som irrelevant for kreditvurderingsbureauets kreditvurdering af udstedelsen, udstederen eller garanten.

3. 

For så vidt angår historisk dækning, skal kreditvurderingsbureauet opfylde mindst 80 % af det i stk. 1 og 2 fastsatte krav til minimumsdækning i hvert enkelt af de sidste tre år forud for ansøgningen om godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, og mindst 100 % af disse krav på tidspunktet for ansøgning samt under hele perioden med godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

2.   BEREGNING AF DÆKNING

1. 

Dækningen beregnes på grundlag af kreditvurderinger, som er udstedt eller godkendt af kreditvurderingsbureauet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, og som opfylder alle andre krav inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

2. 

Dækningen for et givet kreditvurderingsbureau baseres på kreditvurderinger af belånbare aktiver, der kan benyttes i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer, og opgøres i overensstemmelse med prioritetsreglerne i artikel 84 ved kun at basere sig på det pågældende kreditvurderingsbureaus kreditvurderinger.

3. 

Ved beregning af minimumsdækningen for et kreditvurderingsbureau, der endnu ikke har opnået godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, inkluderer Eurosystemet også relevante kreditvurderinger for aktiver, der ikke er belånbare som følge af, at der ikke foreligger en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau, der er godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

3.   REVISION AF OPFYLDELSE

1. 

Godkendte eksterne kreditvurderingsbureauers opfyldelse af disse dækningskrav tages op til fornyet overvejelse en gang årligt.

2. 

Manglende opfyldelse af dækningskravene kan medføre pålæggelse af sanktioner i overensstemmelse med reglerne og procedurerne inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.




BILAG IXb

MINIMUMSKRAV INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING TIL NYE UDSTEDELSER AF OG OVERVÅGNINGSRAPPORTER OM PROGRAMMER FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER

1.   INDLEDNING

Inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) skal eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er), for så vidt angår artikel 120, stk. 2a, opfylde specifikke operationelle kriterier med hensyn til særligt dækkede obligationer med virkning fra 1. juli 2017. De eksterne kreditvurderingsbureauer skal navnlig:

a) 

redegøre for programmer for særligt dækkede obligationer, som de har kreditvurderet for nylig, i en offentligt tilgængelig kreditvurderingsrapport, og

b) 

offentliggøre overvågningsrapporter om programmer for særligt dækkede obligationer en gang i kvartalet.

Dette bilag fastsætter minimumskravene i detaljer.

▼M7

Kravene finder anvendelse på udstedelsesvurderinger, som omhandlet i artikel 83, og omfatter derfor alle aktiv- og programvurderinger for belånbare særligt dækkede obligationer. Det tages regelmæssigt op til revision, om de eksterne kreditvurderingsbureauer opfylder disse krav. Er kriterierne ikke opfyldt for et specifikt program for dækkede obligationer, kan Eurosystemet fastslå, at den offentlige kreditvurdering/de offentlige kreditvurderinger for det pågældende program for særligt dækkede obligationer ikke opfylder de høje kreditstandarder i Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Det pågældende eksterne kreditvurderingsbureaus kreditvurdering må derfor ikke anvendes til at opfylde kreditkvalitetskravene for omsættelige aktiver, der er udstedt under det specifikke program for særligt dækkede obligationer.

▼M4

2.   MINIMUMSKRAV

a) 

Den i stk. 1, litra a), omhandlede offentligt tilgængelige kreditvurderingsrapport (rapport over nye udstedelser) skal indeholde en omfattende analyse af programmets strukturelle og juridiske aspekter, en detaljeret vurdering af sikkerhedspuljen, en analyse af refinansierings- og markedsrisikoen, en analyse af deltagerne i transaktionen, en redegørelse for det eksterne kreditvurderingsbureaus proprietære antagelser og parametre samt en analyse af andre relevante særegenheder i transaktionen.

b) 

De i stk. 1, litra b), omhandlede overvågningsrapporter skal offentliggøres af det eksterne kreditvurderingsbureau senest otte uger efter udgangen af hvert kvartal. Overvågningsrapporterne skal indeholde følgende oplysninger:

i) 

Det eksterne kreditvurderingsbureaus proprietære parametre, herunder de senest foreliggende dynamiske proprietære parametre, som ligger til grund for fastsættelsen af vurderingen. Hvis datoen, som ligger til grund for de proprietære parametre, afviger fra datoen for offentliggørelse af rapporten, anføres datoen, som ligger til grund for de proprietære parametre.

ii) 

En programoversigt, der som minimum omfatter oplysninger om udestående aktiver og forpligtelser, udsteder og andre centrale parter i transaktionen, den type aktiv, der er stillet som primær sikkerhed, den retlige ramme, som programmet er underlagt, og kreditvurderingen af programmet og udstederen.

iii) 

Niveauet for overkollateralisering, herunder aktuel og forpligtet overkollateralisering.

iv) 

Profilen for aktiver og forpligtelser profilen, herunder løbetidstypen for de særligt dækkede obligationer, f.eks. garanterede (hard bullet), ikke-garanterede (soft bullet) eller pass-through, den vægtede gennemsnitlige levetid for de særligt dækkede obligationer og sikkerhedspuljen samt informationer om rente- og valutamismatch.

v) 

Rente- og valutaswapordninger, som eksisterer på tidspunktet for offentliggørelse af rapporten, herunder swapmodparternes navn og identifikatoren for deres juridiske enhed, hvis denne oplysning foreligger.

▼M7

vi) 

Fordelingen af valutaer, herunder en opdeling efter værdi på niveau for både sikkerhedspuljen og de individuelle obligationer og inklusive procentdelen af eurodenominerede aktiver og procentdelen af eurodenominerede obligationer.

vii) 

Sikkerhedspuljens aktiver, herunder aktivsaldo, aktivtyper, antal og størrelse på lån, sæsoneffekter, løbetid, belåningsgrad, regional fordeling og fordeling af restancer. Hvad angår den regionale fordeling, skal overvågningsrapporten, hvis aktiverne, der indgår i sikkerhedspuljen består af lån, som er ydet i forskellige lande, som minimum vise fordelingen på tværs af lande og den regionale fordeling for det primære udstedelsesland.

▼M4

viii) 

Substituerende aktiver for sikkerhedspuljen, herunder aktivsaldoen.

ix) 

Listen over alle kreditvurderede værdipapirer i programmet, identificeret ved deres internationale værdipapir-identifikationsnummer (ISIN). Oplysningerne kan også fremlægges i form af en separat fil, som offentliggøres på og kan downloades fra det eksterne kreditvurderingsbureaus websted.

x) 

En liste over de datadefinitioner og datakilder, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af overvågningsrapporten. Disse oplysninger kan også fremlægges i form af en separat fil, der offentliggøres på det eksterne kreditvurderingsbureaus websted.

▼M7

Overvågningsrapporter for multi-cédulas skal indeholde alle oplysningerne angivet under nr. i) til x). Disse rapporter skal endvidere indeholde en liste over de relevante udstedere og deres respektive andele i den enkelte multi-cédula. Aktiv-specifikke oplysninger skal enten indberettes direkte i overvågningsrapporten for multi-cédulas eller med henvisning til overvågningsrapporterne for hver enkelt cédula, som er blevet kreditvurderet af det eksterne kreditvurderingsbureau.

▼M3 —————

▼M3




BILAG XI

VÆRDIPAPIRFORMATER

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte den 13. juni 2006 kriterierne for de nye global notes (NGN) i form af internationale globale ihændehaverpapirer, der blev belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer fra 1. januar 2007. ECB meddelte den 22. oktober 2008, at internationale gældsinstrumenter i form af registrerede globale gældsinstrumenter udstedt efter 30. september 2010 kun ville være belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer, når den nye struktur for internationale gældsinstrumenter (NSS) anvendes.

Følgende tabel indeholder en oversigt over belånbarhedsreglerne for de forskellige former for værdipapirer ved indførelsen af NGN- og NSS-kriterierne.



Tabel 1.

Belånbarhedsregler for forskellige værdipapirformater

Global/individuel

Ihændehaver/registeret

NGN/classic global note (CGN)/NSS

Er den fælles depositar (CSK) en international værdipapircentral (ICSD) (*1)

Godkendt?

Global

Ihændehaver

NGN

Ja

Ja

Nej

Nej

Global

Ihændehaver

CGN

Ikke relevant

Nej, men der findes en overgangsbestemmelse for de værdipapirer, der blev udstedt før 1. januar 2007, indtil indfrielse, plus alle tap-udstedelser fra 1. januar 2007, hvor ISIN-numrene er fungible

Global

Registreret

CGN

Ikke relevant

Obligationer udstedt i henhold til denne struktur efter 30. september 2010 er ikke længere belånbare.

Global

Registreret

NSS

Ja

Ja

Individuel

Ihændehaver

Ikke relevant

Ikke relevant

Obligationer udstedt i henhold til denne struktur efter 30. september 2010 er ikke længere belånbare. Der gælder overgangsbestemmelser for individuelle ihændehaverpapirer udstedt på eller før 30. september 2010 indtil indfrielse.

(*1)   Eller, i givet fald, en positivt vurderet værdipapircentral.

▼B




BILAG XII

EKSEMPLER PÅ EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE OPERATIONER OG PROCEDURER

Oversigt over eksempler

Eksempel 1

Likviditetstilførende tilbageførselsforretning udført som auktion til fast rente

Eksempel 2

Likviditetstilførende tilbageførselsforretning udført som auktion til variabel rente

Eksempel 3

Udstedelse af gældsbeviser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) udført som auktion til variabel rente

Eksempel 4

Likviditetsopsugende valutaswap udført som auktion til variabel rente

Eksempel 5

Likviditetstilførende valutaswap udført som auktion til variabel rente

Eksempel 6

Risikostyringsinstrumenter

I.   EKSEMPEL 1: LIKVIDITETSTILFØRENDE TILBAGEFØRSELSFORRETNING UDFØRT SOM AUKTION TIL FAST RENTE

1. ECB beslutter at tilføre markedet likviditet ved hjælp af en tilbageførselsforretning, der udføres som auktion til fast rente.

2. Tre modparter afgiver følgende bud:



Modpart

Bud (mio. EUR)

Bank 1

30

Bank 2

40

Bank 3

70

I alt

140

3. ECB beslutter at tildele i alt 105 mio. EUR.

4. Tildelingsprocenten er:

image

5. Tildelingen til modparterne er:



Modpart

Bud (mio. EUR)

Tildeling (mio. EUR)

Bank 1

30

22,5

Bank 2

40

30,0

Bank 3

70

52,5

I alt

140

105,0

II.   EKSEMPEL 2: LIKVIDITETSTILFØRENDE TILBAGEFØRSELSFORRETNING UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABEL RENTE

1. ECB beslutter at tilføre markedet likviditet ved hjælp af en tilbageførselsforretning, der udføres som auktion til variabel rente.

2. Tre modparter afgiver følgende bud:



 

Beløb (mio. EUR)

Rente (%)

Bank 1

Bank 2

Bank 3

Bud i alt

Akkumulerede bud

3,15

 

 

 

0

0

3,10

 

5

5

10

10

3,09

 

5

5

10

20

3,08

 

5

5

10

30

3,07

5

5

10

20

50

3,06

5

10

15

30

80

3,05

10

10

15

35

115

3,04

5

5

5

15

130

3,03

5

 

10

15

145

I alt

30

45

70

145

 

3. ECB beslutter at tildele 94 mio. EUR, hvilket indebærer en marginal rente på 3,05 %.

4. Alle bud over 3,05 % (på et akkumuleret beløb på 80 mio. EUR) accepteres fuldt ud. Ved 3,05 % er pro rata-tildelingen:

image

5. Tildelingen til bank 1 ved den marginale rente er f.eks.:

0,4 × 10 = 4

6. Den samlede tildeling til bank 1 er:

5 + 5 + 4 = 14

7. Tildelingsresultatet kan sammenfattes som følger:



 

Beløb (mio. EUR)

Modparter

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Bud i alt

30,0

45,0

70,0

145

Tildeling i alt

14,0

34,0

46,0

94

8. Hvis tildeling sker gennem auktion med en enkelt rentesats (hollandsk auktion), anvendes en rente på 3,05 % på de beløb, som tildeles modparterne.

9. Hvis tildeling sker gennem auktion med flere rentesatser (amerikansk auktion), anvendes ikke samme rente på alle beløb, som tildeles modparterne. Eksempel: Bank 1 modtager 5 mio. EUR til 3,07 %, 5 mio. EUR til 3,06 % og 4 mio. EUR til 3,05 %.

III.   EKSEMPEL 3: UDSTEDELSE AF ECB-GÆLDSBEVISER UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABEL RENTE

1. ECB beslutter at opsuge likviditet fra markedet ved at udstede gældsbeviser gennem auktion til variabel rente.

2. Tre modparter afgiver følgende bud:



 

Beløb (mio. EUR)

Rente (%)

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Akkumulerede bud

3,00

 

 

 

0

0

3,01

5

 

5

10

10

3,02

5

5

5

15

25

3,03

5

5

5

15

40

3,04

10

5

10

25

65

3,05

20

40

10

70

135

3,06

5

10

10

25

160

3,08

5

 

10

15

175

3,10

 

5

 

5

180

I alt

55

70

55

180

 

3. ECB beslutter at tildele et nominelt beløb på 124,5 mio. EUR, hvilket indebærer en marginal rente på 3,05 %.

4. Alle bud lavere end 3,05 % (på et akkumuleret beløb på 65 mio. EUR) accepteres fuldt ud. Ved 3,05 % er pro rata-tildelingen:

image

5. Tildelingen til bank 1 ved den marginale rente er f.eks.:

0,85 × 20 = 17

6. Den samlede tildeling til bank 1 er:

5 + 5 + 5 + 10 + 17 = 42

7. Tildelingsresultatet kan sammenfattes som følger:



 

Beløb (mio. EUR)

Modparter

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Bud i alt

55,0

70,0

55,0

180,0

Tildeling i alt

42,0

49,0

33,5

124,5

IV.   EKSEMPEL 4: LIKVIDITETSOPSUGENDE VALUTASWAP UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABLE SWAPPOINT

1. ECB beslutter at opsuge likviditet fra markedet ved at indgå en valutaswap på EUR/USD-kursen, der udføres som auktion til variable swappoint. (Bemærk: Euroen handles i dette eksempel med terminstillæg).

2. Tre modparter afgiver følgende bud:



 

Beløb (mio. EUR)

Swappoint (× 10 000 )

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Akkumulerede bud

6,84

 

 

 

0

0

6,80

5

 

5

10

10

6,76

5

5

5

15

25

6,71

5

5

5

15

40

6,67

10

10

5

25

65

6,63

25

35

40

100

165

6,58

10

20

10

40

205

6,54

5

10

10

25

230

6,49

 

5

 

5

235

I alt

65

90

80

235

 

3. ECB beslutter at tildele 158 mio. EUR, hvilket indebærer et marginalt antal swappoint på 6,63. Alle bud over 6,63 % (på et akkumuleret beløb på 65 mio. EUR) accepteres fuldt ud. Ved 6,63 er tildelingsprocenten:

image

4. Tildelingen til bank 1 ved det marginale antal swappoint er f.eks.:

0,93 × 25 = 23,25

5. Den samlede tildeling til bank 1 er:

5 + 5 + 5 + 10 + 23,25 = 48,25

6. Tildelingsresultatet kan sammenfattes som følger:



 

Beløb (mio. EUR)

Modparter

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Bud i alt

65,0

90,0

80,0

235,0

Tildeling i alt

48,25

52,55

57,20

158,0

7. ECB fastsætter EUR/USD-spotkursen for operationen til 1,1300.

8. Hvis tildeling sker gennem auktion med et enkelt swappoint (hollandsk auktion), køber Eurosystemet på operationens startdag 158 000 000 EUR og sælger 178 540 000 USD. På operationens udløbsdag sælger Eurosystemet 158 000 000 EUR og køber 178 644 754 USD (terminskursen er 1,130663 = 1,1300 + 0,000663).

9. Hvis tildeling sker gennem auktion med flere swappoint (amerikansk auktion), veksler Eurosystemet euro- og dollarbeløb som vist i nedenstående tabel:



Spotforretning

Terminsforretning

Valutakurs

Køb af euro

Salg af dollar

Valutakurs

Salg af euro

Køb af dollar

1,1300

 

 

1,130684

 

 

1,1300

10 000 000

11 300 000

1,130680

10 000 000

11 306 800

1,1300

15 000 000

16 950 000

1,130676

15 000 000

16 960 140

1,1300

15 000 000

16 950 000

1,130671

15 000 000

16 960 065

1,1300

25 000 000

28 250 000

1,130667

25 000 000

28 266 675

1,1300

93 000 000

105 090 000

1,130663

93 000 000

105 151 659

1,1300

 

 

1,130658

 

 

1,1300

 

 

1,130654

 

 

1,1300

 

 

1,130649

 

 

I alt

158 000 000

178 540 000

 

158 000 000

178 645 339

V.   EKSEMPEL 5: LIKVIDITETSTILFØRENDE VALUTASWAP UDFØRT SOM AUKTION TIL VARIABLE SWAPPOINT

1. ECB beslutter at tilføre markedet likviditet ved at indgå en valutaswap på EUR/USD-kursen, der udføres som auktion til variable swappoint. (Bemærk: Euroen handles i dette eksempel med terminstillæg).

2. Tre modparter afgiver følgende bud:



 

Beløb (mio. EUR)

Swappoint (× 10 000 )

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Akkumulerede bud

6,23

 

 

 

 

 

6,27

5

 

5

10

10

6,32

5

 

5

10

20

6,36

10

5

5

20

40

6,41

10

10

20

40

80

6,45

20

40

20

80

160

6,49

5

20

10

35

195

6,54

5

5

10

20

215

6,58

 

5

 

5

220

I alt

60

85

75

220

 

3. ECB beslutter at tildele 197 mio. EUR, hvilket indebærer et marginalt antal swappoint på 6,54. Alle bud lavere end 6,54 % (på et akkumuleret beløb på 195 mio. EUR) accepteres fuldt ud. Ved 6,54 er tildelingsprocenten:

image

4. Tildelingen til bank 1 ved det marginale antal swappoint er f.eks.:

0,10 × 5 = 0,5

5. Den samlede tildeling til bank 1 er:

5 + 5 + 10 + 10 + 20 + 5 + 0,5 = 55,5

6. Tildelingsresultatet kan sammenfattes som følger:



 

Beløb (mio. EUR)

Modparter

Bank 1

Bank 2

Bank 3

I alt

Bud i alt

60,0

85,0

75,0

220

Tildeling i alt

55,5

75,5

66,0

197

7. ECB fastsætter EUR/USD-spotkursen for operationen til 1,1300.

8. Hvis tildeling sker gennem auktion med et enkelt swappoint (hollandsk auktion), sælger Eurosystemet på operationens startdag 197 000 000 EUR og køber 222 610 000 USD. På operationens udløbsdag køber Eurosystemet 197 000 000 EUR og sælger 222 738 838 USD (terminskursen er 1,130654 = 1,1300 + 0,000654).

9. Hvis tildeling sker gennem auktion med flere swappoint (amerikansk auktion), veksler Eurosystemet euro- og dollarbeløb som vist i nedenstående tabel:



Spotforretning

Terminsforretning*

Valutakurs

Salg af euro

Køb af dollar

Valutakurs

Køb af euro

Salg af dollar

1,1300

 

 

1,130623

 

 

1,1300

10 000 000

11 300 000

1,130627

10 000 000

11 306 270

1,1300

10 000 000

11 300 000

1,130632

10 000 000

11 306 320

1,1300

20 000 000

22 600 000

1,130636

20 000 000

22 612 720

1,1300

40 000 000

45 200 000

1,130641

40 000 000

45 225 640

1,1300

80 000 000

90 400 000

1,130645

80 000 000

90 451 600

1,1300

35 000 000

39 550 000

1,130649

35 000 000

39 572 715

1,1300

2 000 000

2 260 000

1,130654

2 000 000

2 261 308

1,1300

 

 

1,130658

 

 

I alt

197 000 000

222 610 000

 

197 000 000

222 736 573

VI.   EKSEMPEL 6: RISIKOKONTROLFORANSTALTNINGER

1. Dette eksempel illustrerer den risikostyring, der anvendes i forbindelse med aktiver, der er mobiliserede som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer. Dette forudsætter, at der i beregningen af behovet for et margin call tages højde for vedhængende renter på den tilførte likviditet og anvendes en tærskelværdi på 0,5 % af den tilførte likviditet. Eksemplet forudsætter, at en modpart deltager i følgende pengepolitiske operationer:

a) 

En primær markedsoperation, der starter den 30. juli 2014 og slutter den 6. august 2014, hvor modparten tildeles 50 mio. EUR til en rente på 0,15 %.

b) 

En langfristet markedsoperation, der starter den 31. juli 2014 og slutter den 23. oktober 2014, hvor modparten tildeles 45 mio. EUR til en rente på 0,15 %.

c) 

En primær markedsoperation, der starter den 6. august 2014 og slutter den 13. august 2014, hvor modparten tildeles 35 mio. EUR til en rente på 0,15 %.

2. De omsættelige aktiver, som modparten mobiliserer til dækning af disse operationer, har de i tabel 1 anførte karakteristika.

▼M4

Tabel 1

Omsættelige aktiver, der mobiliseres i transaktionerne



Karakteristika

Navn

Aktivklasse

Indfrielsesdato

Rentedefinition

Rentetermin

Restløbetid

Haircut

Aktiv A

Investeringsinstitut-konforme særligt dækket obligation af jumbo-typen

30.8.2018

Fast rente

Hver 6. måned

4 år

2,50 %

Aktiv B

Stats obligation

19.11.2018

Variabel rente

12 måneder

4 år

0,50 %

Aktiv C

Erhvervsobligation

12.5.2025

Nulkuponrente

 

> 10 år

13,00 %



Kurser i pct. (herunder påløbne renter) (*1)

30.7.2014

31.7.2014

1.8.2014

4.8.2014

5.8.2014

6.8.2014

7.8.2014

101,61

101,21

99,50

99,97

99,73

100,01

100,12

 

98,12

97,95

98,15

98,56

98,59

98,57

 

 

 

 

 

53,71

53,62

(*1)   Kurserne for en bestemt valørdato er de mest repræsentative kurser på bankdagen før denne valørdato.

▼B

SYSTEM MED ØREMÆRKNING

Det forudsættes først, at transaktionerne udføres gennem en national centralbank, der anvender et system, hvor de underliggende aktiver til sikkerhedsstillelse er øremærket til de enkelte transaktioner. De mobiliserede aktiver værdiansættes dagligt. Risikostyringen i forbindelse med et system med øremærkning kan beskrives som følger (se også tabel 2 nedenfor):

▼M4

1. 

Den 30. juli 2014 indgår modparten en genkøbsforretning med den nationale centralbank, der køber aktiv A for 50,6 mio. EUR. Aktiv A er en investeringsinstitut-konform særligt dækket obligation af jumbo-typen med fast rente, der forfalder den 30. august 2018 og er tildelt kreditkvalitetstrin 1-2. Den har således en restløbetid på fire år, hvilket indebærer et haircut på 2,5 pct. Markedskursen på aktiv A på referencemarkedet er den dag 101,61 pct. inkl. vedhængende renter. Modparten skal levere aktiv A til en værdi, der efter fradrag af et haircut på 2,5 pct. overstiger det tildelte beløb på 50 mio. EUR. Modparten leverer derfor aktiv A til en nominel værdi af 50,6 mio. EUR, hvilket den dag har en justeret kursværdi på 50 129 294 EUR.

▼B

2. 

Den 31. juli 2014 indgår modparten en genkøbsforretning med den nationale centralbank, der køber aktiv A for 21 mio. EUR (markedskurs 101,21, haircut 2,5 %) og aktiv B for 25 mio. EUR (markedskurs 98,02). Aktiv B er en statsobligation med variabel rente og er tildelt kreditkvalitetstrin 1-2, hvor der anvendes et haircut på 0,5 %. Den justerede kursværdi af aktiv A og aktiv B er den dag 45 130 098 EUR, hvilket overstiger den krævede værdi på 45 000 000 EUR.

3. 

Den 31. juli 2014 genberegnes værdien af de aktiver, der ligger til grund for den primære markedsoperation, der startede den 30. juli 2014. Med en markedskurs på 101,21 % ligger aktiv A's kursværdi efter fradrag af haircut stadig inden for den nedre og øvre tærskelværdi. Den oprindeligt mobiliserede sikkerhed dækker således både den oprindeligt tilførte likviditet og de påløbne renter på 208 EUR.

4. 

Den 1. august 2014 genberegnes værdien af aktiver der ligger til grund: Markedskursen på aktiv A er nu 99,50 %, og markedskursen på aktiv B er 97,95 %. De påløbne renter udgør 417 EUR i den primære markedsoperation, der startede den 30. juli 2014, og 188 EUR i den langfristede markedsoperation, der startede den 31. juli 2014. Som følge heraf falder den justerede kursværdi af aktiv A i den første transaktion 912 092 EUR under transaktionens dækningsværdi, dvs. den tilførte likviditet plus påløbne renter, men også under den nedre tærskelværdi på 49 750 415 EUR. Modparten leverer aktiv A til en nominel værdi af 950 000 EUR, hvilket efter fradrag af et haircut på 2,5 % i kursværdien baseret på en kurs på 99,50 % betyder, at der igen er tilstrækkelig sikkerhed. De nationale centralbanker kan anvende kontanter frem for værdipapirer i margin calls.

Der er også behov for et margin call i forbindelse med den anden transaktion, da den justerede kursværdi af de underliggende aktiver i denne transaktion (44 737 688 EUR) ligger under den nedre tærskelværdi (44 775 187 EUR). Modparten leverer derfor aktiv B til en værdi af 270 000 EUR med en justeret kursværdi på 263 143 EUR.

5. 

Den 4. og 5. august 2014 genberegnes værdien af de underliggende aktiver, uden at det medfører margin calls for de transaktioner, der blev indgået den 30. og 31. juli 2014.

6. 

Den 6. august 2014 tilbagebetaler modparten den likviditet, der blev tilført under den primære markedsoperation, som startede den 30. juli 2014, inkl. påløbne renter på 1 458 EUR. Den nationale centralbank tilbageleverer aktiv A til en nominel værdi af 51 550 000 EUR.

Samme dag indgår modparten en ny genkøbsforretning med den nationale centralbank, der køber aktiv C til en nominel værdi af 75 mio. EUR. Da aktiv C er en nulkuponobligation med en restløbetid på over 10 år og tildelt kreditkvalitetstrin 1-2, hvorved der kræves et haircut på 13 %, er kursværdien efter fradrag af haircut den dag 35 045 775 EUR. Genberegningen af aktiver, der ligger til grund for den langfristede markedsoperation med start den 31. juli 2014 viser, at den justerede kursværdi af de leverede aktiver overstiger den øvre tærskelværdi, og medfører, at den nationale centralbank tilbageleverer aktiv B til en nominel værdi af 262 000 EUR til modparten. Hvis den nationale centralbank skal betale en margin til modparten i forbindelse med den anden transaktion, kan en sådan margin i visse tilfælde modregnes i den margin, som modparten betaler til den nationale centralbank i forbindelse med den første transaktion. Dermed finder kun én marginbetaling sted.

SYSTEM MED POOLING

Her forudsættes det for det andet, at transaktionerne udføres gennem en national centralbank, der anvender et system med pooling, hvor aktiverne i den aktivpulje, som modparten anvender, er ikke øremærket til bestemte transaktioner:

1. 

I dette eksempel benyttes samme transaktionssekvens som i ovenstående eksempel på et system med øremærkning. Forskellen er, at den justerede kursværdi af alle aktiverne i puljen på genberegningsdatoerne skal dække den samlede værdi af alle modpartens udestående transaktioner med den nationale centralbank. Margin call på 1 174 592 EUR den 1. august 2014 er i dette eksempel det samme som i eksemplet på et system med øremærkning. Modparten leverer aktiv A til en nominel værdi af 1 300 000 EUR, hvilket efter fradrag af et haircut på 2,5 % i kursværdien baseret på en kurs på 99,50 % betyder, at der igen er tilstrækkelig sikkerhed.

2. 

Desuden kan modparten den 6. august 2014, når den primære markedsoperation, der blev indledt den 30. juli 2014, slutter, beholde aktiverne i sit sikkerhedsdepot. Et aktiv kan også ombyttes med et andet aktiv som vist i eksemplet, hvor aktiv A til en nominel værdi af 51,9 mio. EUR ombyttes med aktiv C til en nominel værdi af 75,5 mio. EUR for at dække den tilførte likviditet og de vedhængende renter i alle markedsoperationer.

3. 

Risikostyringen i forbindelse med et system med pooling er beskrevet i tabel 3.



Tabel 2

System med øremærkning

Dato

Udestående transaktioner

Startdato

Slutdato

Rentesats

Tilført likviditet

Påløbne renter

Samlet dækningsværdi

Nedre tærskelværdi

Øvre tærskelværdi

Justeret kursværdi

Margin call

30.7.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

50 000 000

49 750 000

50 250 000

50 129 294

31.7.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

208

50 000 208

49 750 207

50 250 209

49 931 954

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

45 000 000

44 775 000

45 225 000

45 130 098

1.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

417

50 000 417

49 750 415

50 250 419

49 088 325

– 912 092

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

188

45 000 188

44 775 187

45 225 188

44 737 688

– 262 500

4.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

1 042

50 001 042

49 751 036

50 251 047

50 246 172

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

750

45 000 750

44 775 746

45 225 754

45 147 350

5.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

1 250

50 001 250

49 751 244

50 251 256

50 125 545

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

938

45 000 938

44 775 933

45 225 942

45 201 299

6.8.2014

Primær markedsoperation

6.8.2014

13.8.2014

0,15

35 000 000

35 000 000

34 825 000

35 175 000

35 045 775

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

1 125

45 001 125

44 776 119

45 226 131

45 266 172

265 047

7.8.2014

Primær markedsoperation

6.8.2014

13.8.2014

0,15

35 000 000

146

35 000 146

34 825 145

35 175 147

34 987 050

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

1 313

45 001 313

44 776 306

45 226 319

45 026 704



Tabel 3

System med pooling

Dato

Udestående transaktioner

Startdato

Slutdato

Rentesats

Tilført likviditet

Påløbne renter

Samlet dækningsværdi

Nedre tærskelværdi (*1)

Øvre tærskelværdi (*2)

Justeret kursværdi

Margin call

30.7.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

50 000 000

49 750 000

Ikke relevant

50 129 294

31.7.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

208

95 000 208

94 525 207

Ikke relevant

95 062 051

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

 

 

 

 

 

1.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

417

95 000 604

94 525 601

Ikke relevant

93 826 013

– 1 174 592

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

188

 

 

 

 

 

4.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

1 042

95 001 792

94 526 783

Ikke relevant

95 470 989

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

750

 

 

 

 

 

5.8.2014

Primær markedsoperation

30.7.2014

6.8.2014

0,15

50 000 000

1 250

95 002 188

94 527 177

Ikke relevant

95 402 391

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

938

 

 

 

 

 

6.8.2014

Primær markedsoperation

6.8.2014

13.8.2014

0,15

35 000 000

80 001 125

79 601 119

Ikke relevant

80 280 724

 

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

1 125

 

 

 

 

 

7.8.2014

Primær markedsoperation

6.8.2014

13.8.2014

0,15

35 000 000

146

80 001 458

79 601 451

Ikke relevant

80 239 155

30.7.2014

Langfristet markedsoperation

31.7.2014

29.10.2014

0,15

45 000 000

1 313

 

 

 

 

 

(*1)   I et system med pooling er den nedre tærskelværdi den laveste tærskelværdi for margin calls. I praksis kræver de fleste nationale centralbanker yderligere sikkerhed, når sikkerhedspuljens kursværdi efter fradrag af haircut falder under den samlede dækningsværdi.

(*2)   I et system med pooling er den øvre tærskelværdi ikke relevant, da modparten konstant vil tilstræbe en overskydende sikkerhedsstillelse for at minimere de operationelle transaktioner.

▼M7




BILAG XIIa

En enhed, der betragtes som et agency, som defineret i artikel 2, nr. 2), i denne retningslinje, skal opfylde følgende kvantitative kriterier, for at dens belånbare omsættelige aktiver kan henføres til haircutkategori II som fastsat i tabel 1 i bilaget til retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35):

a) 

gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af de udestående beløb for alle belånbare omsættelige aktiver udstedt af agency'et udgør mindst 10 mia. EUR i referenceperioden, og

b) 

gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af alle belånbare omsættelige aktiver med en nominel værdi af udestående på mindst 500 mia. EUR, som er udstedt af agency'et i referenceperioden, resulterer i en andel, der svarer til 50 % eller mere af gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af udestående beløb for alle belånbare omsættelige aktiver, som er udstedt af det pågældende agency i referenceperioden.

Det vurderes en gang årligt, om disse kvantitative kriterier er overholdt ved i det enkelte år at beregne det relevante gennemsnit over en referenceperiode på et år, der starter den 1. august i det foregående år og slutter den 31. juli i det indeværende år.

▼B




BILAG XIII



SAMMENLIGNINGSTABEL

Denne retningslinje

Retningslinje ECB/2011/14

Afgørelse ECB/2013/6

Afgørelse ECB/2013/35

Afgørelse ECB/2014/23

Artikel 1, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1

 

 

 

Artikel 1, stk. 3

Introduktion

 

 

 

Artikel 1, stk. 4

Sektion 1.6

 

 

 

Artikel 1, stk. 5

 

 

Artikel 2

 

Artikel 2, nr. 1)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 2)

Sektion 6.4.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 3)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 4)

Sektion 5.2.1, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 5)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 6)

Bilag II, sektion II

 

 

 

Artikel 2, nr. 7)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 8)

Sektion 3.1.1.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 9)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 10)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 11)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 12)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 13)

Sektion 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 2, nr. 14)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 15)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 16)

Sektion 6.6

 

 

 

Artikel 2, nr. 17)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 18)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 19)

Bilag II, punkt 20

 

 

 

Artikel 2, nr. 20)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 21)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 22)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 23)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 24)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 25)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 26)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 27)

 

 

Artikel 3, stk. 2, litra b), nr. ii), litra d)

 

Artikel 2, nr. 28)

 

 

Artikel 10

 

Artikel 2, nr. 29)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 30)

Sektion 4.1.3, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 31)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 32)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 33)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 34)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 35)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 36)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 37)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 38)

Sektion 5.1.1.3, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 39)

Sektion 6.4.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 40)

Sektion 3.4.1, 3.4.2, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 41)

Sektion 6.6.1

 

 

 

Artikel 2, nr. 42)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 43)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 44)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 45)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 46)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 47)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 48)

Sektion 6.4.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 49)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 50)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 51)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 52)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 53)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 54)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 55)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 56)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 57)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 58)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 59)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 60)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 61)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 62)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 63)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 64)

Afsnit 5.1.5.4, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 65)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 66)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 67)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 68)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 69)

Afsnit 6.2.1.3

 

 

 

Artikel 2, nr. 70)

Afsnit 6.2.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 71)

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 2, nr. 72)

Afsnit 3.2.1, 3.2.2, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 73)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 74)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 75)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 76)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 77)

Afsnit 3.1.1.2, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 78)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 79)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 80)

Afsnit 3.1.1.1

 

 

 

Artikel 2, nr. 81)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 82)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 83)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 84)

Afsnit 5.1.5.4, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 85)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 86)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 87)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 88)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 89)

Afsnit 3.4.3

 

 

 

Artikel 2, nr. 90)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 91)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 92)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 93)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 94)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 95)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 96)

 

 

 

 

Artikel 2, nr. 97)

Boks 7, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 98)

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 99)

Afsnit 5.1.1.3, appendiks 2

 

 

 

Artikel 2, nr. 100)

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 1

Afsnit 1.3

 

 

 

Artikel 3, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 4

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 1

Præambel til kapitel 3

 

 

 

Artikel 5, stk. 2

Præambel til kapitel 3

 

 

 

Artikel 5, stk. 3

Præambel til kapitel 3, afsnit 1.3.3

 

 

 

Artikel 5, stk. 4

Præambel til kapitel 3, afsnit 1.3.3, afsnit 3.1.5

 

 

 

Artikel 5, stk. 5

Afsnit 1.3.1

 

 

 

Artikel 6, stk. 1

Afsnit 3.1.1.1

 

 

 

Artikel 6, stk. 2

Afsnit 3.1.2

 

 

 

Artikel 6, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 7, stk. 1

Afsnit 3.1.1.1

 

 

 

Artikel 7, stk. 2

Afsnit 3.1.3

 

 

 

Artikel 7, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 7, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 7, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 7, stk. 6

Afsnit 3.1.3

 

 

 

Artikel 8, stk. 1

Afsnit 3.1.4

 

 

 

Artikel 8, stk. 2

Afsnit 3.1.4

 

 

 

Artikel 8, stk. 3

Afsnit 5.1.2.3, 5.2.5

 

 

 

Artikel 8, stk. 4

Afsnit 3.1.4

 

 

 

Artikel 9, stk. 1

Afsnit 3.1.5

 

 

 

Artikel 9, stk. 2

Afsnit 3.1.5

 

 

 

Artikel 9, stk. 3

Afsnit 3.1.4

 

 

 

Artikel 10, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 10, stk. 2

Bilag II

 

 

 

Artikel 10, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 10, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 10, stk. 5

Afsnit 6.1

 

 

 

Artikel 11, stk. 1

Afsnit 3.4.1

 

 

 

Artikel 11, stk. 2

Bilag II

 

 

 

Artikel 11, stk. 3

Afsnit 3.4.3

 

 

 

Artikel 11, stk. 4

Afsnit 3.4.3

 

 

 

Artikel 11, stk. 5

Afsnit 3.4.4

 

 

 

Artikel 11, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 12, stk. 1

Afsnit 3.5.1

 

 

 

Artikel 12, stk. 2

Afsnit 3.5.2

 

 

 

Artikel 12, stk. 3

 

 

 

Artikel 1

Artikel 12, stk. 4

Afsnit 3.5.3

 

 

 

Artikel 12, stk. 5

Afsnit 3.1.3

 

 

 

Artikel 12, stk. 6

Afsnit 3.5

 

 

 

Artikel 12, stk. 7

 

 

 

 

Artikel 13, stk. 1

Afsnit 3.3.2

 

 

 

Artikel 13, stk. 2

Afsnit 3.3.2

 

 

 

Artikel 13, stk. 3

Afsnit 3.3.2

 

 

 

Artikel 13, stk. 4

Afsnit 3.3.3

 

 

 

Artikel 13, stk. 5

Afsnit 3.3.4

 

 

 

Artikel 13, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 14, stk. 1

Afsnit 3.2.2

 

 

 

Artikel 14, stk. 2

Afsnit 3.2.3

 

 

 

Artikel 14, stk. 3

Afsnit 3.2.4

 

 

 

Artikel 14, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 1

Afsnit 3.2, afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 15, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 1

Afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 16, stk. 2

Afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 17, stk. 1

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 17, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 17, stk. 3

Afsnit 4.1.1, afsnit 4.2.1

 

 

 

Artikel 17, stk. 4

Afsnit 4.1.5, afsnit 4.2.5

 

 

 

Artikel 17, stk. 5

Afsnit 4.1.5

 

 

 

Artikel 17, stk. 6

Afsnit 4.1.4

 

 

 

Artikel 17, stk. 7

 

 

 

 

Artikel 18, stk. 1

Afsnit 4.1.1, afsnit 4.1.2

 

 

 

Artikel 18, stk. 2

Afsnit 4.1.2

 

 

 

Artikel 18, stk. 3

Afsnit 4.1.3

 

 

 

Artikel 18, stk. 4

Afsnit 4.1.3

 

 

 

Artikel 19, stk. 1

Afsnit 4.1.3

 

 

 

Artikel 19, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 5

Afsnit 4.1.3

 

 

 

Artikel 19, stk. 6

Afsnit 4.1.3

 

 

 

Artikel 20, stk. 1

Afsnit 4.1.4

 

 

 

Artikel 20, stk. 2

Afsnit 4.1.4

 

 

 

Artikel 20, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 21, stk. 1

Afsnit 4.2.1

 

 

 

Artikel 21, stk. 2

 

 

 

Artikel 1

Artikel 21, stk. 3

Afsnit 4.2.2

 

 

 

Artikel 21, stk. 4

Afsnit 4.2.3

 

 

 

Artikel 22, stk. 1

Afsnit 4.2.3

 

 

 

Artikel 22, stk. 2

Afsnit 4.2.3

 

 

 

Artikel 22, stk. 3

Afsnit 4.2.3

 

 

 

Artikel 23, stk. 1

Afsnit 4.2.4

 

 

 

Artikel 23, stk. 2

Afsnit 4.2.4

 

 

 

Artikel 23, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 24

 

 

 

 

Artikel 25, stk. 1

Afsnit 5.1.1, afsnit 5.1.1.3

 

 

 

Artikel 25, stk. 2

Afsnit 5.1.1, afsnit 5.1.2.3

 

 

 

Artikel 25, stk. 3

Afsnit 5.1.1.3

 

 

 

Artikel 26, stk. 1

Afsnit 5.1.1.1

 

 

 

Artikel 26, stk. 2

Afsnit 5.1.1.1

 

 

 

Artikel 26, stk. 3

Afsnit 5.1.1.1

 

 

 

Artikel 26, stk. 4

Afsnit 5.1.1.1

 

 

 

Artikel 27, stk. 1

Afsnit 5.1.1.2

 

 

 

Artikel 27, stk. 2

Afsnit 5.1.1.2

 

 

 

Artikel 27, stk. 3

Afsnit 5.1.1.2

 

 

 

Artikel 27, stk. 4

Afsnit 5.1.1.2

 

 

 

Artikel 28, stk. 1

Afsnit 5.1.2

 

 

 

Artikel 28, stk. 2

Afsnit 5.1.2

 

 

 

Artikel 28, stk. 3

Afsnit 5.1.2, afsnit 5.1.2.3

 

 

 

Artikel 29, stk. 1

Afsnit 5.1.2.2-5.1.2.3

 

 

 

Artikel 29, stk. 2

Afsnit 5.1.2.2-5.1.2.3

 

 

 

Artikel 30, stk. 1

Afsnit 5.1.3

 

 

 

Artikel 30, stk. 2

Afsnit 5.1.3

 

 

 

Artikel 30, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 4

Afsnit 5.1.3

 

 

 

Artikel 30, stk. 5

Afsnit 5.1.3

 

 

 

Artikel 31, stk. 1

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 31, stk. 2

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 32, stk. 1

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 32, stk. 2

Afsnit 5.1.1.3

 

 

 

Artikel 32, stk. 3

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 32, stk. 4

Afsnit 5.1.1.3

 

 

 

Artikel 32, stk. 5

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 32, stk. 6

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 33, stk. 1

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 33, stk. 2

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 33, stk. 3

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 33, stk. 4

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 34, stk. 1

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 34, stk. 2

Appendiks 2

 

 

 

Artikel 35, stk. 1

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 35, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 35, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 36, stk. 1

Afsnit 5.1.4

 

 

 

Artikel 36, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 36, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 37, stk. 1

Afsnit 5.1.5.1

 

 

 

Artikel 37, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 1

Afsnit 5.1.5.2

 

 

 

Artikel 38, stk. 2

Afsnit 5.1.5.2

 

 

 

Artikel 39, stk. 1

Afsnit 5.1.5.2

 

 

 

Artikel 39, stk. 2

Afsnit 5.1.5.2

 

 

 

Artikel 40, stk. 1

Afsnit 5.1.5.3

 

 

 

Artikel 40, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 41, stk. 1

Afsnit 5.1.5.3

 

 

 

Artikel 41, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 42

Afsnit 5.1.5.4

 

 

 

Artikel 43, stk. 1

Afsnit 5.1.6

 

 

 

Artikel 43, stk. 2

Afsnit 5.1.6

 

 

 

Artikel 43, stk. 3

Afsnit 5.1.6

 

 

 

Artikel 43, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 44, stk. 1

Afsnit 5.2.1

 

 

 

Artikel 44, stk. 2

Afsnit 5.2.1

 

 

 

Artikel 45, stk. 1

Afsnit 5.2.2

 

 

 

Artikel 45, stk. 2

Afsnit 5.2.2

 

 

 

Artikel 45, stk. 3

Afsnit 5.2.2

 

 

 

Artikel 46, stk. 1

Afsnit 5.2.3

 

 

 

Artikel 46, stk. 2

Afsnit 5.2.3

 

 

 

Artikel 46, stk. 3

Afsnit 5.2.3

 

 

 

Artikel 47, stk. 1

Afsnit 5.2.4

 

 

 

Artikel 47, stk. 2

Afsnit 5.2.4

 

 

 

Artikel 48, stk. 1

Afsnit 5.2.5

 

 

 

Artikel 48, stk. 2

Afsnit 5.2.5

 

 

 

Artikel 49, stk. 1

Afsnit 5.3.1

 

 

 

Artikel 49, stk. 2

Afsnit 5.3.1

 

 

 

Artikel 50, stk. 1

Afsnit 5.3.2

 

 

 

Artikel 50, stk. 2

Afsnit 5.3.1

 

 

 

Artikel 51, stk. 1

Afsnit 5.3.2

 

 

 

Artikel 51, stk. 2

Afsnit 5.3.1

 

 

 

Artikel 51, stk. 3

Afsnit 5.3.2

 

 

 

Artikel 52, stk. 1

Afsnit 5.3.2

 

 

 

Artikel 52, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 53, stk. 1

Afsnit 5.3.1

 

 

 

Artikel 53, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 54, stk. 1

Afsnit 7.4.2

 

 

 

Artikel 54, stk. 2

 

 

 

Artikel 2

Artikel 55

Afsnit 2.1

 

 

 

Artikel 56, stk. 1

Afsnit 2.1

 

 

 

Artikel 56, stk. 2

Afsnit 2.1

 

 

 

Artikel 56, stk. 3

Afsnit 2.1

 

 

 

Artikel 56, stk. 4

Afsnit 2.1

 

 

 

Artikel 57, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 57, stk. 2

Afsnit 2.2

 

 

 

Artikel 57, stk. 3

Afsnit 2.2, appendiks 3

 

 

 

Artikel 57, stk. 4

Afsnit 2.2, afsnit 5.2.2

 

 

 

Artikel 57, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 58, stk. 1

Afsnit 1.5

 

 

 

Artikel 58, stk. 2

Afsnit 1.5, afsnit 6.1

 

 

 

Artikel 58, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 58, stk. 4

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 58, stk. 5

Afsnit 6.1

 

 

 

Artikel 58, stk. 6

Afsnit 6.2

 

 

 

Artikel 59, stk. 1

Afsnit 6.2.1.2

 

 

 

Artikel 59, stk. 2

Afsnit 6.1, afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 59, stk. 3

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 59, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 59, stk. 5

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 59, stk. 6

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 59, stk. 7

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 60

 

 

 

 

Artikel 61, stk. 1

Afsnit 6.2

 

 

 

Artikel 61, stk. 2

Afsnit 6.3.2, bilag til retningslinje ECB/2014/10.

 

 

 

Artikel 62, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 62, stk. 2

 

 

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 62, stk. 3

 

 

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 63, stk. 1

 

 

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 63, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 63, stk. 3

Afsnit 6.2.1.1

 

Artikel 3, stk. 3

 

Artikel 63, stk. 4

 

 

Artikel 3, stk. 4

 

Artikel 63, stk. 5

 

 

Artikel 3, stk. 5

 

Artikel 64

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 65

Afsnit 6.2.1.8

 

 

 

Artikel 66, stk. 1

Afsnit 6.2.1.3, ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 66, stk. 2

Afsnit 6.2.1.3

 

 

 

Artikel 66, stk. 3

Afsnit 6.2.1.3

 

 

 

Artikel 67, stk. 1

Afsnit 6.2.1.4, ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 67, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 68, stk. 1

Afsnit 6.2.1.5, bilag til ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 68, stk. 2

Afsnit 6.2.1.5

 

 

 

Artikel 68, stk. 3

Afsnit 6.2.1.5, bilag til ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 69, stk. 1

Afsnit 6.2.1.6

 

 

 

Artikel 69, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 70, stk. 1

Afsnit 6.2.1.7

 

 

 

Artikel 70, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 70, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 70, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 70, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 70, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 71

 

 

 

 

Artikel 72

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 73, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1, ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 73, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 73, stk. 3

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 73, stk. 4

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 73, stk. 5

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 73, stk. 6

 

 

Artikel 4

 

Artikel 73, stk. 7

 

 

 

 

Artikel 74, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 74, stk. 2

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 74, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 74, stk. 4

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 75, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 75, stk. 2

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 76, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 76, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 77, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 77, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 78, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 78, stk. 2

 

 

Artikel 11

 

Artikel 79

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 80, stk. 1

Afsnit 6.2.1.1

 

 

 

Artikel 80, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 80, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 80, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 80, stk. 5

 

 

Artikel 5, stk. 2

 

Artikel 81, stk. 1

Afsnit 6.2.1

 

 

 

Artikel 81, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 82, stk. 1

Afsnit 6.3.1

 

Artikel 6, stk. 2

 

Artikel 82, stk. 2

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 83

 

 

Artikel 1

 

Artikel 84

 

 

Artikel 1

 

Artikel 85

 

 

 

 

Artikel 86

 

 

 

 

Artikel 87, stk. 1

Afsnit 6.3.2

 

 

 

Artikel 87, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 87, stk. 3

Afsnit 6.3.2

 

 

 

Artikel 88, stk. 1

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 88, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 89, stk. 1

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 89, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 89, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 89, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 89, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 90

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 91

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 92

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 93

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 94

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 95, stk. 1

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 95, stk. 2

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 96, stk. 1

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 96, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 96, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 97

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 98

Afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 99, stk. 1

Afsnit 6.2.3.1

 

 

 

Artikel 99, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 100

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 101, stk. 1

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 101, stk. 2

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 102

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 103, stk. 1

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 103, stk. 2

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 103, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 104, stk. 1

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 104, stk. 2

Appendiks 7

 

 

 

Artikel 104, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 104, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 105

 

 

 

 

Artikel 106

Afsnit 6.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 1

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 2

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 3

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 4

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 5

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 6

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 107, stk. 7

Afsnit 6.2.2.2

 

 

 

Artikel 108

Afsnit 6.3.1, afsnit 6.2.2.1, afsnit 6.3.3.2

 

 

 

Artikel 109, stk. 1

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 109, stk. 2

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 109, stk. 3

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 110, stk. 1

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 110, stk. 2

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 110, stk. 3

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 110, stk. 4

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 110, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 110, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 110, stk. 7

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 111, stk. 1

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 111, stk. 2

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 112

Afsnit 6.3.3.2

 

 

 

Artikel 113, stk. 1

Afsnit 6.3.2

 

 

 

Artikel 113, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 113, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 114, stk. 1

Afsnit 6.3.2, afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 114, stk. 2

Afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 114, stk. 3

Afsnit 6.3.2, afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 114, stk. 4

Afsnit 6.3.2, afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 114, stk. 5

Afsnit 6.3.2, afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 115

Afsnit 6.3.2, afsnit 6.3.3.1

 

 

 

Artikel 116

Afsnit 6.2.1.2, afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 117

Afsnit 6.2.1.6, afsnit 6.2.2.1

 

 

 

Artikel 118, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 119, stk. 1

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 119, stk. 2

Afsnit 6.3.4.1, afsnit 6.3.4

 

 

 

Artikel 119, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 119, stk. 4

Afsnit 6.3.4

 

 

 

Artikel 119, stk. 5

Afsnit 6.3.5

 

 

 

Artikel 120, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 120, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 120, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 121, stk. 1

Afsnit 6.3.4.2

 

 

 

Artikel 121, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 121, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 121, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 122, stk. 1

Afsnit 6.3.4.3

 

 

 

Artikel 122, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 122, stk. 3

Afsnit 6.3.4.3

 

 

 

Artikel 122, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 122, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 123, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 123, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 123, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 123, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 124, stk. 1

Afsnit 6.3.4.4

 

 

 

Artikel 124, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 124, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 124, stk. 4

Afsnit 6.3.4.4

 

 

 

Artikel 124, stk. 5

Afsnit 6.3.4.4

 

 

 

Artikel 125

 

 

 

 

Artikel 126, stk. 1

Afsnit 6.3.5

 

 

 

Artikel 126, stk. 2

Afsnit 6.3.5

 

 

 

Artikel 126, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 126, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 126, stk. 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 127, stk. 1

Afsnit 6.4.1

 

 

 

Artikel 127, stk. 2

Afsnit 6.4.1

 

 

 

Artikel 127, stk. 3

Afsnit 6.4.1

 

 

 

Artikel 128, stk. 1

Afsnit 6.4.1

 

 

 

Artikel 128, stk. 2

Afsnit 6.4.1

 

 

 

Artikel 129, stk. 1

Afsnit 6.4.2

 

Artikel 8, stk. 1

 

Artikel 129, stk. 2

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 130, stk. 1

Afsnit 6.4.2

 

Artikel 8, stk. 2

 

Artikel 130, stk. 2

 

 

Artikel 8, stk. 3

 

Artikel 130, stk. 3

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 130, stk. 4

 

 

Artikel 8, stk. 4

 

Artikel 130, stk. 5

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 130, stk. 6

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 130, stk. 7

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 130, stk. 8

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 131, stk. 1

Afsnit 6.4.3.1

 

Artikel 8, stk. 5

 

Artikel 131, stk. 2

Afsnit 6.4.3.1

 

 

 

Artikel 131, stk. 3

Afsnit 6.4.3.1

 

 

 

Artikel 132

 

 

Artikel 8, stk. 6

 

Artikel 133

Afsnit 6.4.3.3

 

 

 

Artikel 134

Afsnit 6.5, afsnit 6.5.1

 

 

 

Artikel 135

Afsnit 6.5.2

 

 

 

Artikel 136, stk. 1

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 136, stk. 2

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 136, stk. 3

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 136, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 137, stk. 1

Afsnit 6.7

 

 

 

Artikel 137, stk. 2

Afsnit 6.7

 

 

 

Artikel 137, stk. 3

Afsnit 6.7

 

 

 

Artikel 138, stk. 1

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 138, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 138, stk. 3

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 139, stk. 1

 

Artikel 1, stk. 1

 

 

Artikel 139, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 140

Afsnit 6.3.2.3

 

 

 

Artikel 141, stk. 1

Afsnit 6.4.2

 

 

 

Artikel 141, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 141, stk. 3

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 142, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 142, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 142, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 142, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 143, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 143, stk. 2

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 143, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 144

Afsnit 6.2.3

 

 

 

Artikel 145, stk. 1

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 145, stk. 2

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 145, stk. 3

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 145, stk. 4

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 146

 

 

 

 

Artikel 147

Afsnit 6.2.3.2

 

 

 

Artikel 148, stk. 1

Afsnit 6.6

 

 

 

Artikel 148, stk. 2

Afsnit 6.6

 

 

 

Artikel 148, stk. 3

Afsnit 6.6.1

 

 

 

Artikel 148, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 148, stk. 5

 

 

 

 

Artikel 148, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 149, stk. 1

Afsnit 6.6

 

 

 

Artikel 149, stk. 2

Afsnit 6.6, afsnit 6.6.2

 

 

 

Artikel 150, stk. 1

Afsnit 6.6.2

 

 

 

Artikel 150, stk. 2

Afsnit 6.2.1.4, afsnit 6.6.2, ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 150, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 150, stk. 4

Afsnit 6.6.2

 

 

 

Artikel 150, stk. 5

Afsnit 6.6.2

 

 

 

Artikel 150, stk. 6

 

 

 

 

Artikel 151, stk. 1

ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 151, stk. 2

ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 151, stk. 3

ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 151, stk. 4

ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 152, stk. 1

Bilag til ECB/2014/10

 

 

 

Artikel 152, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 152, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 153, stk. 1

Afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 153, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 154, stk. 1

Afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 154, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 155

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 156, stk. 1

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 156, stk. 2

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 156, stk. 3

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 156, stk. 4

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 156, stk. 5

Appendiks 6, afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 156, stk. 6

Appendiks 6

 

 

 

Artikel 157

Afsnit 2.3

 

 

 

Artikel 158, stk. 1

Afsnit 2.4.1, afsnit 6.3.1

 

Artikel 9, stk. 2

 

Artikel 158, stk. 2

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 158, stk. 3

Afsnit 2.4.2

 

 

 

Artikel 158, stk. 4

Afsnit 2.4.3

 

 

 

Artikel 159, stk. 1

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 159, stk. 2

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 159, stk. 3

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 159, stk. 4

Afsnit 6.3.1

 

 

 

Artikel 160

 

 

 

 

Artikel 161, stk. 1

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 161, stk. 2

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 162

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 163

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 164

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 165, stk. 1

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 165, stk. 2

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 166, stk. 1

 

 

Artikel 9, stk. 2

 

Artikel 166, stk. 2

 

 

Artikel 9, stk. 3

 

Artikel 166, stk. 3

 

 

Artikel 9, stk. 4

 

Artikel 166, stk. 4

 

 

Artikel 9, stk. 5

 

Artikel 166, stk. 5

 

 

Artikel 9, stk. 6

 

Artikel 167

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 168, stk. 1

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 168, stk. 2

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 169, stk. 1

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 169, stk. 2

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 170

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 171

Bilag II, afsnit I

 

 

 

Artikel 172

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 173

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 174, stk. 1

Afsnit 3.1.1.3

 

 

 

Artikel 174, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 174, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 175

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 176, stk. 1

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 176, stk. 2

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 176, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 177, stk. 1

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 177, stk. 2

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 177, stk. 3

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 178

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 179

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 180

Afsnit 3.1.1.2

 

 

 

Artikel 181, stk. 1

Afsnit 4.1.2

 

 

 

Artikel 181, stk. 2

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 181, stk. 3

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 182

Bilag II, afsnit II

 

 

 

Artikel 183

Bilag II, afsnit III

 

 

 

Artikel 184

Bilag II, afsnit III

 

 

 

Artikel 185

Bilag II, afsnit III

 

 

 

Artikel 186, stk. 1

Bilag II, afsnit III

 

 

 

Artikel 186, stk. 2

Bilag II, afsnit III

 

 

 

Artikel 187

Afsnit 3.4.2

 

 

 

Artikel 188

 

 

 

 

Artikel 189

Afsnit 1.4

 

 

 

Artikel 190, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 190, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 191, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 191, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 191, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 192

 

 

 

 

Bilag I

Indledning

Sektion 7.1

 

 

 

Bilag I 1

Sektion 7.1

 

 

 

Bilag I 2

Sektion 7.1

 

 

 

Bilag I 3

Sektion 1.3.3, Sektion 7.2

 

 

 

Bilag I 4

 

 

 

 

Bilag I 5

 

 

 

 

Bilag I 6

Sektion 7.2

 

 

 

Bilag I 7

 

 

 

 

Bilag I 8

Sektion 1.3.3, Sektion 7.3.1

 

 

 

Bilag I 9

Sektion 7.3.1

 

 

 

Bilag I 10

 

 

 

 

Bilag I 11

 

 

 

 

Bilag I 12

Sektion 1.3.3, Sektion 7.4.3

 

 

 

Bilag I 13

Sektion 7.6

 

 

 

Bilag II

Sektion 5.1.3

 

 

 

Bilag III

Sektion 5.1.5.1

 

 

 

Bilag IV

Sektion 5.1.6

 

 

 

Bilag V

Bilag I, appendiks 3

 

 

 

Bilag VI I.1

Sektion 6.6.1

 

 

 

Bilag VI I.2

 

 

 

 

Bilag VI I.3

 

 

 

 

Bilag VI I.4

Sektion 6.6.1

 

 

 

Bilag VI I.5

Sektion 6.6.1

 

 

 

Bilag VI II.1

Sektion 6.6.2

 

 

 

Bilag VI II.2

Sektion 6.6.2

 

 

 

Bilag VI III

ECB/2014/10

 

 

 

Bilag VI IV

ECB/2014/10

 

 

 

Bilag VII I.1

Sektion 2.3, appendiks 6, sektion 1

 

 

 

Bilag VII I.2

Appendiks 6, sektion 1

 

 

 

Bilag VII I.3

Appendiks 6, sektion 1

 

 

 

Bilag VII I.4

 

 

 

 

Bilag VII I.5

 

 

 

 

Bilag VII I.6

 

 

 

 

Bilag VII I.7

Appendiks 6, sektion 1

 

 

 

Bilag VII I.8

Appendiks 6, sektion 1

 

 

 

Bilag VII II

Appendiks 6, sektion 2.1

 

 

 

Bilag VIII I.1

Bilag I, appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII I.2

Bilag I, appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII I.3

Bilag I, appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII I.4

 

 

 

 

Bilag VIII II.1

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII II.2

 

 

 

 

Bilag VIII II.3

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII II.4

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII III.1

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII III.2

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII III.3

Appendiks 8

 

 

 

Bilag VIII III.4

Appendiks 8

 

 

 

Bilag IX

Sektion 6.3.5

 

 

 

Bilag X

 

 

Bilag I, Bilag II

 

Bilag XI

 

 

 

 

Bilag XII

 

 

 

 

Bilag XIII

 

 

 

 

Bilag XIV

 

 

 

 




BILAG XIV

OPHÆVET RETNINGSLINJE MED LISTE OVER DENS EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

Retningslinje ECB/2011/14 (EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1)

Retningslinje ECB/2012/25 (EUT L 359 af 29.12.2012, s. 74)

Retningslinje ECB/2014/10 (EUT L 166 af 5.6.2014, s. 33)

Afgørelse ECB/2013/6 (EUT L 95 af 5.4.2013, s. 22)

Afgørelse ECB/2013/35 (EUT L 301 af 12.11.2013, s. 6)

Afgørelse ECB/2014/23 (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 115)



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

( 2 ) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer, (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010) (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

( 8 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

( 13 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 af 18. november 2015 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/35) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 30)

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

( 18 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).

( 19 ) CET tager højde for ændringen til centraleuropæisk sommertid.

Top