EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D0014(01)
Decision (EU) 2017/1360 of the European Central Bank of 18 May 2017 amending Decision ECB/2014/40 on the implementation of the third covered bond purchase programme (ECB/2017/14)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/1360 af 18. maj 2017 om ændring af afgørelse ECB/2014/40 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2017/14)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/1360 af 18. maj 2017 om ændring af afgørelse ECB/2014/40 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2017/14)
OJ L 190, 21.7.2017, p. 22–23
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 15/02/2020; stiltiende ophævelse ved 32020D0187
21.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/22 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/1360
af 18. maj 2017
om ændring af afgørelse ECB/2014/40 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2017/14)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2014/40 (1) indførte det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (third covered bond purchase programme, herefter »CBPP3«). Sammen med programmet vedrørende opkøb af værdipapirer af asset-backed typen, programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer udgør CBPP3 en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase programme, APP). APP har til formål at styrke transmissionen af pengepolitikken yderligere, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære mål om at fastholde prisstabilitet. |
(2) |
Til indførelse af en fælles pengepolitik, herunder gennem APP, kræves definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta. |
(3) |
Styrelsesrådet traf den 22. marts 2017 en afgørelse om yderligere at præcisere reglerne for udstedere af særligt dækkede obligationer, som er afviklingsenheder, for at sikre en ensartet behandling heraf i Eurosystemets pengepolitiske operationer gennem APP. |
(4) |
Afgørelse ECB/2014/40 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring
I artikel 2 i afgørelse ECB/2014/40 indsættes nedenstående stk. 8:
»8. |
Udstederen af særligt dækkede obligationer er ikke en enhed, uanset om den er offentligt eller privat ejet, der a) har en gradvis afhændelse af sine aktiver og ophør af sin virksomhed som sit hovedformål, eller b) er en porteføljeadministrations- eller afhændelsesenhed, der er etableret for at støtte omstruktureringer og/eller afvikling i den finansielle sektor, herunder porteføljeadministrationsselskaber, der er et resultat af en afviklingsforanstaltning i form af anvendelsen af et værktøj til adskillelse af aktiver i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*1) eller national lovgivning til gennemførelse af artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*2). |
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 21. juli 2017.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. maj 2017.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Afgørelse ECB/2014/40 af 15. oktober 2014 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 335 af 22.11.2014, s. 22).