EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0137

Den Europæiske Centralbanks Afgørelse (EU) 2020/137 af 22. januar 2020 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2020/3)

OJ L 27I, 1.2.2020, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2023; ophævet ved 32023D2811

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/137/oj

1.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 27/4


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/137

af 22. januar 2020

om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2020/3)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 29.3 og 29.4,

under henvisning til bidrag fra Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd i overensstemmelse med artikel 46.2, fjerde led, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. marts 2017 fremsendte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter »Det Forenede Kongerige«) meddelelsen om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ophører med at gælde for Det Forenede Kongerige fra den dato, der fremgår af artikel 1, stk. 1, i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 (1). Efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union ophører Bank of England med at være national centralbank i en medlemsstat og derfor i Det Europæiske System af Centralbanker. I henhold til artikel 29.3 og 29.4 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) skal fordelingsnøglevægtene justeres i analogi med bestemmelserne i ESCB-statuttens artikel 29.1.

(2)

Den sidste justering af fordelingsnøglevægtene i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 29.3 blev foretaget i 2018 med virkning fra 1. januar 2019 i henhold til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2018/27) (2), som følgelig bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afrunding

I de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen tilvejebringer statistiske data, som skal benyttes ved justeringen af fordelingsnøglen, og tallene ikke sammenlagt udgør 100 %, udlignes forskellen på følgende måde: i) Hvis det samlede tal er under 100 %, lægges 0,0001 procentpoint til de(n) mindste andel(e) i stigende orden, indtil præcis 100 % er nået; ii) hvis det samlede tal er over 100 %, trækkes 0,0001 procentpoint fra de(n) største andel(e) i faldende orden, indtil præcis 100 % er nået.

Artikel 2

Fordelingsnøglevægte

I det følgende er angivet den i ESCB-statuttens artikel 29 anførte vægt, som tildeles de enkelte nationale centralbanker i fordelingsnøglen, med virkning fra 1. februar 2020:

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

2,9630 %

Българска народна банка (Bulgarian National Bank)

0,9832 %

Česká národní banka

1,8794 %

Danmarks Nationalbank

1,7591 %

Deutsche Bundesbank

21,4394 %

Eesti Pank

0,2291 %

Central Bank of Ireland

1,3772 %

Bank of Greece

2,0117 %

Banco de España

9,6981 %

Banque de France

16,6108 %

Hrvatska narodna banka

0,6595 %

Banca d’Italia

13,8165 %

Central Bank of Cyprus

0,1750 %

Latvijas Banka

0,3169 %

Lietuvos bankas

0,4707 %

Banque centrale du Luxembourg

0,2679 %

Magyar Nemzeti Bank

1,5488 %

Central Bank of Malta

0,0853 %

De Nederlandsche Bank

4,7662 %

Oesterreichische Nationalbank

2,3804 %

Narodowy Bank Polski

6,0335 %

Banco de Portugal

1,9035 %

Banca Naţională a României

2,8289 %

Banka Slovenije

0,3916 %

Národná banka Slovenska

0,9314 %

Suomen Pankki

1,4939 %

Sveriges Riksbank

2,9790 %

Artikel 3

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft den 1. februar 2020.

2.   Afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2018/27) ophæves med virkning fra den 1. februar 2020.

3.   Henvisninger til afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2018/27) skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. januar 2020.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 278 I af 30.10.2019, s. 1).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/43 af 29. november 2018 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse ECB/2013/28 (ECB/2018/27) (EUT L 9 af 11.1.2019, s. 178).


Top