EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017AB0042

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. oktober 2017 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre (CON/2017/42)

OJ C 385, 15.11.2017, p. 10–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 385/10


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 11. oktober 2017

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre

(CON/2017/42)

(2017/C 385/04)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank modtog henholdsvis den 6. og 9. juni 2017 anmodninger fra Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som påvirker Det Europæiske System af Centralbankers grundlæggende opgaver i forbindelse med at definere og gennemføre Unionens pengepolitik og at fremme betalingssystemernes smidige funktion i henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, første og fjerde led, ESCB's bidrag til den smidige udførelse af politikker, der angår det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5, og de opgaver, som er overdraget til ECB vedrørende det finansielle tilsyn med kreditinstitutter i henhold til traktatens artikel 127, stk. 6. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

ECB støtter generelt Kommissionens initiativ til at indføre en række målrettede ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2) med henblik på at simplificere de gældende regler og afskaffe uforholdsmæssige byrder.

Særlige bemærkninger

1.   Undtagelse for centralbanktransaktioner

1.1.

Artikel 1, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 undtager medlemmer af ESCB, men ikke deres modparter, fra indberetningsforpligtelsen. Som følge heraf, når en derivatkontrakt indgås med et medlem af ESCB, skal dets modpart indberette detaljerne om transaktionen til et transaktionsregister. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at de relevante centralbanktransaktioner er undtaget fra indberetning i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (3). Derudover er centralbanktransaktioner, for så vidt angår gennemførelsen af pengepolitikken og politikker vedrørende valuta og finansiel stabilitet, undtaget fra indberetning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (5).

1.2.

ECB har betænkeligheder vedrørende de risici, der vil kunne opstå, hvis data, som udspringer fra udførelsen af ESCB's politikker, skulle blive lækket til offentligheden på trods af fortrolighedsregler anvendt af modparterne, og hvis markedsdeltagere kunne identificere transaktionerne foretaget af nationale centralbanker i ESCB. Dette kunne have en negativ indvirkning på NCB'ernes udførelse af deres opgaver for så vidt angår de centralbanktransaktioner, særligt på området for pengepolitik eller transaktioner i udenlandsk valuta, hvor der kræves fortrolighed (6). At kræve af modparterne til ESCB's medlemmer, at de skal indberette alle data om deres transaktioner til transaktionsregistre, har den utilsigtede konsekvens, at der etableres en indirekte indberetningsforpligtelse for centralbanktransaktioner, hvorved effektiviteten af undtagelsen, der er givet medlemmerne af ESCB, begrænses. Det er derfor vigtigt, at ESCB-medlemmernes regnskaber beskyttes, og at signaleringen på grundlag af centralbankoperationer forbliver effektiv (7).

1.3.

ECB finder derfor, at det er vigtigt, at centralbanktransaktioner er fuldt ud undtaget fra indberetningskravene med henblik på at sikre, at de nationale centralbanker fortsætter med at udføre deres lovmæssige opgaver effektivt.

2.   Indberetningsforpligtelse

2.1.

For så vidt angår den foreslåede ændring af artikel 9, stk. 1, bemærker ECB resultaterne af Kommissionens konsekvensanalyse og forstår behovet for at mindske rapporteringsbyrden for små ikke-finansielle modparter. I denne henseende glæder ECB sig over løsningen foreslået af Kommissionen, hvorefter ansvaret for indberetning i særlige tilfælde skal påhvile centrale modparter (CCP'er), finansielle modparter, administrationsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer og forvaltere af alternative investeringsfonde (8). Dette forslag finder tilsyneladende et kompromis mellem at sikre fuldstændigheden af data, mindske rapporteringsbyrderne og samtidig afstemme strukturen for indberetningsforpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og forordning (EU) 2015/2365.

2.2.

Forordningsforslaget indfører også en undtagelse vedrørende indberetning for alle koncerninterne handler, som involverer en ikke-finansiel modpart (9). ECB er betænkelig ved denne foreslåede ændring på baggrund af årsagerne fastsat i afsnit 2.2.1 til 2.2.3.

2.2.1.

På baggrund af analyser af eksisterende oplysninger er bekræftelsen af, at en over-the-counter (OTC) derivatkontrakt er en koncernintern transaktion i medfør af den nuværende indberetningsordning i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 (10), ofte upålidelig, når den krydstjekkes med andre oplysningskilder. I sammenhæng med datakvaliteten, som stadig udvikler sig, giver den betingelsesløse undtagelse for koncernintern indberetning for ikke-finansielle modparter derfor anledning til risikoen for regelarbitrage for rapporteringsenhederne.

2.2.2.

Koncerninterne transaktioner, som involverer ikke-finansielle modparter, er kun undtaget fra sikkerhedsstillelse, hvis særlige betingelser er opfyldt, og er underlagt de kompetente myndigheders godkendelse (11). ECB er bekymret for, at risiciene forbundet med marginer og procyklikaliteten af sikkerhed således forbliver uden tilsyn, hvis disse betingelser ikke er opfyldt, og modparterne udveksler sikkerhedsstillelse for deres koncerninterne transaktioner. Denne manglende symmetri ville bryde komplementariteten mellem gennemsigtighed og risikoreduktion, som er grundlaget for de politiske rammer i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

2.2.3.

Den foreslåede undtagelse kan potentielt føre til avancerede former for omgåelse af indberetningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, da handler kan kanaliseres gennem ikke-finansielle datterselskaber af større finansielle koncerner. På grund af den højere deltagelse af ikke-finansielle modparter i valutaderivatkontrakter kan ændringens effekt være særligt relevant for indberetning af valutaderivater.

2.3.

ECB bemærker, at finansielle modparters forpligtelse til at indberette på vegne af ikke-finansielle modparter (12) allerede adresserer den store rapporteringsbyrde for små finansielle modparter, også for så vidt angår koncerninterne handler. De marginale omkostninger for ikke-finansielle modparter, som allerede burde have passende IT-infrastrukturer på plads, burde være ubetydelige. ECB anbefaler derfor, at koncerninterne handler mellem finansielle modparter og ikke-finansielle modparter ikke undtages fra indberetning. Blandt koncerninterne handler mellem ikke-finansielle modparter bør kun handler indgået af små finansielle modparter, som ikke udgør en systemisk risiko, undtages. På baggrund heraf anbefaler ECB, at koncerninterne handler mellem ikke-finansielle modparter undtages fra indberetning, forudsat at disse ikke-finansielle modparter ikke er omfattet af clearingforpligtelsen. Som en naturlig følge heraf skal ikke-finansielle modparter, som er omfattet af clearingforpligtelsen, indberette på vegne af andre ikke-finansielle modparter i tilfælde af koncerninterne handler mellem dem.

2.4.

ECB bemærker, at koncerninterne handler, som involverer en modpart fra et tredjeland, der ikke meddeles en afgørelse om ækvivalens fra Kommissionen, stadig vil være omfattet af indberetningsforpligtelsen, og at den nuværende undtagelse (13) derfor ikke finder anvendelse på sådanne handler.

2.5.

ECB glæder sig over ændringerne i artikel 9, stk. 6. Gennemførelsen af standarder for identifikation af modparter, handel og værdipapirer, realiseret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/105 (14), er et vigtigt skridt mod at forbedre kvaliteten af de indsamlede data i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Afstemningen af forordning (EU) nr. 648/2012 med forordning (EU) 2015/2365 og forordning (EU) nr. 600/2014 er også vigtig for at garantere komparabilitet og sikre et globalt overblik over de finansielle markeders strukturer og aktiviteter.

3.   Ændringer med henblik på at sikre datakvaliteten

3.1.

ECB finder, at de foreslåede ændringer til artikel 78 (15) og artikel 81, stk. 5 (16), er værdifulde skridt fremad, da de vil lette harmoniseringen af transaktionsregistres procedurer og politikker og de betingelser, hvorunder de tilvejebringer data til de kompetente myndigheder.

3.2.

ECB glæder sig også over det mandat, der er givet den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), om at rapportere om gennemførelsen af indberetningsforpligtelsen i henhold til den nye artikel 85, stk. 3, litra d) (17), og ville glæde sig over ESCB's involvering i udarbejdelsen af rapporten til Kommissionen i henhold til den nye artikel 85, stk. 3, litra d).

4.   Kreditinstitutters overholdelse af risikostyringsprocedurer, koncerntinterne undtagelser og kapitalkrav

4.1.

ECB støtter forslaget om, at der bør være tilsynsprocedurer til at sikre indledende og løbende validering af de risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse med hensyn til OTC-derivatkontrakter (18).

4.2.

ECB bemærker, at inden for rammerne af artikel 6 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (19) er opgaverne med at sikre, at kreditinstitutter overholder kravene til risikostyring fastsat i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende procedurer om rettidig, præcis og passende adskilt sikkerhedsstillelse, herunder de forbundne koncerninterne undtagelser (20), og kravet på området for kapitalkrav fastsat i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 om at have en passende og proportionel besiddelse af kapital for at styre de risici, der ikke er dækket af en passende udveksling af sikkerhedsstillelse, af tilsynsmæssig karakter og falder således inden for rammerne af de opgaver, der er overdraget til ECB ved artikel 4, stk. 1, litra e) og d) i forordning (EU) nr. 1024/2013.

5.   Centrale modparters gennemsigtighed

5.1.

ECB støtter forslaget om, at centrale modparter bør give deres clearingmedlemmer et værktøj til at simulere deres initialmarginkrav og et detaljeret overblik over de initialmargenmodeller, de anvender (21). Dette vil øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af initialmargenkravene og derved forbedre clearingdeltagernes forståelse for de risici og omkostninger, der er forbundet med deltagelse i en central modpart.

5.2.

Derudover foreslår ECB at inkludere makroprudentielle interventionsværktøjer for at forhindre opbygningen af systemiske risici, som særligt er et resultat af uforholdsmæssig høj gearing, og yderligere at begrænse procyklikaliteten af marginer og haircut. ECB foreslår, at de relevante principper for makroprudentielle værktøjer oprettes i en retsakt på niveau 1. Makroprudentielle værktøjer ville anvendes på modparter på transaktionsniveau. Alle relevante transaktioner ville således blive påvirket, herunder de transaktioner, der er indgået af ikke-banker, uanset om disse transaktioner er afsluttet i det centralt clearede marked, det ikke-centralt clearede marked eller af modparter i Unionen, som clearer deres handler via en central modpart i et tredjeland (22). De nødvendige principper og krav til sådanne makroprudentielle værktøjer bør inkluderes, hvis ikke i det nuværende forslag, så i hvert fald på det næste passende tidspunkt, såsom i anledningen af den næste revision af forordning (EU) nr. 648/2012 i 2020.

5.3.

Desuden, som fremhævet i en nyligt offentliggjort rapport om evalueringen af forordning (EU) nr. 648/2012 (23), overvejer ECB, hvorvidt CCP’er, som opererer i Unionen, bør påkræves at offentliggøre kvantitative og kvalitative oplysninger i overensstemmelse med CPMI-IOSCO-principperne om offentliggørelse (24). Et stærkere juridisk grundlag for at få CCP’er til at offentliggøre data i overensstemmelse med disse principper ville hjælpe den finansielle sektor og den brede offentlighed med bedre at forstå det komplekse miljø, som CCP’er opererer i.

6.   Klassifikation af securitiseringsenheder med særligt formål som finansielle modparter

6.1.

ECB bemærker, at securitiseringsenheder med særligt formål (SSPE'er) foreslås klassificeret som finansielle modparter (25). Artikel 27 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (26) foreslår at ændre forordning (EU) nr. 648/2012 og undtage STS-SSPE'er fra clearingforpligtelsen under forudsætning af, at modpartens kreditrisiko begrænses tilstrækkeligt. ECB gentager sin holdning (27) om, at STS-SSPE'er bør undtages fuldt ud fra clearingforpligtelsen og fra de lovgivningsmæssige krav om sikkerhedsstillelse (28).

6.2.

Som følge heraf støtter ECB bestemmelserne i artikel 27 i forordningsforslaget, der er nævnt i afsnit 6.1, herunder mandatet for de europæiske tilsynsmyndigheder til at udarbejde lovgivningsmæssige tekniske standarder, som præciserer kriterierne for at fastslå, hvilke ordninger under dækkede obligationer eller securitiseringer tilstrækkeligt begrænser modpartens kreditrisiko, der skal vedtages af Kommissionen (29), såvel som andre nødvendige ændringer, som undtager STS-SSPE'er fra både clearingforpligtelser og forpligtelser til at tilvejebringe marginbeløb. En sådan behandling er nødvendig for at opnå lige vilkår med hensyn til kvalificerede dækkede obligationer og kan retfærdiggøres af tilsynsmæssige årsager for så vidt angår STS-SSPE'er.

7.   Ændringer af fremgangsmåden ved beregningen af modparters positioner i OTC-derivatkontrakter

ECB bemærker, at den foreslåede indførsel af en fremgangsmåde til beregning af positionerne i OTC-derivatkontrakter, som er relevant for at fastslå, hvorvidt en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart er underlagt clearingforpligtelsen, som er baseret på data ultimo perioden i stedet for et glidende gennemsnit for positionen i OTC-derivatkontrakter over 30 arbejdsdage (30), kan skabe et incitament til at »pynte på tallene« for at undgå clearingforpligtelsen. ECB foreslår derfor at tilføje et krav til den nye artikel 4a, stk. 2 (31), og den nye artikel 10, stk. 2 (32), som indføres i forordningsforslaget, om, at en finansiel modpart og en ikke-finansiel modpart skal være i stand til at vise den relevante kompetente myndighed, at beregningen af den samlede position ultimo måneden i OTC-derivatkontrakter ikke fører til en systematisk undervurdering af den samlede position.

8.   ECB's rådgivende rolle med hensyn til udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

8.1.

Det er værd at huske, at Kommissionens forslag til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter udgør »forslag til EU-retsakter« som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5. Såvel delegerede retsakter som gennemførelsesretsakter udgør EU-retsakter. ECB skal høres i god tid om alle udkast til EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som falder inden for dens kompetenceområde. Forpligtelsen til at høre ECB blev præciseret af Den Europæiske Unions Domstol i sagen Kommissionen mod ECB  (33) med henvisning til ECB's funktioner og ekspertise. I lyset af at sikre og effektive finansielle markedsinfrastrukturer, særligt clearingsystemer, er vigtige for opfyldelsen af ESCB's grundlæggende opgaver i henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, og opfyldelsen af dets hovedmål om at opretholde prisstabilitet i henhold til traktatens artikel 127, stk. 1, skal ECB høres om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012. Selvom forpligtelsen til at høre ECB afledes direkte fra traktaten, bør dette krav også fremgå af en betragtning i forordningsforslaget for at sikre klarhed. Under henvisning til vigtigheden af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter som led i udarbejdelsen af EU-lovgivning om finansielle tjenester, vil ECB endvidere udøve sin rådgivende rolle inden for spørgsmål, som falder inden for dens kompetenceområde under fuld hensyntagen til tidsfristerne for vedtagelse af disse retsakter og behovet for at sikre den smidige vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser (34).

8.2.

Derudover, med hensyn til en række elementer i forordningsforslaget, kunne ikke blot høringen af ECB, men også involveringen at de relevante medlemmer af ESCB på et tidligt stadie i udviklingen af udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter være særligt nyttige, og bør udtrykkeligt fremgå.

8.3.

For det første har Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder på grundlag af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder udviklet af ESMA, som præciserer datastandarderne og formatet af de oplysninger, som skal indberettes, metoderne og ordningerne for indberetning, indberetningens hyppighed og den dato, hvor derivatkontrakter skal indberettes (35). ESCB anvender i stigende grad data indsamlet i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 i forbindelse med opfyldelsen af sine mandater. Med henblik på at udnytte den viden, ESCB har opnået vedrørende kvaliteten af data indberettet i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, bør ESMA's udvikling af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder foretages i tæt samarbejde med de relevante medlemmer af ESCB.

8.4.

For det andet har Kommissionen beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder på grundlag af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udviklet af ESMA, som præciserer procedurerne for afstemning af data mellem transaktionsregistre og procedurerne for kontrol af data for så vidt angår deres fuldstændighed og nøjagtighed og opfyldelse af indberetningskravene (36). Myndigheder med direkte og umiddelbar adgang til transaktionsregistres data, herunder de relevante medlemmer af ESCB, har udviklet væsentlig ekspertise på dette område. Det er derfor vigtigt at sikre, at denne ekspertise udnyttes i forbindelse med udviklingen af de reguleringsmæssige tekniske standarder. Med henblik herpå bør ESMA's udvikling af reguleringsmæssige tekniske standarder foretages i tæt samarbejde med de relevante medlemmer af ESCB.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. oktober 2017.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  COM(2017) 208 final.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(6)  Jf. udtalelse CON/2012/21, afsnit 7. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted: www.ecb.europa.eu

(7)  Jf. side 2 og 13 til 14 i ECB's svar på Europa-Kommissionens høring om revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR) dateret den 2. september 2015, som findes på ECB's websted: www.ecb.europa.eu

(8)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 7, litra b).

(9)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 7, litra a).

(10)  Jf. artikel 3, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(11)  Jf. artikel 11, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(12)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 7, litra b).

(13)  Jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/105 af 26. oktober 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet for og hyppigheden af handelsindberetninger til transaktionsregistre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 17 af 21.1.2017, s. 17).

(15)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 16.

(16)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 17, litra c).

(17)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 19, litra c).

(18)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 9, litra a).

(19)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(20)  Jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(21)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 10.

(22)  Dette stemmer overens med ECB's holdning i ECB's svar på Europa-Kommissionens høring om revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR) dateret den 2. september 2015, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(23)  The Revision of the European Market Infrastructure Regulation, ESRB, april 2017. Findes på: https://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/other/20170421_esrb_emir.en.pdf

(24)  Final report of the CPMI-IOSCO Board on Public quantitative disclosure standards for central counterparties, februar 2015. Findes på: http://www.bis.org/cpmi/publ/d125.pdf

(25)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 1.

(26)  COM(2015) 472 final.

(27)  Jf. det fælles svar fra Bank of England og Den Europæiske Centralbank på Europa-Kommissionens høringsdokument: »En EU-ramme for en enkel, transparent og standardiseret securitisering«, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(28)  Om undtagelsen fra kravet om at stille sikkerhed, jf. udtalelse CON/2016/11, afsnit 2.2 og 5.5.

(29)  Jf. COM(2015) 472, artikel 27, stk. 2.

(30)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 3 og 8.

(31)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 3.

(32)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 8.

(33)  Kommissionen mod ECB, C-11/00, ECLI: EU:C:2003:395, særligt afsnit 110 and 111. I afsnit 110 fastslog Domstolen, at forpligtelsen til at høre ECB om forslag til EU-retsakter »navnlig [skal] sikre, at lovgiver kun vedtager en sådan retsakt efter at have hørt det organ, der på grund af de særlige opgaver, de[t] udfører inden for Fællesskabets rammer på det omhandlede område og dets høje grad af ekspertise, er særligt egnet til at bidrage konstruktivt til den planlagte vedtagelsesproces«.

(34)  Jf. afsnit 2 i udtalelse CON/2015/10, afsnit 4 i udtalelse CON/2012/5, afsnit 8 i udtalelse CON/2011/44, og afsnit 4 i udtalelse CON/2011/42.

(35)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 7, litra c).

(36)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 16.


Top